{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.756 visninger | Oprettet:

Helpless
Helpless
Tilmeldt:
31. mar 2018
Følger: 11 Emner: 2 Svar: 2

Hvad skal vi gøre? {{forumTopicSubject}}

Jeg skriver denne tråd i ren desperation fordi mig og mine 2 søskende ikke ved hvad vi skal gøre og tænker andre "udefra" kan komme med gode råd.

Jeg har en far og en papmor som har en del problemer, de kom på tvang med huset for 1 år siden og det blev kun solgt for 20.000 kr, heldigvis var den nye køber villig til at udleje det til dem på trods af de 5 katte de havde. Siden er det gået dårligt for min papmor, hun har tabt sig rigtig meget og var for nogle mdr siden på sondemad fordi hun var stoppet med at spise og ville dø, hun skiftede dog mening og efter et stykke tid på sondemad kom hun op på en okay vægt selvom hun fortsat er meget undervægtig.
Min far har slidgigt og kan derfor ikke gøre deres 160 kvm store hus rent, min papmor vil ikke røre en finger selvom kommunen siger hun skal op og lave noget for at genopbygge musklerne i kroppen... dagen lang sidder hun foran fjernsynt og er faktisk desideret afhængig af fjernsyn.

I går ringede min far og sagde at min papmor er ved at få "læggesår" fordi hun sidder så meget ned... Mine søskende og mig har ikke tid til at hjælpe dem fordi de bor 40 min fra os og vi har før kæmpet for at få dem til at flytte ind til byen i en lejlighed som er under 10 min gågang fra mig og min storesøster så vi kan hjælpe dem... de vil de ikke fordi de har 5 katte. Jeg har selv kat og elsker dem, men deres katte er alle i meget dårlig stand har lopper (har prøvet at bekæmpe det mange gange) og er derudover alle meget aggressive.

Vi står som børn og føler vi ingenting kan og de vil simpelthen ikke hjælpes... derudover drikker og røger de begge to ret hæftigt... Det er blevet sagt flere gange og vi orker simpelthen ikke mere. Ofte skal jeg handle for dem og jeg er ved at få nok. Kommunen havde endda fundet en lejlighed til dem men specielt min papmor nægter og siger hun vil blive i huset - hun indser bare ikke de ikke kan klare huset som nu er så møgbeskidt!

Det køre hele familien ned og vi er simpelthen gået total ned så håber nogle kan komme med råd


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad skal vi gøre?
  • #1   5. maj 2018 Du skal finde ud af med dig selv, hvor meget du kan og vil stå for ift. din far og papmor. De er voksne mennesker, og du kan ikke hverken tvinge dem til noget eller hjælpe dem, hvis de ikke vil hjælpes.
    Det lyder hårdt, men jeg synes, at du skal lade dem finde en løsning selv. Det er ikke dit ansvar, at de har det godt


  • #3   5. maj 2018 Har du ikke skrevet on den familie herinde før? Synes det lyder velkendt... Men det var et andet bruger navn

    Der er brug for professionel hjälp og det er ikke jeres opgave. De afviser jo hjälp og så kan I ikke tvinge dem. Men sig det til de relevante mennesker der bør hjälpe i stedet for

    Men vil man gå i hundene så har man jo lov til det. Det lyder barsk men tro mig. Jeg har foräldre der har taget det valg og jeg har erkendt at det er deres valg og når jeg besøger dem kommentere jeg det aldrig. Jeg er der hvis de en dag välger anderledes men jrg går ikke og venter på at det sker


  • #4   5. maj 2018 Historien har været præsenteret mere end en gang før Lens, så derfor lyder den meget bekendt, og senere bliver tråd og bruger slettet, som den plejer. smiley smiley

  • #5   5. maj 2018 får de ikke hjemmehjælp?

  • Helpless
    Helpless Tilmeldt:
    mar 2018

    Følger: 11 Emner: 2 Svar: 2
    #6   5. maj 2018 Kris: Ja men det er bare ufatteligt svært det er jo familie.

    trine: Forandring tror jeg desværre ikke sker nu har f.eks drukken stået på i flere år og de er ligeglade også derfor jeg er ved at være ligeglad.

    Lens: jeg har ikke skrevet om det før. Vi prøver at få kommunen til at hjælpe b.la med rengøringen!


  • #7   5. maj 2018 Jeg kan altså også godt huske , du har skrevet nøjagtig den samme historie herinde før. smiley

  • #8   5. maj 2018 Kommunen kan jo heller ikke hjælpe, hvis ikke de ønsker hjælpen. Jeg ved hvor svært det kan være at få hjemmehjælp til rengøring o.l. selv hvis folk ønsker hjælpen, så hvis dine forældre selv siger nej, så er det nok desværre ikke der, man kan gøre så meget. Og hvis man kan selv, så skal man selv, hvilket jo egentlig er fair nok.
    Men umiddelbart ville jeg undersøge mulighed for at blive tilknyttet bostøtte, hjemmehos'er o.l. i din kommune. Det er IKKE hjemmehjælp, så man skal ikke forvente hjælp til rengøring og den slags. De kommer og støtter borgeren i f.eks. at få handlet, komme i bad, gøre rent eller hvad der måtte være relevant og i det omfang borgeren kan motiveres til det, ligesom de f.eks. kan hjælpe med ledsagelse til aftaler ved kommune, behandling o.l. så borgeren rent faktisk kommer afsted. Men jeg kunne forestille mig at det måske kunne kræve en form for tilknytning til psykiatrien (som det lyder til, at de ville være kandidater til - om ikke andet din mor, som hvis ikke hun har en egentlig sindslidelse, i hvert fald kunne lyde til at have en depression). Jeg ved ikke hvad kravene for den form for hjælp er, men det er jo noget man kan prøve at undersøge.
    MEN det kræver jo stadig, at de faktisk ønsker den hjælp.

