Øv sperationsangst :( - har jeg overset noget?? {{forumTopicSubject}}

Ja, vi sagde jo farvel til gamle Smilla for godt tre uger siden, og det har desværre gjort at Viska har fået udpræget seperationsangst

Hun græder, når jeg går i et andet rum - og er helt oppe at køre, når jeg kommer ind igen. Jeg har heldigvis ferie, så er i fuld gang med træningen - og det er da også blevet LIDT bedre. Men slet slet ikke nok.

Status: Vi har babygitter, som jeg med jævne mellemrum lukker efter mig. Hun er ok og kan nu blive liggende i 30 sekunder, før hun så rejser sig og står og hopper pivende ved lågen. Jeg kan være på badeværelset i et helt kvarter uden brok, dog kun få sekunder i andre rum. jeg kan ikke gå ud af hoveddøren uden hun står længselsfuldt og kigger, og efter 10 sekunder begynder hun at græde. Jeg kan give hende kong med kattemad i, som hun kan bruge op til 2 minutter på NOGLE gange, andre gange vil hun den slet ikke og står kun ved døren.

Træningen bliver selvfølgelig tilrettelagt sådan, at hun ikke skal komme til at blive ked af det - men jeg kan ikke forstå, hvorfor hun får de tilbagefald som nævnt ovenfor. Det gør jo, at vi aldrig kommer videre:(
Skal jeg droppe at give hende noget lækkert? Og kun træne uden mad, camuflere maden evt for at hun egentlig ikke er tryg ved den tid hun er alene? Før i tiden var hun alene med masser af spiseligt, og det gik helt fint, og der kunne hun næsten ikke vente til jeg gik ud af døren. Og nu går hun også straks om bord i maden og kigger ikke at jeg går.

Undskylder hvis det blev lidt rodet, kunne bare godt bruge nogle andre øjne på problemet. Er der noget jeg skal gøre anderledes??