{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.293 visninger | Oprettet:

Socialisering- hvordan? {{forumTopicSubject}}

Jeg har en egetkønsaggressiv hanhund på snart 8 år. Han gider ikke leg med andre hunde. Han gider ikke hvalpe. Han gider ikke voldsomme hunde. Han gider faktisk kun tæver, som ikke vil lege. Eller snuse til ham. Han gider ikke hilse på fremmede mennesker på turen- indenfor vil han gerne heeelt op i skalden på de fleste, men det er også blevet mindre med alderen. Han kan ikke finde ud af børn under 16 år ca.

Og det skal han egentlig bare have lov til. Det er 50/50 manglende socialisering fra min side og så bare ganske almindelig personlighed vil jeg tro.

Men han holder jo desværre ikke evigt (selvom vi har en aftale om, at vi skal flytte på plejehjem sammen om 60 år) så den næste hund skal socialiseres til den store guldmedalje, så den får lidt nemmere ved alle mulige mennesker- især hvis der kommer børn ind i billedet på et tidspunkt- og dyr.

Hvordan gør man det? Hvordan socialiserer man på alle mulige dyr, hunde, mennesker i alle aldre og udformninger, når man ikke kender så mange forskellige, som man ved er gode til det?
Fx børn. Hvordan lærer man en hund at omgås børn, når man ikke har nogen i familien eller omgangskredsen, som har børn som man er sikker på IKKE giver hvalpen en dårlig oplevelse? Det samme med andre hunde. Hvordan sikrer man sig en mangfoldig socialisering uden at udsætte hunden for "hils på alle på vejen uden hensyntagen til om kender hunden eller ej"?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Socialisering- hvordan?
  • #1   13. jan 2014 Socialisering er virkelig vigtig. Men samtidig skal man jo også huske på at genetikken spiller en meget stor rolle. Og samtidig er det også vigtigt at huske, at socialiseringen starter hos opdrætter.
    Personligt er jeg ikke super bekymret over socialisering (henter hvalp om tre uger). Jeg har dog været vidt omkring for at finde de forældredyr og den opdrætter jeg kan lide. For det er trods alt det vigtigste.

    Jeg har som grundregel at jeg hellere vil socialisere lidt, men på de rigtige hunde/mennesker/miljø. Jeg er langt mere bekymret for om hvalpen får dårlige oplevelser end for om den får oplevelser nok. Så eks. ift. hunde, så er det få udvalgte hunde, både voksne, hvalpe og forskellige racer, som den kommer til at møde. Ift. børn og mennesker så gælder det samme. Jeg allierer mig med mennesker af forskelligt alder, udseende, stemme, statur og beklædning og sørger for at min hvalp får en rigtig god oplevelse.


  • #2   13. jan 2014 Et godt sted at begynde, er til hvalpemotivation.
    Der vil man hurtigt kunne afdække, om der er specielle områder, hvor det er nødvendigt at "sætte ind" (fx. store hunde, børn, mænd osv.)
    Og ellers er det "bare" et spørgsmål om at udsætte hvalpen for så meget som muligt, i småbitte portioner, og med fokus på, at alt skal være en positiv oplevelse.

    Det er som tommelfingerregel bedre at gå forbi 9 hunde, og så hilse på nr. 10, der er venlig. End at hilse på alle 10, hvor den ene så giver hvalpen en dårlig oplevelse.

    Men der er så også kæmpeforskel på racer og individer. Nogle racer er bare vanvittigt nervefaste og tager alt med ophøjet ro - og andre har behov for en mere målrettet indsats på forskellige områder. Det skulle din opdrætter meget gerne kunne vejlede dig omkring smiley


  • #3   13. jan 2014 SR: men hvordan? Når man nu nærmest kun kender en meget homogen flok mennesker. Og ingen børn. Jeg tror min "fejl" den gang med Louie var, at han havde nogle rigtig gode hundeveninder- en amstaff, en golden, en lille og en stor jagthunde-blanding. Det var dem, jeg kendte ejerne til og så kom den ikke videre der. Ud over disse fik han lov til at hilse på en del forskellige fremmede hunde, som gav ham nogle dårlige oplevelser. Børn har han aldrig været i nærheden af, af den simple grund, at jeg ikke kender nogen. Eller jeg kendte et barn, men han var så forstyrret i hovedet, at jeg ikke turde lade ham i nærheden af hunden.

  • #4   13. jan 2014 Karina: Vi er så langt fremme i fremtiden, at jeg ikke en gang ved endnu, hvilken race det bliver. Måske/forhåbentlig 7-8 endnu. Jeg undrer mig bare over, hvordan man gør det, når man jo alligevel har en ret begrænset periode til den vigtigste prægning. Jeg vil gerne næste gang have en hund, som jeg ikke skal være OBS på konstant for ellers ender det i ballade, hvis den forkerte hund kommer over.
    Jeg startede til hvalpetræning med ham, men det var et rigtig lortested med lortetrænere, så der blev jeg hurtigt skræmt væk fra.