    Hvis de slet ikke er modtagelige for hjælp/støtte fra det offentlige, så må i, som andre allerede har sagt, gøre op med jer selv, hvor meget i kan og vil gøre. Og måske de netop ikke opsøger hjælp andre steder fra, fordi de synes det hele jo går ok, når nu i klarer tingene for dem.
    Jeg ved det må føles urimeligt hårdt overfor dem, men måske løsningen er at melde ud til dem, at i ikke kan hjælpe dem med x, y og z længere, men samtidig give dem alternativer (som f.eks. et nummer til relevant afdeling ved kommunen, hvis i undersøger inden, om der kunne være mulighed for støtte derfra). Så må det være op til dem at tage næste skridt og bede om hjælpen.


  • #9   5. maj 2018 kan altså også huske historien..

  • #10   5. maj 2018 Jeg kan også.

  • #11   5. maj 2018 Jeg har også læst selv samme historie før...

  • #12   5. maj 2018 Jeg må altså Undskylde hvis du er en anden men den bruger jeg husker stod i samme situation og jeg mener det var samme bruger der havde rn ven der drak og overtog hans hund...???

    Men det kan Naturligvis väre en anden. Og mit svar er det samme

    Jeg vil også anbefale jer begge voksne børn af alkoholikere som er selv hjälp grupper. I kan Google deres nr. De er rigtig gode. De hjälper børn uanset hvad der er årsagen til at en familie er dysfunktionel. Altså også andre årsager end alkohol


  • #14   5. maj 2018 Historien er nøjagtig den samme som før beskrevet i en tråd herinde. smiley

    Troll siger jeg bare... smiley


  • #16   6. maj 2018 Hvad får man ud af at lave tråde om falske problemer :s Om jeg fatter det.. kan virkelig ikk se hvad der skulle være sjovt ved det..

  • #17   6. maj 2018 Man må vænne sig til , at der en gang imellem dukker en eller anden " Fisk " op herinde.
    Men vi er heldigvis mange , der faktisk husker rigtig godt .
    Men Pyt ... Det er egentlig meget rart at man bliver bekræftet i , at man ikke lider af Alz. light . ... smiley


  • #18   6. maj 2018 Jeg har hjemmehjælp til rengøring (den mindste pakke) og den var ikke svær at få, min bostøtte søgte for mig

  • #19   6. maj 2018 Jeg kan også godt huske historien, og jeg husker elendigt.

  • #21   6. maj 2018 Frk Jensen - og du har jo så en bostøtte og må formodes at være "i systemet i forvejen, ligesom der søges via en offentligt ansat støtteperson og ikke af dig selv personligt. Den slags gør faktisk en forskel. Hvis ikke du tror mig så snak med ældre der søger støtte i hjemmet og aldrig har haft det før. Der er dælme forskel på om f.eks. en tilknyttet demenskonsulent siger at fru Jensen ikke kan klare sig selv mere, eller om det er fru Jensen selv der ringer og siger det samme smiley

  • #22   6. maj 2018 Vi kan ingen hjælp få, for min mand kan det hele. Selvom han er førtidspensionist med både fysiske og psykiske diagnoser.

  • #23   6. maj 2018 Okay smiley Jeg ved så ikke om det er fordi det var virkeligt slemt (Skal siges det kun er bevilligt i et år), og/eller fordi der nu kommer et barn i hjemmet og overnatter hver 2. fredag, det kan måske også have noget at sige

  • #24   6. maj 2018 Jeg kan også huske, at den har været oppe før.

    Men derfor er det jo ikke sikkert, at historien ikke passer.
    Det kunne måske være, at TS har bragt historien igen, fordi hun er desperat over at der ikke er sket nogen ændringer hos forældrene, og at hun håber på nye råd.
    Hvis historien er rigtig, så er det virkelig sørgeligt, og så føler jeg med TS, det er ikke særligt sjovt at være medlem af sådan en familie.

    Jeg vælger så at tro på at historien er sandt, men synes nu godt, at Helpless kunne deltage og evt skrive at hun har haft emnet op før.


