{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dobermann Goofy [ Himmelhund] 2011

2.527 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Goofy nu i himmelen
Kvinde | 37 år | Oprettet: 31. okt 2012


Dobermann Goofy

Fødselsår:
2011
Størrelse:
Vægt: 32,5 kg

Håber på noget mere, så der arbejdes på det. Dobbelt op i foder, økologisk fløde, økologisk smør, boulion, æg og æbler. nam nam
Temperament
Goofy er en blå dobermann med et godt temperament.
Han er kærlig, opmærksom og nysgerrig.

Hans gode temperament kan desværre sløres af at han er massivt omsorgssvigtet, fra tidliger hjem. Han er dårlig socialiceret og har oplevet en masse ubehaglige ting i sin hverdag.

Se nærmere i "beskivelse"

Goofy kan godt li´ problemløsnings opgaver, specielt hvis der er guffer indblandet.
Han er lydig, her tænkes på de komandoer som sidder 100 %
Tricks
Opdateret d. 25 august 2013

Sit, op til 20 meters afstand
Dæk op til 10 meters afstand (på en go dag)
Vent (med at gå ud af en dør)
Lad den være, op til 1,5 minut
I-Bad, når han har beskidte poter og skal i bad hopper han selv op i badekarret.
Pote, hele tiden hvis han kunne
Anden pote, hvis den første ikke virker så prøver vi den anden
Beggepoter, tja, bare fordi man kan.
Kun spise den guff der bliver peget på når flere tilbydes
Gå ind og læg dig, på Goofys seng.
Gå ind og læg dig, på mor og fars seng
Bamse (cirkus-sit)
Op, på noget
Ned, fra noget
Spring, over noget
Plads
Gå pænt
fri ved fod (i kontrollerede omgivelser)
indkald, i kontroleret miljø
Ud af køkkenet, når der laves mad (sidder lige i skabet,kunne jo være der faldt noget af hvis man var dyyyyygtiiig)
Ind i køkkenet, når han skal spise kødben/andet der snasker gulvet
Søge guffer på græs, i kontrolerede miljø uden for meget andet færd.
Rør hånd, selv når den flyttes rundt.
Rør der, en anden persons hånd, jeg peger.
Ryd op uden forstyrrelser
Kys (vises med en pege finger)
Langtids dæk (med snor på dog ikke bundet, i kontrolleret miljø)
Langtids sit (hvis der ventes forlænge lægger han sig)
Slip (det skal menes eller er det bare sjovt at holde fast)
Stop (de fleste situationer)
Ryd op (sidder for det meste i skabet, når man engagere sig)

Komandoer der arbejdes på at mestre:
Halse/stop halse!!!
Sit/dæk, med større afstand
Indkald, med flere forstyrrelser
Søge, guf i græs med flere forstyrrelser
Plads/fri ved fod med mange forstyrrelser (specielt andre hunde er svært)
lad-den-være, når man finder noget (u)lækkert på gåturen
Bamse (cirkus-sit), på afstand
Target, et objekt (stikkontakt, elevator knap mm.)
Hent, Goofy er godt til at løbe hen til tingene men knap så skap til at aflevere dem
Stop/slut
Kram (fremskridt men kun når han er i balance)
Ryd op (af sig selv når man har tømt sin legetøjs kasse)
Stævner
Ingen officielle

Goofy er en Blå Dobermann, ikke anerkendt farve i DK.

Opdateret d. 25 august 2013.

Goofy har været i "vis din hund" ringen under hunde show i Roskilde søndag d. 5 maj 2013. Goofy fik følgende beskrivelse af dommeren.

"Meget smukt hoved. Pragtfuldt udtryk. Flot skalle. Korrekt bid. Meget elegant hals. Herligt bryst. Der kunne ønskes en anelse mere vinkling fortil.meget smukke bevægelser. Uautoriseret blå farve. Ubeskriveligt roligt temperament og en fører, der virker til at have stor forståelse for at have en hund der kræver lidt mere end mange andre racer"
Stamtavle
Ingen!
Trods at han er ren dobermann.
Jeg søger stadig efter hans opdrætter (så hvis du sidder med noget info der kan hjælpe så skriv endelig en PB til mig)
Køn
Han, Intakt.

