3.336 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 99 Svar

Svigerfamilie problemer Svigerfamilie problemer

Hej alle smiley

Jeg har brug for lidt råd/vejledning eller bare nogle der vil lytte lidt til mig smiley

Min kæreste og jeg har længe gået med drømmen om en hund. Vi har bare ikke haft muligheden, før for ca. Er halvt år siden, da det endeligt kunne blive til en realitet at få hund. Vi begyndte derfor at snakke mere seriøst om at få hund. På det tidspunkt snakkede min kæreste med hans mor om det og hun grinede bare og sagde at det var en dum idé.

Vi har nu fundet drømme hunden og har betalt depositum til hende. Min kæreste var derfor, i sidste uge, ovre for at fortælle den gode nyhed til hans forældre. Jeg var ikke selv med. Da min kæreste kommer hjem er han knust. Hans forældre var blevet meget vrede på ham og på mig. De havde fx. Sagt at det hele var min idé og min kæreste ikke selv havde lyst til at få hund og at jeg bare mente at min kæreste skulle indrette sig efter mine idéer og planer. De var derfor også overbevist om at ligeså snart vi havde fået hunden hjem, ville jeg smide mine p-piller og på den måde tvinge min kæreste til at få børn med mig. Jeg vil ikke have børn før om mindst 7år, hvilket de er udemærket klar over. Derefter vil vi alligevel gå fra hinanden fordi vores forhold åbenbart alligevel ikke vil holde...
De kaldte mig en egoistisk og sagde at mine forældre ikke havde opdraget mig ordentligt og at jeg ikke var taknemlig for hvad min svigerfamilie havde gjort for mig. Dette undrede mig meget, da jeg altid har været taknemlig når min svigerfamilie har hjulpet mig med noget.
Jeg lavede også et indlæg herinde hvor jeg forklarede at mine svigerforældre havde prøvet at bilde min kæreste ind at avleren på vores hvalp kunne kræve af man fik hvalpe på hvalpen når hun er 2-3år.

Min kæreste er nu blevet i tvivl om vi skal have hund alligevel efter han havde den snak med sine forældre.. han er rigtig bange for at skuffe dem, da hans storebror har skuffet hans forældre da han var i samme alder som min kæreste...

Jeg bliver rigtig ked af at min kæreste pludselig fortryder 'bare' fordi hans forældre ikke er glade for vores valg.
Og jeg er rigtig ked af de ting hans forældre har sagt om min familie og jeg. Jeg har altid haft et godt forhold til mine svigerforældre ind til nu, og har aldrig vidst at de synes disse ting om mig...
I morgen skal jeg til fødselsdag med svigerfamilien og jeg ved simpelthen ikke om jeg har lyst til at se dem i øjenene..

Min kæreste vil ikke have at jeg snakker med hans familie om disse ting.

Ja jeg synes bare jeg står i en rigtig lorte situation, nu hvor vi endelig kunne få drømmen opfyldt også kan vi måske ikke alligevel...

Er der nogen der har stået i nogenlunde samme situation som måske kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre? smiley


 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Empty a pond, remove the fishes and stones around it. 4.500 kr.
  • Brusearmatur 1.000 kr.
  • Montering af stikkontakter til hvidevarer 1.650 kr.
  • Rengøring, klipning, oprydning mv af lille gårdhave 1.780 kr.
  • Lagt fliser 1.500 kr.
  • Rør til Køkkenvask hænger ikke sammen 2.100 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Svigerfamilie problemer
  • #1   10. apr 2017 jeg kan ikke sige jeg har erfaring lige på det punkt.

    jeg kan kun sige til din kæreste - lad være med at leve dit liv efter hvad andre synes du skal/kan.
    du ender kun med at skuffe dig selv.

    sådan nogen mennesker som din kærestes forældre - vil hvis de får lov - altid står på bagben.

    hvis din kæreste også gerne vil have hund - så skal i sku da have den hund - fuck da med hvad andre mener.


  • #2   10. apr 2017 Jeg ville skide svigerfamilien et stykke.
    Din opgave nu må være at overbevise din kæreste om at I stadig skal have hund.
    Og nej, jeg mener ikke at man for alt i verden skal have hund, men det lyder ikke på mig som om det er en forhastet beslutning at I ønsker hund.
    Hvor gammel er din kæreste?
    Det er OK hvis ikke du vil svare, jeg tænke bare at han måske bør gøre det klart for sine forældre at han altså sagtens kan stå på egne ben og så måske sige til sig selv at det ikke er hans forældre der bestemmer det. Lad være med at forsøge at leve op til hvad alle andre mener, det kommer man alligevel ingen vegne med.
    Ja de kan sige at de mener det er en dårlig idé, men så er det ligesom også det.


  • #3   10. apr 2017 Tak for svar smiley vi er begge 20år og det er på ingen måde en forhastet beslutning smiley
    Kan ikke være mere enig med jer. Håber virkelig at min kæreste kan lære at sige fra over for sin forældre. Det bunder selvfølgelig i at han er så bange for at skuffe dem som hans storebror gjorde.
    Derfor håber jeg også at han igen siger ja til hunden, da det kan vise hans forældre at de altså ikke længere kan bestemme over ham..


  • #4   10. apr 2017 Jeg tænker lidt hvor meget din kæreste egentligt vil have hund, hvis der ikke skal mere til, før han fortryder -så måske der ER noget om snakken, når svigermekanikken mener det er din idé (og det er altså ikke fordi jeg tror du nødvendigvis har gjort noget galt -måske kæresten bare har sagt ja, fordi det lød hyggeligt, men uden at have tænkt det helt igennem?).
    Jeg tænker heller ikke at svigerforældrene nødvendigvis har haft onde hensigter med at sige det omkring hvalpe -det kan jo altså sagtens være noget de oprigtigt tror, man hører af og til om de mest horrible krav til hvalpekøbere, så at de tror det er normalt (eller i hvert fald ikke usædvanligt) kan altså være rigtigt nok.

    Og helt ærligt, så kan jeg godt forstå at de maner til besindighed -jeg kender dig ikke, så det er ikke kritik af hverken dig eller kæresten, i kan være de mest seriøse hvalpekøbere og have gjort jer meget grundige overvejelser. Men som forældre kan jeg da godt forstå, at man tænker at et så ungt par måske ikke nødvendigvis lige går og mangler en hund i tilværelsen -livet er ret omskifteligt i den alder med studie/uddannelse, bolig, økonomi osv. Og selvom der bestemt er unge der fint klarer dette og samtidig har hund, så er der altså rigtigt mange der ikke gør -så det KAN jo være de ganske enkelt er bekymrede for, om det er en god beslutning i er ved at tage.

