{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.684 visninger | Oprettet:

Tabu, ikke at ville have børn? {{forumTopicSubject}}

Udspringer fra en samtale jeg har med min veninde fordi jeg udtaler mig om mine tanker om at jeg umildbart ikke ønsker børn.

Jeg er 20, og har ikke ligefrem nogen stor drøm om at få børn. Min kæreste er 23 og har samme tanker. Altså for ingen af os er børn i den nærmeste fremtid. Måske det ændrer sig om små 10 år, måske det ikke gør.
Ligenu glæder vi os meget mere til at vi engang skal have en hund eller to. smiley

Der er heller ingen af os der er .. vandt til børn. Jeg er efterhånden ved at komme efter det, da jeg bruger noget tid med min niece der bliver 2 i August. Men modsat min veninde på 23, som er skruk og ønsker børn inden hun er 26, føler jeg bare SLET ikke den der "nurh, jeg glæder mig til det bliver mine børn".

Min veninde nævner at mange stadig tænker det er et tabu, ikke at ønske børn. Jeg oplevede det samme idag da min mors veninde kommenterede på at det da HELDIGVIS er godt at min (til tider) mavesure opførsel omkring børn ændrer sig når jeg selv skal have børn engang. Hendes ansigt da jeg sagde at jeg indtilvidere ikke planlægger at skulle have børn var noget forfærdet.

Er det virkelig et tabu ikke at ville have børn?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tabu, ikke at ville have børn?
  • #1   16. maj 2019 Uh ja, og herinde får man tæsk for ikke at ville have børn, for så er man skyld i at der ikke er nogen til at tage sig af én, når man bliver gammel smiley

    Jeg er så bare i den sære situation, at jeg ikke ville have børn. Jeg kan egentlig heller ikke rigtig lide børn.... Men så viste det sig at jeg ikke KAN få børn. Og dét er jo et gangbart argument, forudsat at man er passende ked af det smiley

    Jeg arbejder i øvrigt med udsatte børn og unge. Det ene udelukker ikke det andet smiley


  • #2   16. maj 2019 Ikke i det omfang det har været, synes jeg. Men ja da alt efter, hvem man snakker med kan reaktionerne da være ret varierede.
    Men synes efterhånden der har været så meget snak om kvinder, der ikke ønsker børn, så De fleste har da fået øjnene op fir,at den slags også findes.


  • #3   16. maj 2019 Ved du hvad A, min niece hun elsker mig så meget at hvis ikke jeg får nogle selv, så skal hun nok komme og passe mig når jeg bliver gammel og grå smiley Hun ved vidst ikke endnu at jeg har det lidt anstrengt med hende smiley

  • #4   16. maj 2019 Jeg oplever mest bare at folk bliver forvirrede over det..
    Jeg har personligt ikke noget ønske om børn. Jeg kan godt opføre mig ordentligt sammen med dem, men jeg har nogle ting jeg ville være ked af at give videre.. Og jeg tror ikke jeg ville være en særlig god mor..

    Jeg har efterhånden snakket med en del folk om det.. Og de ser altid helt mærkelige ud i deres ansigter når man siger det.


  • #5   16. maj 2019 Jeg har ingen interesse i at få børn, og har aldrig rigtig haft det.

    Jeg bliver 25 til sommer.

    Børn interessere mig ikke. Jeg har en veninde der har en datter, og hun er det første barn jeg nogensinde har leget med, løftet og holdt af.
    Hun er en skøn tøs, men hold nu op hvor jeg glad for, at hun ikke er min.


  • #7   16. maj 2019 Der er i hvert fald en del som er virkelig uforstående overfor at alle ikke ønsker børn. Nogen ser det jo næsten som meningen med livet - og hvad dælen vil man så uden?

    Jeg er selv 29 og spørger man mig nu, så skal jeg ikke have børn. Jeg kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden, men indtil videre har jeg aldrig rigtig haft et ønske om det, for børn siger mig nul og niks.
    Folk omkring mig er da også sådan "jaja, men det ændrer sig og så vil du gerne", i stedet for at sige "ok, det er da fint du har det sådan."
    Jeg har oplevet folk som nærmest har forsøgt at give mig dårlig samvittighed over ikke at ønske det, som om der skulle være noget galt med mig.


  • #9   16. maj 2019 Hope, det jeg fik skideballe for var, at jeg ikke har skabt den fremtidige arbejdskraft, så det var ikke sådan bogstaveligt at tage sig af mig, men nærmere en stikpille om at jeg ikke har bidraget. Skidt med at jeg arbejder og betaler skat, så andre folks børn kan gå i institution, skole, komme til læge osv.

    Tonen ændrede sig da jeg smed mit "jeg kan ikke lave børn"-kort, for så er det nemlig pludselig syyyyyynd for mig (selvom jeg jo er ligeglad).


  • #12   16. maj 2019 Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået den der "du ændrer mening når du bliver ældre". Well, jeg er 30 år nu, og har stadig ikke det fjerneste ønske om at få børn.
    Jeg vil langt hellere have en hund mere. Eller en alpaca. Ja, faktisk vil jeg hellere have et brækket ben end et barn smiley Jeg har absolut intet imod børn, jeg synes de er sjove. Det er bare ikke noget for mig.

    Hvis man så smider oveni, at man ikke har noget ønske om at få en partner... SÅ bliver folk først rigtig forvirrede! smiley


  • #13   16. maj 2019 Jeg har ikke oplevet det som et tabu.
    Men kommer heller ikke meget i miljøer med mange børn. Og det er heller ikke noget jeg skilter med eller opreklamerer ude i virkeligheden. Her på hg tar jeg dog gerne snakken om det.
    Jeg synes generelt ikke det kommer alle og enhver ved hvordan jeg ønsker min familie skal sammensætter. smiley


  • #15   16. maj 2019 Jeg har aldrig villet have børn eller fundet dem interessante. Jeg fik min lille pige da jeg var 40 og jeg har aldrig elsket en som jeg elsker hende. Jeg er heller aldrig blevet elsket som hun elsker mig. Det er det vildeste jeg har oplevet. og jeg kunne aldrig have forudset hvordan det føles.

    Jeg synes folk der ikke vil have børn skal lade være for det er en vigtig opgave men tager på sig, men hold op hvor er jeg helt tåbelig glad hver eneste dag for at mit ønske ikke gik i opfyldelse. Det tænker jeg tit på. Hun er.... Ja vi deler hjerte. ord dækker ikke

    jeg har pga min fortid med daværende syn på børn aldrig fordømt de der ikke vil. Jeg forstår dem. men jeg tænker at de nok ikke alle helt forstår mig for den kærlighed der... Det er for vildt. og jeg forstod den i hvert tilfælde ikke smiley havde jeg kendt den havde jeg fået 10 af hende til at elske og elske mig så fordomsfrit smiley

    I morges tog hun Min hånd og aede og sagde mor er fin. Det er helt vildt som det lille menneske giver alt. uha jeg er heldig for jeg ku faktisk ikke få hende smiley

    men hvorfor i alverden skulle det få mig til at dømme andre?


    profilbillede
  • #16   16. maj 2019 Jeg har heller ikke tænkt mig at konkludere at jeg aldrig skal have børn - som skrevet, måske sker det, måske sker det ikke. smiley Men jeg skal ikke have børn før at det er egen lyst der driver, og ikke fordi at omverdenen forventer det. Børn skal være ønskede af deres forældre.

    Den reaktion der kom fra min mor og hendes veninde idag kom bare bag på mig - det lød absolut som om at de bare synes jeg vil være på tværs, for selvfølgelig skal jeg da have børn.

    I skrivende stund sidder jeg med et halvt øje på min niece, og korser mig over at hun enten larmer eller roder med sine ting osv. Jeg har det specielt rigtig rigtig svært ved at jeg ikke bare kan hæve stemmen og sige hertil og ikke længere - eller bede hende gå væk når hun kommer tæt på. Da hun var mindre opdagede jeg også at jeg havde rigtig svært ved alle de der .. væsker. Nej, jeg synes ikke det er sødt at holde hendes hånd der er fuld af savl, og jeg gider absolut ikke dele min mad med hende. smiley


  • #18   16. maj 2019 Jeg har siden jeg var barn, sagt nej, jeg skal ikke have børn. Det har jeg godt nok måtte høre for.
    -det kommer, bare vent og se.
    NEJ, du kan selv vente og se!

    Jeg finder babyer ulækre, kan ikke fordrage når de vræler, det vækker ikke sådan en moderfølelse, nåh lille ven, ikke græde, nej tværtimod, luk arret møgunge smiley

    Har aldrig puslet min nevø, da han var baby, og har vist siddet med ham een gang, halvt tvang, fra min brors nu ekskone.

    Når de først får noget alder, så går det bedre. Min nevø er vild med mig i dag, det har han altid været smiley


  • #19   16. maj 2019 Haha Salla! "luk arret, møgunge." Hvis bare de fattede det smiley

  • #20   16. maj 2019 Det er da rart Trine! det synes min mor ellers var underligt at jeg reagerede så voldsomt på smiley

  • #22   16. maj 2019 Trine - men der er jo folk der har det sådan/har oplevet det sådan smiley

    Jeg har det lidt omvendt. Jeg var skruk siden jeg blev 16-18 år og fik min første som 28 årig. Og nu er jeg ikke sikker på jeg vil have flere xD på de gode dage gerne og dårlige dage ikke smiley

    Men jeg skal hilse og sige at man kun vil have et barn synes folk også er mærkeligt og forkert. Det er jo synd for enebørn at de ikke oplever søskende xD


  • #23   16. maj 2019 Jeg kan da tilføje at det ikke får mig til at elske alle børn smiley og så spiller det naturligvis også ind at jeg fandt en god far smiley

  • #24   16. maj 2019 At få børn er en garanti for, at intet bliver som du havde troet. Masser af glæder og ret så mange problemer/sorger. Heldigvis er de fleste mennesker indrettet således, at trælse ting glider om bag hukommelsesreolen. Glæderne forbliver mejslet ind i hjernen.
    Derudover er spørgsmålet strengt personligt, og der findes ingen rette svar. Jeg har altid ønsket børn, så jeg er heldig - skønt Victor i weekenden lavede et af de helt store stunts smiley Det klarede vi, og vi er videre.


