{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.499 visninger | Oprettet:

"Hej - jeg vil gerne arbejde" {{forumTopicSubject}}

Den anden dag skrev jeg i en anden tråd om kontanthjælp, at jeg blev godt hjulpet af systemet. Den trækker jeg hermed en smule tilbage. Jeg er i ressourceforløb - tror jeg det hedder. Der blev holdt et møde for ca. et halvt år siden, da jeg gik fra dagpenge til ressourceydelse. Siden da har jeg ikke hørt fra jobcenteret.
Jeg ringede så til min sagsbehandler for 2 måneder siden, og sagde, at jeg gerne ville have et møde, da jeg gerne ville igang med at prøve at arbejde. Jeg fik booket et møde en måned efter, der så (Fair nok) blev aflyst på dagen, da sagsbehandleren var syg. Så gik der endnu en måned uden jeg hørte noget.

Jeg ringede så igen og fik et par dage efter en ny tid, som jeg dog ikke kunne komme til. Vi ringede lidt frem og tilbage forgæves til hinanden, for at finde en ny tid. I dag fik jeg fat i hende og hun spurgte om jeg havde ti minutter til at snakke. Det havde jeg - og sådan blev mødet så klaret. "jeg vil gerne igang med noget virksomhedspraktik". Sagsbehandler: "Jamen så skriver jeg til virksomhedskonsulenten og indstiller dig - men der er lidt ventetid - ca 2-3 måneder". Sagsbehandleren afslutter 'mødet' med at sige, at hun vil kontakte mig om et par måneder igen, hvis hun ikke har hørt noget fra mig.

øhh okay. Altså vil der gå minimum 4 måneder fra jeg følte var klar til at komme igang til jeg kan få et møde - og lur mig om der så ikke også går nogle måneder, før de finder noget til mig. Jeg må så heldigvis gerne SELV lede efter en praktikplads - og så kan jeg måske komme lidt 'før i køen'. Man føler ikke ligefrem, at de er ellevilde for at få en ud på arbejdsmarkedet.

Så jeg trækker lidt mine ord i tråden om kontanthjælp i mig igen.

Et laaaangt indslag om ingenting - men jeg havde lige brug for lidt luft efter 'chokket'. Og så ER det sgu da klart, at så mange går i mange år, uden et arbejde.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  "Hej - jeg vil gerne arbejde"
  • #1   23. nov 2018 Hold da op, jeg er også på ressourceforløb og min historie er en helt anden. Jeg er hele tiden i tæt kontakt med både sagsbehandler, mentor og socialpsykiatrien gennem kommunen.. Jeg har oplevet det har været svært at finde en praktikplads der kunne rumme mig, men på intet tidspunkt har det været nogen i kommunens skyld.

    Har du overvejet at efterspørge en mentor? Jeg er rigtig, rigtig glad for min og bruger hende meget, især til kontakt mellem mig og sagsbehandler, fordi det er nemmere for mig smiley


  • #2   23. nov 2018 hvad gør en mentor dA?

  • #3   23. nov 2018 ved ikke om det også bliver 'værre' af at min behandling mm ligger hos en anden kommune end min bostedskommune og altså dem der står for den økonomiske støtte

  • #4   23. nov 2018 Det gør det garanteret mere besværligt..

    En mentor støtter oftest ifbm praktik, men min gør også meget andet. Mine praktikker fylder dog ret meget hos mig, trods et lavt timetal, så der er ofte mange grene som går ud fra praktikken og ind til noget andet..

    Men generelt er hun meget med inde over hvad der f.eks. sker i min behandling, i hjemmet, dagligdagen, fritiden og selvfølgelig praktikken smiley


  • #5   23. nov 2018 Hmm det kan da godt være, jeg skal spørge om muligheden for en mentor - måske jeg er heldig og får et svar indenfor et par måneder smiley men har allerede i aften fundet fire steder, jeg vil prøve at kontakte i forhold til, om de kan bruge mig i praktik, så jeg kan da håbe, at det går uden

  • #6   23. nov 2018 føler næsten lidt, at de har 'afskrevet' mig til førtidspensionskandidat' allerede

  • #7   23. nov 2018 Jeg arrangerede selv min virksomhedspraktik - begge gange.
    Kontakt virksomhed, sørg for at de er med på den, skriv til sagsbehandler at de er med på den, og få nummeret på den blanket, virksomheden skal anvende (jeg husker det ikke). Skriv til virksomheden hvad de skal gøre.
    Det kan klares på en måned:)


  • #8   23. nov 2018 A-S tænker jeg også bare at gøre - men vidste ikke om jeg selv måtte kontakte - det fik jeg så af vide i dag, at jeg gerne måtte. Er der nogen ulemper i det for virksomhederne? økonomisk eller lignende? Og hvor længe må man være i praktik?