    Igen, jeg kender ikke dig, din kæreste eller svigerforældrene, så det kan jo kun blive gætværk -men jeg synes du skal prøve at tage knapt så negative briller på og se om ikke de måske i virkeligheden bare er forældre, som er bekymrede for, at i/din kæreste er ved at gøre noget, i/han vil fortryde senere. Forældre bekymrer sig -det er deres job smiley


  • #5   10. apr 2017 Det er dig han skal leve sammen med, det er formodentlig dig han elsker .
    Og så finder han sig i at andre taler sådan om dig ?? smiley Uanset om det er forældre eller på anden måde familie, skal ingen af jer finde jer i at der bliver talt ned til jer på den måde.
    Han burde have bedt sine forældre om at undskylde, og så ellers sige til dem at hvorvidt I vil have hund eller ej, skal de slet ikke blande sig i.

    Jeg var blevet så vred hvis det var mine svigerforældre der havde sagt sådan om mig, at jeg slet ikke havde mødt op til den fødselsdag !


  • #6   10. apr 2017 Hvor gammel er han lige?

  • #7   10. apr 2017 Hmm.. Det er altid en rigtig ærgerlig situation at stå i, når man bliver uvenner med familien.
    Og uden at det overhoved skal lyde som om jeg er enig med dem, så bliver jeg alligevel nød til at stille spørgsmålet; Kunne der være en grund til de reagere som de gør? Nu ved jeg ikke hvor længe i har været sammen - eller hvordan jeres forhold er? Ej heller at forglemme jeres økonomi?

    Men tænker om der kunne være en grund til de reagere så meget? i så fald så kunne du jo eventuelt tage en snak med dem og høre hvad det er, som bekymre dem så meget? smiley

    Jeg håber det hele løser sig for jer og i får jeres drøm opfyldt! smiley


  • #8   10. apr 2017 Michelle - tak for svar smiley du har jo nok ret på flere punkter smiley
    Min kæreste og jeg har dog overvejet det meget grundigt og har haft mange samtaler og diskutioner om det at have hund smiley
    Selvfølgelig skal forældre bekymre sig, men jeg synes måske det er i overkanten at sige de ting om mig og min familie.
    Vi er selvfølgelig unge og mange ting kan forandre sig, men som det ser ud nu har vi det rigtig godt hvor vi er, og hvis alt går efter planen kan vi forhåbenligt fortsætte på denne måde minimum de næste 7-8år smiley vi kan selvfølgelig ikke vide om det går efter planen, men det kan man vel aldrig smiley


  • #9   10. apr 2017 Badetøffel - så vidt jeg har forstået har han også sagt dem imod, de havde bare været totalt ligeglade.. smiley

  • #10   10. apr 2017 Jeg har 4 voksne børn, og jeg ville dælme blive skuffet hvis ikke de fulgte deres ønsker og drømme.
    jeg ville blive skuffet, hvis de kun prøvede at behage os, og ikke udleve det de selv gerne vil.

    På hvilken måde har hans storebror skuffet forældrene ?


  • #11   10. apr 2017 Charlotte - sådan som jeg forstår det er de bekymret for om jeg kan finde på at tvinge min kæreste til at få børn med mig. Og at vi derefter går fra hinanden. De mener at hunden er første skridt, og andet skridt er børn. Sådan forklarede min kæreste det smiley

  • #12   10. apr 2017 Din kæreste bør virkelig trække en streg i sandet og fortælle dem at det er OK at bekymre sig, men at det er jeres eget valg og at det er gennemtænkt. Jeg kan slet ikke forstå at han stiler efter at leve op til det når de opfører sig sådan. Og ærligt talt, han kan ikke undgå at skuffe dem med et eller andet her i livet alligevel, så who cares?
    I samme ombæring burde han bede dem om at omtale dig ordentligt.



  • #13   10. apr 2017 Badetøffel - hans storebror havde ikke styr på sin økonomi i den alder (hvilket min kæreste virkelig har!), han giftede sig og fik et barn for derefter at blive skilt med konen lige efter det efter barnet var kommet til verden og har droppet ud af flere uddannelser smiley

  • #14   10. apr 2017 #11
    Det lyder også som en voldsom beskyldning!
    Tænker om der måske er sket noget i deres (eller jeres) liv som gør de tænker i de baner?

    Må man spørger hvor længe i har været sammen? smiley

    *Redigeret*
    Kan se svaret kom i svar 13 smiley


  • #15   10. apr 2017 Men skal din kæreste lide under det?

  • #16   10. apr 2017 Zenta - ville sådan ønske at han turde gøre det! Bare sige til hans forældre at han ikke længere er et barn og at han kan bestemme over sig selv og sit liv. Men det er bare som om at han ikke tør..

  • #17   10. apr 2017 Og ville det være så forfærdeligt hvis i fik børn?

    Min kærestes farmor spurgte mig da jeg var gravid om jeg ikke skulle have en abort..

    Grunden var at HUN syntes hun var for ung til at blive oldemor..

    Lyttede ikke til hende, og idag er hun en af dem der forkæler min datter mest


  • #18   10. apr 2017 Frk. Jensen jeg har det på samme måde. Jeg vil ikke have børn lige nu, men hvad nu hvis at VI ville? Hvad så? Så var der vel sådan det var? Men det mener de åbenbart er forfærdeligt..
    vi har været sammen i 3år og boet sammen i 1,5år smiley


  • #19   10. apr 2017 Charlotte - tænker det kommer fra det der skete med storebroderen smiley

  • #20   10. apr 2017 Forsøg du nu at overtale kæresten igen smiley Synd at hans forældre skal ødelægge det for jer. Bare fordi de kan.

  • #21   10. apr 2017 Det lyder til han ikke helt har kappet navlestrengen..

    Jeg ville blive tosset hvis min kæreste trav beslutninger om vores liv udfra hvad hans forældre sagde..

    Desuden så hvis jeg vil snakke med hans forældre om noget, så gør jeg det.. Det der med at der skal en budbringer indimellem dur bare ikke..


  • #22   10. apr 2017 Det er ærgerligt at hans fejl skal gå ud over jer !

    Jeg håber for jer at din kæreste lære at stå op for sig selv og vise sin familie at han godt kan selv!
    Og så håber jeg selvfølgelig for jer at i får jer den hund smiley


  • #23   10. apr 2017 Men hvis i får en hund, kan i jo lade den blive hjemme når i besøger hans forældre.. De behøver jo ikke havde noget med den at gøre.

  • #24   10. apr 2017 Frk. Jensen - helt enig. Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg skal reagere overfor ham, fordi det er tydeligt han ikke selv ved hvordan han skal reagere. Han er så ked af alt det her, og det er tydeligt at han ønsker selv bare at bestemme. Men samtidig virker der som at han er bange(??) for sine forældre og derfor ikke tør..

