{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
791 visninger | Oprettet:

Fake it till you make it! {{forumTopicSubject}}

I går var jeg oppe til LP2 med JohnJohn - for tredie gang.

Tre af hans ellers stensikre øvelser faldt fuldstændig fra hinanden, og selvom vi faktisk havde en god og positiv oplevelse i ringen, kunne jeg godt mærke, at det nev lidt, da vi fik resultatbogen retur, og naturligvis ikke var bestået.

Tankerne væltede videre til HLT-Sølvprøven i torsdags, hvor det "kun" var Nimbus og JohnJohn, der bestod, fordi Sheena faktisk lavede lidt af det samme med tre af sine bedste øvelser, og endte med TO point for lidt til at få titlen.

Og videre igen til sidste udstilling, hvor dommeren blev ved og ved med at flytte rundt på både JohnJohn og målepind på det ujævne underlag, indtil det lykkedes, at finde en vinkel, hvor han var 1cm for høj ift. standarden.

Jeg synes virkelig, at jeg plejer at være god til at ryste det af mig.
Til at nyde oplevelserne med hundene og hundevennerne, og til at fokusere på alle de gode ting.
Men ikke i går.
KÆFT hvor var jeg ked, da jeg kørte hjem, og ikke engang en lang tur i skoven hjalp på det.
Jeg var både klar til at droppe al form for konkurrence fremadrettet, og til at springe fra konkurrence-træningen til fordel for ren hyggetræning.

Jeg minder igen og igen mig selv om alle sejrene/succeserne:
- Hundene har tilsammen opnået FEM nye titler, indenfor de sidste fem uger
- Nimbus (som jeg aldrig troede ville kunne være glad gennem en konkurrence) har fået TO af de titler, og var ikke trykket på noget som helst tidspunkt undervejs.
- Sheena, der ellers var pensioneret, efter hun besluttede, at hun ikke gad rally mere, fik sin HLT-Bronze i fin stil, og var såååå tæt på sølv. (hun tager den næste gang, er jeg sikker på)
- JohnJohn debuterede i konkurrencesammenhæng for præcis 6 måneder siden, da han var 22 måneder. I løbet af de 6 måneder har han opnået fem officielle titler - i tre forskellig discipliner.

Det er stadig følelserne fra i går, der sidder i kroppen, men så er vi tilbage til "Fake it till you make it", og jeg vil tvinge mig selv - gang på gang på gang - til at vende tankerne mod de gode ting. Og håber at glæden ved hundesport så følger efter og vender tilbage smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fake it till you make it!
  • #1   2. sep Stort tillykke med alt det gode i har opnået smiley

    Jeg kender dog alt for godt følelsen. jeg har i 4 år!!!! været i tvivl om Teemo nogensinde kunne blive den konkurrence hund jeg havde håbet på. Da Malene så endelig får mig lokket med til en nosework prøve, en rigtig svær en ovenikøbet, hvor jeg gik ind med 0 forventninger, tog Teemo det hele med storm og kom hjem med 100 point og 2 fejl og dermed hans første nosework titel. Spørg lige om jeg var stolt!

    Spol frem til vores anden prøve, Teemo havde været syg ugen op til, og det var slet ikke sikkert at vi overhovedet kom med, men alt faldt på plads og vi kom med. Teemo var on fire, og så smadre jeg det fuldstændig i det sidste søg, så han ikke får det sidste fund og fejl. REN FØRERFEJL!

    Op på hesten igen til vores tredje prøve, og igen var Teemo bare på og fuld af selvtillid i søgene, indtil jeg IGEN lavede førerfejl og til trods for 3 markeringer, fik jeg det ikke sagt. smiley

    Den dag gik jeg altså også hjem med følelsen af total fiasko. Ikke på Teemos vegne, men på mine egne. Jeg har langt sværere ved mine egne dumheder end hundenes, for hundenes handler jo bare om at jeg som træner skal træne dem mere i det. Mine egne er langt sværere for mig at arbejde med.
    Og det blev faktisk så træls en følelse at jeg besluttede at holde pause fra konkurrencer og bare fokusere på træning resten af året (og så alle de andre sjove titler vi kan tage online). Det holdt da også lige ind til Malene lokkede mig til at melde mig til nosework prøve i november. Vi er blevet trukket ud, så nu håber jeg bare at jeg er klar og ikke ødelægger det for Teemo for tredje gang.


  • #2   2. sep Jeg tror vi alle kender de følelser smiley
    Jeg står selv midt i møget pt., med en hund, der lukker ned.