  • #5   13. jan 2014 Der må være nogen i dit område. Gå ned i en park og se om du kan finde nogen og tal med forældrene inden. Eller find en børnehave eller lignende. Måske spørg på facebook?
    Gå til træning med hvalpen og benyt muligheden til at få nye og gode legevenner til din hvalp.


  • #6   13. jan 2014 Rent praktisk har jeg bare altid taget hvalpen med, hvor jeg kunne. Plejehvalpe har ofte været med på job, hvor de både har hilst på alle mulige mennesker OG har lært at ligge pænt og sove ved mine fødder, når der var ro.

    Så er de hevet med på træningspladsen, når de andre skulle trænes, og har fået lov til hilse på mennesker og de venlige hunde dernede.

    Vi har gået ture steder, hvor de kunne se kvæg, heste, geder, får mv.
    Aqui var på skue på Bakken som hvalp, hvor både han og jævnaldrene Qimmit så fik en lille tur ned igennem forlystelserne, inden der kom alt for meget "gang i den".

    De har været med i sommerhus og i den forbindelse været med ude at gå tur på gågader i provinsen, som ikke er nær så overbefolkede på Strøget. Osv, osv.




  • #7   13. jan 2014 Og mht. børn så er jeg så heldig at flere af mine gode hundeveninder har børn, som er utroligt fornuftige overfor hunde. Det er så stort set stadig kun dem, der får lov til at være sammen med mine hunde. Børnene i min familie er ikke specielt vant til hunde, og behandler dem dybest set ikke fornuftigt - og derfor holder jeg dem fra hinanden smiley

  • #8   13. jan 2014 S R: Ja man kan altid finde et random barn et sted. Jeg er bare ikke specielt god til børn- faktisk rigtig elendig og meget uerfaren- så jeg aner ikke, hvad sådan nogen kan finde på af uhensigtsmæssige ting. Men måske man kan finde et hundevant barn herinde...
    Og træning er helt sikkert. Jeg blev bare så skræmt den gang, og nu virker det ret lieggyldigt med ham her


  • #9   13. jan 2014 I socialiseringen synes jeg det er ligeså vigtigt at hvalpen har mulighed for at observere andre hunde- på den måde ser de andre hunde og deres ageren uden at blive konfronteret direkte med dem. De oplever at kunne være omkring andre hunde uden at SKULLE hilse direkte på dem. Det lærer hundene en del af også !



  • #10   13. jan 2014 Børn er let, tag hvalpen og anbring dig ved indgangen til en børnehave om eftermiddagen, forældrene er jo med for at hente børn så du kan forklare, spørge og lade ungerne nusse;)

  • #11   13. jan 2014 Andre hunde;) ja men jeg er så af den slags der mener at hu de har brug for max 2-3 legekammerater, og dem finder man let til hvalpemotivation, hundeleg med fremmede er menneskers behov ikke hundens

  • #12   13. jan 2014 Vi har taget Chessie med alle mulige steder hen. Men hun er oftest mere interesseret i mennesker end i hunde, så hun går som regel på runde mellem menneskerne, når hundene leger.
    Der hvor vi går til hvalpetræning nu, leger hun med sin bedste kamerat, en hønsehund. De andre har ikke rigtig hendes interesse, og hvis hønsehunden ikke vil lege med hende, så løber hun rundt og har sin egen fest eller opsøger menneskerne.

    Vi har både haft hende med hen hvor hun kunne møde og lege med andre hunde i alle størrelser og aldre, og også steder hvor vi kun kiggede på, og hvor der ingen leg var. Så hun lærer at man ikke skal hilse på alle man møder, med mindre man får lov. Derfor har vi også været til træninger hvor hundene slet ikke hilste på hinanden.

    Vores træner vil gerne bruge hende som terapihund i fremtiden, så lige nu er vi igang med høje lyde (mest fyrværkeri), som er det eneste hun ikke er vild med. Det er det gode ved hvalpetræning: man kan hurtigt få lokaliseret problemerne, og gøre noget ved det. Ihvertfald hvis det er et godt sted man går. :o)


  • #13   13. jan 2014 Det hele starter jo hjemme hos opdrætter. her skal hvalpene præges på alle tænkelige områder, mennesker og miljøer. vælg derfor kun hvalp fra en opdrætter, der har gjort et godt stykke arbejde.
    Fra hvalpen flytter og til den fylder 12 uger, skal køber fortsætte den gode prægning i roligt tempo. Der skal være absolut ingen dårlige oplevelser.
    Reel socialisering begynder først fra ca 9. uge, når hvalpen er faldet til i nyt hjem. Her er hvalpesocialisering på hold et must.