  • #9   24. nov 2018 Jeg var nyuddannet, så er der lidt andre regler, så jeg var i praktik i 7-8 uger, jeg tror faktisk kun man kan få 4uger ellers.
    Men man kan så, hvis virksomheden vil beholde en, og man gerne vil blive, og virksomheden er stor nok til at have flere CVR numre, søge igen via et andet nr (har jeg hørt - jeg var på mindre steder).
    Når man er i praktik må man ikke tage arbejde fra lønarbejdere, så man er lidt et påhæng/i overskud, jeg blev hægtet på to medarbejdere og fulgte dem, engang imellem lavede jeg så deres arbejde for at prøve det, og så talte vi om hvordan det fungerede for mig.
    Hvis virksomheden er meget interesseret kan man jo så evt starte i løntilskud og så senere en rigtig stilling.
    Økonomisk er der ikke noget, du er gratis for virksomhederne, når du er i praktik.


  • #10   24. nov 2018 Jeg kan egentlig godt leve med at man selv skal være aktiv i forhold til at finde næste skridt.
    Personligt ville jeg også foretrække at blive glemt og overset end jaget rundt, som jeg blev i lange perioder mens jeg var under udredning.
    Det, der virkelig skriger til himlen er, når systemet direkte blokerer for, at man kommer videre.
    Jeg havde et fleksjob på hånden et sted, jeg var virkelig glad for at være.
    Men i iveren efter at udvikle min arbejdsevne fik jeg afslag derpå og tvunget op i tid. Dette medførte en massiv overbelastning som jeg aldrig kom mig over - 2 år efter, mere syg end tidligere på grund af den enorme stressbelastning efter i alt 10 års udredningshelvede, blev jeg visiteret til førtidspension.

    Det er SÅ dumt og SÅ spild af liv og kræfter - og samfundets penge!




  • #11   24. nov 2018 har du ikke en sagsbehandler smiley en fast en

  • #12   24. nov 2018 jo Garff - det var hende jeg snakkede med i telefonen.Super - tusind tak for svar A-S - jeg er også nyuddannet. CH - jeg er også helt ok med selv at skulle være opsøgende - men det er det jo langt fra alle der er - tænk hvis man eksempelvis havde problemer med social angst eller lignende. Har som skrevet allerede i gå fundet 4 steder jeg vil kontakte i næste uge - vidste bare ikke om jeg selv måtte være osøgende

  • #13   24. nov 2018 og så synes jeg egentlig også det er lidt fjollet jeg ikke er blevet oplyst om alle 'goderne' ved ressourceforløb (Mulighedfor mentor psykisk/terapeutisk støtte, efteruddannelse, kurser mm.) jo jeg burde nok selv have sat mig ind i det før i går - men har helt ærligt ikke tænkt over det i min 'syge hjerne' smiley

    har egentlig lidt en fornemmelse af, at de er lidt skræmt af min diagnose, og derfor ikke tør 'pille' ved mig.


  • #14   24. nov 2018 Jeg er også på resourceforløb, jeg er ikke i tæt kontakt med min sagsbehandler, men det er min bostøtte.

  • #15   24. nov 2018 susanne - så er det jo også ok. men tvivler på noget går stærkere fordi en af mine bostøtter ringer smiley

  • #16   24. nov 2018 Hvad vil du gerne arbejde med? og hvor i DK? måske der sidder en chef eller en der kender en chef på hg som kan hjælpe

  • #17   24. nov 2018 jamen jeg skal nok finde noget - tror ikke det bliver et problem. Jeg er uddannet psykolog - men vil gerne starte lidt 'blødere'. så tænker jeg gerne vil starte ud på et bosted. Fandt ud af i går, at her ligger fire i omegnen jeg vil kontakte - tænker at jeg her nemt kan gå ind som ekstra - og bare gøre hverdagen lidt nemmere for både ansatte og beboere ved eksempelvis nogle ekstra ture ned og handle eller lignende. Ville egentlig helst specialskole - men i starten hvor timeantallet skal være virkelig lavt, er det rigtig rigtig smart, hvis transporttiden er minimal, da jeg skal være hjemme hver dag mellem 11.30-13-00 og samtidig skulle hente unger fra institutionen hver dag. OG så har jeg en helvedes masse behandlings- og lægeaftaler alle uger

  • #18   24. nov 2018 Jeg undrer mig lidt over at hvis du kan og vil arbejde at du så er kommet på reapurceforløb smiley

    Det er ikke ondt ment, men troede at resourceforløb var for dem der ikke kan arbejde smiley


  • #19   24. nov 2018 Frk. Jensen - vi snakker om at jeg skal ud og arbejde 1-2 timer om ugen- så...

