{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
626 visninger | Oprettet:

Fri ved fod kursus d. 26.06 Amager {{forumTopicSubject}}

Målgruppe: Alle hundeførere der er interesserede i at arbejde med lineføring/fri ved fod fx til rally og LP.
Forudsætninger: Ingen.
Indhold: Fri ved fod (lineføring), er udover hhv tandvisning og fællesøvelser første øvelse i vore LP programmer, og ganske gennemgående i rally. En god Fri ved fod er dermed en af grundstenene, når man træner lydighed, og giver førstehåndsindtrykket til en LP prøve. Så skal hunden gå der ved siden af føreren – hvor svært kan det være??
Hvis det skal være super godt, kræver det en del arbejde, stor bevidsthed om delmål, konsekvens i træningen og masser af glæde og energi.
Bevidstheden, konsekvensen og glæden vil dette kursus omhandle – så må man arbejde videre hjemme. Men forhåbentlig med en masse inspiration til at fordybe sig i verdens bedste øvelse.
For nok hedder det øvelse på papiret – men det er faktisk en performance som leveres. Hvor hund og fører kan sælge sig selv rigtigt godt - eller det modsatte.
Jeg vil gerne angribe denne øvelse, som var det en performance –et show, som skal leveres. Dette kræver bevidsthed om indlæring og fuld kontrol over de små detaljer – og så masser af energi, og en god kropsholdning.
For at opnå dette sætter vi lup på vendingerne – konsekvens i disse, og som hjælp hertil er der tegnet fodtrin ind på plader – så vi ikke skal bruge energi på at hjernen skal huske det, men kroppen husker mønsteret. Det er langt mere drifts-sikkert.
Ydermere skal vi have bevidsthed om det tempo vi går i. Man kommer f.eks hurtigt ind i et mønster, hvor man venter på sin hund, og derfor går langsommere og langsommere. Ved at sætte musik til ( og vælge det stykke musik der passer til en ) sikrer man sig altid at gå i samme tempo. Og hov – hvordan er det lige ? Når man går i takt til sin yndlingsmusik – så sker der altså noget med gangen. Man vugger måske lidt mere i hofterne, har mere energi i skridtene, retter ryggen – jeg har set i rigtigt mange tilfælde, at hundene tydeligt observerer forskellen, og responderer ved at gå med langt mere energi og intensitet.
Afhængig af de deltagende og deres eventuelle problemstillinger, kan vi også komme mere indgående ind på belønning ifm Fri ved Fod. Ved at belønne med bevidst leg, kan man få langt mere energi og fokus ind, frem for udelukkende at anvende klikker og godbidder. Eftersom øvelsen bl.a. omhandler større bevidsthed, starter og slutter vi med at optage de deltagendes fri ved fod på video. Så efter en kort indledende præsentation af såvel instruktør, de medvirkende og arrangementet, vil deltagerne blive bedt om at hente deres hunde en ad gangen, og gå en fri ved fod. Efterfølgende vil der følge 1-1½ time uden hund – og først derefter kommer hundene på igen.
Arrangementet forventes at starte kl. 10.00 – og slutte ca. 16.30 – som det nu passer, så vi når det hele.


Hold 1153 (Amager): Søndag 26.6.2011 kl. 10.00-16.30.

Jeg havde glædet mig meget til dette kursus men kan desværre ikke deltage - Håber der er en anden der vil have glæde af det, det er et intenstivt kursus og der er kun 7 på holdet. Pris 400 kr


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fri ved fod kursus d. 26.06 Amager
Kommentér på:
Fri ved fod kursus d. 26.06 Amager

Annonce