Lidt endnu...... hans selvtillid skal lige noget mere op før en kastrering kommer på tale.
Beskrivelse
Opdateret d. 25 august.
Opdatering på vej, da det er en laaaang historie. derfor kommer den i etaper.

Goofy og jeg mødte hinanden en kedlig torsdag aften, ved en 18-tiden. Jeg var på arbejde i en dagligvare butik, i indre københavn. Goofy kom, kold, forvirret og noget underernæret ind, tæt forfuldt at to unge piger, der i to timer havde fulgt efter Goofy og prøvet at fange ham.
Det skal lige siges at der er ret mange biler, cykler og mennesker i området omkring nørreport station i københavn.

Vi får sammen indfanget Goofy og jeg tager ham op på personale kontoret. En af kunderne ringer efter politiet til at treansportere goofy væk, da han ikke bære nogle oplysninger til en ejer. Goofy får serveret en skål vand og en rugbrødsmad med leverpostej, som forsvinder i et tempo jeg aldrig har set før! 20-30 minutter senere ankommer der to flinke betjenteder der tager goofy med. jeg spørger hvad de gør ved ham. Den flinke (og ret lækre betjent) fortæller at de poå vejen hertil havde kontaktet Rødover dyreværn, som afventede deres ankomst. Og de ville derfra prøve at finde ejer.
Her efter forsvinder Goofy og de to betjente ud af butikken.

Da jeg kommer hjem fra min vagt om aftenen, fortæller jeg kæresten om min oplevelse. Han eneste kommentar var, god du ikke tog dyret med hjem ;-) men han skulle blive klogere.
Fredag ringer jeg til dyreværnet for lige at hører om hunden nu også var endt hos den. Goofy var ankommet, og indkvarteret på internatet. Jeg får afvide at han er chippet og der står en registreret ejer på hans chip. Jeg blev rigitg glad og ville hører hvad proceduren så var.
Den flinke dame i tlf, forklare at de har prøvet at ringe til ejeren, dog uden held endnu, og at en sådanne fin hund, hurtigt plejer at blive hentet. Jeg affinder mig med dette og får afvide at jeg er velkommen til at ringe igen.

Lørdag, ringer jeg igen for at hører om Goofy er blevet genforenet med sin familie. Damen i tlf fortæller at hun desværre ikke kan udtale sig om sagen da han er ved at blive overdraget til dyreværnet. WHAT!!!
Der bliver snakket lidt frem og tilbage og jeg får endelig en i røret som sætter mig ind i situationen, på en mere forstålig måde. Goofys registrerede ejere ønskede ikke at have ham mere og der var nu en papirs process igang, så Goofy kunne komme i dyreværnets varetægt. Han skulle til dyrlæge undersøgelse og tjekkes.
Det bliver aftalt at jeg kunne ringe igen mandag, så ville sagen ligge mere klar.

Mandag ringer jeg igen. Damen i telefonen fortæller at Goofy er blevet overdraget til dyreværnet og nu venter på at blive undersøgt af en dyrlæge, inden han kan blive sat til adoption. Jeg var dog yderst velkommen til at komme og besøge ham, hvis jg havde lyst. Fluks ryger jeg ud af døren. Turen til rødovre dyreværn var unaturlig lang. Jeg bliver hurtigt vist ned til hans bur, hvor en skræmt, tynd og noget verbal hund står og kigger ud på mig. Jeg takker ja til at gå en tur med ham og det var bare en dejlig tur. Goofy blev en helt anden hund da han kom ud af sit bur, han stak snuden i jorden og afsted det gik, på en rask gå-tur. det var en super hyggelig time jeg tilbragte med ham. Da jeg kommer tilbage snakker jeg med hans hundepasser om hvordan han er og hvad de har observeret ved ham. Jeg får også her den historie som de har kunne få indsamlet.
Goofy blev angivligt solgt fra opdrætter til familien som stod registreret på han chip. Familien havde af flere gange prøvet at sælge ham via den blå avis. to gange kom de nye ejere tilbage med ham (hvorfor vides ikke) men tredje gang beholde den nye ejer ham altså, men blot 14 dage efter kom han altså herreløs ind i butikken jeg arbejdede i.
Jeg bliver noget ked af det på Goofys vejne over sådan en kasten rundt i tilværelsen. Det gjorde helt ondt i hjertet at hører om.