  • #27   16. maj 2019 For mig er det ikke et tabu. Det er efterhånden blevet et yderst italesat emne...det hvor læsset vælter er, når andres ønsker bliver til normen.

    Der er ingen rettesnor for familiesammensætning og ej heller for ønsket om børn...det er i hvert tilfælde min opfattelse smiley

    Børn skal i min verden være ønskede...og helst af begge parter smiley

    Vi vil gerne have børn, men sådan har det da ikke altid været. I mange år var vi fint tilfredse med vores liv og nød vores frihed sammen. Da ønsket om børn blev vagt...tja så viste det sig, at opgaven desværre er svære end som så. Så vi har ingen børn...endnu smiley Og jeg er 38 år ung smiley

    At andre ikke ønsker børn, gør mig ikke det mindste. Jeg synes det er så fedt, at folk har taget stilling til et for mig stort spørgsmål i livet. Og jeg vil da gerne høre, hvorfor andre ikke ønsker børn...men kun for at blive oplyst smiley Og kun hvis de ønsker at tale om det. Kunne aldrig drømme om at fordømme eller forarges over andres ønsker...ligeså håber jeg ikke andre fordømmer eller forarges over mine ønsker smiley


  • #28   16. maj 2019 Jeg kan ikke rigtig tage det seriøst, når folk i starten/midten af 20'erne siger, at de ikke vil have børn.
    De aner ikke, hvordan de har det med det om 5-10 år eller måske mere.
    Hvis de lige ville tilføje "som det ser ud lige nu, men man ved ikke hvad fremtiden bringer" så er det til gengæld fint med mig, for man ved altså ikke hvad fremtiden bringer.

    Hilsen
    En på snart 35 år, som ik har børn og som stadig ikke endegyldigt ved om hun skal have barn/børn eller ej.


  • #30   16. maj 2019 Sådan har jeg det faktisk Holly... Hvis ikke man er sikker, så lad vær.

    - Tænk at komme til at fortryde. Det er bare en beslutning der ikke kan gøres om.

    Og JO der findes folk der fortryder.

    I min familie går ordsproget "man fortryder kun de børn man ikke får".. Og jeg er simpelthen ikke enig.


  • #31   16. maj 2019 Holly: Hvis din kommentar er til mig.
    Så kan jeg oplyse dig om, at det er fordi at jeg ikke har en mand.
    Og hvis jeg skal have barn/børn, så er det hele pakken jeg ønsker. Altså familien, så et donor barn kommer ik på tale.
    Jeg ved af gode grunde ikke om jeg møder den rette mand imorgen eller om et halvt år og finder ud af at vi ønsker at få et barn/børn.
    Derfor kan jeg ik svare på om jeg ønsker at få barn/børn på et tidspunkt, men lige i min situation så er tiden, da ved at rende ud, hvis jeg skal have det.


  • #33   16. maj 2019 Jeg har, siden jeg var 14 sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle have børn. Ja det var ungt, men holder ved det i dag.

    Dengang fik jeg at vide, at jeg nok ændrede mening, men det gør jeg ikke mere - det er sjældent i hvert fald. Jeg kan nemlig ikke få børn - det er fysisk umuligt.

    Synes langt de fleste accepterer det. Det ikke ret mange mennesker, som siger at jeg nok ændrer mening mere - men jeg gør det så også meget tydeligt, at jeg ikke gider høre på "du ændrer mening" smiley


  • #34   16. maj 2019 Hvad så, hvis en i starten af tyverne ændrer mening senere? Hvis det er deres virkelighed lige nu, at de ikke vil have børn, så er det deres virkelighed. Ingen af os kan med garanti sige noget om fremtiden. Men det koster os intet at anerkende og respektere andres følelser.

  • #35   16. maj 2019 Jeg vil gerne have halvstore børn smiley de fødes bare ikke sådan smiley

    Jeg arbejder også med børn og har det godt med det smiley Jeg synes dog at utrolig mange børns forældre er skilte, og jeg tænker lidt om det er “prisen” for at få børn? Bliver forældrene så stressede af at få børn at de går fra hinanden? Jeg er meget glad for min mand og vil ikke bytte ham for et barn og efterfølgende skilsmisse :’-(


  • #36   16. maj 2019 Åh, det er en sjov samtale.
    Jeg vil gerne have børn - men ønsker ikke at være gravid eller have små børn (under 2-3 år)
    Jeg ser dagligt spædbørn - og har bestemt ingen lyst til at tage dem med hjem smiley
    Hele den der "det er noget HELT andet når de er dine egne" - dén køber jeg bare ikke!

    Nu må vi se hvad der sker - kæresten ønsker ikke at adoptere. Vi er heldigvis "kun" 33, så vi har da nogle år endnu at bestemme os i..


  • #37   16. maj 2019 Jeg oplever ikke at der længere er et tabu som sådan, men jeg oplever esktrem meget undren, forsøg på overtalelse og folk er meget uforstående. " Jamen børn er da sådan noget alle bare ønsker sig" , " man bliver ikke et helt menneske før man får børn", " man ved ikke hvad kærlighed er før man får børn" , "børn er livets gave" og 500 andre sætninger i den dur er jeg stødt på smiley

    Jeg ønskede engang børn, men der er jeg bare slet ikke mere, og jeg kan helt 100 sige at jeg ALDRIG skal have børn.

    Man møder stadig diverse åndsvage kommentare som " det er jo total egoistisk at fravælge børn" , øøøøh det er sgu da også egoistisk at få børn, man får da netop børn fordi man ønsker dem ( med mindre man er hankøn der ikke ønsker barnet, og kvinden ønsker det) . Vi mennesker træffer da mange egoistiske valg i livet, uanset om folk så vil erkende det eller ej smiley

    Bare fordi man ikke har børn, betyder det jo ikke at man ikke har glæde, indhold osv i livet. Os uden børn har andre ting i livet som folk med børn ikke har, f.eks har vi meget mere frihed. Ligesom folk med børn har ting i livet som os uden ikke har.

    Dog syntes jeg generelt der er blevet flere der acceptere at ikke alle ønsker børn.


  • #38   16. maj 2019 Jeg ville måske også gerne have et barn, hvis jeg kunne få et der allerede var 10+ år smiley En skam at de ikke fødes sådan! smiley

  • #39   16. maj 2019 Jeg har aldrig oplevet det som et tabu, tværtimod, så er det noget alle mulige har ønsket at tale om og kloge sig på på mine vegne smiley

    Tabu er i mine øjne slet ikke det rette ord - men det er ikke så accepteret, ikke så tolereret når man - som kvinde især - slet slet ikke ønsker sig børn.
    Mænd har heldigvis ikke så travlt med det, men kvinder - og ja, især dem MED børn - har satme travlt.
    Jeg har lagt øre til et ton af trælse bemærkninger, men nu, hvor jeg er 45 er det heldigvis slut med det. Det har det været de sidste 5-7 år.

    Jeg tænker at der faktisk nu kan træde et tabu ind - nemlig det, at man ikke HAR fået børn og alle de ulykker, man kan komme ud for af den årsag.
    Eftersom jeg har hørt på alle de skrækhistorier om ensomhed siden jeg var i starten af tyverne, så ved jeg at folk tænker sådan - nu er det for sent, og så tør de sgu ikke længere at sige det, tænk hvis jeg stod der og fortrød og gik i stykker *GG*



  • #40   16. maj 2019 Jeg erkender gerne at jeg er en af dem der ikke bryder mig om børn smiley De larmer og lugter, ahahahahahahaha.

    Og jeg dukker mig straks, for DET er netop noget af det jeg oplever som det største "problem", at man for gud skyld ALDRIG må ytre man ikke bryder sig om børn, de er blevet sådan en slags hellig ko smiley

    Lige for at undgå at få hugget hovedet helt af, så kunne jeg ALDRIG drømme om at sige til forældre at deres børn er dumme, grimme og har langt hjem, det nøjes jeg med at tænke smiley


  • #41   16. maj 2019 Jeg bryder mig heller ikke om børn...
    Jeg er helt enig med dig Rikke smiley


  • #42   16. maj 2019 Buch for os har zara bragt os endnu tættere sammen.

    Jeg har aldrig haft en aversion mod børn... Det er for mig lidt sådan at jeg også synes rigtig mange andre dyrebørn er søde. Det er ikke sikkert jeg vil bo sammen med dem, men det kan jeg godt skelne.

    jeg har bare ikke ha børn før.... Det er noget andet end ikke at ku li børn og have en aversion mod dem. Det sidste synes jeg faktisk er lidt mærkeligt.... nok fordi jeg aldrig har haft det sådan... Jeg synes bare de var uinteressante


  • #44   16. maj 2019 Well, jeg vil da ikke skråsikkert sige at jeg aldrig skal have børn..

    .. men det samme kan man altså også sige til én, der gerne vil have børn: "ja vent nu og se, du kan sikkert skifte mening"

    Men det skal dem, der gerne vil have børn, åbenbart ikke liige tilføje. For selvfølgelig ved vi ikke hvordan fremtiden ser ud!

    Det er da helt underforstået, at fremtiden kan ændre sig, men det kan den altså også for en 30-årig kvinde, der prøver at få barn med sin mand, uden man siger til hende at hun lige skal tæmme sine forventninger.

    Nej, jeg oplever ikke at det er et tabu, og jeg oplever mange være helt forstående og respektfulde - men jeg oplever også nogen, der bare ikke KAN acceptere at det er et valg man har taget og det er fuldstændig irrelevant om det så ændrer sig eller ej.