  • #25   10. apr 2017 Charlotte - tak, det håber jeg også! smiley

    Frk. Jensen - tænker heller ikke de vil give os lov til at tage hende med smiley
    Jeg husker tydeligt engang hvor min kærestes moster skulle på besøg, men hun var blevet nødt til at tage hunden med fordi der tordnede den dag, og hunden var ræd for tordenvejret. Min svigermor blev rasende over det...


  • #26   10. apr 2017 Han må jo blive nødt til at løsrive sig.. han er ikke hans bror..

    Fortæl ham at han ikke lever et liv, hvis han konstant bekymrer sig over hvad hans forældre siger


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 964
    #27   10. apr 2017 jeg vil ikke side og dømme din kæreste, eller vurdere om reagere dum og forkert. Men Realiteten er at ens forældres ord kan påvirke en ekstremt, om man vil det eller ej.

    I bliver nødt til at tale sammen, og enten finde ud af om drømmen om hund er din og kun din, eller om din kæreste ønsker det lige så meget, men bare er påvirket af sine forældres lidt anderledes reaktion end forventet. smiley


  • #28   10. apr 2017 AT - vi har talt meget om det der er sket smiley han siger at han stadig ønsker en hund, men han er blevet i tvivl efter det hans forældre har sagt. Han har nu sagt til mig at han ikke vil snakke mere om det lige nu, da han gerne vil tænke over det lidt i fred smiley

  • #29   10. apr 2017 Jeg har bedt ham om at tage det valg han føler er rigtigst og hvad der gør ham gladest. Men så siger han bare at det der gør ham gladest er at gøre alle glade. Og det mener han ikke at han kan og derfor er han ked af det...

  • #30   10. apr 2017 Men hvad med om han tænkte lidt på sig selv i stedet for?

  • #31   10. apr 2017 Zenta - ja det vil jeg ønske han ville smiley

  • #32   10. apr 2017 Det er virkelig op af bakke hvis ikke han selv virkelig VIL det smiley

  • #33   10. apr 2017 Meget.. nu ved jeg da slet ikke hvad jeg skal gøre..
    prøvede at forklare ham at det jo ikke nyttede noget hvis han bare ville gøre alle andre glade.. man bliver jo nødt til at huske sig selv. Men det kunne han vidst ikke helt forstå


  • #34   10. apr 2017 Jeg håber det lykkedes dig at overtale ham til at få hund som I havde aftalt. Virkelig ærgerligt hvis hans forældre skal have lov at ødelægge det for jer.

  • #36   10. apr 2017 Zenta - nemlig. Er også bange for hvad det kan udvikle sig til. Det næste kunne jo være et hus, en bil what ever de vil bestemme.. det vil bare ikke fungere..

  • #37   10. apr 2017 Enig, det er også min tanke. Så er det jo det samme næste gang I vil noget der ikke lige passer dem. Og han er altså 20. Hvad når han er 25, skal de så stadig bestemme over ham?

  • #38   10. apr 2017 Canmax - netop. Er jo blevet helt bekymret for vores parforhold. Og jeg har netop stillet mig selv spørgsmål om jeg kunne leve med det på denne måde. Samtidig er det jo skide svært for jeg vil jo så gerne min kæreste.

  • #39   10. apr 2017 Du må godt citere mig for det her - men han bør gro sig nogen nosser!


  • #40   10. apr 2017 Kys min.. - haha elsker dig for at sige det! Så behøver jeg ikke at sige det højt smiley

  • #42   10. apr 2017 Hold da op for nogle svigerforældre, hvad bilder de sig ind at sidde der og snakke grimt om dig og din familie og spå ud i fremtiden som om de ved alt. De må være smadder ubehageligt for dig, og jeg kan godt forstå hvis du ikke gider med til den fødselsdag, det havde jeg hvert fald ikke gjort.

    Jeg håber din kæreste får tænkt over hvad det er HAN gerne vil, og at det hele løser sig for jer! smiley


  • #43   10. apr 2017 Der er mange ting i den sag på en gang. Kan godt forstå, at du er frustreret.

    Det hører med til at blive voksen at skuffe andre og træffe beslutninger for sig selv, med en erkendelse af de konsekvenser det måtte medføre. Det har din kæreste svært ved og det er helt naturligt. Men spørgsmålet i den sammenhæng er så, om han oprindeligt sagde ja for ikke at skuffe dig. Det er ikke engang sikkert, han selv ved det.

    Dine svigerforældres reaktion virker som noget andet end almindelig bekymring. Jeg tolker blot udfra hvad du beskriver, så tag det for hvad det er, et gæt. At deres indledende reaktion er at grine, kunne tyde på, at de finder det "absurd" i en eller anden grad. Hvis det var en almindelig "er det nu en god ide?" bekymring, så tror jeg ikke, man ville grine af det... Så min tanke er, at de måske har hjulpet jer tidligere i en svær situation - og at de derfor ser for sig, at I nu gør livet sværere for jer selv (igen?) i deres øjne.

    Dette er ikke ment som en tolkning af jer - men som en tolkning af, hvordan de opfatter jer som par.

    Samtidig vil jeg sige, at de næste 10 år af jeres liv (forhåbentlig) bliver de mest omskiftelige. Fordi I udvikler jer, lærer jer selv bedre at kende, bliver mere opmærksomme på, hvad I vil med jeres liv, sammen og/eller hver for sig. Ny uddannelse, nyt job, nye fritidsinteresser...

    Dermed ikke sagt, at en hund vil være en klods om benet, det kan sikkert sagtens fungere. Men I kommer til at opleve mange forandringer, både med jer selv, hinanden og i livsstil. Og det er svært at forudsige, hvordan det vil udspille sig.

    Det ved dine svigerforældre godt. Og min tanke vender derfor tilbage til spørgsmålet om, hvor meget de har hjulpet dig/jer tidligere. Er de almindeligt forældre-bekymrede, eller er de bekymrede for, i hvor høj grad jeres beslutning kommer til at påvirke dem de næste 7-14 år?


  • #44   10. apr 2017 Anja - ja synes det er meget ubehageligt efter de har sagt de ting. Især fordi jeg aldrig har følt at de har haft det sådan med mig. Har altid følt at vi har haft det rigtig godt sammen.

    Malene - ja der er rigtig mange ting i den her sag. Det eneste 'store' ting de har hjulpet med er, at de har hjulpet mig en del, da jeg flyttede hjemmefra (alene i første omgang). Jeg flyttede meget langt væk fra min egen familie og kunne derfor ikke besøge dem så tit og omvendt. Derfor gav mine svigerforældre mig lov til at bo ved dem i perioder, hvis jeg fx havde ferie eller læseferie så jeg ikke skulle sidde alene i min lejlighed. Dengang boede min kæreste stadig hjemme hos dem smiley


  • #45   10. apr 2017 Faktum er bare, at for nogle vejer forældres meninger rigtig rigtig rigtig meget, specielt når det er de negative ting.
    Jeg har snakket med min mor om ønsket om at jeg gerne vil have hund når jeg flytter i lejlighed for at have noget selskab når jeg ikke er ude ved mine heste.
    Min far vil absolut ikke have at jeg skal have hund i en lejlighed - dette er pga. min søster, som det første da hun flyttede hjemmefra, købte en labradorhvalp. Hun havde simpelthen den opfattelse af at hun skulle vise far at haha han bestemmer ikke længere, så jeg kan købe hund! Hun står idag 4-5 år efter med en labrador som er møg-uopdraget og som man ikke kan stole på. Dette betyder at hans holdning er farvet af hendes hund og opdragelsen af den, og så mener han ikke at det er noget jeg kan håndtere.

