{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.273 visninger | Oprettet:

Martin
Martin
Tilmeldt:
22. mar 2017
Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 56 Svar: 3.289

Når en hvalp pludselig er voksen... {{forumTopicSubject}}

Nu er jeg så heldig at have to hunde.

En snart 5 år gammel Grosser og en snart 1,5 år gammel Broholmer.

VI er forvent med at Grosseren i ny og næ skælder Broholmeren ud, når hun i sit umodne sind lige jokker på ham når han ligger og sover. Så lyder der nogen underlige høje bjæf og så er det slut.

I ny og næ, så snupper han også et eller andet legetøj fra hende, og vi har aldrig hørt hende sige et pip. Hun er jo så rolig som nogen kan være.

Men forleden, havde hun fundet et eller andet klamt ben som var gravet ned i haven. Hun havde lagt sig på sit hundetæppe (ellers havde jeg taget det og smidt ud), og lå meget stolt og gnavede i det.

Jeg sad i nærheden og så godt at Grosseren bevægede sig stille og roligt hen mod hende.

Da han var sådan 20 centimeter fra hende, så jeg for første gang at hun sagde fra. Liggende blottede hun tænder og knurrede. Jeg skal love for at sådan en Broholmer kan knurre med dyb autoritet!

Grosseren hoppede en halv meter op i luften og fløj over på den anden side af mig. smiley

Orv, hvor jeg grinede. Det er fascinerende at opleve to så store basser tilpasse sig hinanden, og have en hverdag sammen.

Har i andre med flere hunde, den slags oplevelser, hvor den "lille" (hun er nu større end ham fysisk) uventet lige pludselig siger fra?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når en hvalp pludselig er voksen...
  • #3   6. jan 2019 det var da heldigt at den store blev bange. din beskrivelse af jeres hundehold lyder lidt for laissez faire til min smag.

  • #4   6. jan 2019 @John.
    Det er så også hvad jeg oplevede.

    @Jeanette.
    En spise situation har jeg aldrig oplevet var en udfordring. Vores spiser lige ved siden af hianden, og ved godt at de begge nok skal få.

    @Lens.
    Lad nu værre med at se udfordringer i alt. Begge køtere reagerer da lige som de skal i situationen.


  • #5   6. jan 2019 Ja heldigvis. Jeg baserer bare ikke den slags på held. men der er folk jo forskellige

  • #6   6. jan 2019 @Lens.
    Hvad mener du med held?


  • #7   6. jan 2019 En hund på 1,5år er ikke en hvalp, situationen er forventelig, og godt din hanhund trak sig, og godt din hunhund ikke fulgte op med et angreb:)

    Nu siger du, de reagerede "korrekt", men det andet (altså, slagsmål) ville nu heller ikke have været så unaturligt...


  • #8   6. jan 2019 enig. as Kom først.

  • #10   6. jan 2019 @A-S
    Nåh, ingen af hundene er typer der går i kamp. Det ligger ganske enkelt ikke til dem.

    Måske er det du tænker på og Lens potentielt kamp, det er bare utænkeligt for mig, fordi at jeg kender jo mine hunde.

    Ingen af dem lider af ressource forsvar.

    Det sjove ved denne situation er jo, at jeg ser den. Når de render rundt i haven foreksempel, så kan jeg jo mange gange ikke se hvad de laver.

    Hvis jeg var nervøs for at de skulle kunne finde på det, var det en helt anden situation.


  • #11   6. jan 2019 @John.
    Du har helt ret. Angst lider ingen af dem af. Det er jo tydeligvis respekt.

    Mine står i øvrigt med to vandskåles forskel og spiser.

    I øvrigt, så træner jeg tit med dem sammen. Det vil sige, at tit får den ene godbidder lige foran næsen på den anden. Det er hverdag for dem. Har aldrig oplevet at det skulle give udfordringer.


  • #12   6. jan 2019 Martin, man skal nu aldrig sige at det sker aldrig.
    Min opdrætter fik slået en af hendes hunde ihjel lige før jul.
    Det er en gammel sammentømret flok på 5 hunde, som aldrig har vist den mindste tendens på noget som helst.
    De kunne spise af samme madskål og gnave af det samme kødben.
    Men lige før jul gik det galt. Mens de var i haven var der to tæver, som gik til angreb på den tredje, hvilket kom til at koste den livet.
    Af samme grund, så har mine hunde aldrig gået sammen når de var alene hjemme.