    For hold da op, hvor ville det være belastende: "jeg har valgt at studere til lærer, men hvem ved hvad fremtiden bringer" / "jeg har fået hund, som det ser ud lige nu i hvert fald" / "jeg flytter sammen med kæresten, men hvem ved hvordan jeg har det med det senere"

    Ingen ved hvad fremtiden bringer i noget af det vi foretager os!


  • #45   16. maj 2019 Krøllet kærlighed : Du skulle have set/hørt alle de kommentarer vi fik , da vi ytrede at vi ikke ønskede børn med til vores bryllup, det var sjovt nok fremmede mennesker der havde travlt med det, ikke de få der var inviteret som har børn smiley

  • #46   16. maj 2019 Hvis jeg skulle giftes ville jeg hellere invitere mine venners hunde med, end deres børn......

  • #47   16. maj 2019 Jeg oplever det ikke som noget tabu. Men man får godt nok nogle verbale tæsk engang i mellem. Folk kaldet det egoistisk - jeg tænker at man ikke have børn med mindre det er noget man virkelig gerne vil have.
    Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig børn. Min mand har det heldigvis på fuldstændig samme måde. Det er ikke fordi vi ikke bryder os om børn overhovedet, men ingen af os har nogensinde følt trang til at multiplicere os. Små babyer aner jeg ikke hvad jeg skal stille op med. Lidt større børn har jeg det fint med.
    Jeg har ikke tal på hvor mange gange der er blevet rullet med øjnene og sagt 'du bliver klogere' når emnet er kommet op og jeg har sagt at børn ikke kom på tale. Den værste var min svigerfar der decideret blev vred på os, da han fandt ud af at han nok ikke skulle vente børnebørn fra vores kant af: Vi havde sørme pligt til at skænke ham børnebørn. Det var så ved den lejlighed at jeg for alvor pissede teritoriet af og fik ham tæmmet smiley
    Nu er jeg 47 og det er ved at være nogen år siden at jeg sidst har set rullende øjne og fået stikpiller. Der er mange børn i familie og vennekreds, der synes det er lidt sjovt at komme hos os. Sikkert fordi vi jo ikke har forældrebrillerne på, så hos os får man nok lov til liiiige lidt mere end derhjemme smiley
    Fx kommer min bedste venindes knægt på 11 for at slå græs for os. Betalingen er god og så får man lov at kører på en plænetraktor med frontklipper. Hjemme får man ikke noget for det og må kører på en gammel udbombet havetraktor smiley I tilgift giver han gåde råd om pasningen af vores plæne; hans far går lidt mere op i græsplænens udseende end vi gør smiley


  • #48   16. maj 2019 Det må vi huske i tilfælde af et hg træf en dag så vi kan holde jer to børnefri zone smiley

    reagerer folk virkelig på aversion mod børn? det overrasker mig..

    jeg måler fx ikke mit barn på hvad andre synes så jeg forestiller mig at de fleste forældre er ligeglade.... men man kan da overraskes over forældre... så måske er jeg ene om det?


  • #49   16. maj 2019 HL, det er slet ikke fordi jeg ikke kan være i nærheden af børn. For det kan jeg godt. Jeg har bare ikke nogen interesse i at se deres sandslot, holde dem i hånden og dele min sodavand med dem.

    Som sagt er jeg nærmest dagligt sammen med min venindes datter.
    Vi samler da puslespil og kaster med bolde og klapper hundene sammen.
    Men det er for hendes skyld og absolut ikke for min egen skyld. smiley


  • #50   16. maj 2019 Jeg lover dig, HL - folk UNDRER sig, når man som kvinde takker pænt nej tak, når man får stukket deres lille nyfødte vidunder i armene.
    Hvis jeg tager imod, så gør jeg det udelukkende for forældrenes skyld - det siger mig INTET - og barnet har jo ikke rigtig brug for mig.

    Jeg har ikke aversion mod børn - ikke alle børn, ihvertfald, de er ok til andet er bevist. Jeg gider dem bare ikke. Gider ikke at pludre, gider ikke at lege, gider ikke at tale pattesprog, gider ikke at høre pattesprog, gider ikke at høre på børn, der synger, gider ikke at spille, gider ikke noget som helst med børn....
    (Så meget for en pædagog, hva' smiley )

    Nogle ser godt nok ud som om, det er en personlig fornærmelse, når man ikke gider deres børn *GG*
    Men de holder sig da heldigvis oftest i skindet i forhold til at ytre det.


  • #52   16. maj 2019 Ja ja, du skal nok blive klogere. Jeg er ved at brække mig af den kommentar.

    Jeg ønsker ikke børn, og har aldrig gjort det. Og kommer ikke til det. Men jeg orker næsten ikke at svare folk, når emnet bliver mig og børn.

    Jeg tror holdningen til det har ændret sig rigtig meget, de sidste år. Og at der er flere og flere der vælger det fra.


  • #53   16. maj 2019 HL: Det er HELT normalt at en del forældre reagere meget kraftigt, hvis en ytre noget negativt om børn/ikke vil holde børn/ikke bryder sig om børn osv. Og her snakker vi ikke at man siger til en mor/far at deres barn er grimt, dumt og har langt hjem, men f.eks i et kommentarfelt på facebook , hvis man snakker med fremmede osv. Det er som om nogen forældre tager ALT om børn personligt ( selvom man ikke snakker om deres børn), og går i total forsvar hvis man ikke skamroser børn og syntes de er det mest fantastiske i verden smiley

  • #54   16. maj 2019 okay men så er i som jeg var og tit er omkring andre børn smiley

    jeg fandt dem enorm uinteressante og i dag synes jeg min egen datter er spændende og få andre... og jeg ku ikke drømme om at tørre næse på et andet barn smiley

    Rikke... så skal jeg til at passe på hahaha jeg kan let have stødt nogle så


  • #56   16. maj 2019 #50 :*Jeg lover dig, HL - folk UNDRER sig, når man som kvinde takker pænt nej tak, når man får stukket deres lille nyfødte vidunder i armene.
    Hvis jeg tager imod, så gør jeg det udelukkende for forældrenes skyld - det siger mig INTET - og barnet har jo ikke rigtig brug for mig. *

    Og jeg kan godt love dig at undringen bliver endnu større hvis man ER mor.

    Jeg har børn. Jeg elsker mine børn højere end noget andet.


    Men jeg er ikke specielt vild med børn, og slet ikke babyer.

    For mig er en baby at sammenligne med en Jaka-bov med kinder, og jeg tror næsten hellere jeg vil holde Jakaen, end andre folks babyer.


  • #57   16. maj 2019 Har meget lidt tålmodighed med unger der banker på vores akvarier i butikken, og endnu mindre med deres forældre, der lader dem gøre det.

    Styr dog dit yngel fristes man til at hvæse smiley


  • #59   16. maj 2019 Jakabov med kinder smiley smiley

  • #60   16. maj 2019 Jeg sagde jeg aldrig skulle have børn, lige indtil jeg blev gravid smiley

    Nu er det så skiftet til at jeg ikke skal have flere børn smiley

    og jeg har fået brændt æggelederne, så hvis der skulle komme en graviditet mere ville det være et mirakel smiley


  • #61   16. maj 2019 hahaha jakabov med kinder

  • #64   16. maj 2019 enig Ida. Det er skrækkeligt

  • #68   16. maj 2019 Min svigermor sagde i søndags at det er en skam jeg ikke vil have flere børn..

  • #72   16. maj 2019 Nu er er ingen børn i min familie, da mine brødre er efternølere, men tænker da jeg godt gider mine nevøer/niecer hvis det altså kommer. Hvis mine brødre får børn en dag, så skal jeg dælme lære dem at bande, propfodre dem med slik og give dem larmende legetøj , Ahahahahahaha smiley

    Mine brødre er 12 og 14 år yngre end mig, så de er også blevet forkælet og taget med på diverse udflugter da de var mindre. Nu er de knap 2 meter høje, flabede og bander som deres søster , UPS smiley


  • #74   16. maj 2019 Det er også meget nemmere at have hund... Hvis jeg bliver træt af dem, kan jeg aflive dem eller sælge dem... Jeg tror man bliver upopulær hvis man gør det med sine børn smiley

  • #75   16. maj 2019 Ahahahaha præcis Krøllet kærlighed

  • #76   16. maj 2019 Man KAN godt sælge sine børn... Meeeeen jeg tror folk vil glo lidt, hvis de lige pludselig forsvinder smiley

  • #78   16. maj 2019 Nu er jeg med på, at #74 nok er skrevet med et lille glimt i øjet, men ellers er sammenligningen mellem børn og hunde noget af det dummeste, jeg har hørt (RP her undtaget)

  • #80   16. maj 2019 Det er det jeg mener, det bliver lidt et problem smiley men man kan vel i teorien godt...:D

  • #81   16. maj 2019 Selvfølgelig er det skrevet for sjov.
    Det kan da slet ikke sammenlignes at have hunde og børn smiley

    Ellers kunne jeg jo ligeså godt få børn istedet smiley


  • #82   16. maj 2019 Jeg vil gerne bestille ét stk han-barn med rød pels og renlig smiley smiley

  • #83   16. maj 2019 Jeg overraskes dagligt af vores fordi jeg aldrig har interreseret mig før. fx deres empati allerede før 2 år. Det er både sjovt og rørende.



  • #84   16. maj 2019 Jeg er 29, og har været sammen med manden i mere end 10 år, og gift de sidste 5. Vi har villa, volvo, vovse - men vi har også båd, campingvogn, motorcykel og er ude at spise hver uge. Jeg tager på vandreferier og elsker at være i naturen. Jeg værner om muligheden for at være alene, og har brug for at både mand og vovse kan sendes væk med kommando, når jeg ikke magter at tage stilling til nogle af dem i et par timer.

    Jeg har ingen drøm om børn. Jeg har aldrig haft det. Jeg får det aldrig.