  • #26   6. maj 2018 Sjovt nok forværre historien sig lidt hver gang. Jeg har også set den i min indbakke nogle gange. smiley smiley

  • #28   6. maj 2018 Frk Jensen - det kan sagtens have noget at sige, at der kommer et barn i hjemmet. Derudover har det ofte også noget at sige, at man i forvejen har støtte i hjemmet - det GØR altså en forskel. F.eks. kunne jeg førhen også se, at når pædagogerne hjalp med at ssøge enkeltydelser, så blev de nærmest altid givet, mens folk på samme ydelse (KH) og ellers lignende situation meget ofte fik afslag på ydelser til samme ting. Nu er enkeltydelserne vist efterhånden skåret ind til benet, men det gælder mange områder - hvis man i forvejen får støtte af den ene eller anden art og denne støtte hjælper med t søge yderligere støtte, så er det ofte nemmere at få igennem, end hvis man "kommer ind fra gaden" og beder om selv minimal støtte.
    Og ja, man er også ofte bedre stillet ift. at få støtte, hvis man har børn i hjemmet.

    Men i TS's tilfælde lader det jo til, at forældrene heller ikke ligefrem selv gør noget ift. samarbejde, egen indsats osv. og så er det rigtigt svært - at hjælpe nogen der ikke vil hjælpes er bare ikke nemt.
    Men måske de ville være mere samarbejdende ift. hjælp den dag, der ikke længere bliver handlet, rengjort osv. for dem af børnene. Det er ikke til at vide, det kan jo gå begge veje.


  • #29   6. maj 2018 Problemet er bare, at snart er stedmor døende og har kræft, og snart er hun misbruger, og hun fejler alverdens ting. Sjovt nok lever hun stadig.

  • #31   6. maj 2018 Susanne - eller også er det ikke samme stedmor/familie. Det kunne jo være en mulighed smiley

    Jeg kunne såmænd i perioder havde skrevet lignende gradvist forværrede beretning om et psykisk belastet familiemedlem. Hvis ikke vedkommende selv kan se situationens alvor og/eller ikke ønsker den hjælp det offentlige kan tilbyde, ikke ønsker at samarbejde med familien om hjælp osv. så går det jo ligesom kun en vej... og så kan man også igen om et år skrive en måske endnu mere desperat beretning om, hvordan situationen så er nu... og igen om to år og tre år og hver gang bliver det jo bare et hak værre... Det betyder ikke, at man lyver, det er jo bare sådan det går.

    Jeg har ikke mødt denne historie herinde før og jeg skal da ikke udelukke, at den er pure opspind, men den er ikke unik, der er masser af disse skæbner og sågar værre endnu og de kan stå på i årevis.


  • #33   6. maj 2018 Ts er altid fra Østjylland, alderen er altid ca. den samme. Ts har problemer med både det ene og andet, naboer, svoger, forældre osv. Ts opretter det ene mere utrolige emne efter det andet fra en annonym profil. Ts kendertegnes ved, at vedkommende holder sig ude af sin egen tråd efter kort tid og dukker ikke op igen, før tråden er kørt langt omkring, sletter tråd og bruger, og opretter sig kort efter igen. Samme sang hver gang. Både her og på kattegalleri. Ts har født mindst 2 børn uden at have nogen i næste tråd.

    Uanset hvad er det meget trist. Er historierne sande, er stedmor genopstået og blevet misbruger. Er historierne ikke sande, så har ts et personligt problem.


    Ts har prøvet privat med mig flere gange, men da jeg holdt op med at tro på det skrevne holdt det op, og ts slettede mig som ven for en periode. Dette har ts gjort en del gange efterhånden - altså slettet mig som ven og ansøgt igen på FB. Jo jeg er seriøst bekymret for ts. Men ikke så meget for ts naboer, svoger, forældre, svigerforældre, kæreste osv. smiley


  • #35   6. maj 2018 Den kommer ikke til at stå længe. smiley

  • #37   6. maj 2018 Nogle mennesker har kun ynk og jammer at fortælle, og konkurrencen om opmærksomhed skærpes hele tiden. Forstår godt hvis nogle føler, at deres position trues smiley

  • #38   6. maj 2018 Jeg bliver da helt positiv opstemt af min egen situation, selvom den er træls.
    For det skrevne scenarie er så forfærdeligt, at jeg har det som blommen i et æg.

    Håber det bedste, men som barn - selv voksent barn, kan man intet gøre hvis ens forældre lever et liv, som man ikke er enig i. Ens forældre er voksne og bestemmer selv.

    Ville selv blive svært gal på mine børn, hvis de begyndte at blande sig i mit liv, når de engang er store. Mit liv - mit valg.


  • #39   6. maj 2018 Susanne har desværre ret . Man må håbe at personen bag disse tråde får noget hjælp, for den er helt gal smiley

    Da jeg læste denne tråd i går, måtte jeg op og lure på dato for hvornår denne tråd var oprettet, for alt hvad der stod havde jeg læst før, derfor troede jeg at det var en gammel tråd der var kommet liv i igen. Forbavset blev jeg da jeg så den var ganske ny-oprettet.

    Som Susanne siger, vil jeg heller ikke være bekymret for naboer, papmor, tante og onkler, men Ts selv, for det er der problemet er.


  • #41   6. maj 2018 Ts läser du med? Måske du kunne forklare os disse ting?

Kommentér på:
Hvad skal vi gøre?

Annonce