    Ryst det af - lav noget andet - fokuser på det der virker. Og så kommer det andet igen, når tiden er.
    Kram og tanker til hvem end der, udover mig selv, måtte have brug for det smiley smiley


  • #3   2. sep Jeg kender det SÅ godt, og det er forfærdeligt at stå i, for man ved egentlig godt at det er en lidt irrationel tanke, og måske i virkeligheden også en lidt forkælet indstilling til tingene. Og så bliver man endnu mere træt af sig selv, fordi man så slår sig selv i hovedet over dét også smiley

    For mig virker det at trække stikket i nogle dage, og bare være os - ikke tage til træning, ikke stille krav, men bare tulle rundt. Og pludselig mærker jeg min hunds intense lyst til at arbejde SAMMEN med mig, og jeg kan mærke at kampgejsten vender tilbage smiley

    Jeg skal huske mig selv på at lytte til min hund, og til de mennesker der kender os. Jeg skal ikke lytte til tilfældige sure, gamle damer, der mener at min hund er forfærdelig problematisk, og jeg skal ikke lytte til de sære mennesker, der mener at jeg træner med de forkerte mennesker i den forkerte klub, at min hund har den forkerte pelslængde eller at man sikkert får en masse særbehandling, når man går rundt med en skinne på benet smiley smiley

    Så Karina, kig på dig selv og dine hunde, mærk hvordan jeres relation er og gør lige præcis dét der gør jer glade. Og fortæl til dem du stoler på, at du har haft nogle øv-oplevelser, og at det har givet et hak i selvtilliden, så at du har brug for at de bakker dig op og er konstruktive smiley

    Og når jeg husker tilbage på det billede du lagde op for et par uger siden, så er jeg SLET ikke i tvivl om, at du har en fantastisk relation til dine hunde, og at I har mange, mange gode oplevelser foran jer smiley


  • #4   2. sep Kan virkelig genkende det! Især fordi Coco i sidste ende på ingen måde matchede det niveau af konkurrencemenneske jeg er smiley

    Så vi stoppede og aldrig har vi haft et bedre forhold end uden træningen og forventningerne:)
    Jeg er dog stadig glad for at vi engang imellem kan hive lidt forskellige øvelser frem og træne, hun synes stadig det er sjovt når vi kun gør det i 15-20sekunder ad gangen smiley


  • #5   3. sep Sejrene husker vi, men nederlagene kan nogle gange bare overdøve. Vi har alle været der, og vil komme der igen. Min allerførste officielle lydighedsprøve i klasse 1, foregik på Næstved Kasserne. Min Kerry Blue gik fantastisk, og da vi får udleveret vores bøger, så kigger dommeren på mig og siger: 89 point. Ej havde jeg bare vidt at du kun manglede 1 for at bestå.....
    Den sætning hører jeg stadig!
    Af de gode var da jeg stod som kredsmester og min træner stod surmulende som nr 4. Hun HAVDE jo sagt, at min Sisse ikke var klar til prøve. Det var jo en Terrier. Det var hun så og med 99 point. Senere blev hun nr 8 ud af 20 ved DM. Det var SÅ fedt. Jeg var 16 år.
    Der er mange flere fede oplevelser, men ligeså mange modsatte i bagagen. Men jo flere sejre, des mere ondt gør nederlagene.


  • #6   3. sep Hvor ER I (som altid) bare søde - tak!!

    Stor kram til dig Malene (og andre, der kunne bruge et ekstra) Det skal nok blive godt igen smiley

    Jeg tog til træning i går aftes, og var helt åben omkring, hvor svært jeg havde det ovenpå søndagen.
    Efter to en halv time med mine to søde medkursister, verdens bedste og mest positive træner, PLUS mine helt ufatteligt glade og initiativrige hunde, så havde jeg det klart bedre. smiley
    Lige nu er jeg dog stadig glad for, at der kun er én prøve mere i kalenderen, og ingen der tvinger mig, til at tilmelde til flere smiley


  • #7   3. sep Ih hvor dejligt Karina smiley
    Jeg holder også pause fra fysiske prøver (tager Sirius i stedet, så vi selv bestemmer tiden og dagene).
    Tak for krammer smiley smiley


  • #8   3. sep Når jeg læser jeres indlæg mht prøver og hvad I stiller i og hvordan det er gået, tænker jeg altid, at det virker som om (VIRKER), at I stiller alt, alt for tidligt og at I ikke har de nødvendige pauser imellem jeres prøver.

    Prøv at læse det, du selv skriver, Karina - det er godt nok meget på kort tid !!

    Hvis jeg skal opremse mine og Esh´s meritter i 2024 er det
    CACIT i marts
    DMC i maj
    CACIT i oktober (hvis alt går vel, der kan jo altid ske et eller andet)

    Det er TRE ting på et helt år .. blot til sammenligning.

    En ting, jeg husker fra mine år i schæferhundeklubben - både som træner og da jeg selv gik på hold - var det der "afsluttende prøver" efter hver eneste sæson. Og jeg har aldrig været fan !!!
    Det har altid virket som om, at "nu har du gået her en hel sæson og så skal du til prøve, ja du skal så" .. plus at nogle af trænerne var sådan lidt "se lige hvor mange, der stiller fra MIT hold".

