{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
712 visninger | Oprettet:

13 dårlige vaner, som mentalt stærke ikke har. {{forumTopicSubject}}

http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE8647594/her-er-de-13-daarlige-vaner-som-mentalt-staerke-ikke-har/?ref=eblistermest

Faldt lige over denne artikel, og tænkte. Kan det virkeligt være så simpelt ? smiley
Er selv psykisk stærk, og kan konstatere, at jeg ikke rigtigt har nogle af de 13 "dårlige vaner", i hvertfald ikke på gode dage smiley Selvfølgelig har jeg off dage, ligesom alle andre, hvor det hele er noget lort, men sådan generelt set, så passer det meget godt på mig, og min psyke.

Men her kommer så det store spørgsmål: Hvis nu man ikke er psykisk stærk, kan man så blive det, bare ved at beslutte sig for at blive det ? F.eks ved at fokusere på at ændre de 13 "dårlige vaner", hvis man har de vaner ?

Er ikke i tvivl om at man virkeligt kan flytte grænser/lave store ændringer, hvis man er opsat på det, og arbejder målrettet efter det. Men kan det overhovedet lade sig gøre at arbejde så målrettet på det, hvis man er psykisk "svag" ?
Er sådanne selvhjælpsbøger i virkeligheden med til at få folk til at føle sig som en endnu større "fiasko", fordi projektet er umuligt ? Eller kan de hjælpe én til at ændre og forbedre livet ?

Den eneste selvhjælpsbog, som jeg har ejet, (hvis man ser bort fra kogebøger, handy-man bøger osv. smiley ), er en rygestopsbog, som egentligt irreterede mig ret så meget, fordi jeg syntes at den omvendte psykologi der blev brugt, var så let gennemskueligt, at jeg blev provokeret af skrivemåden smiley Så jeg har stort set ingen erfaring med selvhjælpsbøger.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af fliser 500 kr.
  • Opsætning fjernsyn på væg 500 kr.
  • Frithængende emhætte installation 3.000 kr.
  • Skift af radiatorventil 1.600 kr.
  • Grave 205 kr.
  • Opsætning af loftlampe, ophæng af 2 billeder, ophængning af lille TV, opsætning af spejl 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  13 dårlige vaner, som mentalt stærke ikke har.
  • #4   30. dec 2016 Jeg synes det er pudsigt at dele det sådan op; hvad er mentalt stærk/svag,hvem bestemmer det og er det virkelig nødvendigt at dele det sådan op?
    Derudover, jeg tror ikke man kan ændre det på den måde. Og hvorfor skulle man? Er det ikke ok, at nogen bliver lettere stresset end andre f.eks.?

    Og det er ikke noget mod dig eller tråden smiley


  • #6   30. dec 2016 Jeg kan så konstatere, at jeg er ret psykisk svag smiley :P

    Ej, jeg synes lidt det er noget fis. At, bare fordi man er "mentalt stærk", så kan man ikke lave den samme fejl igen og igen? Jo det kan man da i den grad godt, hvis ikke man lærer af sine fejl - og det afhænger ifølge mig ikke bare af om man er "mentalt stærk/svag".
    Og så kommer hele diskussionen om, hvad det egentlig indebærer at være mentalt stærk eller svag?

    At det sådan er stillet op på en liste er jo i sig selv så overfladisk og unuanceret at jeg ikke synes man kan bruge det til noget smiley


  • #7   30. dec 2016 Jeg tror ikke på, at man kan beslutte sig for fx ikke længere at være en pleaser. Igennem ens liv, er man formet af de valg man har taget og udfaldet af de valg. Så hvis man har haft succes med at være en pleaser, man har opnået noget, ved at gøre som andre ønsker, måske deres glæde eller tilfredshed, så er det næsten som at øve vold på sig selv at holde op med det.

    Derudover synes jeg de 13 ikke'er er alt for ukonkrete og svære at rette sig efter (det bliver sikkert mere konkret hvis man læser bogen).

    Det er desuden meget lettere at gøre noget end ikke at gøre noget. Hvordan gør man fx ikke de samme fejl igen? Og hvad sker der når man opdager at man har lavet samme fejl igen?

