{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.247 visninger | Oprettet:

Ødelægger ting - alene hjemme {{forumTopicSubject}}

Hej kloge hoveder!
Jeg har brug for hjælp til et lidt frusterende problem..
For knap dage siden overtog jeg en 8 måneder hund fra internat. I tidligere hjem kunne han godt være alene (fik vi af vide) og havde været alene op mod 10 timer smiley
Vi lod ham falde lidt til herhjemme, og påbegyndte lidt indkørsel til alene hjemme. Først med lukket dør imellem os, så nogle minutter alene hjemme osv. Han har hver gang fået et godt ben at ligge med, en frossen kong, mad spredt ud og lignende. Inden han er alene har vi gået morgentur med lidt træning og snusen indlagt og han får morgenmad i sådan en "aktiveringsskål".
Der har ingen problemer været overhovedet! Han har taget flytningen, nytår og alting i stiv arm. Han har klaret ca. 5 timer alene pga noget jule-tam-tam, og ellers har vi øvet det i blandede intervaller hver dag.

Igår skal han så være alene mens vi handler ind, det tager måske 1-1,5 time maks. Alt kører som normal rutine og han får en kong da vi går.
Vi kommer så hjem og han har taget et magasin og flænset rundt over det hele. I dag skal jeg så i skole her til formiddag og han skal være ca. 2 timer alene hjemme - og jeg kommer igen hjem til et flænset magasin og forsøg på at ødelægge en dørmåtte.

Er det bare hans alder der driller, eller har jeg grebet det forkert an med ham? Og kan jeg gøre noget for at undgå det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ødelægger ting - alene hjemme
  • #1   3. jan 2019 Det er en internathund... der ved man ikke, hvad man får.

    Alderen kan spille ind... og selvom det virker til, at han har taget det hele uden problemer kan det være, at han ikke har.

    Lav rolige mentale øvelser inden du tager afsted. Fjern ALT hvad der ligger rundt omkring. Evt luk døre, så han ikke har meget plads. Min hvalp ødelagde intet før han begyndte på sin kønsmodning, så det kan sagtens spille ind.


  • #3   3. jan 2019 Louise - har du nogle forslag til rolige mentaløvelser? smiley

    Ida - lad os håbe at det bare er en periode her også smiley


  • #4   3. jan 2019 Kontaktøvelser ... rolige søg.

    Sidste tur også gerne rolig og uden voldelig og anden vild leg.


  • #5   3. jan 2019 Udover det der allerede er nævnt, så kan det give mening at lade ham falde til ro, inden han skal være alene.
    Jeg gjorde gerne det, at jeg gav min hund en frossen kong efter gåturen og aktiveringen om morgenen. Så kunne han ligge med den, mens jeg selv gjorde mig klar.

    Det kan også være smart at filme ham, mens han er alene. Så ved du helt præcist hvad der foregår og har noget at arbejde ud fra.


  • #6   3. jan 2019 Hvor meget plads har han? Og så kan jeg kun anbefale et kamera. Vi har et overvågningskamera siddende. Der kan jeg logge ind via en app, og se, hvad Quila laver, i løbet af dagen.

    Hun blev 8 mdr d. 27. december og har (7-9-13) til dato kun ødelagt en bademåtte. Hun har gang og badeværelse til rådighed, når hun er alene.

    Foto er fra september, så hun er blevet lidt større, men pladsen er den samme smiley


    profilbillede
  • #7   3. jan 2019 Louise, hvad er voldelig leg? smiley smiley

    TS, hvordan foregår det helt specifikt inden I går ud af døren, altså timerne op til I forlader hunden?


  • #10   3. jan 2019 Ziva har altså en fest hvis noget tager hende at det skal dø. det kom af sig selv ved 8 måneder og forsvandt af sig selv ved 14 måneder.

    hun opsægte det ikke - men greb chancen. fx var der en lille kantliste bag reolen i entreen der rykkede sig ud hver gang man lukkede døren så en gang om måneden skulle man lige trykke den ind på plads. jeg glemte den og nu stak denne fine pind jo ud og nærmest pegede på hende i kurven så det døde den af.

    mine støvler var fyldt med mudder så de stod på en avis - ergo skulle avisen fuldstændig dø i tusinde stykker.

    hun ødelægger egentlig ikke bamser men hvis de ved et tilfælde får et lille hul så dør de også. eller det gjorde de - jeg mistænker hende for at være faldet mere til ro og være færdig med narrestreger.

    det kan være utilpas men det kan godt bare være en teenager


  • #11   3. jan 2019 Prøv at give ham en ting han godt må ødelægge - de kan godt have en periode, hvor der bare skal flåes noget. Vi lavede små papkasser med godbidder i sammenkrøllet avispapir og måske et paphylster fra en køkkenrulle klemt sammen om en form for tyggepind og så smed vi noget af deres legetøj med ned i kassen. Og kassen var godt splittet ad, når vi kom hjem - men intet andet rørt. Tror det varede en mds. tid den periode....