    Samtidig snakker min far om at jeg da SLET ikke skal have mine to heste med når jeg skal flytte hjemmefra og på uddannelse - for det mener han ikke jeg har råd til, selvom jeg har lavet budget. i hans optik skal de blive stående herhjemme, 2½ time fra min ønskede uddannelse, i 5 år.

    Hvor har jeg lagt tudbrølende over hans ord mange gange, fordi at det eneste jeg ønsker er at gøre dem glade, men samtidig selv være glade. Spørger du min far, så skal jeg SLET ikke have dyr i de 5 år jeg skal være på uddannelse - og det er bare noget der gør ondt - fordi at det kommer fra min far.

    Jeg kan GODT forstå at din kæreste bliver ramt af sin families ord. Men samtidig så skal han sætte sig ned og forklare hvordan tingene hænger sammen. De bestemmer IKKE. og det skal han fortælle dem! Og ja, han må gro nogle nosser, for helt ærligt, hvis de skal være sådan der ved hver af jeres beslutninger så bliver det da noget tungt.


  • #46   10. apr 2017 Hope - tak for svar smiley jeg har også selv hest og har haft samme diskussion med min mor. Nu er min bare glad for at jeg har min hest efter hun har set at det helt fint kunne hænge sammen for mig smiley

  • #47   10. apr 2017 Min mor støtter mig i alt hvad jeg vil. Det var faktisk hende der åbnede op for drømmen for hund i lejlighed - og hun støtter mig også meget med at jeg skal ud til en avler og hilse på en race her i påsken, og nok skrives på venteliste. smiley
    Min far derimod virker til at hade alt hvad der har med det at gøre. Da jeg så forsøgte at forklare ham at jeg da ikke kan lade hestene stå derhjemme i 5 år, så kunne jeg ligeså godt sælge dem ("Jamen det kan da også være at det er det du skal gøre.")... Og det er sådan set ham og min mor der har brugt over 15.000 kr for at købe de to heste til mig da jeg var 16... smiley

    Jeg har simpelthen valgt at lade den diskussion ligge nu, og tage den igen når jeg står og skal flytte, for der er alligevel over 1½ år til.

    I jeres situation, synes jeg godt nok det er tåbeligt det din svigermekanik har gang i. I virker til at have tænkt over det med hund, og jeg synes da helt sikkert at det er noget i skal gøre, nu hvor i har fundet hunden. Lad dem ikke stoppe jer. Prøv og snak med din kæreste igen, jeg håber sådan i finder en løsning!


  • #48   10. apr 2017 Hope - synes det lyder som en god idé at lade diskussion med din far ligge lidt smiley man kan heller ikke 'bare' sælge sin hest. Det er utrolig hårdt..

    Tak, jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at vi får hende hjem smiley


  • #49   10. apr 2017 Mine forældre var slet ikke begejstrede, da jeg fortalte, at vi skulle have hund. De synes det var alt for tidligt (vi var 24 og 25), at vi ikke ville kunne nyde livet som studerende nok og at det var en kæmpe udgift, og de havde jo faktisk ret i deres bekymring. Men jeg er studerende på en anden måde end dem. Jeg vil hellere gå morgentur i skoven lørdag morgen end drikke mig i hegnet fredag nat smiley . De syntes virkelig, at det var dumt. Så jeg stoppede med at tale med dem om det. Jeg blev meget ramt af deres negativitet, men beslutningen var taget, så ville ikke lade dem tage glæden fra mig. Men nu er de virkelig kommet efter det. Lige så snart Atlas var kommet hjem, så har de ikke nævnt mere om det. Der var der jo ikke rigtig nogen vej ud af det igen. Og nu har vi lige fået en invitation til min fars 60-års fødselsdag, og der stod Atlas også nævnt, så de er virkelig kommet efter det. Min mor bemærkede også, at Atlas virkelig gav mig meget glæde i hverdagen. Så selvom de er imod det nu, kan de sagtens vende, når først hunden er en del af jeres liv.

    Mine forældre var dog aldrig så grove, som det lyder til, at dine svigerforældre har været. Mine forældre kan også rigtig godt lide hunde, hvilket jeg ikke rigtig får indtrykket af, at dine svigerforældre kan?
    Men det er jo naturligt for forældre at være bekymret, og har de oplevet det en gang med din kærestes storebror, er de nok ekstra bekymrede. Måske skal du ikke en gang tage anklagerne imod dig alt for personlige. De er sikkert mere møntet imod storebrorens ekskone, selvom det stadigvæk er unfair, at det går ud over dig.

    Hvis I gerne vil prøve at overbevise svigerforældrene om at det er en god ide, så ville jeg lave en udførlig plan for jeres hund og vise dem den. Hvor får i pengene til at betale den?, hvad skal der ske med den, hvis i slår op?, hvordan ser et månedligt budget ud til hunden?, hvem skal passe den ved ferier (måske de frygter, at de hænger på den, når nu du bor langt fra din familie), osv. smiley


  • #50   10. apr 2017 Nej det kan man nemlig bare ikke. Og hvis jeg skal lade dem stå herhjemme i 5 år, ja hvor meget hest er der så at "få med sig" når man er færdiguddannet? Såeh..
    Må jeg spørge hvilken hund i har kig på? smiley


  • #51   10. apr 2017 Det er også en stor ting for mange mennesker at åbne deres hjem for en voksen i længere perioder (en uge ad gangen kan føles som lang tid for nogen).

    Det er vinklen på det, som jeg reagerer lidt på. Netop det, at det er en hjælp til dig, så du ikke skulle være alene...

    Det her kommer måske til at lyde som en kritik. Det er ikke ment sådan. Jeg tænker, at vi er alle forskellige og har forskellige behov. Men det kunne give en forklaring på svigerfamiliens hårde (alt for hårde) udmelding. Selvom de (måske) har (delvis) ret, så kan de jo stadig godt være nogle idioter samtidig.

    Det er jo meget forskelligt hvordan folk reagerer på at flytte hjemmefra. Som udgangspunkt burde man finde en løsning på ensomheden uden at skulle bo hos svigerfamilien. Men der kan være mange grunde til at de løsninger ikke blev fundet. Måske var det for dig bare hyggeligt at kunne komme forbi - mens dine svigerforældre så det som en stor tjeneste, fordi de så problemet som større.

