Når man bare er piv hamrende stolt af sine hundedyr {{forumTopicSubject}}

Det er sgu ærlig talt lidt svært at være i mig selv nu.


Spanielbamserne og jeg tog på tur her i weekenden.
Vi stillede i Redningshundeprogrammet i konkurrence.

For Funkys vedkommende var det første gang på bane 100 % på håndsignaler. (hun mistede hørelsen efter overfaldet).
Vi har arbejdet meget på det og jeg havde følelsen af at nu måtte det briste eller bære. Hvis ikke det sad nu var det slut med konkurrencer.

Men er du da crazy jeg blev sat til vægs. Damen lavede en skovrondering i et svært til terræn til 91 (ud af 100) og en lydighed og forhindringer hvor det var mig der snakkede til hende og dermed trak os ned til 74. Som dommeren sagde "hun kan jo ikke hører dig, hvorfor skal jeg så trække jer stort set kun for at du giver dobbelt kommandoer.? Hun kan ikke hører dig!" det var jo sådan set et godt spørgsmål
Så det skal jeg lige arbejde på.
Men hun fik alligevel dagens bedste resultat i klassen

Den lille røde, der var min plan at gå ind og se om han overhovedet ville søge i et fremmed område. Han stillede op i ruin søg.
Og han gik bare til vaflerne. På 2 min havde han figuranten i et af de sværeste anlæg. Og fik 90 point
Jeg er såååå benorvet over ham.
Lydigheden gik op i at fange bier. men forhindringerne klarede han ok. Han fik 54 (ikke bestået) i det men han var der og han var glad og tryg og det var det jeg ville se. Vi kan altid pudse på det. Men han arbejdede bare såååå flot i det tunge arbejde (ruinen) så jeg er bare så stolt altså!

Wow!

Måtte lige dele det