    Jeg vil ikke have ødelagt min nattesøvn, min fritid, mine muligheder og mit liv. Omkostningerne ved baby betyder at noget andet skal fravælges. Jeg har en på jagtholdet der beviser at barnevogn og jagttræning godt kan lade sig gøre, men åh hvor har jeg det meget nemmere uden at skulle have barnevognen med udover markerne og have et halvt øje på den.

    Jeg er SÅ træt!! af at det er folks personlige mission at overtale mig til hvorfor jeg vil have børn og alt det jeg går glip af. Svigermor har købt et helt baby-kit med alt hvad du skal bruge i startpakke til den dag testen viser to streger.
    Det er ikke fordi det er et tabu - faktisk er det på ingen måde et tabu! For alle føler et stort behov for at forklare mig hvorfor jeg vil have børn, hvad jeg går glip af og hvor synd det må være for min mand ikke at blive far.

    Jeg er moster til 9 børn. Jeg passer dem, jeg elsker dem, jeg skifter ble, snotnæser, savl og har i flere år haft årskort til BonBonLand (og det er ikke for min skyld) Jeg henter dem fra skole, træner fodbold, lærer dem matematik og hjælper med at skrive ansøgninger til deres første arbejde.
    Men jeg kan aflevere dem, og en weekend med børn er vanvittigt hårdt psykisk. Jeg ved godt at alle siger at det er noget helt andet når det er ens egne, ja - for der kan man aldrig aflevere dem.

    Jeg har ikke lyst, men jeg er overbevist om at jeg ville vokse med opgaven og blive en god mor, men jeg tror ikke på at jeg har den bedste genpulje at avle videre på. Generelt synes jeg at standarden for menneske-avl i Danmark trænger til at blive revurderet, men det er en helt anden etisk debat, der desværre aldrig bliver virkelighed.


  • #85   16. maj 2019 det er sjovt nok mere tabu blandt kvinder... og er man i den fødedygtige alder, så er der øretæveindbydende mange som ikke respektere at man ikke ønsker børn.
    Jeg blev SÅ træt af 'jo det kommer nok' og 'bare vent til den rigtige mand kommer'....

    Tak og lov for min alder og mine grå hår, for nu slipper jeg - men jeg har godt nok været meeeeeeeeget tæt på både knojern og ekstremt spydige kommentarer den anden vej...


  • #89   16. maj 2019 Er det ikke svært at få lov at blive steriliseret i så ung en alder? Medmindre der selvfølgelig er en årsag som fx. Sygdom

  • #91   16. maj 2019 Jeg har altid sagt jeg ikke vil have børn.
    det ikke noget jeg har følt jeg ikke burde sige (som tabu vel lidt er ?)
    men jeg har ALTID mødt modgang - og gør det stadig til sin vis.

    Jeg får afvide jeg vil dø ensom og alene - den får jeg meget ofte
    At jeg nok skal skifte mening den dag jeg får et barn
    At der jo ikke er nogen større gave i livet end børn (lol)
    At det er min opgave som kvinde at få børn


    Jeg gider ikke have børn fordi andre mener jeg bør eller skal.
    og hvor skal jeg partu dø ensom fordi jeg ikke har børn ?
    hvad med alle de gamle mennesker der sidder på plejehjem med 3-5-7-10 børn der ALDRIG kommer og besøger dem ?

    jeg er ganske enkelt "egoistisk" jeg gider ikke have børn - fordi jeg gider ikke bruge min tid på det.
    der er mange andre ting jeg langt hellere vil bruge min tid og penge på igennem livet. - børn er ikke inkluderet deri.

    Jeg har som sådan ikke noget imod andres børn - og børn omkring de 8-10 år og op efter har jeg det helt fint med.
    Passe min nevø osv kan jeg også.

    men fra det og til at være afhængig af barn/børn hver evig eneste dag - nej tak.


    fuld respekt til dem der vælger at få børn smiley - så længe der også bare respekteres jeg ikke gider smiley


  • #92   16. maj 2019 Nej, det er ikke tabu.

    Folk spørger meget gerne ind til, om hvorfor folk ikke vil have børn og om de ikke fortryder det, og derved er det ikke tabu.

    Tabu er, når folk ikke tør spørge om noget, fordi det er pinligt at spørge om, eller slet og ret føles eller er uetisk (i visse lande endda forbudt forbudt).

    De eneste der taler om dette ligegyldige emne som et problem (det er jo folks eget valg, og nada kan ændre på det), er kvinder der ikke vil have børn synes jeg.

    Sådan er det. smiley


  • #93   16. maj 2019 Nicole

    hvordan greb du an i forhold til at bede om at blive steriliseret ?

    selvom jeg har ventet til efter jeg var 25 år - så pure nægter min læge at vil hjælpe mig .


  • #94   16. maj 2019 Martin

    De eneste der taler om dette ligegyldige emne som et problem (det er jo folks eget valg, og nada kan ændre på det), er kvinder der ikke vil have børn synes jeg.


    Fordi det faktisk er et problem! Det er så træls at man skal forsvare sig, når man siger nej til børn. Det er simpelthen respektløst, at begynde på, du dør ensom, du skal nok skifte mening ect.



  • #95   16. maj 2019 Jeg må erkende at jeg altså også har det sådan, at jeg har MANGE andre ting jeg hellere vil bruge min tid og penge på. Jeg nyder virkelig den frihed jeg har, hvor jeg kan gøre lige hvad jeg vil når jeg vil, den frihed har man bare ikke når man har et barn smiley

    Jeg vil nu give Ziva delvis ret. ALT for mange mennesker får børn, og hvor de så enten ikke kan passe dem og de derfor bliver fjernet, hvor børnene opvokser i misbrug af den ene eller anden art, hvor forældrene er så syge at de ikke rigtig kan noget, eller hvor man giver frygtelige sygdomme videre. ALLE ting som altså påvirker børn, uanset om man så vil indrømme det eller ej smiley
    Jeg syntes ikke der skal være en lovgivning, men hvor ville jeg dog ønske at alle tænkte sig virkelig godt om inden de fik børn.

    I både min og svigerfamilien er der ret meget sygdom, og det har været det som har fået mig til endegyldigt at sige at jeg aldrig skal have børn ( jeg var ret sikker før, men da der så kom flere diagnoser var jeg bare HELT afklaret). Ikke på vilkår om jeg vil risikere at give noget af alt den sygdom og elendighed videre til noget barn, jeg ville aldrig nogensinde tilgive mig selv, og jeg ville på ingen måder syntes det var fair for et barn. Selv DER oplever jeg folk er total uforstående , "jamen det jo ikke sikkert at barnet vil fejle noget", " lægerne bliver jo mere og mere dygtige", " sygdom vil jo ikke fylde hele barnets liv" osv i den dur, det kan godt være at det ikke er sikkert at barnet ville blive syg, men JEG vil ikke løbe den risiko, og de andre kommentarer er bare direkte hul i hovedet i min optik smiley


  • #96   16. maj 2019 Malene - Hvad giver din læge som begrundelse?

    jeg bad bare om det, og fik lov uden problemer, jeg var 26 eller 27 år dengang.


  • #97   16. maj 2019 Os der har fravalgt børn, render jo ikke og spørger folk med børn hvorfor de har fået dem, om de ikke tror de fortryder osv. Det ER frustrerende og pisse irriterende når det bliver kommenteret igen og igen og igen, også af mennesker man overhovedet ikke kender.



  • #98   16. maj 2019 Frk Jensen

    min læge mener jeg vil fortryde det - fordi det er der mange der gør.
    også selvom jeg siger jeg psykisk ikke ville kunne varetage et barn.


  • #99   16. maj 2019 Er oprigtig glad for, at jeg ikkr ikke er den eneste, der ikke vil ha børn.


    Lille anekdote, for år tilbage var jeg ramt af selvmordstanker, var så til noget psykolog, hvor jeg så nævner at jeg afskyer babyer. Uuuuh det skulle der bores i. Hør karl smart, der sidder et ungt menneske der ønsker at dø, og så finder du det mere interessant hvorfor jeg ikke ka li babyer?!!!

    Der kom jeg kun den ene gang.


  • #100   16. maj 2019 Malene - Kan du ikke foreslå lægen at det bliver med clips?

    De kan fjernes hvis man fortryder.

    Jeg har fået brændt æggelederne, hvilket vil sige HVIS jeg skulle fortryde kan de stadig tage mine æg, men så bliver det bare et regensglas barn (hvilket jeg ikke skal have)

    Hvis du har mulighed for det, så få en anden læge (eller også kan man vidst få det lavet på privathospital, men aner ikke hvad det koster)


  • #101   16. maj 2019 @Salla,

    Jeg har lavet nogen valg i mit liv som folk generelt ikke forstår.

    Jeg vælger selv, om jeg vil gøre til et problem om de spørger ind til det.

    Så kan der hvis ikke koges mere på dette ligegyldige emne i mine øjne.


  • #102   16. maj 2019 Mht til at blive steriliseret er det jo slet ikke egen læge der skal vurdere hvordan og hvorledes det skal ske. Altså egen læge skal selvfølgelig sige god for det og skrive ansøgningen,, men hvilken metode og om det overhovedet kan ske, er faktisk kirugen der bestemmer det.

    Jeg har netop også haft snakken med min læge for et stykke tid siden, og går bare og venter på at jeg har været stabil i min leversygdom lidt længere tid, og så skal jeg til lægen og have snakken igen. Jeg ville også MEGET gerne have fjernet min livmoder af forskellige årsager, og min egen læge syntes det er en fornuftig ide, MEN som hun siger er det op til kirugen, og det er også op til kirugen om han/hun overhovedet vil sterilisere mig.

    Nicole : Får du ikke også immundæmpende medicin? Min læge sagde at i værste fald kan en kirug nægte at udføre indgrebet pga den øgede risiko for infektion, og det er nok min værste frygt.