  • #20   24. nov 2018 Ah okay smiley Så har jeg misforstået det du skrev smiley

  • #21   24. nov 2018 måske du kunne hjælpe ved flygtninge osv. på Mors sidder ca 300 børn som godt kunne bruge en som dig nogle timer....

  • #22   24. nov 2018 hehe jeg VIL gerne - men kan sgu ikke holde til det smiley

  • #23   24. nov 2018 I Skive og Viborg er Huset. de der kommer der kunne også bruge sådan en som dig.

  • #24   24. nov 2018 Igen - jeg har maks 'tid' fra 8.00-11.oo og fra 13.00-16.00 hver dag så det bliver nok lidt svært at nå med transporttid fra landet på fyn smiley

  • #25   24. nov 2018 Jeg ved præsis hvordan du har det..

    Jeg VIL også gerne arbejde, men kan ikke engang holde til at komme på et værested 1 gang i ugen, så vi arbejder lige pt for at jeg kan komme for rehab teamet og komme på førtidspension smiley


  • #26   24. nov 2018 årh det er jeg ked af at høre frk. jensen

  • #27   24. nov 2018 Ja, det er SÅ træls, men de gange jeg har været ude har jeg været så overstresset at jeg fik det fysisk dårligt og kunne ikke holde mit hjem..

    Hvilket er vigtigst lige pt da jeg har en datter der kommer hver mandag og sover her hver 2. fredag.

    men som min bostøtte sagde, det kan være jeg har mere overskud når min datter er ældre (hun er 9 år) og så kan man jo prøve igen. Førtidspension behøver ikke vlre "livstid" men lige nu vil det være nødvendigt


  • #28   24. nov 2018 det ER bare alfa og omega, at man har overskud til børnene! Og hvis førtidspension kan give ro - så er den i den grad det værd!

  • #29   24. nov 2018 Jeps, det er hvertfald det jeg håber.

  • #30   24. nov 2018 som min kloge psykolog sagde til mig, da jeg selv havde svært ved at sætte bremserne i: Hvad vil du helst? Være fuldtidsarbejdende eller være fuldtidsmor med overskud til børnene? Så var valget ikke så svært smiley

  • #31   24. nov 2018 Nej det er rigtigt smiley Jeg må dog ikke være det fuldtid for kommunen, men får langsomt mere og mere samvær, så det er jo positivt smiley

  • #32   24. nov 2018 Det er da mega positivt og dejligt det går den vej!

  • #33   24. nov 2018 ts jeg ved jo ikke hvor du bor men jeg er sikker på at samme behov findes på Fyn. du kunne jo undersøge det

  • #34   24. nov 2018 Ja - er igen ikke bange for, at jeg ikke nok skal finde noget - er mere bange for, at tiden trækker ud pga formaliteter

  • #35   24. nov 2018 Et normalt praktikforløb er 13 uger og kan forlænges til 26 uger smiley Det har ingen økonomisk betydning for virksomheden, de skal ikke give dig løn eller noget, da du fortsat modtager din ydelse fra kommunen smiley

  • #36   24. nov 2018 Jeg har heller ikke ligefrem mødt stor samarbejdsvilje fra kommunen eller jobcentret. Pt hører jeg fra dem hver 3. måned, og samtalerne er basically: "Har du det bedre nu?"
    "Nej"
    "Okay, så du er ikke klar til at starte på uddannelse eller arbejde?"
    "Nej. Så hvad skal vi gøre?"
    "Det kigger vi lige på om 3 måneder"

    Og sådan har det så kørt i halvandet år. Jeg har hver gang efterspurgt hjælp/afklaring til hvad jeg kan og ikke kan - men det kigger vi på om 3 måneder smiley de 3 måneder er dælme dytme lange.


  • #37   24. nov 2018 Tro mig, hjemmegående, jobcenteret er ikke bange for nogen diagnoser.
    Diagnoser betyder nærmest ingenting.

    Det, du oplevet er resultatet af overbebyrdede sagsbehandlere, det kun når den lovpligtige kontakt.
    I forhold til mennesker med socialangst og lignende, er det da kun en fordel at kommunen ikke presser på - det bliver man da kun mere syg af.
    Behandling af socialangst skal ikke foregå i beskæftigelsessystemet.
    De skal bare lade syge mennesker være syge i fred, så de kan bruge energien på at få det bedre og blive stationære.

    De skal lytte til lægerne...


  • #41   24. nov 2018 Jeg synes det er vildt at dit ressourceforløb bare kan stoppe, uden du ved det Isabelle - da jeg fik bevilliget mit, fik jeg både måned og årstal på, hvornår det stopper (juni 2022).

