Agility-stævne - Hvordan foregår det? Agility-stævne - Hvordan foregår det?
Hejsa!
Jeg er begyndt til Agility-træning med Ollie og leger lidt med tanken om at prøve en konkurrence en gang i fremtiden... Når Ollie er klar til det vel og mærket
Men hvordan foregår et Agility stævne? Jeg har luret lidt på div. DKK-udstillinger, men har aldrig set det fra starten af, da vi som regel først har tid og overskud, efter vi selv har været i ringen Har også kigget de officielle Agility regler igennem, men der står ikke rigtigt noget om hvad der sker inden konkurrencerne starter..
Håber der er nogle kloge hoveder der kan forklare mig lidt om det
maj 2004
Følger: 28 Følgere: 31 Hunde: 5 Emner: 181 Svar: 1.402
Det første man gør når man er ankommet, det er at finde sekretariatet og fortælle man er kommet. Her får man evt. et startnummer og nogle gange skal man også aflevere sin startbog. Langt de fleste gange vil de dog kun have den, hvis man får en oprykning der skal skrives i den.
Oftest har det været sådan at dagen starter med orientering. Her vil der blive oplyst om eventuelle ændringer i programmet, hvis der er nogle der har meldt fra, hvor man må lufte hund. Og tit spørger dommerne om der er nogle der ikke har været til konkurrence før. Er det tilfældet fortæller de at man skal huske at halsbåndet skal af osv.
Herefter er der banegennemgang for den første klasse(det er typisk enten SP1 eller AG1 i DcH), det er forskelligt hvor mange der går bane og hvor lang tid man har, men jeg vil skyde på at man har et sted mellem 5 og 10 minutter.
Når det er klaret går konkurrencen igang.
På et tidspunkt er det så din tid til at komme ind på banen. Man går oftest hen og stiller sig klar lige inden forrige hund er færdig(afhænger af banen). Når dommeren giver tegn(ofte bliver der fløjtet) må du tage linen af og begynde dit løb. Her er det vigtigt at huske på at når du først har forladt din hund må du ikke røre den før du er færdig med banen.
Så løber du banen og bagefter forlader du den.
Skulle du være så uheldig at du bliver disket må du gerne løbe banen færdig. Det er i orden så længe der ikke er tale om decideret træning.
En del dommere fløjter hvis man bliver disket, mens andre blot laver et kryds med armene til dommersekretæren.
På et tidspunkt kommer der en præmieoverrækkelse hvor man kan få sine præmier, hvis man har vundet sådan nogle. Ved samme lejlighed siger man tak til dommere og hjælper og for en god dag.
mar 2009
Følger: 15 Følgere: 16 Hunde: 13 Emner: 54 Svar: 1.368
Jeg tænkte bare på om hundene også tjekkes, sådan sundhedsmæssigt, inden - højde, drøjde, led, sener og muskler? Om de er "fit-for-fight" så at sige
Hvad med opvarmning af hunden? Er der mulighed for at tage nogle "prøvespring" uden for banen inden, når man har løbet hunden varm?
Jeg er egentlig bare nysgerrig og vil bare gerne have det meste på plads inden jeg melder til en evt. konkurrence
sep 2007
Følger: 1 Følgere: 6 Hunde: 2 Emner: 22 Svar: 866
Der er ikke noget decideret tjek af hundene, men hvis en dommer ser en hund der er halt eller hvor der er andre ting der gør at han/hun ikke mener den skal løbe, så bliver dette selvfølgelig meldt ud.
Men jeg synes nu generelt at folk trækker sig af selv hvis deres hunde ikke er i stand til at løbe.
jun 2008
Følger: 29 Følgere: 36 Hunde: 4 Emner: 46 Svar: 2.921
Agility-stævne - Hvordan foregår det?