  • #14   13. jan 2014 Malene: Alt det der, ved jeg. Jeg ved bare ikke, hvordan pokker man gør det. Hvordan kan man vide, at hunden ikke får en dårlig oplevelse nede foran børnehaven? At børnene ikke prikker den i øjnene eller hiver i halen, selvom forældrene siger, at de er søde ved hunden. Eller hvordan finder man rolige og gode hunde, som ikke møver ens hund?

  • #15   13. jan 2014 Og så er jeg tilbage ved "indgangsbønnen".
    Find en god træningsplads smiley

    Jeg har fx. altid Aqui med som demo-hund på vores hvalpehold. Det betyder, at hvalpene lige fra starten aflærer at en kæmpestor hund, der ligner en ulv, ikke er spor farlig.

    Og vi gør meget ud af, at få de andre instruktører med hvalpe-venlige hunde til at kigge forbi også.

    Der er - ihvertfald hos os - også altid nogle, der har deres børn med. De får som regel lov til at træne lidt med Aqui, hvis de virker fornuftige, og de får også lov til at kæle med de hvalpe, der selv tager kontakt.

    Sååå på et godt hvalpemotivationshold får man slået rigtigt mange fluer med ét smæk smiley


  • #16   13. jan 2014 Det kan godt være, at alle mine bekymringer kan klares til hvalpemotivation. Jeg havde bare så træls nogle oplevelser, da jeg var af sted med pelsklumpen. Jeg skulle tvinge hunden ned i dæk med hånden (meget langt vådt græs og 1,5 kg hvalp med bar mave), hive ham halsbånd og snor over a-springet og fik at vide, at han skulle knækkes psykisk for at blive en god hund. Og så var der bare ukontrolleret masse leg, hvor han blev møvet af blandt andre en dogue de bordeaux-hvalp, så han måtte sige fra med fuldt angreb. Rigtig skidt start på det hele

  • #17   13. jan 2014 Julie - nu hvor du er i god tid. Så brug evt. tiden på at besøge træningsstederne i området? For ja, der ER desværre stadig nogle dårlige steder tilbage. Men hvis du finder et godt sted, så er det i min verden, den bedste gave du kan give både dig selv og din hvalp.



  • #18   13. jan 2014 Helt enig med Karina !

  • #19   13. jan 2014 Det må jeg gøre smiley jeg har allerede et godt indtryk af dch risskov, men der er jo mange år til, så jeg ved ikke en gang hvor jeg bor til den tid smiley

  • #20   13. jan 2014 Ellers har I også nogle DGI-foreninger i området, der har et godt ry smiley

  • #21   13. jan 2014 Bare fordi man socialisere i vildskab er det ikke lig med at ens hund gider LEGE med andre hunde. Nova, Funky og Juice er gennemsocialiseret efter alle kunstens regler og det er kun hunde de kender de gider lege med. Nova og Juice kan dog af og til svinge sig op til det med fremmede men det er sjældent. Walle hvor socilisering de første 2 år er en by Rusland leger med alle hun møder..

  • #22   13. jan 2014 Sarah: det er heller ikke et mål for mig. Jeg vil bare gerne have en hund, som ikke prøver at dræbe andre hunde.

  • #23   13. jan 2014 Hvis du engang flytter nordpå, så kan jeg varmt anbefale Vibeke Reese der har NDA. Det er ikke altid hun har hvalpehold, men det er værd at undersøge til den tid, hvis du kommer den vej på. :o)

    Jeg går der med Chessie nu, og det er virkelig god træning. Vi starter ud med teori og gennemgang af dagens træning. På træningspladsen foregår alt på hundens præmisser, og har man en hund der fx bare har brug for at sidde og kigge de første gange, så gør man bare det. De bliver aldrig tvunget til noget, de ikke har lyst til, og der er masser af pauser indlagt i træningen. Når vi er færdige på træningspladsen slipper vi hundene fri (det er et hold på ca. 5 hvalpe), og vi med store/vilde hunde løber ned i den ene ende med hundene, så de små/rolige hvalpe kan være i fred. Der er meget fokus på hundenes sprog og vi sørger alle for, at de store ikke tromler de små. Efter lidt tid (5-10 minutter) kalder vi hundene til os og går ned i hallen, hvor vi fx laver miljøtræning eller bare slapper af. Det hele rundes af i teorilokalet, med lidt teori og opsummering af hjemmearbejde til næste gang.

    Der er ingen hiven, tvingen, råben osv. :o)


Kommentér på:
Socialisering- hvordan?

Annonce