{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.010 visninger | Oprettet:

Hvad skal hvalpen lære {{forumTopicSubject}}

Som nogle af jer nok har opdaget, så regner jeg med at få min portugisiske vandhund inden jul.

Nu begynder jeg så at tænke på, hvad vapsen skal lære smiley
Det bliver jo helt klart noget andet end malteserne, og det er godt nok mange år siden, at jeg havde min sidste schæfer smiley :-)

Jeg er så heldig, at min opdrætter træner meget med tæven, som skal have hvalpe - når hun engang kommer i løbetid.
Opdrætter går selv til flere forskellige slags træning, og er også selv hjælpetræner på flere hold.
Vi bor tæt på hinanden, og jeg vil kunne få god hjælp til forskellige former for træning, så efter hvalpetræning, skal jeg egentlig "bare" finde ud af, hvor hvalpens og min interesse ligger.

Så det jeg egentlig fisker efter i denne tråd, er, hvad I er rigtig glade for, at I har lært jeres hunde.

Jeg har selv en sjov og praktisk lille ting, som alle mine hunde har lært, nemlig kommandoen "tis" . Det er fantastisk praktisk, at lære hunden denne kommando.

Kom endelig med jeres sjove og/eller praktiske forslag.

Hold nu helt op, der er godt nok længe til jul smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad skal hvalpen lære
  • #2   21. maj 2023 Det mest nødvendige i mine øjne er indkald og håndtering,
    Og som Isabelle skriver ikke bare drøne ud af bilen, men pænt blive der indtil du giver lov til at springe ud.


  • #9   21. maj 2023 indkald. og at kunne være bag et børnegitter.

    de to ting har virkelig været en hjælp altid.

    fx når en vicevært skulle ind eller der var ikke dyrekendte børn på besøg osv. I sidste tilfælde er hundene sluppet for børnene for ikke alle opdrager deres unger lige godt omkring en rar hund smiley


  • #10   21. maj 2023 Andre har skrevet indkald. Og Isabelle skriver, at det ikke sådan er “noget særligt”. Dét er det for mig. Det er pinedød vigtigt for mig, at jeg har en 100% indkaldssikker hund, som jeg kan stoppe, selvom der løber en hare, en kat eller noget som helst andet. Med et sikkert indkald, kan hunden få frihed til at løbe uden snor, og det er guld værd smiley

    Og som led i indkaldet, oplevede jeg at leg med legetøj er virkelig vigtigt. For har man en hund, der elsker sit legetøj mest i verden, vil den altid vælge alt fra for at få sit legetøj. Der er så meget mere dopamin i hjernen ved at lege, end ved mad.

    Håndtering er også nævnt, men med maltesere, er du jo vant til at de skal finde sig i pelspleje. Og her ville jeg fra start også vænne hunden til dækken. Det er træls at skulle bøvle med en hund, der er træt af at få dækken på, når man bare lige skal bruge et par øjeblikke fra start, til at gøre det til en god oplevelse smiley



  • #12   21. maj 2023 Tak for jeres gode input smiley

    Det med at tisse på kommando er rigtig godt i mange situationer. Hunde er fx meget velkomne på min mands plejehjem, og det er da meningen, at vapsen skal med på besøg, og så er det jo fedt at kunne give kommandoen tis, inden vi går ind smiley

    Et sikkert indkald er et must, jeg håber dog, at det kommer til at gå fint, da de portugisere jeg kender, er nogle klistermærker, som måske nok tager et par skridt i løb væk fra ejer, men så stopper de og kommer tilbage.

    Det er altid fedt, at hunden bliver i bilen, ved døren, havelågen eller andet, indtil den får lov til at gå. Det giver en god fornemmelse, at kunne åbne døre o.lign., uden at hunden styrter afsted.

    Håndtering er også vigtigt, hængeører skal tjekkes, det samme skal tænder og kløer. Vapsen skal børstes, vaskes og klippes jævnligt.
    I forbindelse med vask - og vådt vejr påtænker jeg at benytte et tørredækken. Jeg tænker, at det er en god investering.
    Men dækken generelt vil nok være godt, da mange portugisere er lidt kuldskære, og det skal nok bruges fra start, da det jo bliver en vinterhvalp.



  • #13   21. maj 2023 Ah, Isabelle, sådan forstod jeg det ikke. Jeg ved ikke om portugiseren har meget jagtinstinkt, men afhængigt af hvor tændte de er på at jage, er resultatet jo afhængigt af arbejdsindsatsen.

  • #14   21. maj 2023 Lise Lotte, Gaddafi brugte også sit tørredækken som almindeligt dækken.