  • #103   16. maj 2019 Det er nemt at kalde noget for ligegyldigt, når det ikke er noget man selv skal høre på igen og igen, og når man er MAND , og vist nok også har børn smiley

  • #104   16. maj 2019 Rikke - Jeg bad selv om brænding af æggeledere..

  • #105   16. maj 2019 Frk.Jensen: Men kirugen kunne stadig have sagt nej, det er dem der har det sidste ord. Jeg siger ikke at de ofte siger nej, men det kan de altså godt gøre smiley

  • #106   16. maj 2019 Rikke - De sagde det var hvad lægen havde sagt jeg ville..

    Og de spurgte MANGE gange undervejs om jeg var sikker..

    hvilket jeg var og er..


  • #107   16. maj 2019 Frk.Jensen: Men derfor kan de stadig sige nej. Det handler ikke om at de sagde ja, eller ikke sagde nej i DIT tilfælde. Men det ER altså kirugen der har sidste ord.

  • #108   16. maj 2019 Rikke - Hvorfor skulle kirugen sige nej når lægen har godkendt det?

    de kender jo ikke patienten...


  • #109   16. maj 2019 About my dogs- hvorfor skulle et ungt menneske ikke kunne være afklaret omkring ønsker for sin fremtid?
    Hvor gammel skal man være i din optik før man kan tage det seriøst når andre siger de ønsker sig noget (eller ikke ønsker) i deres liv?

    Hvis vi altid skulle helgardere og bagsikre og ikke sige og mene noget vi kan fortryde senere så ja - så er man vist klar til folketinget smiley


  • #110   16. maj 2019 Egentlig lidt utroligt hvor mange herinde der ikke vil have børn.

    Nu har jeg jo et barn, men jeg kan godt forstå nogle af grundene til man vælger at lade være, men jeg ville også ønske at folk uden børn anerkendte at de dermed ikke kan sætte sig ind i kærligheden der er i den forbindelse. Jeg hader når folk sammenligner børn med hund, for det bliver aldrig i nærheden af det samme.

    Generelt tror jeg bare ofte at folk med børn og folk der ikke vil have dem, er gode til at misforstå og snakke forbi hinanden.


  • #111   16. maj 2019 Anya. Tja flere studier har vist at ved nogle personer er det de samme centre i hjernen ved barn og hund der aktiveres. Feks ved død, kan en hundeejer opleve den samme sorg som ved at miste et barn/ familie medlem.

    Man kan nok ikke tillade sig at sige at sådan er det bare ikke. En lidt voldsom reaktion ja, men man er vel ikke altid herre over sine følelser.


  • #113   16. maj 2019 Det gør det vel på nogle punkter. Men det tror jeg da heldigvis heller ikke at der er nogen der gør.

  • #118   16. maj 2019 Jeg ved ikke, om jeg vil have børn. Jeg har været ekstremt skruk og helt sikker på, at det skulle jeg da have, så gik jeg i den helt anden grøft og havde slet ikke lyst. I den periode hørte jeg ofte, at jeg ville skifte mening osv., og det har jeg jo på sin vis også smiley . Det er i hvert fald gået fra NEJ til måske.

    Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et tabu, men jeg synes at det er et problem, at så mange oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved ens valg. Det er fair nok, at man gerne vil spørge ind og snakke om ens valg. Det tænker jeg er meget normalt. Det er den bedrevidenhed og påståelighed, som nogle oplever, som jeg ser som et problem.

    Det er lidt sjovt, at så mange herinde ikke ønsker børn. Det oplever jeg ikke i min omgangskreds. Gad vide om mange der ikke ønsker børn, i stedet rigtig gerne vil omgive sig med dyr? smiley eller også har mange med børn slet ikke tid til sådan noget som HG.


  • #119   16. maj 2019 Jeg oplever ikke et decideret tabu, mere manglende forståelse for ikke at ville have børn.
    Jeg er så 32 og ikke 20 længere.
    Børn siger mig intet og jeg kan ikke lide dem. Sådan helt seriøst.
    Ja jeg elsker Malia og Sofia og ja det er kommet bag på alle, inkl. mig selv men noget af det jeg elsker ved dem er også er at jeg kan få lov at være moster og ikke mor.



  • #123   16. maj 2019 Nicole: De kan desværre ikke stoppe mig på immundæmpende, for så får jeg udbrud i min leversygdom med det samme. Men må se hvad kirugen siger, når lægen henviser mig. Har aftalt med egen læge jeg bare siger til, når jeg vurdere at jeg har været stabil længe nok til at ville have det ordnet smiley

  • #124   16. maj 2019 Jeg synes faktisk det er flot af jer der vælger fra at i har gennemtænkt det her. I stedet for at fordømme jer, burde folk rose jer.

    Jeg har tænkt over tråden i dag og hvis andre ikke gør det omkring jer så vil jeg da gerne starte med en ros.

    I møder fordomme men står fast. og i bund og grund både for eget men også et barns skyld. Det synes jeg sgu er flot.

    Det kræver styrke.

    Det i det lys, at i kan mobilisere den styrke, og gennemtænke det grundigt og så stå fast, er det lidt en skam for det et nogle kendetegn som kunne være gode at give videre og i ville måske være enorm fantastiske forældre med de egenskaber. men hold da op jeg synes sådan et tilvalg som det jo bliver når det træffes bevidst fortjener en kæmpe ros i stedet for fordømmelse



  • #130   16. maj 2019 Det er sjældent men her er jeg enig med Holly og sådan havde jeg det også før jeg fik barn. Jeg elsker at de er direkte og givende. Jeg har altid syntes at børn og dyr har været store læremestre for mig.



  • #131   16. maj 2019 jeg bliver 70 om to uger har ingen børn, jooo 7 hunde men savner faktisk ikke børn, kun når der skal laves noget vi ikke kan klare, for Jon er jo blevet blind så der er nogle bump hen ad vejen smiley

  • #132   17. maj 2019 Jeg er nu fyldt 50, og kan uden at blinke sige at jeg altid har sagt at jeg ikke ville have børn... helt tilbage fra barnsben.

    Problemet har aldrig været at folk spurgte ind til om jeg skulle have børn - men at mit svar ikke nogensinde blev accepteret.

    Bare fordi jeg tilfældigvis er født med reproduktive organer, betyder sgu ikke at jeg skal tvangsindlægges til at bruge dem. Børn skal ikke sættes i verden bare fordi man kan, eller at andre forventer det af en.

    Jeg gider heller ikke se fodbold, og det gider jeg altså ikke mere af fordi 'jamen det er jo landsholdet'.


  • #133   17. maj 2019 Synes nu ikke jeg har oplevet det som et tabu. Tror nu aldrig nogensinde at vi er blevet spurgt om ikke vi snart skulle have børn. Mødte min mand da jeg var 21 år.
    Vi havde "nok" i vores hunde og habde aldrig talt om børn. Jeg var bestemt ikke til børn. De larmede, lugtede og var generelt hæslige. Hundene var vores ét og alt.
    Vi købte hus i 2003 og skæbnen ville at jeg blev gravid. Fødte Valdemar da jeg var 28,5 år. Lige præcis gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2004.
    Han har senere fået 2 brødre, August og Julius. Nej det lå ikke i kortene. Jeg skulle bestemt ikke have børn! Det er ingen dans på roser. 1 med medfødt hjertefejl og 1 med (usynlig) epilepsi. Havde vi været hunde, var vi taget ud af avl ved den første.
    Jeg elsker elsker elsker mine drenge. De er fra 8 - 14 år og giver så uendelig meget igen. Ikke kun kærlighed men også med fantastiske samtaler.
    Nogle gange tænker jeg flygtigt, at det er synd for dem som fravælger børn eller ikke kan få. Sikken en masse de går glip af! Så drejer tanken sig en omgang og så kan jeg jo også godt se at vi udefra måske går glip af rigtig mange ting her i livet. Netop fordi vi har valgt børn til.
    Jeg er fuld af respekt for dem som fravælger børn fordi de ikke ønsker det. Det er hverken underligt eller egoistisk. Det er da heldigvis et frit land og man skal da gøre som man har lyst og evne til indenfor alle livets aspekter. Så længe det ikke skader andre.
    Men ja man kan ændre mening, så længe det biologiske ur tikker.


  • #135   17. maj 2019 Jeg har nu heller aldrig oplevet det som tabu, at jeg ikke har fået børn. smiley Men jeg er ofte blevet spurgt om årsagen til mit fravalg, og det har jeg så forklaret. smiley

    Det har aldrig været et behov for mig at have egne børn, men jeg elsker andres børn, så længe det er i (nogenlunde) begrænset tid. smiley Jeg knuselsker babyer, og er ved at falde i svime over dem hver gang, jeg møder sådan en lille størrelse. smiley

    Jeg har ikke egne børn, men til gengæld har jeg 5 gudbørn, og det er rigeligt til mig. smiley


  • #136   17. maj 2019 87# Isabelle - jeg er oprigtigt i tvivl hvorfor du mener det. Jeg vil gerne sige at jeg ikke har læst meget op på ham, da jeg personligt tror han bliver høj af opmærksomhed og er meget bevist om ikke at blive click bait til at trykke på noget af hans. Jeg kender kun Rasmus til at stå for anti-islam, undertrykkelse af andre hudfarver af hvid og synes apartheid lyder som en fantastisk idé. Jeg kender alt til hans 'sjove' joke på folkemødet og hans modstand mod homoseksuelle. Jeg forstår virkelig ikke, hvad vi har til fælles og jeg er meget ked af hvis du har opfattet at jeg ønsker et hvidt Danmark eller hvordan stram kurs nu formulerer det.

    Det er en farlig debat, og jeg nævnte netop af den aldrig kommer til at finde sted, for når først vi begynder at sortere, hvem siger ikke at vi ikke får sat sorteringen forkert?

