Hundeansvarsforsikring {{forumTopicSubject}}
Hej
Der er kommet dom i sagen om den kvinde der passede sin datters hunde og blev bidt. Kendelsen er omstødt i landretten, så hun får ikke erstatning alligevel.
Her er lidt om kendelsen:
Hundeslagsmål i landsretten
Der er ingen erstatning til hundepasseren, hvis hunden ødelægger noget eller bider. Det var konklusionen efter en sag fra Østre Landsret. Dommen satte en streg under tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring og betyder reelt, at du ikke kan passe din nabos, eller et familiemedlems hund uden du også har accepteret, at hvis hunden ødelægger noget, kan du ikke få det erstattet. Men kommer du selv til skade, er der alligevel hjælp at hente.
- Falder du for eksempel over hunden, eller bliver du bidt af hunden, så du får varige mén, så dækker din almindelige ulykkesforsikring, siger Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen.
Ikke siden 1944 har spørgsmål om erstatning til en hundepasser været oppe at vende i landsretten. Så dommen var principiel, specielt fordi byretten først havde pålagt forsikrings-selskabet at betale erstatning. Det store spørgsmål var, hvordan det forsikringstekniske begreb "besidder" skulle fortolkes. Hundens ansvarsforsikring dækker nemlig ikke skader på besidderen eller nogle af besidderens ejendele.
Sagen kort
Det startede, da hundens ejer skulle til bryllup. Hundeejeren fik sine forældre til at passe på sine to hunde indtil dagen efter.
Det var meningen, at forældrene skulle passe hundene i 17-18 timer. Den ene af de to hunde kom dog i slagsmål med forældrenes egen hund, og da den ene af forældrene forsøgte af få dem skilt ad, blev hun selv bidt i hånden.
Forældrene søgte om erstatning hos hundens ansvarsforsikringsselskab. Men forsikringsselskabet afviste og henviste til, at forældrene skulle betragtes som besidder af hunden og ikke kunne modtage erstatning fra hundens ansvarsforsikring. Så lagde forældrene sag an mod forsikringsselskabet, og i byretten fik forældrene medhold, og forsikringsselskabet skulle betale erstatning.
Forsikringsselskabet ankede beslutningen til landsretten, fordi dommen var principiel. Landsretten slog efterfølgende fast, at forældrene ikke skulle have erstatning, da de skulle betragtes som "besiddere".
Med i dommernes vurdering var blandt andet, at de selv havde sagt ja til at passe hundene, og at der var tale om et afgrænset tidsrum, hvor hundene skulle luftes og fodres. Desuden tolkede landsretten den ene forældres indgriben i hundeslagsmålet som en accept af risikoen.
Hvad er en besidder?
Hundens besidder er et bredt begreb. Først og fremmest er det hundens ejer, men overdrages hunden til andre, der skal passe den, bliver de også betragtet som besiddere. Besidderbegrebet er beskrevet i Lov om hunde.
Hundens besidder er forpligtet til at erstatte den skade hunden forvolder. Besidderen er også forpligtet til at hunden er ansvarsforsikret, og at hunden er mærket og registeret samt bærer halsbånd med besidderens navn og adresse.
Hundens besidder kan ikke få tilkendt erstatning fra hundes ansvarsforsikring. Hverken hvis hunden har bidt besidderen eller ødelagt nogle af besidderens ejendele.
Hilsen Gitte
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.354
okt 2006
Følger: 13 Følgere: 12 Hunde: 2 Emner: 44 Svar: 710
Hundeansvarsforsikring