Mine kaniner

721 visninger | Oprettet: 4. jan 2009

Alle mine kaniner har stamtavle og en god historie. For ingen af dem er ens? Jeg fortæller Angelinas historie (hende den hvid/gul/grå-japanerfarvede)
Min ældste (afdøde) kanin Rosa's voksne unge Joy skulle have sit sidste kuld unger. Hun var 5 år. Vi aftalte at beholde 2-3 stykker. Der kom sjovt nok kun 5 (Normalt 10 for Joy) nydelige unger til verden. Ingen af dem var ens? Weird?! Alle os havde sine ynglings kaniner. Da de var 2 dage gamle, skulle jeg give dem mælk fra moderen som sædvaneligt. Jeg holdt dem fast på hendes mave, så de kunne få mælk. Jeg vidste godt det var unormalt, men man siger at tynde unge skal dræbes, og det bliver mine ikke! Og sådan har jeg altid gjort i de 7 år jeg har haft kaniner. Men denne gang kom Joy uheldigvis nok til at vænde sig meget hurtigt om. På ingen tid fik hun revet min lille hunkanins strube op. Halvdelen af dens hals var et åbent sår, hvor der flød ud med blod, og fedt! Mine forældre var ikke hjemme. Jeg havde en veninde. Vi ringede til dyrlægen, men han ville ikke komme fordi der ingen voksne var :( Jeg rensede kaninens sår, og puttede håndklæde på. Da mine forældre kom hjem, kørte vi omgående til dyrlægen. Hun sagde at den lille skulle aflives, og at andet ville være synd. Hun sagde at hvis jeg ville give den lille 2-dages gammel kanin en sidste chanse ville der kun være 20 % højest for at den overlevede. Kaninen kom ind i sit bur med Joy som varmede hende samt en masse varmede håndklæder. Dagen efter var kaninungen 99 % fejlfri? Kun en stor skorpe var på halsen. Jeg blev så glad, og kaninen blev kaldt Angelina. Fordi hun var så heldig at overleve at hun måtte have haft en engel til at beskytte hende. Angelina blev den hurtigste og den bedste springer. Hun kunne springe over sit hegn som var målt til 105 cm. På springbane sprang vi 75 cm højt, og 60 cm bredt (: Vi fortalte det til dyrlægen, som blev meget meget overrasket.