Sølvbryllups tale Sølvbryllups tale

Vildt meget OFF topic, men kunne godt bruge nogle uafhængige meninger om min tale til mine forældre, som i morgen fejre sølvbryllup.
Jeg er klar over at i hverken kender mig eller mine forældre, men derfor måtte talen da gerne være liiiidt sigende.
Talen er fra min bror og jeg, men kun jeg vil tale:

Kære mor, kære far.
I tirsdags for 25 år siden, sagde i ja til af leve sammen i medgang og modgang, til døden jer skiller. Det har helt sikkert været en dag med håb og glæde: glæden over at have fundet sin eneste ene, fundet den person man ønsker at tilbringe resten af sine dage med. Og håbet om at det nu også er den eneste ene man siger ja til.

I ser ud til at have valgt rigtigt, og det skal fejres.

Jacob og jeg er begge enige om, at vi ikke kunne have fået bedre forældre end jer. Vi har haft en opvækst de fleste kun kunne drømme sig til, en opvækst fyldt af kærlighed og støtte.
Meget har vi budt jer: alt for mange flytninger for mit vedkommende, medbragte madpakker for Jacobs vedkommende. Far du endte pludselig som fodboldtræner for Jacob og hans hold, og mor du fulgte troligt med mig til ridning hver uge (men nok mest pga kaffeklubben der opstod).

Uanset hvad, har i hjulpet os, støttet os og guidet os, som et godt forbillede ville gøre. Hvis jeg selv skal sige det, har i gjort det helt godt, og vi er endt ud i være nogle rimeligt fornuftige mennesker.

At fejre 25 års kærlighed for jer, giver håb og troen på kærligheden. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har krævet blod sved og tårer at nå her til, men i har vidst efterhånden fundet jeres pladser i ægteskabet: mor du knokler for at forberede maden, for at far kan tage æren fordi han har lagt det på grillen. Fanta er fars hund, lige indtil det regner, så er det mors hund. Mor du slipper tilgengæld for at slå græs: du kan simpelthen ikke gøre det lige nok.


I skal vide, at vi er utroligt glade for det liv i har givet os. Vi er glade for alle de oplevelser vi er blevet rigere, kærligheden og varmen, "interne jokes som kun vi forstå", jeg kunne nævne mange flere ting vi er glade for, men så er der altså ingen der kommer hjem i aften.

I søndags flygtede vi til grænsen, i ønskede at fejre jeres bryllups dag kun jer, og jeres børn. Vi har haft nogle fantastiske dage. Men slippe for hornmusik, det gør i altså ikke! (Hornorkester vil komme ind og spille som traditionen tro, dog ikke om morgenen, som afslutning vil orkesteret byde dem op til bryllups vals)