    Når alting koges ned, så er der det tilbage, som der tit er i konflikter mellem voksne i en familie; at de går over grænsen for, hvad de kan tillade sig, fordi de er blevet trukket over grænsen før.

    Forældre hjælper deres børn i et vis omfang. Men jo mere de føler (behøver kun at være i deres eget hovede) de er nødt til at hjælpe over egne grænser, desto mere vil de være tilbøjelige til at kræve ind igen i form af indflydelse.

    Det er en skæv magtbalance, som alle nyder godt af, indtil det begrænser, hvad man brænder for.


  • #52   10. apr 2017 Amalie - tak for svar smiley det er da dejligt at dine forældrene tøede op til sidst! Det håber jeg også at mine svigerforældre vil. Mine svigerforældre har ingen uddannelse, så de kender ikke rigtig til det at være studerende udover hvad de hører smiley
    Min kæreste og jeg er heller ikke de vilde fest aber. Det sker af og til vi gerne vil til en fest, men det er yderst sjælendt vi drikker os i hegnet smiley

    Min kæreste har faktisk allerede fortalt dem om vores planer, budget osv. de troede vist bare ikke helt på det smiley


  • #53   10. apr 2017 Hope - nemlig, det giver jeg dig helt ret i. Hvis man lader sin hest stå næsten helt stille i 5år kommer der da noget af et genoptrænings arbejde, den dag man skal igang igen!

    Det er en sød lille Lhasa apso tæve smiley


  • #54   10. apr 2017 Malene - de inviterede mig altid, jeg kom aldrig uanmeldt eller noget smiley
    Men det kan da godt være de så det som en kæmpe ting, det har jeg bare aldrig fået fornemmelsen af smiley men tak for beskeden det gav en anden vinkel på det helt sikkert smiley


  • #56   10. apr 2017 Birgitta - ja vi bor sammen smiley
    Hahaha!! Elsker din kommentar om at gifte sig! Så vil de godt nok tabe kæben :'D


  • #60   10. apr 2017 Lens - netop også de overvejelser jeg går med.. men det er bare så ufatteligt svært bare at have tanken, for jeg elsker ham jo rigtig højt.. elsker bare ikke så meget at hans forældre vil bestemme..

  • #61   10. apr 2017 Isabelle - tak for din kommentar smiley jeg er enig med dig smiley

  • #62   10. apr 2017 Jeg vil indskyde, at jeg aldrig har lyttet til andres anbefalinger. Og det er de bedste beslutninger, jeg har truffet! Som mor til to (12 og 14 år), med egen virksomhed, 11 kæledyr - dog kun en hund. Der har været masser af "er det nu en god ide" bekymringer. smiley

    Så hvis I er klar på at løse evt. Problemer med jeres hund helt uden hjælp fra svigerfamilien, så kommer de jo til at ændre mening med tiden.

    Da min ældste var 3 uger gammel, sagde min svigermor, i et ømt øjeblik nytårsaften: "jeg havde jo egentlig aldrig ment, at du var passende for min søn. Men.... men det må man jo bare acceptere." Og så gik hun i seng. smiley

    Men 6 år senere var hun klar til at adoptere mig, da hendes søn og jeg gik fra hinanden. smiley forhold forandrer sig. Intet er statisk. smiley


  • #63   10. apr 2017 Din kæreste skal også huske at han alligevel ikke kan gøre sine forældre glade. Det er jo bare lige indtil næste gang der er noget de ikke er enige i.

  • #67   10. apr 2017 Det lyder jo til at det kan - med lidt tid - komme til at gå fint med svigerfamilien igen smiley
    Men som du også siger Lens - så jeg er jeg bange for at svigermor vil bestemme over nogle andre ting i vores liv - som fx børn, hvis ikke min kæreste lærer at sige fra..


  • #68   10. apr 2017 Lens - jeg er nok egentligt på samme måde xD jeg lytter også hellere til mit eget hjerte end hvad alle mulige andre mener. Jeg har det dog fint med at søge råd og vejledning, men det er også noget andet smiley nok også derfor jeg har det lidt svært med at sætte mig ind i min kærestes tankegang smiley

  • #69   10. apr 2017 Præcis, Lens!
    Man kan hurtigt komme til at leve sit liv udfra, hvad andre er bange for at gøre med deres.

    Nu du nævner din mand. Jeg har faktisk lyttet til en anbefaling. smiley
    Mine børns far forsøgte for to år siden af lege kirsten giftekniv med en ven han havde og mig. Men hverken vennen eller jeg gad lytte. Så prøvede han igen sidste sommer. Og blot for at please ham begyndte vennen og jeg så at skrive sammen. Og vi har været kærester lige siden.

    Så nogle gange vil jeg åbenbart gerne lytte. ...jeg er så forvirret smiley


  • #71   10. apr 2017 Ej, jeg synes det er lidt groft at kalde hende svigermor fra helvede, når det faktisk lyder til på TS, at de, indtil nu, er kommet fint ud af det med hinanden, og at der HAR været hjælp og støtte fra den kant.

    Ingen tvivl om, at det er nogen ganske upassende ting, der er blevet sagt (hvis det altså ER sådan det er blevet sagt -vi ved vel alle sammen, hvordan en historie ændrer sig, når den går fra mund til mund, også selvom hvert "mellemled" har forsøgt at gengive ærligt og korrekt). Og det ville også klæde kæresten af mande sig lidt op overfor de gamle.
    Men jeg synes altså mest af alt det lyder som bekymrede forældre, der ovenikøbet allerede en gang har oplevet at tingene ikke gik som håber for deres barn. Det giver dem naturligvis ikke ret til hvad som helst -men man kunne jo prøve at møde dem halvvejs, ved ikke straks at tænke det værste om dem og deres intentioner.

    Og så synes jeg måske også det er lidt hmm... ja jeg ved sgutte helt -"så skal kæresten overtales igen" eller "i har jo besluttet jer, så hent nu bare den hvalp" ville jeg være lidt bekymret ved.
    Hvis ikke der skulle mere til, før kæresten er voldsomt(?) i tvivl om, om han vil have hvalpen, så er jeg faktisk ikke sikker på jeg ville have lyst til at sælge min hvalp til ham. Begge parter skal dælme være sikre på, at det er det de vil, og et enkelt "det var da en dum idé" fra et familiemedlem skulle helst ikke føre til fortrydelse allerede inden kræet er anskaffet -så heller vente med hund, til han er sikker... Eller anskaffe den selv -så er den din og dit ansvar, men bor man sammen, kan han jo stadig være en del af det, hvis han vil. Den løsning ville jeg i øvrigt selv vælge til hver tid, just in case. Har set lidt for mange slagsmål om hunden, når par er gået fra hinanden smiley


  • #72   10. apr 2017 Mikes mor - ja det er rigtig synd for ham. Han er så ked af det... ja det er jeg

  • #73   10. apr 2017 Det simpelthen det værste når man har rod med svigerfamilien. Jeg har været der og jeg siger til dig se det som en advarselslampe hvis ikke din kæreste bliver voksen og indser han skal leve sit eget liv som HAN vil.

