Adfærdsproblemer? {{forumTopicSubject}}
Hej Hundegalleri, som nogen sikkert vil opdage er dette mit første opslag herinde, beklager hvis jeg smider dette op et forkert sted, eller har begået andre "begynder" fejl.
For lidt over en måned siden købte min kæreste og jeg en dejlig lille langhåret weimaraner (tæve) hvalp/unghund på 7 måneder.
Dette skulle vise sig at være noget af en mundfuld, ingen af os havde regnet med.
Hun (Ayla) er købt direkte af opdrætter, der af personlige årsager valgte at sælge hende.
Problemer ved overtagelse:
- Trækker (voldsomt) i snor
- Er ej renlig
- Kommer ikke når man kalder
- Alenehjemme problemer!
Hver af problemerne har vi trænet hver for sig meget intensivt.
- Snoren er blevet bedre, men hun lukker ofte fuldstændigt af og lever i sin egen verden (godbidderne spytter hun ud!)
- Den manglende renlighed skyldes formegentlig at hun ved opdrætter har haft fri adgang til haven hele dagen, dette er dog blevet væsentlig bedre, da både Ayla og vi er blevet bedre til at takle situationen, det mest frustrerende er dog at hun ingen tegn viser inden det går galt, det kan desuden ske 1 1/2 time efter sidste gå tur. Men aldrig om natten, her følger vi opdrætters metode. Hun har fra første færd haft et bur, hvilket hun (så vidt vi kan se) er meget glad for.
- Hun kommer stadig ikke når vi kalder, dette er et kæmpe problem da weimaraneren har et stort motions behov Cykle og løbe med hende er heller ikke en mulighed, da hun ikke er gammel nok.
- Nu til alene hjemme, hvilket er det største problem og grunden til at jeg skriver. Vi er meget frustrerede efterhånden, vi har benyttet alle de råd man kan læse sig til. Kort sagt, vi er gået frem efter skolebogen. Det viser sig at opdrætter aldrig har ladet hundene være alene, dette har resulteret i at Ayla hyler og gør når hun er selv hjemme. De første 5 min er stille, herefter følger 45 min hvor helvedet bryder løs, hun er direkte destruktiv, men har dog ikke fundet interesse for møblerne endnu (7-9-13), det der undrer mig er at hun ikke sover?
Adfærden er som sådan ikke meget anderledes end når vi er hjemme, der er vi der blot til at fortælle hvad der er rigtigt og forkert (og stoppe det i tide).
Jeg har filmet hende alene, dette gør bare én endnu mere frustreret, da man kan se hvor galt den er, hun er helt ude af den. Vi er efterhånden bange for at hun snart gør skade på sig selv, da hun har en forkærlighed for alt hvad hun kan proppe i munden (ikke alt kommer ud igen!), samt skarpe genstande (hvilke vi selvfølgelig skaffer af vejen).
Okay det var så problemerne (meget kort!), vi bor i lejlighed, dette gør det hele endnu værre, da vi ingen have har. Vi har dog en kæmpe sportsplads og naturreservat der benyttes dagligt.
Vi gør meget for at aktivere hende, træning/hjernelege og snuselege er en del af den daglige gang.
For tre uger siden blev Ayla overfaldet af en Border Collie og bidt to steder, hvilket ledte til en tur hos dyrlægen, det var en forskrækkelse for os alle, men noget vi ikke kunne have forhindret. Hun har ikke ændret adfærd efter dette (hverken til det bedre eller værre), ej heller overfor andre hunde.
Kort efter redte hun sig en omgang kennelhoste og har derfor været isoleret fra de fleste hunde lige siden.
Som i nok kan se har de sidste uger været noget turbulent, både for Ayla men ikke mindst for forholdet mellem min kæreste og jeg.
Jeg ved dette var en lang smørre, men vi er desperate.
Er dette hvalpe adfærd, en hvalp der er blevet hevet fra dens opdrættere, mor og bror i en alder på 7 måneder? Vi er ved at løbe tør for ideer.
Håber på svar, jeg ved der er nogle kloge mennesker herinde
Mvh. Rasmus
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.200
Er i gået roligt frem, med at lære hende at være alene?, lidt af gangen og langsomt optrappe tiden..
måske lade hende være i et mindre afgrænset område? måske er hele huset for voldsomt for hende at holde styr på alene?
lade tv/radio køre
fylde fx en kong med noget lækkert fyld, dåsemad fx og smid i fryseren aftenen før, det giver en del aktivering, uden fare for at hun sluger noget hun ikke må.
Det er stadig nyt for hende, så lade være med at give op, ting tager tid
feb 2007
Følger: 36 Følgere: 51 Hunde: 4 Emner: 77 Svar: 2.742
Men ville kontakte andre, som har forstan på jagt hunde og høre ang søge og evt lidt jagt træning.
sep 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 6
Hun har heller ikke hele lejligheden til rådighed, gang, stue/køkken er hvad hun kan boltre sig i.