Om aftenen kommer kæresten hjem fra arbejde og Goofy kommer endnu gang ind over samtalen. Kæresten syntes stadig at jeg er fuldsændig skør i bolden, siden jeg lader mig involvere sådan, det er jo bare en hund. Jeg beklager min bekymring og adoption og pleje kommer på banen.

Tirsdag morgen ringer jeg for at hører hvornår Goofy skal til dyrlæge og tjekkes. Goofy skal afsted onsdag eller torsdag, så jeg kan ringe igen der.

Torsdag ringer jeg igen, Goofy har "bestået" dyrlæge tjekket og er blevet vaccineret for div. Jeg aftaler endnu engang at komme på besøg fredag, så torsdag kan bare ikke gå hurtig nok.
Fredag, afsted til dyreværnet, ud og besøge Goofy. Han er blevet et noget diskuteret emne på hjemme fronte, for og imod. økonomi og tid. Denne gang bliver jeg modtaget noget mere imødekommende. Med logrende hale og snuden i jorden tager vi endnu en dejlig gå-tur sammen.
Efter turen, snakker jeg med en af dem som sidder med adoptionerne. Goofy har fået vacciner for div og hans generelle sundhedsattest har ikke nogle kommentar, som sådan.
Han er noget mager og skal derfor fedse op, han har let plak men kan klares med kødben, en tandbørste og gnavelegetøj. Goofy er meget tyndhåret på hele kroppen, men værst på ryggen da man kan se ned til huden, han er også nærmest rughåret ellers ingen bemærkninger.
Jeg spørger ind til hvordan personalet ser Goofy om han har nogle tendenser eller ting man bør være opmærksom på. Personalet har alle den samme opfattelse, han er en usikker hund, som vælger hvem han vil snakke med, ikke alle der kan få hans kontakt. De har ikke set problemer med andre hunde, men gør mig opmærksom på at Dobermannhanner kan have svært ved andre hanner. snakken begynder at dreje sig ind på hvad man ellers skal være opmærksom på når man har med internat hunde uden kendt baggrund at gøre. Jeg spørger ind til om man ville kunne få Goofy i pleje indtil der blev fundet et hjem til ham. Internatet bruger ikke pleje til hunde som er så velfungerende som Goofy. Hvis jeg er interesseret i Goofy så skal jeg søge om adoption. Internatet har erfaring med at en lækker hund som Goofy er eftertragtet og hurtigt finder et nyt hjem. Snakken går lidt videre om foder, træning osv osv.
Det hele slutter med at jeg udfylder en adoptions ansøgning og aftaler at kæresten kommer med på besøg så de kan se ham og han kan se Goofy.

Weekendens mission, få kæresten til at tage fri fra job og tage med på rødovre dyreværns internat. Missionen lykkes efter overraskende kort tid, allerede fredag aften er den i hus. Det aftales at jeg ringer mandag og aftaler en tid tirsdag. Indtil videre har mine tanker om Goofy gået på at han var en stakkel og tænk nu hvis han skulle aflives, eller kom ud til endnu en dårlig familie. Efter at kæresten har sagt ja til at tage med på internatet, tirsdag først! der er godt nok lang tid til. Begynder tankerne at kredse. Tænk nu hvis der kommer nogle andre og får ham før os, hvad nu hvis vi ikke bliver godkendt og hvad nu hvis kæresten slet ikke vil have sådan en ranglet hund som Goofy. Kæresten er vokset op med hunde men han er mest til Rotweiler. Men tirsdag er godt nok laaaangt væk.