    Jeg har faktisk en selvhjælpsbog Ryd op i dit liv. Jeg gav den til min ex- kæreste, som var ekstrem samler. Jeg fil den tilbage, da han ryddede mig ud af sit liv smiley


  • #9   30. dec 2016 Hmm... Jeg hader sådan nogle lister af et godt hjerte.

    Den der selvhjælpsbølge har taget overhånd og har udviklet sig til at være et bidrag til at mennesker hele tiden kan føle sig uperfekte i en verden hvor man stræber efter det perfekte.

    Jeg er SÅ meget med på Sven Brinkmanns indgangsvinkel - mærk mindre efter, føl mindre, vend opmærksomheden udad og ikke indad.

    Lidt ironisk har han også lavet en "selvhjælpsliste" smiley

    1. Hold op med at mærke efter i dig selv
    2. Fokuser på det negative i dit liv
    3. Tag nej-hatten på
    4. Undertryk dine følelser
    5. Fyr din coach
    6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi
    7. Dvæl ved fortiden.

    Kommer fra hans bog "Stå fast". Den kan anbefales!


  • #11   30. dec 2016 Jeg må indrømme, at jeg også undrer mig over den der bølge af selvhjælpsbøger, samt fokuseren på "det perfekte liv"/ "det perfekte menneske" (f.eks på FB eller andre sociale medier).

    For mig, kan man ikke sætte verden/livet i system på den måde. Det der fungere for mig, fungere ikke nødvendigvis for dig, og omvendt. For mig, handler det perfekte liv om at gøre det, som jeg har lyst til, og ikke hvad alle andre mener, man skal have lyst til. Så et eller andet sted, dyrker jeg det "uperfekte". Der findes jo også masser af eksempler i verdenshistorien, på at psykisk skæve eksistenser, har været geniale, i al deres "galhed".

    Jeg er "bange for" at man "adopterer" forfatterens opskrift på det gode liv, når man læser den type selvhjælpsbøger, i stedet for at finde sin egen mening med livet.


  • #13   31. dec 2016 Jeg gad godt vide om den slags bøger overhovedet hjælper nogen ?? Andet end på forfatternes lommesmerter selvfølgelig smiley

  • #15   31. dec 2016 Man skal bare tænke positivt, så løser det hele sig...

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.051
    #16   31. dec 2016 Som en psykolog sagde på et lederkursus, som jeg deltog i for nogle år siden: "Hvis du vil øge sandsynligheden for, at dine medarbejdere får dårligt selvværd og går ned med stress, så stik dem en selvhjælpsbog!"

    Den slags bøger bliver næppe skrevet for at hjælpe mennesker. De bliver skrevet for at forfatteren - ofte "udtjente" sportsfolk - kan promovere sig selv og få lidt ekstra i lommen.

    Min veninde ringede for mange år siden til sin chef for at melde sig syg; hun havde lungebetændelse og 40 i feber. Chefen, som havde været på kursus i "7 gode vaner" svarede: "Man bestemmer jo selv, om man er syg." smiley


  • #17   31. dec 2016 Jeg synes at det er et rigtigt spændende emne.
    Som yngre, hovedsageligt før jeg flyttede hjemmefra som 16-årig og nok lidt efter, boede jeg med min stedfar (som er far). Han var en hård mand - børn skal ses ikke høres, og der var aldrig ro med ham omkring, kun anspændthed og frygt for skæld ud. Jeg var/er meget sensitiv, og på samme tid storesøster, der passere på lillebror. Det var jeg vred over - på min mor, på skolen, på min far, på min psykopatiske biologiske far jeg ikke havde eller har kontakt til, og det førte til selvynk og ja, generelt bare meget af det der står i den artikel. Ih altså, hvorfor havde folk ikke ondt af mig, nu jeg havde det så dårligt! Se mig, se mig, er det ikke synd. Måske folk ikke opfattede det sådan, for jeg var et vældigt klogt barn og ung teenager, der egentligt ikke brød sig om at tale for meget om mig selv og da slet ikke at sige min mening for meget, nej puha da. Men min offerrolle holdt jeg fast i med næb og klør.