  • #15   21. maj 2023 Jeg har ikke erfaring med tørredækkener, men de skulle være rigtig gode smiley

  • #16   21. maj 2023 Jeps, de er alle pengene værd.

  • #17   21. maj 2023 Portugiseren er jo noget større end en fox, og et tørredækken kommer hurtigt til at lugte, hvis det rent faktisk bliver brugt til tørredækken. Med mindre man vasker det hele tiden. Og et sådan et tager lang tid om at tørre efter vask.

    Jeg har tørredækken, og så et vinterdækken hun kan få på i bilen, når hun er blevet tør. Og så har jeg et regndækken, som jeg elsker højt - kæft, det er lækkert, at hunden ikke er pladdergennemblødt af en tur i regnvejr smiley


  • #18   21. maj 2023 Utrolig at min venindes tørredækken ikke stinker, selv om det er en større hund end en fox, nemlig en Labrador

  • #20   21. maj 2023 Nu har en lab jo ikke særlig meget pels, og det har en portugiser. Jo mere pels, des mere vand. Men by all means, brug endelig et tørredækken som almindeligt dækken til en kuldskær hund. Personligt ville jeg gå med et dækken specifikt til formålet, som kan holde hunden varm smiley

  • #21   21. maj 2023 Ja ja det er godt at du er klogere end alle andre
    Sådan et tørredækken er dejlig varm når hunden blandt andet ligger i bilen.
    Men som sædvanlig ved du jo bedre. smiley


  • #22   21. maj 2023 Anni, som sagt ville jeg gøre anderledes. Jeg ved ikke bedre, jeg har bare en holdning. Helt som du har smiley

  • #23   22. maj 2023 Det er rigtig dejligt at høre andres erfaringer.
    Uden jeres erfaringer, som er guld værd, var jeg nok bare gået efter et tørredækken.


  • #24   22. maj 2023 #23
    Jeg skal vist ikke skrive midt om natten smiley

    Det jeg mener, er, at jeg nu ved, hvad jeg skal være OBS på, når jeg køber tørredækken eller andet dækken smiley


  • #26   22. maj 2023 Hmmm Anne, når du skriver at tørredækken kommer til at stinke når man blandt andet bruger det som almindeligt dækken, så er det ikke en holdning, men at du jo ved bedre.

  • #27   22. maj 2023 Nej Anni, det er min erfaring smiley Og den kan du immervæk ikke blive sur over at jeg har.

  • #28   22. maj 2023 For mig har det altid været "noget andet", der har været vigtigst at træne, end jeg umiddelbart har været forberedt på.
    Nimbus var fx. (som den første af mine hunde) totalt ulidelig at have med ud at køre bil, så de første 14 dage gik nærmest udelukkende på, at få ham lært det....
    JohnJohn skulle primært lære, at det var no-go, at begynde at lege vildt, når hele flokken var i skoven i flexliner...

    Men ellers er jeg enig med de andre. Indkald, håndtering og et forbudssignal.
    I mange situationer kan et stabilt pote/snue-target dog bruges istedet for et forbudssignal. smiley


  • #30   22. maj 2023 En ting jeg ville ønske jeg havde lært Coco er rulletrapper, hun er paniskbange for dem idag desværre...

  • #31   22. maj 2023 Kommer vel også an på hvilket tørredækken, det er.
    Vores det ene hænger ofte i forteltet til campingvognen og er i regnvejrs/sneperioder lidt fugtigt i dagevis, lugter alligevel ikke. Vi kan/vil ikke få det tørt inde i campingvognen, så bliver der for fugtigt indendørs. Og vores hunde er langpelsede............

    Men ellers indlæring - tissekommando er særdeles nyttig i situationer, hvor det SKAL klares.. inden en færgetur, udstillingsring, på ferie udenfor et overnatningssted etc. (og skønt en iskold eller regnfuld nat, hvor man bare vil ind igen, hvis man er nødt til at følges med hunden på tisseturen)

    Forskelligt underlag som metalgitter, åbne trapper, ind og ud af svingdøre, elevatorer etc.