    Men er ellers fuldkommen enig med dig. Man skal ikke male fanden på væggen, for så kan man jo ikke engang lade hundene være ude i haven eller lade dem være i andet rum mens man er på toilettet.

    Dine hunde har begge to reageret ganske normal og fornuftig.


    Gaddafi er nu blevet 9 måneder, og han er en virkelig anstrengende rod.
    Han har haft en rigtig lang "hvalpelicens" hos hans voksne venner. Det er utroligt, hvad de har fundet sig i fra hans side. (jeg har selvfølgelig stoppet ham, hvis det blev for slem)
    Men jeg kan se, at hans "hvalpelicens" er ved at være udløbet, men han accepterer det fint når en af vennerne løfter overlæben når han bliver for slem.
    Det er faktisk ret sjovt at se den udvikling der sker mellem sådan nogle hunde.



  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #13   6. jan 2019 Den beskytter sit ben. Altså har den ressource forsvar. Nu forstod din anden hund at fjerne sig. Have den ikke gjort det,ville det bestemt ikke være utænkeligt,at den ville have fået en hårdere budskab.

  • #14   6. jan 2019 Min oplevelse er, at alle respekterer en hund, der forsvarer sit ben eller mad. Også en hvalp, der knurrer over sit ben, bliver respekteret. Det var egentlig det, der virkelig lærte mig, at i en hundeflok er ejerskab alt.

    Forlader en hund sit ben for at lave noget andet, og flere hunde render hen samtidig for at tage benet, muligvis inklusiv tidliger ejer af benet, så vil det være den mest dominerende af dem, der får det, men ingen fjerner en hund fra det ben, den har.


  • #15   6. jan 2019 ja jeg læser det som en sjov situation

    og du lader da til at have styr på det

    så held og lykke fremover med de to bamser


  • #17   6. jan 2019 @Anni.
    Ja, naturligvis vil der altid være en hvis risiko, når man har med dyr at gøre.

    Vi har snakket omkring det at have flere hunde sammen, og specielt når de er alene hjemme. Vi fandt ud af, at glæden ved at lade dem være sammen, overgår risikoen i at de skulle hoppe på hinanden. Jeg tror det meget sjældent at den slags sker.

    @Max.
    Ja, naturligvis har den resourceforsvar. smiley

    Jeg har beskrevet en hel situation omkring resourceforsvar. Det jeg mener er, at de normalt ikke udviser det. Beklager at jeg ikke lige skar den helt ud i detaljer.


  • #18   6. jan 2019 martin

    jeg var da lige ved at købe mopsens lille søster,dengang jeg fik ham.

    jeg tænkte ikke et sekund på evt.stridigheder mellem de to,nok lidt naivt tænk

    men jeg tænkte i økonomiske baner,og i praktisk bane

    jeg kunne altid få mopsen passet som alene hund,men hvad med to, det ville i mit tilfælde nok være lidt mere vanskeligt.

    men dejligt at de har glæde af hinanden,og i/du har check på evt.vanskeligheder


  • #19   6. jan 2019 Martin: Vær obs på dem fremover, når de har ben og lign. Din tæve er ved at være voksen, og du har hunde med en vis pondus, så der er en forøget risiko for, at det kan ende galt, desværre.

    Mine mastiffer (han og tæve) tog sig af og til en ordentlig slåskamp, selvom de elskede hinanden, sov i bunke og spiste af samme skål. Det er dælme ikke for sjovt, når 2 kæmpe hunde kommer op at toppes smiley

    Jeg skriver ikke det her, for at male fanden på væggen. Måske du er heldig, og der aldrig sker noget. Men måske du ikke er ?
    Såvidt jeg husker, har I børn ? De skulle helst ikke havne imellem 2 store hunde, der er kommet op at slås om et kødben smiley
    Mine sloges netop i perioden, hvor min hanhund blev kønsmoden. Og det blussede op igen, da min tæve (som var ældst), fik leverkræft.



  • #20   7. jan 2019 @Ann-marie,
    Nu er Mastiffen en lidt mere, øh bestemt race end mine racer er.

    Jeg tror ikke, der findes mange Moloser racer, der er så socialt anlagt som Broholmeren er. Der er mange der har både 4 og 5 Broholmere og generelt aldrig oplever problemer.