    Et ressourceforløb SKAL minimum vare et år - har du fået det? Ellers kan du måske klage?

    Har du ikke også været hos et rehabiliteringsteam som har anbefalet hvad der skal ske i ressourceforløbet og så efterfølgende været til møde med din sagsbehandler og lavet en plan?

    Jeg er godt nok chokeret over at I bare får lov til at blive ladet være - det gør jeg bestemt ikke! smiley


  • #43   24. nov 2018 Er rigtig ked af at høre, at du havde så træls en oplevelse, Isabella. De har ikke altid vildt meget styr på tingene.

  • #45   24. nov 2018 Nu er jeg ikke på ressourceforløb, men "blot" på uddannelseshjælp. Jeg har angst, så jeg har været på det on/off siden jeg blev 18, jeg er 23 år nu. Jeg har haft lange perioder hvor jeg bare blev ladt til mig selv, og i perioder er det også godt, selvom jeg måske ikke kom videre af det, men jeg fik ro.
    Jeg har også haft perioder hvor de var efter mig, og det var langt mere stressende og jeg har været i forløb som ikke gav mening for mig og som jeg måtte droppe ud af, hvilket for mig føles som nederlag hver gang, for hvorfor kunne jeg ikke bare..

    I maj eller juni i år sagde en af mine venner så, hvorfor jeg ikke kom ud til dem i virksomhedspraktik, og det var faktisk en rigtig god ide, så han tog fat i sin chef og han sagde at jeg var velkommen, vi skulle jo bare lige have styr på det med kommunen og med hvor meget jeg følte at jeg kunne.. På trods af at de havde sagt at de ville tage mig og at jeg var klar på at starte med det samme, var det først i august min sagsbehandler ringede ud til dem og fik aftalt et møde, altså flere måneder efter. Nu kendte jeg jo heldigvis min kammerat, så han var gået til chefen flere gange for at fortælle at jeg stadig ventede og at det var kommunen der holdt i bremsen og ikke mig. Da vi endelig kom til møde, startede jeg ugen efter.. Jeg har været der i 3 mdr nu, er lige blevet forlænget med 2 mdr, hvad der skal ske derefter ved jeg ikke, men jeg håber at de vælger at beholde mig og så ansætte mig på en deltidsstilling. Jeg har for første gang siden folkeskolen klaret 3 mdr uden fravær pga angst (jeg har haft en uges fravær i alt, men det var pga en visdomstand jeg fik opereret ud) og jeg har oveni klaret at gå fra 2 timer 2 gange i ugen til 4 timer 4 dage i ugen.

    Jeg forstår ikke hvorfor det skal tage så lang tid at få lov til at lave noget og endda som giver mening, når man selv står med en aftale i hånden, så det bare er at godkende virksomheden og skrive under på at jeg er der.


  • #46   24. nov 2018 Øv hvor er det træls at høre alle jeres dårlige oplevelser.

    CH - tror nu de er lidt bange smiley (Vi gør INGENTING før vi har fået lov af sygehuset, må du godt det for overlægen, nu skal vi jo endelig passe på dit helbred mm-. så ja jeg føler mig da i hvert fald ikke presset :D)

    Jeg tror læringen fra jeres historier er, at jeg selv skal tage tyren ved hornene og så presse så meget på som jeg orker smiley sætte mig lidt bedre ind i mine rettigheder og muligheder osv)


  • #47   24. nov 2018 Jeg har i hvert fald ikke "fået lov" at gå i fred i ressourceforløbs perioden.
    Det har været med møder med sagdbehandler eller anden aktør hver 3.-4. Uge
    Hurtigt i gang med jobafprøving og også med møder min. Hver 4. Uge i jobafprøvningen


  • #48   24. nov 2018 Ditte - ja det er jo en lidt anden historie end min

  • #49   24. nov 2018 Ja, selv om jeg synes at det har været ALT for meget jeg har været i kontakt med ALT for mange forskellige mennesker
    Må det du er igennem være lige så frustrerende, man vil jo gerne videre og have sagen afklaret


  • #50   24. nov 2018 Vil trods alt hellere min situation når jeg selv kan handle. Må være forfærdeligt at blive presset i en presset situation

  • #51   27. nov 2018 Ringede i dagtil det bosted, hvor jeg helst vil hen i praktik og spurgte, om de kunne bruge mig. Det mente hun bestemt - men de skulle lige ind i det nye år, før de var klar på at modtage nye, da de lige var igang med en masse omstruktureringer. Så skal kontakte hende igen slut januar og så finder vi forhåbentlig ud af noget smiley

Kommentér på:
"Hej - jeg vil gerne arbejde"

Annonce