Bange hund {{forumTopicSubject}}

Hej alle.
Jeg har brug for nogle inputs, og håber i kan hjælpe.

Jeg prøver at gøre en lang historie kort
Vi havde efter mange års overvejelser besluttet os for at bringe en hund ind i vores familie. Vi er 2 voksne, og 3 børn - hvor den mindste hun er 4 år, som vi syntes var en acceptable alder til at kunne forholde sig til en hund.

Vi fik vores lille labrador hvalp hjem, havde den 2 uger, hvorefter den døde pludseligt i en hjemme ulykke. Vi var meget kede af det, og følelsesmæssigt i chok. Vi gik længe og snakkede om, at nu havde vi jo besluttet, at få hund. Så efter noget tid begyndte vi at kigge efter en ny. Forsikringen bøvlede vi meget med, og de ville ikke dække købsprisen, eller den “akutte” dyrlæge regning.
Så en ny hund skulle helst ikke være så dyr, som den første hvalp.. Derfor begyndte vi at kigge omplaceringshunde.

Vi fandt vores nuværende hund, det var den 3-4. Omplaceringshund vi kiggede på… og vi blev lidt “snydt”. Hun er 50% Bullstiff, 25 % STB og 25% labrador. Hun havde en hel del store adfærdsproblemer, som hun kopierede fra sin mor - hun boede sammen med. Vi overtog hende da hun lige var blevet 5 mdr. nu 7,5 mdr.
Med kyndig vejledning fra min veninde, som har hundetræner uddannelse, er vi kommet virkelig mange problemer til livs, især de sociale problemer.. Lige nu arbejder vi hårdt på at lære ikke at trække i snoren.

Men nu til det problem, hvor vi kommer til kort:

Min mand.. han har rejse arbejde. Er væk i perioder og hjemme i perioder - det er ikke fast hvor længe.
Når han er hjemme, er det som om hun skal lære ham at kende forfra hver gang. Hun er meget nervøs omkring ham, hun finder på at tisse på gulvet hvis han roser hende. Hvis han siger nej til hende, eller måske bare kommer til at se “forkert” på hende..
Det stilner lidt af efter et par dage. Men kan pludselig eskalere igen.
Vi prøver virkelig, vi går all in på positiv forstærkning. Han prøver at bruge en masse tid med hende, ignorere uønsket adfærd. Er virkelig tålmodig, udover hvad han ellers formår.!. XD

Det er selvfølgelig mig hun er mest knyttet til, da jeg oftest går tur med hende, giver mad, træner, ja laver de “praktiske” ting. Fordi han ikke er så meget hjemme.

Generelt er vi opmærksomme på at hun både får motion men også mental stimulering dagligt. Hun er ellers en lalleglad teenager som tumler vildt udenfor, men er dygtig til at sove, og være rolig inde. Hun er fantastisk og tålmodig med børnene, og vi elsker hende alle sammen meget højt allerede… Men ja min mand bliver virkelig prøvet, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre.. Om det bare kræver tid… ??

Nåh det blev ikke kort. - håber nogle har et par rigtig gode ideer til os. God søndag ??