    Det er simpelthen så udmattende og trættende ikke at kunne med sin svigerfamilie. Mit forhold gik i stykker af det.

    Det mest triste er nok du kan ikke tvinge ham til at indse han ikke altid kan gøre sine forældre glade. De vil synes noget er dumt ind i mellem og lign men derfra og til at tale om dig og din familie på den måde. Der er langt.

    Jeg ville tage en snak med ham om det og nok os lidt fremtiden ud fra hvad de har sagt. Også tage dine valg derefter.

    Som en sagde i værste fald skal du gide at leve et liv hvor dine svigerforældre bestemmer over jer også.

    Jeg håber dog din kæreste tager sig sammen.

    Jeg er ked af alle ikke har de svigerforældre, jeg har nu.


  • #74   10. apr 2017 Anya - jeg håber af hele mit hjerte at vi fonder ud af det, og at han finder ud af det. Jeg troede virkelig også at jeg havde et par dejlige svigerforældre indtil i sidste uge smiley

  • #75   10. apr 2017 Min første tanke er flyyyyyygt.
    (Og nej selvfølgelig er det ikke så simpelt)
    Men hvis din svigerfamilie blander sig så meget nu og din kæreste ikke har din ryg og ikke siger fra overfor dem nu, så er det vand ved siden af hvordan det vil blive når I får børn.


  • #76   10. apr 2017 jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvad du skriver.
    da min kæreste og jeg flyttede sammen i hus, havde vi snakket om at vi på et tidspunkt gerne ville have hund, da han er vokset op med hund og jeg har angst for at være alene hjemme. Dog ville vi gerne bruge den første år, på at være sikker på at økonomi og tid var til det. Mkn kæreste er kok og har arbejder derfor en del om aftenn. Min svigerfars kommentar til det hele var: at vi kunne da bare få et alarmsystem op, som ville ringe ham, min svoger og kæreste op, hvis der nu skete noget - mens jeg var alene hjemme. Hvilket jeg på ingen måde var fan af, da det absolut ikke ville hjælpe på min angst. Så der vi havde fundet nogle steder, vi ville besøge, valgte vi ikke at sige noget før vi havde besluttet os - og sat dato på hvornår vi fik hunden hjem. Var min svigerfar fan af vores beslutning? nej, men det var vores valg. Idag holder han meget af vores hund, og har accepteret vores valg.

    Min kæreste købte en bil for år tilbage, som skulle bruges til at fragte frem og tilbage på arbejde. efter vi har fået hund er bilen simpelthen blevet for lille, og vi har længe snakket sammen, ham og jeg, om at vi ville have en større bil gerne en stationcar, da hunden så ville kunne komme om i bagagerummet, og der er plads til kommende børn. Vi har brugt to måneder på at prøve biler og finde den rigtige. Vi har været i banken og snakke med vores rådgiver om det hele, da vi så endelig fandt vores drømme bil, og vi ville gerne have den fra ny.
    Da handlen så er på plads og vi har bestilt bilen, fortæller min kæreste så at vi har været ude og kigge på ny bil. Hans far spørger så om den skal være ny eller brugt, hvortil min kæreste svare ny. Svigerfar synes det er en rigtig dårlig ide, fordi at bilen mister en del værdi lige så snart vi kører fra forhandleren, og vi skulle jo også have nyt badeværelse på et tidspunkt osv. Og så kunne vi jo bruge halvdelen af pengene på en brugt bil og resten på badeværelset. Han kommer så åbenbart vred hjem til svigermor, om hvad fanden vi bilder os ind at kigge på bil uden han var indblandet, og svigermors kommentar til det hele var, at vi er voksne mennesker, vi er flyttet hjemmefra, og vi kan godt tage beslutninger uden han skal blandes ind i det hele. Vi vælger så et par dage senere og fortælle at vi faktisk har valgt en bil og den er bestilt. Dagen efter ringer han til min kæreste og spørger indtil den nuværende bil, vi har nu. Kæresten fortæller den er solgt til forhandler, som i de tager den i bytte for noget af prisen, det ender så med at hans far vil købe bilen og så får vi penge. Da min kæreste fortæller det, bliver jeg vred og irriteret og forstår ikke hvorfor hans far hele tiden skal have hans vilje, svigerfar er ikke vant til at modstand. Men i det mindste har min kæreste fortalt svigerfar at vi har købt en ny bil, fordi det var vores behov, banken har godkendt og så skal der ikke snakkes mere om det.

    Snak med din kæreste, sig han skal føle hans mavefornemmelse, og ikke hvad hans forældre siger han skal gøre og at det er dig, som påvirker hans handlinger. Man kan aldrig gøre alle glade på en gang og sådan er det - og ja man kan have sine konflikter med forældre og sådan er det. Han bliver nødtil at vise han er voksen og kan godt tage beslutninger, selvom hans forældre ikke er fan af det. forældre kan rådgive og vejlede, men ikke kommandere når man først er flyttet hjemmefra. Sådan er min holdning; for så har man da slet ikke følelsen af at man er flyttet hjemmefra.


  • #77   10. apr 2017 Kunne I ikke starte med at få den hund på din profil hjem til jer og bo?
    Nu antager jeg self bare at den bor hos dine forældre pt, men der står på hundens beskrivelse, at den er din.
    Det kunne jo være et kompromis på flere punkter:
    -Ikke en hund I køber/anskaffer jer, men din egen hund I tager til jer, nu hvor I har muligheden for at have hund.
    -En voksen hund, som kan give din kæreste en fornemmelse af hvad det er at have hund. (Jeg er enig i Reikis første indlæg ang hans hurtigt opståede tvivl)


    Derudover, så nej, jeg ville skippe familiesammenkomsten imorgen. Det er ikke iorden at tale om folk på den måde, især ikke når de ikke er der til at forsvare sig. Fortæl dem, at når I har talt ud om tingene, vil du selvfølgelig gerne komme sammen med dem igen. smiley


  • #78   10. apr 2017 Michelle: Det kunne også tænkes at kærestens navlesnor til hans forældre er SÅ stærk, at selvom der er noget han virkelig gerne vil, så tør/vil han pludselig ikke hvis forældrene er imod det. Sådanne mænd ( og kvinder) findes der altså også, jeg havde sådan en eks kæreste, det var simpelthen et helvede at han altid lige skulle ringe til sine forældre og høre dem ad, vi kunne aldrig bare træffe et eller andet valg uden de skulle ind over. Det eneste der hjælper på den type personer, er hvis de beslutter sig for at kappe den navlesnor, ellers vil de fortsætte med at være sådan resten af livet.