    Grosseren er mere skrap end Broholmeren er. Det er der ingen tvivl om. Omvendt er Grosseren en meget beskyttende race overfor "familien" og andre dyr generelt.

    For begge racer, kan du naturligvis finde linier som ikke er racetypiske (det er hvad jeg kalder skodavl og kan nok findes indenfor alle racer), men dem har vi undgået helt bevidst.

    Vi har valgt dem efter, at det er relativt nemme hunde og nemme at have sammen, og det er de så også i praksis.

    Men at de skulle kunne undgå små skærmysler i ny og næ, det tror jeg altså ikke på. Dissederet kamp det ville være meget mystisk. Dermed ikke sagt, at det aldrig vil ske. Garantier og dyr hænger ikke rigtigt sammen. Sandsynligvis er det dog utænkeligt.

    Naturligvis, hvis de skulle blive ramt af sygdom, så kan det jo være fuldstændigt ligegyldigt. Så ophører alle regler, og så har vi en anden situation. Heldigvis er begge sunde og raske.

    Jeg har store børn, de yngste er 12 år, og vi har haft store racer siden de var 7 år. Jeg egentligt at de kan håndtere en eventuelt ballade lige så godt som mig selv.

    Jeg er dog helt enig i, at der ingen grund er til, kun at give den ene hund et ben foreksempel. Det var altså også et eller andet ulækkert ben som jeg tror min gamle hund havde gravet ned. Dem jeg har nu, graver sjældent noget ned i haven.

    Normalt når vores får noget, så får de altid det samme samtidigt. Det ville ikke give mening at gøre forskel på den slags.


  • #23   7. jan 2019 Jeg har aldrig oplevet problemer imellem mine. De respektere helt fint hinanden og stjæler ikke fra hinanden. De har et helt klart frirum som ikke overtrædes før den anden forlader skålen, snusemåtten, kødbenet. Lige så snart den anden går så må den anden overtage.
    Legetøj er kun et problem hvis det er noget langt f.eks et trækketov for så kan de begge få fat og så ryger mindste hunden altså igennem luften.
    Hundene er ofte alene hjemme sammen men jeg skiller dem altid ad når de skal køre i bil eller sidde i bur. Fordi der kan den ene ikke komme væk hvis den andens grænse overtrædes. Og så tror jeg der kan opstå problemer. Desuden er jeg bange for at den lille bliver mast af den store ved evt biluheld eller hård opbremsning.


  • #25   7. jan 2019 @Christina.
    Det ville jeg nok ikke bryde mig at mine gjorde.

    Hvis de en gang kom op og slås om noget, ville der nok blive en del flere restriktioner.

    Nu skal det også siges, at Broholmeren når de endelig bider (de få sager der har været med dem), så er det gået ret grimt ud over de hunde de har bidt.

    Jeg vil nødig af med min Grosser. smiley

    @AG.
    Ved kørsel og den slags, der er vores også skilt ad. Grosseren kan nu engang ikke fordrage at blive trådt på, og tænk sig hvis tæven ikke kunne flytte sig fra ham, når det skete.

    @Kennel Hearthitter.
    Nu tror jeg altså også, at Bokseren er en noget mere bestemt race end Broholmeren er.

    Kunne forestille mig, at kan man lide Boksere, så vil man nok betragte Broholmeren som en kende kedelig. smiley


  • #28   7. jan 2019 @John.
    Shh, når de voksne taler, så må folk med små racer ikke blande sig. smiley

    Arh pis, jeg tjekkede lige, en Boxer er også under 50 kg. smiley


  • #30   7. jan 2019 @Kennel Hearthitter.
    Men en Boxer er da en Molosser.

    Men du tænker måske på mere store racer end lige den (ligesom Filaen, som jeg mener du er fascineret af)?


  • #32   7. jan 2019 Godt at læse, at du ikke er helt afvisende ved tanken om, at det kan gå galt med 2 så store hunde, Martin. Så skal det nok gå alt sammen smiley

    Alt for mange er overbeviste om, at deres små pusse nusse baby hunde (uanset størrelse), er blide som lam, og aldrig kunne skade en flue.......lige indtil det altså går galt smiley
    Det er vel også derfor vi har fået en ny hundelov, og en forbudsliste smiley


Kommentér på:
Når en hvalp pludselig er voksen...

Annonce