P5 kører hele dagen, så den bruger vi også..
vi anskaffede os en kong med netop dette formål, hun kan bare ikke begrænse sig når hun går igang med den, da hun hamrer rundt og ind i alt både når der er og ikke er godbidder i..
At det stadig er nyt, er også det vi trøster os med
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.200
det giver en mere stille aktivitet med at slikke det ud, i stedet for at bowle rundt med den.
der er også kong genius mike, den bruger jeg selv til mine, skærer toppen fri for "flapper" og fylder enten hakket kød i eller dåsemad i og smider i fryseren.
sep 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 6
Som du nævner er dissideret jagttræning noget vi bør tage os til, vi vil bare gerne føle at vi kan stole på hende før dette sættes i værk
mvh. Rasmus
sep 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 6
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.200
de kan smides i opvaskemaskinen hvis man føler for det.
mar 2009
Følger: 68 Følgere: 134 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 157 Svar: 12.767
Og indtil hun har lært det, må hun ikke lades alene, overhovedet.
Det er en svær alder at overtage en hund i, for den er så tæt knyttet til sin flok da, samtidigt med at der sker en masse ting i dens krop.
Hvis I ønsker at løse problemerne, så tag dem fra en ende og gå 100% ind i træningen. Mindre vil ikke løse dem, er jeg bange for, for I har jo allerede forsøgt flere ting.
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Ved jeres forhold til hunden. Det er for mig at se det allervigtigste. For at I kan lære hende noget og kommunikere med hende bliver I nødt til at vise hende at hos jer sker det sjove, det vigtige, det trygge - alt det gode.
I skal åbne op for venskab og for at vise hende vejen på en måde, så hun kan føle sig tryg.
Det er tydeligt at hunden enten ikke har ro til at spise eller ikke interesserer sig for mad - men så må I tilbyde hende noget andet, der kan introducere dette venskab, I skal have udviklet.
Leg - har I forsøgt med det? Hvis hunden har et veludviklet jagtinstinkt, så kan I lege jer frem til en god kontakt.
Jeg må sige, at jeg læser en enkelt lidt problematisk ting i jeres tilgang til hende - I nævner at hun hamrer løs med aktivitetslegetøjet og at det er et problem i jeres lejlighed. MEN - hvis også der skal begrænsninger der, så bliver det ret meget op ad bakke.
Det er meningen at hun skal lære at det, der kommer fra jer er udviklende og sjovt - og helst ikke alt for meget behæftet med begrænsninger og regler.
Generelt - stil hende opgave der er svære, men kun så svære at de kan løses. Løs opgaverne sammen med hende. Vis hende verden, lad hende få øje på ting og detaljer i hendes omgivelser. Både ude og hjemme.
Relationen er fundamentet.....
sep 2011
Følger: 1 Hunde: 2 Emner: 16 Svar: 107
sep 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 6
Det er heller ikke det at hun ikke vil have mad, hun spiser skålen hurtigere end nogen anden hund. Godbidderne kommer bare i anden række, når næsen fanger noget interessant udendørs (hvilket sker det meste af tiden).
dec 2012
Følgere: 21 Emner: 49 Svar: 3.682
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Man kan altid måle sin succes på den måde, hvis man har en ellers madglad hund. Vil den tage godbidderne, så er man nået et laaangt stykke. Og når man når dertil, så er der virkelig god mulighed for kommunikation.
Det er godt at læse, at begrænsningerne ikke er så begrænsede som først antaget
sep 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 6
Bodil D:
kl 6 Morgentur 30-40 min
kl 7 tager kæresten afsted og jeg selv 20 min senere
kl 12 kommer jeg hjem igen (tager før fri), her går vi middagsturen på 45 min-60 min
kl 17 kommer kæresten hjem og går eftermiddagstur ca. 30-45 min
kl 20 aftentur
kl 22 nattur
Dagligt lægges godbidder ud i lejligheden, mens godbidder spredes på græsset på gåturene.
Hun får morgenmad og aftensmad, resten gives som godbidder på gåture og ved træning.
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Du skriver træning - hvad laver I der?
Jeg må jo blankt erkende at der er lidt pensionist-hund over det dagsskema der
Men jeg kan jo som sagt heller ikke helt se, hvad der sker undervejs.
sep 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 6
Herhjemme pakker vi gerne godbidder ind og leger med hjernelegetøj af forskellig slags
pensionist dagsskema? kan du uddybe.
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Det er nok lidt tilbage til det der med at vise verden.
Jeg tror det giver mening at lade gåturene blive fyldt at en god del af det, du beskriver, men også det at man er sammen om at se ting og at fordybe sig.
Fordybelse er hamrende vigtigt for hunde, der har lidt let til adspredelse og det kan gåturene godt bruges til.
Noget med at sætte hastigheden ned og få koncentration på både rent motorisk men også i hovedet. Helst både på hund og ejer
De fleste pensionisthunde har et liv som du lister op, men det er sjældent nok til en unghund og aldrig nok til en livlig en af slagsen.
Tænk i meningsfuldhed. Der skal gøres ting, der er meningsfulde for hunden og som den ser stor værdi i.
Adfærdsproblemer?