    På et tidspunkt tog jeg et seriøst valg - nu skulle det være slut, nu ville jeg være glad og jeg ville ikke være offer mere. Og det stoppede jeg med. Jo vidst, ikke fra den ene dag til den anden. Men jeg skrev det ned og nu kan jeg så læse artiklen og tænke "sikke dog et stærkt menneske jeg er blevet".

    Tankens kraft er SÅ meget, men at vende (uden at prale smiley ) skuden tror jeg også har meget med intelligens, social arv og tilfældighedernes spil at gøre. Jeg havde modsat et sæt speciallærere som bedsteforældre, som viste mig modsat af hvad jeg kom fra og lod mig flytte over til dem i lange perioder af mit liv. Den viden, kombineret med en fantastisk, empatisk og evig positiv chef på mit "nye" arbejde har været min lykkelige slutning, i hvert fald lige på det punkt smiley


  • #18   31. dec 2016 Haha, havde jeg fået det svar på en sygemelding er det muligt at der ville komme en fagforeningssag ud af det.

    Selvfølgelig skal man ikke bare tænke positivt og selvfølgelig kan man ikke bare vælge at være succesfuld, en vinder, den populære pige i klassen.

    Kunne man det ville der nok være flere der valgte det.



  • #19   31. dec 2016 Jeg elsker at læse om personlig udvikling - opskrifter, aaarh de findes ikke. Men måske man kan finde inspiration? Jeg gik i fire år i slem depression, angst, stress, selvsladende adfærd, psykiatri, medicin, kommune osv osv osv. Men først da jeg selv var "klar" til at tage beslutningen om at 'leve lykkeligt' blev jeg det. smiley

    Selvfølgeligt kan der være omstændigheder, hvor man bare har det skidt! Der har jeg jo også været. Men i mit tilfælde var mit sidste humpel på vejen min selvynk smiley


  • #20   31. dec 2016 Det betyder rigtig meget hvordan ens tanker vender. Der er ingen tvivl om det.

    Man kan reflektere sig ud af mange ting og man kan ændre sit livsforløb ved at overveje og eventuelt forandre egne reaktioner på belastninger.

    Men det er blevet karikeret. Der er så meget kiggen indad og selvoptagethed i disse mindfullnestider at man helt glemmer at der er andre til.

    Kunsten må være at beskæftige sig mindre med sit eget indre liv og mere med at leve.

    Hvad angår det med lungebetændelsen - i dag skal man kunne tænke sig rask. Der ligger så meget anklage i luften, hvis man ikke lige kan det.
    Accept er vejen frem - smide skyld og navlepilleri fra sig og noglegange bare følge med og se på virkeligheden som den er...

    I øvrigt - jeg har læst en enkelt af den type bøger, der har gjort en kæmpe forskel for mig. Hver eneste dag og gennem hver eneste elendige oplevelse disse omtrent 20 år efter jeg læste den.
    Den niende indsigt...


  • #21   31. dec 2016 CH - helt enig. En lærer på et kursus jeg gik på i forbindelse med mit angst sagde engang; "du er sgu ikke så enestående. På gaden ligner du alle andre". Og lige da hun sagde det tænkte jeg "du skal fanme ikke bestemme om jeg er enestående", men idag giver det god mening for mig og jeg bruger stadigvæk den sætning i forskellige situationer. Jeg ér en tænker og det er noget jeg arbejder på at lade være med hver dag. For mig har det været alt afgørende at stoppe med at tænke og starte med at leve smiley

  • #22   31. dec 2016 Netop Julie. Og sikke en lettelse det er at slippe sig selv lidt smiley

  • #23   31. dec 2016 Åh, det minder mig om at min mormor i længere tid havde døjet med forskellige sygdomsting. For nylig besluttede hun sig så for, at det hele var i hovedet og at hun altså ikke var syg længere. Gik til en healer der kunne få det dårlige væk. Nu kunne hun sagtens deltage på lange gåture osv hvis bare hun besluttede sig for det.

    Det viste sig så at hun havde 3 blodpropper i lungerne og blev indlagt med det samme...


  • #24   31. dec 2016 Fünke. Det kunne næsten lyde som min mormor. Det er først de sidste par år, hun har lært at gå til lægen. I en lang periode kunne hun ikke gå. En smertestillende?? Pjat, hun tog bare en beslutning. Hun havde så slidgigt i hofterne..

