Fremsending m. klikker (DKK's LP) Fremsending m. klikker (DKK's LP)
Er der nogen, der har erfaringer med at klikkertræne DKK's fremsendingsøvelse? Hvor lang tid brugte I på det og hvad fokuserede I på? Har I nogle anbefalinger?
Vi er i gang med at træne det. Jeg prøvede tidligere med target, men gik fra det igen, da det ikke rigtigt fungerede for os. Nu bruger jeg så ren klikker og det går fint fremad, men det er jo altid dejligt med lidt tips og gode idéer med på vejen.
Vi er p.t. nået dertil, at han er helt vild med feltet og også gerne søger derhen, hvis han f.eks. har fået fri i den anden ende af den fodboldbane, hvor vi træner.
Det ser også ud til, at det så småt er ved at gå op for ham, at det har betydning hvor i feltet, man placerer sig, men han stiller sig stadig oftest ude i siden (han har det med at søge lidt ud til keglerne, så dem har jeg fjernet i første omgang), lander med kun 3 ben indenfor, stopper indimellem før feltet o.s.v.
Som jeg træner det nu, fokuserer jeg kun på præcisionen og bruger god tid på dette - at han ideelt skal stille sig midt i feltet (eller lidt længere tilbage). Det lader til at være det sværeste og samtidigt mest grundlæggende, hvad mener I?
Afstand, stillingsskift og indkald tager jeg til allersidst, det vil nærmest komme af sig selv.
Lige nu klikker jeg ham også for først at stille sig forkert, men så søge ind på midten, selvfølgelig med jackpot, hvis han løber direkte ind på midten. Jeg vil pille "først-forkert-så-rigtigt" af igen så snart, jeg kan, for ikke at komme til at skabe en dårlig vane, men lige nu synes jeg ikke, han løber rigtigt ud ofte nok til at jeg kan nøjes med at klikke dette, så jeg håber, det andet kan være med til at give ham en fornemmelse af, hvor det gode sted er.
Nogen fifs eller ting, I synes jeg har overset?
Og er der nogen, der kan sige mig, om det har betydning, hvor lige hunden stiller sig i feltet? Altså, skal den (ideelt vs. acceptabelt) stille sig med front direkte mod føreren, eller er det ligemeget, hvis bare den står inde i feltet (med siden til føreren) og så sætter/lægger sig nogenlunde lige?
På forhånd tak.
jul 2005
Følger: 22 Følgere: 21 Hunde: 4 Emner: 75 Svar: 1.010
Det ideelle er at hunden står midt i feltet med front mod føreren - er hunden sikker på den position, så er risikoen mindre for at hunden ryger ud af feltet i konkurrencesituationen. Pointmæssigt mener jeg dog ikke, at det har betydning før i eliteklassen. Men har du ambition om denne klasse, er det nemmeste jo at få placeringen med fra start.
jul 2007
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 5 Emner: 32 Svar: 1.528
Pt. er jeg ved at lære Gaia musemåtten, den er efterhånden rimelig sikker, så nu er det ved at være tid til at lægge den ud i feltet :o)
jul 2007
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 5 Emner: 32 Svar: 1.528
Hvad angår afstand, er jeg enig i at det nok skal komme, det er ikke vigtigt pt., men jeg vil dog sige at du skal passe på ikke bevidst eller ubevist altid at sende ham i feltet fra samme afstand, man ser en i mellem hunde hvor det helt klart ser ud til at de er vand til at løbe præcis så og så langt og derfor lige pludslig har svært ved at finde feltet fordi de er vand til at det er nok at løbe x antal meter... Så sørg for altid at variere afstanden du sender ham ud fra :o)
jan 2008
Følger: 14 Følgere: 13 Hunde: 2 Emner: 4 Svar: 153
Det er godt nok svært at forklare på en tekst som her, men håber du får noget ud af det...:-)
Fremsending m. klikker (DKK's LP)