    Selvom forholdet indtil nu har været godt, så er de svigerforældre dælme gået langt over stregen med det de har sagt, det er bare på ingen måder okay.

    Jeg er lykkelig for mine svigerforældre det kan godt være de kan være en pain in the ass ind imellem ( det er jeg sikkert også ind imellem i deres øjne smiley ) , men for det meste er de simpelthen fantastiske. Og så er jeg dælme også lykkelig for at have forældre der ikke blander sig i mit liv og beslutninger, men støtter mig og mine valg.


  • #79   10. apr 2017 A-S - vi kan desværre ikke tage hende med hjem til os. Hun vil aldrig kunne komme til at fungere i en lejlighed, selvom der kunne være rigtig dejligt smiley

  • #80   10. apr 2017 Rikke -men uanset hvorfor han er i tvivl, om det skyldes forældrene eller om han reelt bare ikke var SÅ opsat på det, så er han jo i tvivl. Hvad nu hvis svigermor om et år når kræet er teenager og til tider lidt træs (og det bliver de jo -også selvom vi holder af dem smiley ) siger til ham, at hun da synes han skal gå af med den, at den må have en brist eller what ever?
    Man skal ikke få hund, medmindre man er sikker -det synes jeg altså ikke kæresten lyder til at være... uanset hvad grunden så er.


  • #81   10. apr 2017 Kæresten må jo være sikker eftersom der er betalt depositum på hvalpen?
    Det er jo hans forældre der gør ham usikker.


  • #83   10. apr 2017 Zenta -ja... ellers også vil han bare gerne gøre TS glad, for han ved jo hun gerne vil have hund, og han er åbenbart ikke så god til at sige hvad han SELV gerne vil. Eller måske har han ikke overvejet det så grundigt som TS, og bare tænkt at det ville være hyggeligt og "det går nok".
    Igen: Hvor sikker er man, hvis der kun skal lidt snak fra de gamle til, før man rent faktisk er nødt til at tage tid til at genoverveje om man overhovedet vil have hund?
    Helt sikkert er det da forældrenes udtalelser der har påvirket -men ville det få en til at skifte mening, hvis man vitterligt VAR så sikker på, det var det man ville?


  • #84   10. apr 2017 Mikes mor - tak smiley

  • #85   10. apr 2017 Nogle personer er nemme at påvirke, selv når de ellers er sikre. Sådan er kæresten åbenbart.

  • #86   10. apr 2017 Hvor lyder de som ubehagelige forældre, som har gjort SÅ meget ud af, at ældstesønnen FORMASTEDE sig til at gifte sig og få et barn (oh skræk oh ve) og så ikke blive sammen med kvinden, at lillebror nu lever i frygt for at skuffe. Stakkels storebror at skulle gå rundt og være en skuffelse i familien. Og stakkels lillebror at skulle høre på grimme ting om sin kæreste og få brugt dårlig samvittighed som et våben.

  • #90   10. apr 2017 Det lyder godt nok ikke som en rar situation. Jeg ville ikke kunne være i sådan et forhold. Jeg ved at min kæreste altid har min ryg uanset hvad, og modsat. Min mor synes ikke ret godt om min kæreste - faktisk synes hun ikke om nogle af sine svigerbørn. Men hun VED at hun ikke skal tale nedsættende om min kæreste i mit nærvær - hun er blevet sat noget så meget på plads før.

    Din kæreste må finde ud af hvad HAN vil, og så må han sgu stå op for sig selv, sig eget liv og JERES fælles liv og beslutninger. Andet er ikke fair overfor jeres parforhold - det er kun ødelæggende. smiley


  • #91   10. apr 2017 Mille - jeg er helt enig smiley som han fortæller prøvede han at modsige hans forældre, men der var stort set umuligt smiley

  • #92   10. apr 2017 Så må han gå. Det gør jeg når min mor ikke lytter - for det sker stadig. Jeg kører hjem, for jeg kan og vil ikke spilde min tid og kræfter på noget så destruktivt.

  • #93   10. apr 2017 Når folk ikke gider lytte og respektere man siger stop, og står ved ens valg. Så er det bare at sige " Sådan er det, det er MIT valg", og fortsætter de så går man sin vej.

    Livet er simpelthen for kort til at leve efter andres meninger og holdninger.


  • #94   10. apr 2017 Jeg er helt enig med Rikke. Jeg synes lidt at forklaringen om at han 'prøvede' at modsige sine forældre er lidt. Ja. Let købt. Men det kan også godt være at det bare er mig der er lidt hård i kanten - men jeg er nok også blevet trådt lige vel rigeligt på, også af min mor.

    Jeg håber I finder ud af det TS, og jeg håber for alt i verden at din kæreste vil finde ud af at være ærlig over for sig selv, og finde ud af om han måske ER i tvivl om hund nu siden han lader sig påvirke så let. Jeg ved i hvert fald fra min mor at jeg ikke skal lufte den mindste smule tvivl omkring en beslutning min kæreste og jeg har truffet før hun griber muligheden og går i selvsving over det.


  • #95   10. apr 2017 Mille - tak jeg håber også at vi finder ud af det og især min kæreste finder ud af hvad han vil smiley

  • #96   10. apr 2017 Jeg har ikke lige erfaring på det punkt, vi har 2 hunde, 1 skildpadde og 1 killing.

    katten var ikke rigtig planlagt eftersom den blev fundet af en bekendt udenfor(alt for ung til at være ude i kulden og ingen ejer meldte sig), vi passede hende i 1 dag og så blev hun afleveret på et kattehjem.
    Min kæreste kunne dog fornemme at jeg var blevet meget forelsket efter at have haft hende her, vi snakkede frem og tilbage om det de næste dage, beslutningen om at adoptere hende hjem "igen" blev taget.
    Da min far fik det afvide gjorde han alt hvad han kunne for at ændre det, han mente simpelthen ikke at vi skulle anskaffe os en kat, det ville være så uansvarligt osv.
    Han vidste godt at jeg ikke ville ændre mening, så han prøvede at overtale min kæreste til at sige nej og alt muligt.
    Min kæreste vidste hvor meget det ville betyde for mig at få hende hjem, så han stod ved sin beslutning og det gjorde jeg også.
    Nu når vi har katten er der ingenting.

    Jeg synes i skal stå ved jeres beslutning, det kunne lyde som om at din svigermor bare ikke kan lide hunde.
    I er jo voksne og bor i jeres egen lejlighed, det kan være at hun indser at hun tog fejl efterfølgende.
    Hvis han virkelig ønsker hunden, så tror jeg ikke han bakker ud af det, han skal måske bare have lov til at tænke lidt over det. smiley


  • #99   11. apr 2017 Jeg er egentlig nysgerrig på én ting
    Du siger at din kæreste ønsker at alle skal være glade - godt så.