  • #12   3. jan 2019 Hvor længe har du haft ham? Og hvilken race?


  • #13   4. jan 2019 Tak for alle de gode idéer! Han har nu fået adgang til nogle ting der gerne må leges med når han er selv, og så er der pakket lidt ting væk som han ikke skal have adgang til.
    Jeg håber det bare er en periode, han har jo lige alderen til at lave lidt ballade. Vi starter op til træning på søndag, så mon ikke det også kan give lidt værktøjer til os.

    Jeanette - lige nu har han hele overetagen, så cirka 90 kvm. Både stue, køkken og gang. Har overvejet om jeg skal gøre pladsen mindre, men med det hus vi bor i er det lidt svært at lukke af uden han får meget lidt plads.

    A - der er som sådan ikke en specifik rutine, da jeg først startede op på studie igår. Men han får altid noget at ligge og hygge med, fx ben eller frossen kong. Læste et sted at det kunne stresse hunden hvis det var den samme "afsked" hver dag, altså fordi den så kunne regne ud at vi ville gå om lidt?

    Mette - han har været ved os i knap 3 uger. Han er en blanding af labrador, border collie, schæfer og broholmer.


  • #14   4. jan 2019 Zivas er ren rutine. hun ved præcis hvornår jeg går, at hun kan forvente noget lækkert og jeg nok skal komme tilbage. jeg har tilmed lært hende det på kommando

  • #15   4. jan 2019 Jeg fik at vide af min opdrætter, at rutine er alfa omega. Og jeg har samme rutine hver eneste hverdags morgen. Så det ville jeg foreslå dig at indføre smiley

  • #16   4. jan 2019 Jeg vil også sige at rutine er vigtig, det betyder i hvert fald meget for Sam, at han ved, nu skal han være alene hjemme, vi har samme rutine hver morgen inden han skal være alene.

    Sam får en kong med dåsemad i, foder i en flaske og i en aktiverings dims, en tom mælke karton med foder i, som han må splitte ad.
    Og en tygge dims, som regel dentastix.
    Har jeg kylling skærer jeg det i tern og smider det rundt i huset, så kan han også bruge tid på det.


  • #18   4. jan 2019 A - der er som sådan ikke en specifik rutine, da jeg først startede op på studie igår. Men han får altid noget at ligge og hygge med, fx ben eller frossen kong. Læste et sted at det kunne stresse hunden hvis det var den samme "afsked" hver dag, altså fordi den så kunne regne ud at vi ville gå om lidt?

    Men I har vel prøvet jer lidt frem i den tid I har haft ham? Din metode med at fjerne rutiner, kan måske fungere på en hund med separationsangst - læs Idas indlæg:

    Herhjemme er Figo lidt af en Rasmus modsat. Rutiner er ikke godt om morgenen for så når han at blive hys over at jeg skal gå.

    Men for en normalt fungerende hund vil jeg mene at rutiner er det bedste valg i starten. Men det er nu ikke selve afskeden jeg tænker på, men hvad I laver med ham i timerne inden? Går I en tur? Hvor længe? Hvornår spiser han morgenmad? Og er det af skålen, slowfeeder, i aktivitetsbold, fodersøg eller andet? Er der musik/tv imens I er væk?


  • #19   4. jan 2019 Lyder som om jeg skal få opbygget os en god rutine! Tak smiley

    A - Vi har nemlig prøvet os frem, stille og roligt, så jeg følte han kunne følge med. Der har heller ikke været nogle problemer med det overhovedet, indtil han så begyndte at flænse ting smiley I dag havde han dog kun ødelagt tilladte ting og så stjålet et håndklæde fra badeværelset - det er jo til at klare.
    Typisk bliver han jo efterladt alene om morgenen. Vi står op mellem 6-7 alt efter hvornår jeg møder, så får han en lille bid mad i slowfeeder mens jeg får tøj på og spiser morgenmad. Så går vi ud i haven og jeg spreder foderet rundt til ham. Det bruger han 10-15 minutter på at snuse rundt efter (vi har desværre ikke en særlig stor have).
    Så går vi en tur hvor han får ordnet det han skal. Typisk indlægger jeg lidt kontaktøvelser og træning på turen også. Når vi så kommer hjem ordner jeg det sidste jeg skal ordne inden jeg skal afsted, det tager 30-40 minutter hvor han så ligger og får ro på efter gåturen. Det er sådan det typisk ser ud, dog ikke hvis jeg fx bare lige skal ned og handle ind.


Kommentér på:
Ødelægger ting - alene hjemme

Annonce