fedmetion update {{forumTopicSubject}}

Hejsa

For et stykke tid siden fortalte jeg nogle herinde at jeg skulle have foretaget en fedmeoperation.
Der havde tidligere været en debat om denne såkaldte "nemme løsning" på overvægtsproblematikken.

Her kommer så lidt update.

for godt 2 uger siden, mandag d 12 februar tjekkede jeg ind på hamlet på frederiksberg og jeg blev opereret samme dag.
Jeg havde forinden operationen tabt mig 11 kg, da det kræves at man taber sig inden.
Grunden til det er nemlig at man taber noget af det fedt der sidder inde omkring organerne og derved kan kirurgerne lettere operere.

Jeg rystede som en narkoman på kold tyrker da jeg vågnede. - det er åbenbart en efterreaktion hvis man har været meget nervøs inden operationen. og det var bestemt ikke sjovt.

Jeg var oppe og gå allerede 2 timer efter operationen - og det hele var gået super godt. selvfølgelig er man lidt øm og omtåget, men det er til at holde ud.

Jeg kan huske, da jeg lå på opvågningen om natten at jeg tænkte "det her kan aldrig gøres om - var det nu også det rigtige - hvorfor kunne jeg ikke bare have tabt mign ormalt" osv.. Alle de ting jeg fra starten var inforstået med - kom pludselig op igen og skulle bearbejdes en ekstra gang.

Jeg kom hjem om onsdagen, og smed panodilerne allerede dagen efter. rigitg dejligt at jeg næsten ikke havde nogle smerter overhovedet.

Nå - de næste 4 uger skulle så bestå af flydene mad. Dvs, suppe, youghurt, saft, juicer osv.
Og jeg skal lige hilse at sige at man bliver SÅ træt af flydene kost allerede efter bare 3-4 dage.

Efter den første uge blev jeg dypt deprimeret.
Deprimeret over hele situationen. Små ting som for andre lmåske lyder fjollet, gjorde mig trist. Forestil jer fx at i aldrig mere kan spise en normal størrelse sandwich. Det er slut med at spise til man flækker juleaften og ligesådan til særlige lejligheder hvor alle sidder om bordet i flere timer.

Da jeg efterfølgende tænkte over min reaktion fandt jeg ud af at - det er jo en sorg. Fx som hvis man kender en perosn der er døende. Man ved godt at personen skal dø - men man bliver alligevel trist når det så endelig sker.

Det kan måske godt virke sindsygt at man kan blive deprimeret over aldrig mere at kunne guffe en stof softice en varm sommerdag - men det er jo resten af mit liv vi snakker om.

Resten af mit liv skal jeg tjekke maden når jeg skal ud og spise - er den for fed? - er der for meget sukker i - kan jeg tåle at spise det.
For hvis jeg spiser sukker - så får jeg sukker-chock. meget ubehageligt. Og hvis jeg spiser for meget fedt - så kommer det retur med det samme.
Sådan vil det være resten af mit liv.

Jeg har selvfølgelig ikke fortrudt min operation når det kommer til stykket - fordi hvor ville jeg være uden!?
Så ville jeg bare spise som jeg plejede - og tage mere og mere på.

Som det er nu - kan jeg ikke undgå at tabe mig. Der er ingen vej tilbage.

Jeg har intil videre tabt mig 17,5 kg i alt. og det er kun 2 uger siden jeg blev opereret.

Så selvom jeg blev deprimeret og meget frustreret over hele min situation så kan jeg stadigvæk blive fyldt af en ovenud lykke.. Fordi jeg VED med sikkerhed - at når jeg først har tabt mig det jeg skal - så vil jeg ALDRIG mere blive fed. ALDRIG mere..

om et år - måske halvandet vil jeg være på den vægt jeg stræber efter. og så VED jeg at det har været det hele værd.

Til sidst vil jeg dog lige tilføje at denne operation BESTEMT ikke er den nemme løsning. Jeg vil gerne opfordre ALLE andre overvægtige til VIRKELIG at prøve ALT inden de udsætter sig selv for det jeg er igennem nu. For det er sku ikke så nemt som mange måske får det til at lyde.


Det var lidt update fra mig.

hav en fortsat rigtig god søndag

/OMH