    Hvad sagde han til sine forældre, da de fyrede den svada af? Kiggede han ned i gulvet, eller mandede han sig op og forsvarede sin kæreste?
    Jeg tænker at det sidste måske ikke er så sandsynligt, og her ville jeg godt nok være SKUFFET!



  • #100   11. apr 2017 For mig lyder det til at når 'alle skal være glade' så er nogen mere 'alle' end andre.

    Han er voksen. Det er på tide han gror sig nogen nosser og står ved hvad han mener og synes, og så må 'alle' selv ligge og rode med hvordan de har det med det.
    Det er uhyre usexet med en morsdreng - just saying


  • #101   11. apr 2017 Lens - jeg ville også gerne have hunden i mit navn, men min kæreste og jeg kom frem til at hun skulle være i hans navn, da jeg i forvejen har vores kat i mit navn. Det skal dog så være sådan at hvis nu vi gik fra hinanden ville han få katten og jeg hunden. Så det vil blot være på papiret hunden er hans smiley - men det behøver hans forældre vel ikke ag vide smiley
    Kys min - jeg ved ikke hvad han gjorde. Han sagde at han prøvede at modsige dem, men han ikke rigtig kunne komme til det. Men ja er ellers enig med dig.

    Jeg har besluttet at tage med til fødselsdagen i dag. Hans mor kommer og henter os om 45min. Er faktisk helt nervøs..


  • #103   11. apr 2017 Jeg har stået i en lignende situation, dog ikke helt så voldsomt.

    Jeg flyttede sammen med min kæreste officielt, 3 mdr. før jeg blev 18, og 2 mdr. før jeg blev 18, købte vi en hund. Han var 21.

    Mine og hans forældre sahde det var en dårlig idé - man kan ikke have hund i lejlighed, vi var ikke klar, det er et stort arbejde, det koster mange penge osv.

    Nu er jeg bare sådan en person, som ikke kan gøre noget halvt, og jeg er iøvrigt også møg stædig, så vi købte en hund, da den rette dukkede op.. det var egentlig meningen, det skulle være efter jeg blev 18, men den rette hund dukkede op inden da smiley

    Nu står vi og snakker om hund nr. 2, og de samme ting kommer lidt på banen smiley

    Jeg ved dog, at vi kan klare det. Vi står med en super dygtig og velopdragen brugsschæfer, som trives rigtig godt hos os.

    Da hunden først var købt og fungerede, ændrede attituden sig en del - meeen der er stadig en snært af, at de var uenige i beslutningen.. men uanset hvad, holder mine forældre meget af vores hund nu, vil altid gerne hjælpe, og er meget imponeret over vores træning.

    Jeg er sikker på, at det også bliver sådan med næste hund - selvom det ikke er sjovt at gå sine forældre imod, så er det nogle gange nødvendigt, hvis man virkelig brænder for det... Og jeg brænder for min hundetræning smiley


  • #104   11. apr 2017 Jeg tænker at hvis svigerfamilien begynder at vil snakke hund, må min kæreste snakke vores sag. Jeg skal selvfølgelig nok være der og og støtte ham og evt. Tilføje nogle ting. Jeg vil bare ikke selv gå ind i det, for jeg ved jeg bliver sur, vred og ked af det og jeg gider ikke stå til en fødselsdag og blive ked af det. Jeg vil selvfølgelig helst undgå hundesnakken i dag. smiley

    Milla - tak for dit svar smiley det minder mig lidt om min mor, da jeg skulle have hest. Hun var heller ikke glad for det, men er nu blevet helt vild med at jeg har hest igen smiley


  • #105   11. apr 2017 Jeg har øvet mig rigtig meget i at sige til min mor:
    Mor, jeg er voksen, og du bliver simpelthen nødt til at stole på, at du har gjort dit arbejde godt nok og opdraget mig til at være et fornuftigt voksent menneske.

    Det er lidt svært at modsige uden at indrømme, at hun ikke har gjort sit opdragelsesarbejde godt nok, ikke? smiley
    Måske din kæreste skulle prøve den metode?


  • #107   11. apr 2017 ..hvis man skal leve hele sit liv i angst for at træffe beslutninger der kan skuffe ens forældre...så kommer man til at leve ulykkeligt. Det er et livsvilkår og uundgåeligt.

    Og hvis de vælger at et forlist ægteskab, børnebørn og en dårlig økonomi påvirker dem i en så ulidelig grad...så bør de slet ikke have børn...endsige emotionel kontakt med andre mennesker...deres reaktion lyder værre end selve hændelserne.

    Livet gir nogle slag, og livet lærer en nogle ting. Ens forældre skal ikke emotionelt leve ens liv med en...og man skal ikke leve sit liv gennem forældrenes emotioner... smiley Færdig! smiley


    (Udover det, tænker jeg der måske er noget oprigtigt bag deres bekymringer og vi kender ikke hele historien bag, og det gør du heller ikke, du kender din kærestes opfattelse og videregivelse. smiley )


  • #108   11. apr 2017 Lens - Du kan ikke fortælle sådan uden at sige hvad katten og barnet hedder smiley

    TS - Jeg håber fødselsdagen går okay og i finder en god løsning.


  • #110   11. apr 2017 Nej, sådan skal du ikke diskutere.
    Hvis svigermekanikken begynder at diskutere hund, så skal dig og ham der med de små klunker blive enige om at jeres respons skal være 'vi har taget beslutningen, og så er der ikke mere at snakke om på det punkt' - og så holde den LUKKET!


  • #111   11. apr 2017 Jeg er kommer hjem fra fødselsdag og det gik heldigvis helt fint smiley de nævnte ingenting om hund smiley

  • #114   11. apr 2017 Birgitta - hvis alt går efter planen, skal vi hente hende her sidst i april smiley vi har æret ude og købe det meste, vi mangler kun lige nogle få små-ting smiley

  • #116   11. apr 2017 Birgitta - ja vi har tid, jeg har fri i to måneder når april slutter og min kæreste har mange dage hvor han har fri smiley
    Hun har et navn fra stamtavlen, men vi er ikke helt sikker på det er det vi vil kalde hende smiley
    Vi har været og besøgt hende nogen gange, vi har dog ingen bil frem til vi skal hente hende, så vi har umiddelbart ikke muligheden for at komme derhen smiley


  • #119   30. apr 2017 Hej alle smiley jeg vil gerne sige tusind tak for alle jeres gode råd smiley i dag fik vi vores lille Ellie hjem, og både min kæreste og jeg er meget glade smiley

    profilbillede
  • #121   30. apr 2017 smiley

  • #123   30. apr 2017 Og hvad siger svigerforældrene så? smiley

  • #124   30. apr 2017 De sagde 'godt for jer' smiley

  • #128   1. maj 2017 Tak smiley

Kommentér på:
Svigerfamilie problemer

Annonce