    Nogle debattører herinde vil ikke have børn, for som de selv siger, de har heller ikke de bedste gener. Det har jeg bestemt heller ikke, og jeg tror oprigtigt ikke på jeg ville bidrage og mine gener er kridhvide uendeligt langt tilbage på begge sider af stamtræet, men det gør mig ikke til noget særligt. Eller noget værdifuldt.

    Hvad jeg mente var, at vi i Danmark hjælper folk med at få børn, der på ingen måder bør få børn. For vi hjælper alle, uden at kigge på konsekvenserne for samfundet, fordi alle har ret til babyer. Det er til det bedste af min viden, uanset mængden af misbrug, kriminalitet, arvelige sygdomme og/eller kroniske sindslidelser.


  • #140   17. maj 2019 Eugenik smiley hedder det... altså den med det politisk bør styres hvordan arvemassen udarter sig.

    Nå men tilbage til emnet; Jeg har aldrig ønsket børn...den dukke jeg havde -legede jeg var en hund smiley og jeg har egentlig heller aldrig drømt om mand eller bryllup. Hunde derimod... er en anden historie.

    Jeg har aldrig oplevet det som et tabu -nogle har stillet sig uforstående overfor det -i varierende grader. Men det har aldrig været sådan at jeg ikke følte jeg burde tale om det...


  • #141   17. maj 2019 For at komme i fertilitetsbehandling, skal den/de kommende forælder/forældre vurderes til forældreegnethed. Ved tvivl bliver sagen videregivet til statsforvaltningen, som skal afgøre, om hvor vidt der kan iværksættes hjælp til reproduktion. Så man får altså ikke “bare” hjælp til børn.

  • #142   17. maj 2019 Jeg synes klart Ziva har en pointe. Der er mennesker der ikke bør få børn men som får det fordi der ikke kan sorteres i det. Hvis det kun var egnede mennesker der fik børn, så var der jo ikke tvangsfjernelser osv.

  • #145   17. maj 2019 Spændende tråd btw.!

    Jeg har sagt mange gange igennem teenageårene at jeg aldrig nogensinde skal have børn...Grundene har jeg mange af... Men nu i dag som 22 årig er jeg helt bevidst om at jeg min. gerne vil have 2 og den første som 27-29 årig...
    Men vil KUN have børn hvis jeg har en mand ved min side igennem det hele... Hvilket jeg faktisk har nu... Men uddannelse står højest på ønskelisten...Starter til August og glæder mig som en sindssyg til det!

    Grunden til min. 2 børn er fordi jeg selv er enebarn og ikke altid har haft det nemt...

    Men helt personligt vil jeg self. gerne have en masse dyr... Men vil gerne forandringen med børn og opdrage et barn/børn og samt give min mor børnebørn, da hun elsker børn og desværre kun fik mig...

    Og jeg tror det med at gå igennem en graviditet og fødsel og passe et barn forandrer en til et bedre menneske på mange punkter og er noget jeg gerne vil opleve i mit liv og ikke mindst kærligheden man får fra børn...

    Men igen jeg er mere børneskruk når de er over 5 år gamle xD

    Ser mange børn i butikken jeg arbejder i nu og nogle af dem har jeg lyst til at tage med hjem hahaha smiley


  • #148   17. maj 2019 Jeg er omringet af veninder og bekendte der har børn og en i selv en alder af 16 år blev hun mor... og ja meget tidligt men hun er godt nok god til både at være mor og ung på en gang (:
    I dag er hun på min alder og har i alt 2 børn og har stor respekt for hun har kunne magte det så tidligt...
    Har aldrig hørt fra nogen af mine veninder at jeg skal have børn ligesom dem... de synes ofte bare jeg stadig er et barn selv hahaha smiley Hvilket jeg er på nogle områder smiley
    Min mor derimod siger hun gerne vil have børnebørn men ikke lige nu men senere (:

    Lige nu er jeg ikke klar til at blive mor...men er sikker på at indenfor 10 år er jeg klar og parat og vil blive en god mor...

    Jeg er i bund og grund rask men nok lidt en følsom type... men stadig en meget viljestærk person og som har en nysgerrighed der er større end universet hahaha smiley

    Suger erfaring til mig og vil det hele!


  • #149   17. maj 2019 C F - Men jeg snakkede heller ikke om dem.

    Isabelle - De spørgsmål er jo netop svære at svare på, især fordi at nogle vokser med opgaven og andre gør bare ikke.

    Derfor bliver det nok aldrig en debat fordi vi har ret meget frihed her, men man kan ikke benægte der er folk der ikke burde reproducere. Som f.eks. forældrene fra tøndersagen eller hende Nadia shiela eller hvad hun hedder der er flygtet til USA fordi du er dømt for noget i DK.


  • #152   17. maj 2019 Man bliver jo ikke en god mor af at have båret og født et barn. Heldigvis er der flere eksempler på at faderen får forældremyndigheden, fordi han er et bedre (eller mindre dårligt) alternativ. Og endelig er det blevet lovfæstet, at kommunerne må blande sig i sådan noget, og anmode om at forældremyndigheden overføres til faderen.

    Og jeg er nødt til at være enig med Ziva her. Der er virkelig mange tossede historier, med folk der har fået hjælp til at få et barn, som ender med enten at kræve massiv støtte eller som bliver tvangsanbragt. I ville korse jer, hvis I kendte bare en brøkdel af de historier jeg falder over på mit job smiley



  • #154   17. maj 2019 Jeg har to veninder der har det på samme måde som dig. Pudsigt nok er de begge enebørn og ikke vant til småbørn i familien generelt. Interessant om det har noget at skulle have sagt...
    Anyways, tror ikke der er så meget tabu, som 'nyt og moderne' ikke at ønske børn. Det er ikke længe siden det var det man gjorde, basta, så folk af den gamle skole skal lige vænne sig til det tænker jeg. smiley
    Hilsen en der er igang med projekt insemination for at opnå baby-drømmen smiley


  • #156   17. maj 2019 Som samfund når vi forhåbentlig aldrig nogensinde derud, hvor vi udfører tvangssterilisation for at regulere hvem der skal og ikke skal have børn - ud fra en vurdering af, hvilke gener der er "egnet".

    Jeg kan sagtens forstå grundtanken i ikke at ville videreføre alvorlige sygdomme og lidelser til et barn. Og der er absolut mennesker, som ikke burde have fået børn.. men det er et valg man tager for sig selv, ikke for andre, uanset hvor uetisk man mener andres valg er.
    Vi kan og bør ikke som samfund gå ind og kontrollere dette.


  • #159   17. maj 2019 Selv hvis jeg kunne få børn, så skulle jeg ikke have børn.

    Jeg lever et liv med leddegigt- og har været syg HELE livet. Mit liv har (uheldigt nok) været fuld af sygehuse, medicin, indlæggelser, voldsomme smerter etc.

    Min leddegigt er arvelig. Og jeg nægter at give det videre til endnu et menneske. Det er top-hårdt at være kronisk syg, og jeg er mega egoistisk. Jeg nyder et liv med venner, uddannelse (job), hunde etc. - skulle jeg have børn, så ville jeg være udkørt fysisk. Jeg ville ikke kunne have hund f.eks. - fordi min krop kan ikke fysisk klare det. Jeg lever et helt almindeligt aktivt liv, men det ville forsvinde, hvis jeg skulle have børn.

    Er det en undskyldning? Måske, men synes faktisk den er helt legit. Det er ikke dyrkning af sygdom og andet i den stil - det er virkeligheden for MIT liv. Hvordan andre lever deres liv, det er jeg ligeglad med.


  • #162   17. maj 2019 At man ikke ønsker at give ens sygdomme videre, er for mig ikke en undskyldning, det er at tage ansvar.

    At man ikke ønsker at give diverse sygdomme videre, uanset om det er fysiske eller psykiske sygdomme, har i min optik intet med undskyldninger at gøre. Men når man ved hvor meget sygdommen betyder i ens eget liv, er det for mig naturligt at man da for alt i verden ikke ønsker at vidregive det til et andet menneske.

    Uanset om man er stabil i den/de sygdomme man har, om man har et godt liv på trods af de diagnoser man nu engang har, så fylder kronisk sygdom altså i ens liv, det kan ikke undgåes.

    I min familie og svigerfamilie er der autisme, ADHD, bipolar, skizofreni, personlighedsforstyrelser, gigt, fibromyalgi, knogleskørhed, hjertesygdom, forskellige autoimmune sygdomme som f.eks min leversygdom og hashimotos , medfødt rygdeffekt som kan være arveligt, og ja et par andre ting . Det er for mig ALT for mange sygdomme, og det stopper her hos mig og min mand. Mine to brødre er de eneste der ikke fejler noget i min familie på min mors side, min farmor og farfar er død af hjerteproblemer, min far havde en blodprop i hjertet for knap 3 år siden og var tæt på at dø.
    Aldrig i livet om jeg skal sætte et nyt liv i verden med de odds, med alle de sygdomme og elendige gener ville der være ret så stor risiko for at barnet også ville fejle en eller flere ting.

    At andre vælger anderledes er DERES valg, og det blander jeg mig ikke i. Men for MIG/os er det 100 procent det rette valg ikke at få børn.


  • #164   17. maj 2019 PRÆCIS Isabelle, og at man ikke ønsker at udsætte et uskyldigt barn for et liv med alle de gener/udfordringer som man selv og andre i familien har pga sygsom. Jeg ville ALDRIG nogensinde tilgive mig selv, og ønsker ikke et liv som mit for min værste fjende.