    Og hold op, jeg har set mange hunde og hf, der på ingen måde var klar til opgaven, men måske var blevet pep-talket og "prøv nu, det er ikke så svært og det skal nok gå".

    Og så ender det naturligvis med, at det gør det ikke - en dumpet prøve i et resultathæfte og en hundefører, der - hvis ikke vedkommende bare giver op, for det ser man desværre også - ihvertfald har ENDNU flere nerver på næste gang.

    Jeg ville ønske, at trænere var lidt mere realistiske (dygtige måske ?) og guidede deres kursister bedre - det ER bare øv at dumpe, når man er ny hf. (Jeg kan så glæde alle med, at også DET kan man vænne sig til smiley )

    Jeg tror at det handler om, at jeres forberedelse af jeres hunde ikke er god nok. Beklager, men det er sådan jeg ser det.

    Laver I nogensinde prøvedage - altså et totalt set-up af en prøve - hvor man mødes, hundene i bilerne, man spiser selv morgenmad, en spiller dommer, etc etc .. hvor I kører tingene igennem som man skal til en prøve.
    Det kan både bruges til at se hvor "langt" man er, og - og det er der jeg synes metoden er rigtig god - til at korrigere / rette, når hunden laver fejl .. og så ellers PARTYYYY, når den herefter gør det rigtigt.
    Bruger I det ?

    Og når alt det så er sagt - så er det klart at det er lidt op af bakke nu - men .. det er det sq for os allesammen ind imellem.

    Prøv at sige - og skrive ned for ellers glemmer man det - i de næste 2 mdr (eksempelvis) skal du IKKE stille til noget som helst, uanset at du måske føler dig klar om 3 uger.
    Prøv at tage dig tid til at nørde øvelser, opstille scenarier hvor dine hunde formentlig fejler - og så gå ind og korriger dem, vis dem HVORDAN .. for det jo derfor de fejler .. ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke er sikre.

    Hver gang man stiller til prøve, er man jo ikke i stand til at rette hunden - og for hver gang hunden "lærer" at fejle, bliver det sværere at lære den det rigtige bagefter.

    Og når alt det så er sagt - så ER det fedeste den daglige træning, samværet med hunden, gode træningskammerater, fede oplevelser og det der med bare at spendere tid med sin allerbedste hundeven smiley

    Du kommer stærkt igen - men tag nu den tid DU har brug for og skide være med prøver og titler lige her og nu - træn dine hunde og nyd det smiley



  • #9   3. sep Uuuhhh jeg kender også til tanker omkring bare at droppe alt det med konkurrencer osv. Fx forrige søndag, da vores sikre øvelser spor og frit søg faldt fuldstændig fra hinanden. Jeg trænede det i ugens løb med fokus på det der havde været svært. Til konkurrencen i søndags gik det langt bedre og jeg følte at det var tilbage til 'normalen': sporet var super 9,7 for spor og 9,6 for genstande (hun kom til at rulle første genstand lidt vel rigeligt rundt i munden). Frit søg var svært denne gang men hun fik løst opgaven og fik 8 for søget og 10 for genstandene. At hun så virkelig lavede fuck up i FVF og spring så vi ikke fik den sidste halve oprykning alligevel er noget andet.

  • #10   3. sep Tak for dit lange skriv, Martine. smiley

    Jeg fik påbegyndt et laaaang skriv om alverdens gode grunde og forklaringer - men slettede det igen, og vil istedet læse dit indlæg igen-igen, tage det ind, reflektere - og tage de gode råd, der vil give mening for os. Tak smiley


  • #11   3. sep Jeg er kun glad for hvis du kan bruge lidt af det, Karina - synes altid, det er så ærgerligt hvis folk giver op, af de "forkerte" grunde smiley

  • #12   3. sep Jeg skal bare huske, at det ER dagligdagen og vores træning, jeg elsker over alt på jord, og som fylder langt det meste.

  • #13   4. sep Vi gør det på holdene i min klub at vi nogen gange fx aftaler af næste gang træner vi en af øvelserne som den vil se ud til en konkurrence incl at hunden bliver i bilerne og ikke har set alle forberedelserne osv. Og gør det et andet sted end de steder vi sædvanligvis træner. Og ja, det giver netop mulighed for at korrigere fejl og få belønnet gigameget hvis de gør det rigtige.
    Sådan på det helt personlige plan så så overvejer jeg virkelig kraftigt om jeg skal droppe at gå efter den sidste halve oprykning til A i år og så give den gas i B til næste år. Jeg har en træningskammerat der gør det og derfor ville jeg have en at træne med der er i 'samme båd'. Egentlig glæder jeg mig vildt meget til at komme ud og træne A med Penny. MEN på den anden side så behøves jeg jo heller ikke at have travlt. Hun er jo kun knapt 3 år og det virker ikke somom alle brikkerne er faldet i hak endnu. Jeg er lidt i vildrede.


Kommentér på:
Fake it till you make it!

Annonce