Endelig tirsdag, vi tager afsted, jeg er virkelig spændt. Kæresten noget mere afvejet og roligt. Snakken har gået hele weekenden, økonomien er blevet vendt og drejet, hverdagens gang og ansvaret ved at have hund. Hvad med jobs, venner og fritids interesser. Hvem skal eje hunden. Skal vi gå til træning og hvor? Hvad er Goofy for en race, internettet er blevet googlet tynd hele weekendne. Alt er blevet vendt, føler vi ihvertdfald selv. Hvor vi har et skel er racen. Goofy er en dobermann. Kæresten er til Rotweiler. Og hvad med at den ikke er hvalp.

Vi ankommer og bliver godt modtaget af personalet på internatet. Vi går ned til Goofys bur og der står han jo så. Kæresten glor på mig og siger "han er jo bare skind og ben". Kan jo kun give ham ret. Goofy får snor på og så er vi på vej til en gå tur sammen, for første gang alle tre. Kæresten får snoren og afsted det går. Der bliver snakket, grinet og vi får de første tegn på at Goofys motorik er helt til hundene. Men sjovt ser det ud. Kæresten prøver Goofy af i div situationer, vand, bakker, en graveko, et hul, grene, motorcyklerne bliver startet og gasset op, osv osv. De sidste 200 meter tilbage til internatet, bliver tonen alvorlig. Kæresten ser på Goofy og så på mig og siger "jamen skat, hvad skal vi dog med en hund?" Til det svare jeg "hvad vil du dog have jeg skal svare, have det sjovt og rede ham fra en dårlig tilværelse i livet. Se på ham han er glad".
Kæresten ser på mig, smiler og siger "Er vi også det når vi kommer hjem?"
Tilbage på internatet, bliver vi modtaget af den ansatte for adoptionerne. Vi går alle ind på kontoret for at snakke sammen.
Goofy trisser lidt rundt og smider sig til sidst på gulvet under bordet, mellem kæresten og jeg. Kort tid efter snorker han lystigt. Snakke kredser sig ind på en adoption, og den adoptions ansvarlige vil blot have de sidste svar på om vi er forberedt på at tage en hund som goofy til os. Snakken går lidt videre og kort efter. "Vi har allerede modtaget flere ansøgninger på goofy, også fra familier der er mere erfarne end jer, med hunde som goofy."
Jeg føler et tab, og mit hjerte hamre afsted, tankerne flyver og jeg føler goofy glide fra os og det liv vi ville give ham. Jeg var så opsat på at gøre alt i verden for at give ham et godt liv, og nu kunne det hele ende.
Jeg griber kærestens hånd og modtager et lille klem tilbage, vi ser kort på hinanden og jeg ser et glimt af skuffelse i hans øjne.
Den adoptions ansvarlige ser indtrængende på os, jeg forbereder mig på at få afslag på adoptionen, og hun siger.
"Men der er noget ved jer to som ændrer goofy. Normalt vælger vi hvem der skal adoptere en hund her fra os. Men denne gang har goofy valgt. Sammen med jer, ser vi en meget mere afslappet hund. Han virker gladere og han har helt sikkert valgt jer. Vi føler derfor at det ville være forkert at sende ham hjem til andre end jer. Han har helt tydeligt knyttet sig til jer to, som han ikke har knyttet sig til andre der har besøgt ham. Så hvis i er friske på opgaven med at tage en omplacerings hund til jer. Så er goofy jeres."
Jeg mærker tårene presse sig på jeg blinker hæftigt og jeg bliver stak åndet. Jeg klemmer kærestens hånd og det største smil jeg kan præstere breder sig på mit ansigt. En følelse af lykke og glæde fylder mig op. Jeg giver den adoptions ansvarlige hånden og papirene skrives under.
Vi aftaler at hente goofy den følgende lørdag, så kæresten og jeg har tid til at få købt de fornødende ting til modtagelsen af goofy
Kommentér på:
Dobermann Goofy
Annonce