    Med det sagt har jeg et godt liv, jeg har lært at leve med mine sygdomme, men det fylder altså meget, og det kræver at man tænker over den/de sygdomme, fordi man bla, netop som Sofia nævnte hele tiden skal tænke over hvad man bruger sin energi på, både de fysiske kræfter, og det mentale overskud. Det kræver at jeg propper mig med medicin hver dag, det kræver at jeg render til blodprøver og diverse lægebesøg/sygehusbesøg i tide og utide, det kræver at jeg hele tiden er opmærksom på at undgå folk der er syge, det kræver at jeg hele tiden er opmærksom på selv små rifter osv osv osv, det ER sgu noget der dræner og fylder, uanset hvor postivt man så end tænker smiley


  • #166   17. maj 2019 Mente så SOFIA, og ikke Isabelle smiley

  • #167   17. maj 2019 Hvis jeg vidste at jeg fejlede noget før jeg fik min datter, havde jeg nok ikke valgt at få hende..

  • #168   17. maj 2019 Amalie, der har nu altid eller i hvert fald meget længe været nogen, der ikke ønskede sig børn.

    Jeg er 63 år og har aldrig ønsket mig børn, og har heller ingen fået. Og jeg har flere jævnaldrende venner, som har haft det på samme måde. Jeg tror ikke, at der er noget nyt og moderne over det, og jeg tror heller aldrig, at det bliver moderne. De fleste ønsker sig dog stadig børn.
    Men man har dog andre muligheder for at vælge børn fra nu, end man havde for rigtig mange år siden, lige så vel som man også har andre muligheder for at vælge børn til, hvis det ikke går så nemt med at få dem.


  • #169   17. maj 2019 Eller når man har oplevet et tvangsfjernet barn, som er dybt skadet og blev fjernet fra hjemmet da det var kun 6 måneder.

    Efterfølgende har mor og far så lavet 2 børn mere, som også nåede at blive skadet inden de blev tvangsfjernet.

    For ligesom at toppe det op, så er mor gravid igen.

    Det er sindsygt mange penge man spilder på sådanne mennesker, og ja, jeg går ind for at man forhindrer den slags.

    De eneste der har "glæde" af den slags får lov til at fortsætte er sagsbehandlere.


  • #171   17. maj 2019 at have en skidt barndom kan være en styrke hvis man arbejder med det. Jeg har fx brudt et mønster med min datter. Jeg har brugt mine erfaringer fra hvordan man ikke skal gøre.

    Det kender jeg mange der har. Det eneste man skal huske er at man facer ens traumer når man selv får et barn. Det er voldsomt for nogle. selv var jeg forberedt.

    men jeg har også virkelig knoklet selv med at bryde et mønster før jeg fik hende.

    blot for at sige at lort kan vendes til guld så det ikke bliver så negativt at bære på, og jeg er ikke speciel. mange har gjort det før mig. Jeg har bare gjort som dem smiley

    jeg har respekt for at man ikke vil have børn hvis man selv er syg. Det er en stor opgave og slidsomt nogle gange at være forælder så det kan jeg godt forstå men der er ting som man også kan ændre på. heldigvis smiley


  • #180   17. maj 2019 min ADD er der en stor sandsynlighed for den er arvelig, da jeg er ud af en familie hvor medlemmerne har ADD eller ADHD

  • #181   17. maj 2019 En dobbeltdiagnose betyder altså ikke at man har flere diagnoser... pipper jeg lige op om... smiley

  • #182   17. maj 2019 Hold nu op, you guys, hvis man virkelig vil være rask, så bliver man det da. Man skal bare tænke positivt!

    Hil empowerment-bølgen og hil de helende jobcentre smiley

    Husk nu, at bliver du ikke rask af dine positive tanker er det fordi du i virkeligheden ikke VIL være det smiley


  • #185   17. maj 2019 Hippie, der er måske en snert ironi indover det indlæg smiley

  • #186   17. maj 2019 Fuldstændig, Sofia...



  • #188   17. maj 2019 Træk lige vejret og tæl til 10, og så husk den ordentlige tone inden det ender med at løbe løbsk smiley



  • #189   17. maj 2019 Det kunne skam også godt have været den virkelige vare, Hippie...
    Det er ikke en specielt fremmedartet tankegang i denne tid.




  • #192   17. maj 2019 Cf:
    Som jeg læser tråden er der da ingen der skriver at sådan er det for ALLE.
    At ALLE med den og den diagnose vil være dårlige forældre..

    Vi er bare nogen der har taget valget om at for os, er det for meget. Jeg ville ikke have overskuddet. Jeg kan knap nok overskue at skulle spise aftensmad sammen med andre mennesker efter en lang dag..
    Tanken om at have 6 måneder (eller hvor længe det nu er, jeg har ikke sat mig ind i det) med nærmest konstant søvnløshed fordi baby ikke vil sove, og en baby der larmer hele tiden, den får mig til at gå ned med flaget på forhånd.

    At være gravid er også en ting jeg aldrig har set fremad, og med de ting jeg bærer rundt på, samt det at jeg ikke har LYST til at have et barn, gør bare at det er et nemt valg.

    Måske det ændrer sig, men jeg tvivler..


  • #194   17. maj 2019 Cf:
    Så vil jeg bare informere dig om at især dit sidste indlæg (191) meget nemt kan læses sådan..


  • #195   17. maj 2019 man kan godt have det godt imens man arbejder med noget svært. Jeg siger ikke det gælder alle men det er min erfaring at det gælder mange.

    men naturligvis er mennesker individuelle og det handler ikke om at tænke positivt eller andet hipt men om at knokle. og så acceptere. også at man er mere end det der er svært. for det er vi jo alle

    psykisk sygdom har jeg ikke forstand på. Jeg tror gerne at det er en anden snak. Jeg ser folk kæmpe og respekt for det. Jeg deler blot min erfaring med en barndom og hvad jeg har kunnet bruge den til konstruktivt senere


  • #196   17. maj 2019 Men der er vist ingen, der dyrker deres sygdom, fordi de fx fravælger børn på denne baggrund. Det handler jo ikke om, at noget "bare er ubelejligt" eller man "ikke vil være rigtig voksen".

    Vi snakker om omfattende, indgribende sygdomme og lidelser. Hvis det bare var en smule ubelejligt, så tror jeg dælme da på at man ville klare sin hverdag alligevel - der er vist ingen der decideret ønsker at være i en situation, hvor de ikke kan udføre de ting, de gerne vil. Der skal lidt mere til end bare ubelejlighed eller undskyldninger for at være hæmmet på den måde.


  • #198   17. maj 2019 Jeg er sgu glad for, at jeg ikke nåede at sætte børn i verden før min krop gik amok i dårligdomme.
    Både for barnets skyld og min egen.
    Jeg ville ikke kunne levere det, sådan en fortjener og jeg vil ikke selv leve et liv hvor der kun var barnet som indhold.

    Og nej, det handler ikke om sygdomsidentitet, det er enkel pragmatik.
    Satte jeg et barn i verden nu, ville det være dybt uansvarligt. Mit liv har givet mig stor mental styrke, modgang har i den grad gjort stærk - men det er en blank erkendelse at jeg har en dårlig fysik og det har konsekvenser.

    Desværre kan glade tanker ikke ændre på det.

    Man kan sagtens være erkendende overfor ens sygdoms konsekvenser uden man "er" sin sygdom og uden man er et offer.
    For mig er det klart bedre end at bilde mig ind at der er en løsning om hjørnet, hvis jeg bare lige.....










  • #200   17. maj 2019 Der er forskel på kan og vil. Jeg kender til I hvert fald en kvinde med autisme og vist også andre diagnoser som har børn (jeg kender ikke så mange med autisme)

    Men JEG personligt vil ikke have et. Jeg tror godt jeg kan, fysisk og alt det der, men jeg VIL ikke. Og jeg vil da slet ikke sætte et uønsket barn til verden..


  • #201   17. maj 2019 Hvis man tror at psykiatri og somatik er to komplet adskilte felter, så tager man fejl. Det er i særdeleshed overlappende.

    Selvfølgelig er fokus på det, folk ikke kan. Emnet handler trods alt om børn og tilvalg/fravalg - og nogle af disse grunde bunder i diverse sygdomme. Det kan være en ganske valid forklaring på, hvorfor man måske ikke er i stand til specifikke ting. Jeg forstår slet ikke aversionen her.


  • #202   17. maj 2019 Det er jo bare sådan det er, der er intet odiøst i det.
    Ingen grund til at tage røven på sig selv uanset om man har diagnoser eller ej.

    Manglende selverkendelse er et udtryk for umodenhed.
    At tage afstand fra og stille spørgsmålstegn ved andres selverkendelse er disrespektfuldt og underkendende.



  • #204   17. maj 2019 I dette land må man ikke adoptere hvis man lider af visse sygdomme. Herunder Morbus Crohn.
    Når myndighederne tager stilling til om en given sygdom giver risiko for omsorgssvigt, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke selv gør sig nogle overvejelser desangående før man spytter unger ud.

    Det ville da være topmålet af egoisme.


  • #205   17. maj 2019 Det er altid egoistisk at få børn.

  • #206   17. maj 2019 Det er sgu lidt kliche... lige som den der med at være sin sygdom...

  • #207   17. maj 2019 Hvilket barn vælger selv at komme til verden?

    Det er immervæk forældrene og især mor der bestemmer om den graviditet skal fuldbyrdes..


  • #208   17. maj 2019 Det har da intet med egoisme at gøre.
    Det er en præmis.


  • #209   17. maj 2019 jo det har det, det er jo ikke for barnets skyld man får det..

    det er for ens egen skyld


  • #210   17. maj 2019 Det er et biologisk grundvilkår.
    Det er en drift.

    Er dyr egoistiske når de reproducerer?


  • #212   17. maj 2019 Ja, dyr er ret egoistiske generelt..

  • #213   17. maj 2019 Nu skal vi vidst lige have liiidt facts på bordet smiley

    Dobbeltdiagnose er IKKE det samme som komorbiditet - Dobbeltdiagnose er en psykisk lidelse i kombination med en afhængighedslidelse.

    Og ja så er man særligt hårdt ramt...

    Dog siger man at det faktisk kun er 20% af de hårdest ramte psykisk syge hvor det er kronisk -eller recovery ikke kan opnåes. Recovery er ikke ensbetydende med at man er rask, men man er kommet sig " ”en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der følger sygdommen."

