{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
487 visninger | Oprettet:

Hvor er livet uretfærdigt. {{forumTopicSubject}}

Min dejlige svoger der er ivrig sportsman, (cykling, atletik) har fået sit livs dom i dag. Han har de sidste 2 mdr. mistet kræfterne i ben og hænder, og grunden er en sygdom der hedder ALS. De fleste overlever kun i 3 år med sygdommen, og han bliver helt lam, og kan kun bruge øjnene. Ingen sprog og det går også på lungerne så han ikke selv kan trække vejret. Han får brug for respirator, sondemadning og 24 timers handikaphjælpere. Hvordan kommer man videre herfra? Han har lederjob hos kommunen og fik i dag at vide at han aldrig kommer på arbejde mere. Og hans stakkels 3 børn. Hvor er det uretfærdigt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor er livet uretfærdigt.
  • #1   5. mar 2007 uhh hvor uretfærdigt!
    ingen fortjener sådan en besked .. smiley
    Stakkels mand og familie !



  • #2   5. mar 2007 nej hvor er det sørgeligt det er utroligt uretfærdigt at ellers sunde og raske mennesker bliver så hårdt ramt

  • #3   5. mar 2007 Py ha det var en grim , sygdom :o((( hvor må det være en hård dom at håntere ...

  • #4   5. mar 2007 Og det er HELT sikkert det ender der? Har selv sclerose (godt nok multibel sclerose) og der kan lægerne ikke sige om jeg havler som en total grønsag eller om der ikke sker noget videre... Er ked af det på hans vegne! Kan selv huske hvordan det var at få den diagnose...

  • #5   5. mar 2007 Je det er det... Min søsters mand faldt op med hjerte stop og lå ca. 20 min. inden de fik gang i ham igen... Og de sagde at han ikke ville overleve... men nu er han ved at komme på benene igen... et helt mirakel... men det ville ikke være sjovt hvis min søster skulle være alene med 3 mindre børn...

    Jeg er rigtig ked af at høre det...men jeg så en i fjernsynet som også havde det... og der sagde de at vi havde god erfaringer med at havde dem i repirator i andre lande...
    Så vi kryder fingre for at det vil hjælpe ham...


  • #6   5. mar 2007 havler = havner...flot stavet ellers..

  • #7   5. mar 2007 Puha:-(

    Det var da en hård dom:-(

    Stakkels mand. Stakkels familie:-(



  • #9   5. mar 2007 Åhh nej hvor er det bare skrækkeligt

  • #10   5. mar 2007 av for den da - jeg kender denne grusomme sygdom - jeg er handicaphjælper hos en ALS patient

  • #11   5. mar 2007 Min svigerinde var 21 år da hun fik als og lægerne gav hende et år.. Rigtig lorte sygdom.....

  • #12   5. mar 2007 Puha nej, hvor er det grimt!

  • #13   5. mar 2007 Vibeke>> Livet er tit uretfærdig, og ALS er en rigtig ond sygdom, men tab ikke helt modet.

    Selvom det kun går en vej, så er der lidt håb i tågen. Fra mit job kender jeg til en der havde fået sammen diagnose, men vedkommende har til dags dato levet meget længere end lægerne havde forudset.

    Familien gør et stort stykke arbejde for at give hende et aktivt liv, hun er med til familiefester ect.

    Alt mulig held og lykke :o)


  • #14   5. mar 2007 ham jeg passer, bruger heller ikke respirator hele døgnet, men det er vist meget unormalt

  • #15   5. mar 2007 Hejsa..

    Det skal aller først siges jeg er meget ked af den træls nyhed. ALS er simpelthen den værst tænkelige sygdom. Jeg arbejder i hjemmeplejen og har for nyligt mistet en af dem jeg kom hos til den skrækkelige sygdom.

    For jer der ikke ved hvad ALS er, så er det en sygdom der går ind og lammer alle muskler en efter en, hvilket resultere i en langsom kvælning, fordi musklerne til at trække vejret lammes. Så samtidig med ens krop står af er man selv helt klar i hovedet, man er præcis som altid indeni så man ved hvad der foregår. Jeg hader den sygdom mere end noget, den er simpelthen ondskabsfuld!

    Men min bruger var så fantastisk. Hun holdte humøret oppe lige til det sidste! Hun tog på camping 6 måneder før hendes krop blev totalt lam og hun nød livet... Kan ikke andet end sige man skal nyde livet mens man har det, man ved aldrig hvornår det ender!

    Min bruger fik hjemmehjælp 5 gange om dagen, ellers klarede hun sig fint med sin mand. Ingen sonde eller lignende, hun kunne spise selv, lige til det sidste. Så fat mod, selvom det er en alt for dum og uretfærdig sygdom, så fat mod. Vær der for ham og snak for guds skyld om tingene, det gavner kun!

    Varme tanker fra Henriette


Kommentér på:
Hvor er livet uretfærdigt.

Annonce