  • #25   31. dec 2016 Forfærdeligt Fünke!
    Værre er det når det er lægen, der mener det hele er i hovedet og nægter at undersøge...


  • #26   31. dec 2016 ...jeg har altid haft et indestængt had til selvhjælpsbøger...for mig handler selvhjælp nemlig om SELV at finde det der virker for en, ikke at blive påtalt hvordan man skal gøre.

    Selve processen er nemlig for mig...ligeså vigtig som resultatet.

    Støtte er altid godt, men en bog giver ikke støtte, den kan højst diktere redskaber. Nogle redskaber er skam gode og fornuftige nok...men jeg synes stadig en selvhjælpsbog har to mangler:

    1) man får resultatet uden eget arbejde (det er mere end "Hjælp" end en selvhjælp") og det er utroligt meget snak og ræsonnement fra forfatterens side, og knapt så meget individets egen stemme der er plads til

    2) så kan en bog ikke gå ind og støtte lige der hvor individet måske er svagest...

    Det er for meget hjælp...og for lidt....i et... smiley

    Desuden er det p*s og papir det der med at gå og måle sig med andre mennesker -"mental styrke" er så individuelt... og hvem siger man har brug for...lyst til..at være sådan. Alle kommer med styrker og svagheder... og det er helt ok, man er helt ok smiley


  • #27   31. dec 2016 Kan man mon lave sig selv helt om? Kender I nogen som har haft held til det? Med eller uden Selvhjælpsbøger, psykologhjælp eller andet?

    Selvfølgelig kan man langsomt ændre nogle uhensigtsmæssige adfærdstræk, hvis man er bevidst om dem og man arbejder med det. Men jeg tænker, at det er små, bitte ting man kan ændre ved sin personlighed.

    Man kan selvfølgelig have det værre eller bedre med sig selv og den måde man nu er på og det kan da godt være at selvhjælpsbøger kan hjælpe med det.


  • #28   31. dec 2016 Nej jeg tror ikke på man kan lave sig selv helt om..jeg tror man netop som du siger, kan ændre uhensigtsmæssig adfærd, og nogle uhensigsmæssige tankemønstre. At man kan lære at leve (godt) med, og acceptere sig selv. Og at det har stor betydning for individet...og omgivelserne

    men lave sig selv grundlæggende om...nej det tror jeg ikke smiley


  • #29   31. dec 2016 Pis os, jeg gad ellers godt få fjernet mit lidt hidsige temperament og blive blid som en due smiley

  • #31   31. dec 2016 Julie, åh ja, nogen går til lægen med alt og intet, for andre tager det bare alt for lang tid om at komme til lægen fordi de nægter at indse det smiley
    Og ja, den første læge der tilså hende burde have sendt hende afsted med det samme! Det er sådan noget der egentlig skal klages over.


  • #32   31. dec 2016 Jeg tror egentlig at hele den bølge har den ene præmis, som jeg grundlæggende er hamrende uenig i - nemlig at man SKAL lave sig om, at man ikke er god nok som man er. På grund og på trods...

    Jeg tror de fleste problemer løses, når man holder op med at tage sig selv så alvorligt.


  • #33   31. dec 2016 CH: Spot on !! Folk ville garanteret være meget mere lykkelige, hvis man lærte at acceptere at man ikke skal være som alle andre. Og holdt op med at spejle sig i naboens forgyldte spejl.
    Hvorfor skal man have den sidst nye Iphone, stor dyr bil, stort dyrt hus osv. osv. ??? Kunne det tænkes at man kunne være lykkelig med meget mindre ?


  • #34   31. dec 2016 Hmmm - jeg er mere til sådan nogen som hende her: https://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability?language=da

    Alle dem der mener at man "bare" skal hanke op i sig selv, så kan man ALT! dem har jeg ikke fidus til. "If you can dream it, you can do it" holder ikke, og giver bare syge mentale tømmermænd, når feks. drømmen om at blive berømt sanger strander på at du ikke kan synge.


  • #36   1. jan 2017 Hahaha!!

    Keep up the good work smiley




Kommentér på:
13 dårlige vaner, som mentalt stærke ikke har.

Annonce