  • #32   22. maj 2023 Jeg elsker jer for at dele jeres erfaringer med mig smiley

  • #33   22. maj 2023 Jeg må tilstå at jeg ikke sådan rigtigt har haft planer for hvad min hvalp skulle lære. Jeg har ikke travlt med at proppe en hel masse i hovedet på dem på rekordtid. Vi skal nok nå det vi skal nå. Jeg har lagt vægt på at være sammen med dem, hygge med dem og lege med dem. Håndtering, soigenering, dækkener, halsbånd osv har jeg aldrig rigtigt tænkt over hvordan jeg ville håndterer. Men jeg har altid kigget meget på om hvalpen så ud til at være OK med det jeg gjorde. Penny var fx ikke specielt glad for at stå på trimmebordet i starten, så hun kom på bordet og fik en godbid og lidt nus og så ned igen flere gange dagligt. I starten holdt jeg hende ind til min krop når hun stod på bordet så hun hele tiden kunne mærke at jeg var der. Det trappede jeg langsomt ned. Nu springer hun selv glad derop og forventer lidt nus; hun elsker at blive børstet med en blød børste. Indkald er selvfølgelig vigtigt; det er derfor også blevet trænet ved enhver given lejlighed. En ting jeg ville ønske jeg havde lagt liiiidt mere vægt på da Penny var helt lille er 'gå pænt i snor'. Det er Penny ikke særlig god til smiley

  • #34   22. maj 2023 ... eller Jo, jeg havde faktisk en plan om at Penny skulle have startet på at lære spor så snart jeg fik hende hjem. Penny fattede hat af det da jeg prøvede de tre første dage. Jeg lagde det på hylden i 3 uger og prøvede så igen. Denne gang med voldsomt meget mere success. Hun var åbenbart ikke klar til at lære spor da hun var 8 uger smiley

  • #35   22. maj 2023 Jeg ved, at socialisering er vigtig for den portugisiske vandhund, men socialisering er for mig vigtig for alle hvalpe.

    Som Mette skriver, er det også ret smart, at hvalpen lærer at gå pænt i snor, dette er især vigtigt, hvis man til daglig går på steder, hvor snoren ikke er så vigtig.


  • #36   22. maj 2023 Uh, dyrlægebesøg!!!! Jeg var forbi dyrlægen mindst en gang om ugen med Ellie de første par måneder, og i dag eeeeeeelsker hun at komme til dyrlæge smiley Hun skaber sig, hyler og skraber på døren for at komme ind i klinikken, og spurter om bag disken for at tigge godbidder, og så skal hun ind i konsultationen og køre op og ned på bordet, imens hun får lækkerier smiley

    Nu var vi tvunget til at sørge for at hun kunne få tjekket tænder og ganen, og alt andet lige er det nemmere, når hun er vant til bordet. Men jeg elsker at det er et af hendes favoritsteder, og at hun kan stå på bordet, imens jeg viser alle hendes tænder og hendes gane frem, uden at hun på nogen måde synes det er træls smiley


  • #37   22. maj 2023 Anne, hvordan har Ellies tandstilling udviklet sig?

  • #38   22. maj 2023 Den skal lære at gå spor

  • #39   22. maj 2023 For mig er det væsentligste indkald, mine hunde skal komme når jeg kalder,de skal være renlige og de skal kunne forholde sig i ro inde, det er stort set det eneste jeg kræver;) alt andet er bonus

  • #40   22. maj 2023 Ja, ogsp enig med Bodil her, det er altså guld værd at hunden kn finde ro i alle situationer, ude som hjemme:)

  • #41   22. maj 2023 Anni, den ene tand har rettet sig, men den anden skal have hjælp. Så om halvanden uge får hun (forhåbentlig) en kroneforlænger på, og så krydser jeg for at det virker hurtigt smiley

    Undskyld for OT, Lise-Lotte smiley


  • #42   22. maj 2023 Min tråd må bruges til alt vedr hunde smiley

  • #43   22. maj 2023 Puha Anne, det lyder dyrt.
    Håber, at du har tænder med i din forsikring


  • #44   23. maj 2023 Der er heldigvis tanddækning i forsikringen smiley Det kan blive alt fra et par tusinde og til 15.000 kr smiley Det afhænger af hvor meget der skal til for at den retter sig smiley

  • #46   23. maj 2023 Jeg har også med de fleste af mine frekventen dyrlægen ret tit da de var små. Ikke fordi de fejlede noget, men bare for at det skulle være et sted de var trygge ved. Så jeg har været forbi ca 1 gang om ugen. Så er de blevet vejet og nusset af klinikassistenten eller hvem de nu lige var i lokalet. Var der et ledigt konsultationsrum kom de også lige en tur ind på bordet og fik en godbid. Resultatet er at de synes det er hyggelige at komme der og Penny slæber mig ind til vægten for at skynde sig op og sidde så hun kan få sin godbid smiley Perle skyndte sig ind til desken og stilte sig op med forbenene på den. Det var der altid nogen der ikke kunne stå for og stak hende en kiks - veltrænet klinikpersonale smiley

Kommentér på:
Hvad skal hvalpen lære

Annonce