    ...og det hjælper ikke at adoptere babyer, bruge et doneræg eller en rugemor... for gener er kun en del af det. Men de første 1000 dage er også afgørende for et barns fundament både socialt, IQ mæssigt og psykisk...osv.


  • #215   18. maj 2019 Sofia, hvordan definerer du psykisk lidelse?

    Jeg mener ikke at misbrug hverken er en psykisk lidelse eller altid forbundet med en.

    Afhængighed er en fysisk/kemisk tilstand, som kan være startet af psykisk årsag (ikke nødvendigvis sygdom), men også af andre grunde.
    Noget så banalt som vane kan starte et misbrug.




  • #217   18. maj 2019 Sofia slet ikke. Jeg kender ret mange folk som er tidligere alkoholikere og narkomaner og som kun fejler det.

    man siger sygdommen afhængighed har en psykisk side såvel fysisk men det omhandler den afhængiges tanker, ikke psykisk sygdom.


  • #218   18. maj 2019 Sofia - Nej, jeg har intet misbrug trods alle mine diagnoser smiley

    jeg har faktisk "kun" prøvet hash af stoffer og alkohol der kan jeg tælle på 1 hånd hvor mange gange jeg har været fuld..

    idag drikker jeg slet ikke alkohol

    og har kun røget 1 sug hash og aldrig røget andet..


  • #219   18. maj 2019 Afhængighedslidelserne er altså noget lidt andet end de psykiske lidelser... så nej de hænger ikke altid sammen smiley

  • #221   18. maj 2019 Det ene er en diagnose du får.... det andet er noget du har -sådan ca. smiley men de fleste med et misbrug som kommer i kontakt med en læge -vil nok få diagnosen

  • #222   18. maj 2019 Jeg har har i maaaaange år været i tvivl. vil Jeg ha børn? Eller ej? de sidste par år har det rykket sig til et måske. For.. 6 måneder siden mødte jeg min kæreste, som har en datter. og må indrømme, at hun har charmeret sig så meget ind på mig, at jeg nok gerne vil have min egen en gang om et par år. Hun er dog 6, så ikke helt lille længere, meget nem og utrolig sød. smiley

  • #223   18. maj 2019 Jeg oplever det faktisk, som lidt af et tabu, at man ikke vil have børn. Det er åbenbart frygteligt forkert, at fravælge børn ?
    Og jeg forstår ikke, hvorfor folk bliver så provokerede af, at man ikke ønsker sig børn ?? Hvorfor er det så frygteligt at fravælge børn ?

    Jeg har aldrig nogensinde, som i ALDRIG, villet have børn. Jeg har altid syntes at børn var grimme/irriterende/intetsigende, og har altid forsøgt på at undgå dem (jeg står ALDRIG med hovedet i en barnevogn og siger: “Nuuuurh”). Børn siger mig INTET. Hvorfor fa’en skal jeg så absolut påduttes at have børn ?? Det er da ikke i et barns bedste interesse, at vokse op hos et menneske, der i bund og grund ikke ønskede sig et barn.
    Bevares. Jeg har haft en udemærket barndom, så jeg ville uden tvivl være i stand til at tage vare på et barn. Men hvorfor skulle jeg, når nu at jeg synes, at det er voldsomt meget sjovere at tage vare på en hundehvalp smiley smiley smiley

    Hele mit liv har jeg måtte forsvare/forklare, hvorfor jeg ikke ville have børn. Og har altid fået den der: “Bare vent til du bliver ældre” i hovedet. Ville ønske, at jeg havde indgået et væddemål, hver gang jeg har hørt den sætning, for så havde jeg dælme været rig i dag smiley
    Jeg er 48 år nu, og nu er jeg heldigvis blevet så gammel, at folk er holdt op med at tro, at jeg skal have børn på et tidspunkt. Hurra for det !!

    Det er trættende, og respektløst, at folk pådutter andre deres egne værdier/holdninger, fuldstændigt kritikløst. Og nøj, hvor er vi mennesker bare frygtelige til, at gøre lige præcis det !!
    Jeg forstår godt mekanismen, og kan desværre ikke sige mig selv fri, for at praktisere den her fordømmelse selv. Men jeg gør mit bedste, for at give plads til, at folk kan leve et anderledes liv, end mig selv.


  • #227   18. maj 2019 Prøv at erstatte børn med skiferie, så ved du, hvordan jeg har det.
    Gennem mange år spurgte gutterne, om jeg ikke skulle med på skiferie.
    Nixen bixen, var mit svar.
    -Hvorfor ikke?
    Jeg har ikke lyst.
    -Har du nogensinde været på skiferie?
    Næh
    -Hvordan ved du så, at du ikke har lyst?
    Det er nok sådan en slags sjette sans, for jeg er helt sikker.
    -Så er du selv ude om det.
    Ja, præcis smiley


  • #229   18. maj 2019 Jeg synes heller ikke det tilnærmelsesvis kan kaldes et tabu.
    Folk har jo netop super travlt med at påtale det og viger ikke fra en samtale om, hvordan man bare skal finde den rigtige, nok bliver klogere, osv osv.
    Det er jo praktisk talt det modsatte af et tabu, i ordets hverdagsbetydning.

    Man kan vel nærmere sige, at det er et brud med indgroede samfundsnormer. Vi er efterhånden ved at have mange forskellige måder at leve på og at være en familie på - men der hersker stadig lidt en idé om, hvordan man normalvis skal stifte familie og hvornår man skal gøre det.

    Der er bare et stereotypt billede af, at kvinder elsker små babyer og altid gerne vil holde og nusse og snakke. Ligeledes at hvis man finder sig en kæreste og er voksen, så er næste skridt at få børn. Det er ikke et tabu, det er bare en norm.


  • #231   18. maj 2019 Også det, Isabelle - det er sådan menneskeheden har fungeret i mange mange år. Reproduktion er selvfølgelig ikke i sig selv en samfundsnorm, det er vist bare et vilkår for overhovedet at eksistere smiley
    Jeg tænker nok mere på at det er en norm, når der hersker bestemte forventninger til, hvornår man skal have børn, og hvordan det ofte anses som en selvfølgelighed.


  • #237   18. maj 2019 Men er det netop ikke et tabu, når nu det er “forbudt” at sige, at man ikke vil have børn ? Hvis ikke det er et tabu, hvad er det så ?

    Som kvinde, forventes man stadig, at drømme om at blive gift og få børn, når man en gang bliver stor. Afviger man fra den plan, så bliver der set skævt til én. Sjovt nok, er det altid kvinder, som fordømmer det. Kvinder som, i ligestillingens navn, burde være begejstrede for, at vi rent faktisk har mulighed for at vælge, hvorvidt vi ønsker at få børn eller ej.

    Verden er overbefolket i dag, os der har fravalgt børn burde dælme få en præmie smiley



  • #238   18. maj 2019 #236

    Jo, jeg er SÅ kaninskruk smiley


  • #239   18. maj 2019 Nej, generelt diskuterer folk da lystigt med dig, hvis du siger, at du ikke vil have børn. Det er ikke et emne, man undgår, eller et emne, der er uacceptabelt. Det gør det ikke til et tabu, at noget bliver mødt med modstand eller "forbud".

    Det ville det til gengæld være (som jeg tolker ordet i hverdagsbetydning), hvis emnet om fravalg blev undgået - hvis det var en kulturel uskreven regel, at sådan noget taler man ikke om, eller man lynhurtigt forlader emnet hvis nogen siger, at de ikke vil have børn.

    Noget helt helt andet som sammenligning: jeg følger Ulrikke Falch på Instagram, og forleden lagde hun tilfældigvis et billede op med en tekst omkring en vibrator. Hun bryder et tabu, som jeg ser det: vi ved det eksisterer, vi ved folk bruger det, men vi snakker ikke om det.

    Jeg tror snarere det er "ildeset" eller "uønsket" eller "normbrydende" end det er tabu.


  • #240   18. maj 2019 Fünke: god pointe, og du har tildels ret. Men nogen gange får man sgu fornemmelsen af, at det er forbudt at sige, at man ikke vil have børn smiley


  • #247   19. maj 2019 Det giver god mening at flere årsager spiller ind

  • #248   19. maj 2019 I virkeligheden er seksualitet og reproduktion virkelig spændende - og nej, langt fra enkelt. Bevidste og ubevidste motiver i skøn forening, drift og instinkt, som påvirker vores valg, kultur, som gør det samme....

    Og der er bestemt også mange steder i verden, hvor en kvindes ønske om IKKE at få børn er voldsomt tabuiseret, men ikke lige her - efter min bedste overbevisning.
    Ikke nu, ihvertfald - men jeg er ikke i tvivl om, at det har været det.
    Der skal nok have været kvinder i gennem tiderne, der ville ønske, at de havde været mænd, så den forpligtelse ikke var pålagt dem.
    Der var intet valg, ikke engang tanken og refleksionen har været socialt acceptabelt.

    Vi er ikke i nærheden af sådan en situation - men for hulen, nogle gange kunne man godt ønske sig det smiley
    Det kunne være hyggeligt om folk bare ville sige OK! når man på efterspørgsel svarer nej til børnespørgsmålet.



  • #251   19. maj 2019 Jeg er altså tilbøjelig til at være lidt enig med Holly her. Der er da undren men de fleste plejer altså at fatte beskeden "Jeg synes at man skal gøre det ordenligt hvis man skal have børn, og der er ofre jeg bare ikke er villig til at gøre/give..." smiley

    Nogle kommer så med argumentet om at man bliver alene som gammel hvilket også nemt kan skydes ned med at jeg ærligt talt ikke synes man skal få børn fordi de skal tjene et formål og der ikke er nogen garanti for at ens yngel overhovedet gider en når man er gammel...



Kommentér på:
Tabu, ikke at ville have børn?

Annonce