Ældre mennesker og "det offentlige" Ældre mennesker og "det offentlige"

Sidder og tænker, hvad gør ældre mennesker, der er alene, hvis børn fx bor i en anden by, eller et andet land ... eller de bare ikke har nogen...

Tænker også på ham den 82-årige der er i medierne nu, som ikke efter at langt liv kan få en ældrebolig, ja han er ikke voldsomt syg, eller begrænset, men for hulen manden er 82 og har aldrig ligget samfundet til last, burde han ikke alene på det, og på sin alder kunne få en ældrebolig ... skal han virkelig måske flytte 2 gange de sidste år af hans liv, for der kan jo hurtigt ske noget i den alder ... synes simpelthen ikke vi kan være det bekendt...

Grunden til jeg summer, er at jeg selv har en mor på 88, hun bor med min bror der er 64, og handicappet, og så drikker han lidt, nogle dage mere end lidt....

Hendes helbred har været svigtende de sidste års tid ... specielt fra sidst februar, hen over påsken og nu bededagsferien .... rent mareridt.... Hun har ondt i ryggen, og så har hun haft 2 lungeinfektioner .... dvs. hendes læge mener ikke den sidste er det, mens vagtlægen mente det, fredag morgen ....
Hun har i vel 1½ måned været dopet med varierende held, med smertestillende, nu hedder det Panodil og morfin 3-4 gange i døgnet ... samt noget mod uro ...

Egentlig er det helbredsmæssige ikke det jeg vil skrive om, men ingen af dem kan kontakten med den omkringliggende samfund, de er ikke verbalt stærke, og de forstår slet ikke hvordan verden er derude anno 2016...

Jeg har kæmpet med hendes læge om at få lunger og ryg røntgen fotograferet, det sket så endelig i dag .... jeg har været til vagtlæge, og haft vagtlæger ude, den ene skyder det videre til den anden, "nå egen læge er inde over, vi kan ikke gøre så meget så. Indlægge nej de sender hende bare hjem igen osv" ..jeg har kontakt med Borgerkonsulenter, først omkring rengøring, bækkenstol (som vi nærmest ikke kunne få, da den kun kunne rekvireres af hospital efter indlæggelse, det har hun ikke været, men fik den da tilsidst da jeg ellers sagde de så måtte få hjemmeplejen omkring flere gange dagligt), møde om mulig ældrebolig til dem begge .... Ringen til vagtlæge for yderligere medicin, for morfin kan give kvalme, og forstoppelse (hvorfor fanden siger de ikke det med det samme) .... kørsel til apotek i weekender, ud og sætte det i gang ...
Gøre rent, for rengøringen kom ikke i helligdagene, og glemte da lige at få hende sat på efter .... igen kontakt til dem ...

min bror var tilbudt bolig i 2012 som han desværre takkede nej til ( dengang holdt jeg mig lidt ude af familien, en anden nu afdød bror var den der tog beslutningerne) .... nu er beskeden, at de måske ikke kan tilbyde ham bolig, for rammerne er anderledes i 2016 ....
Og ingen af dem kan klare sig selv ....

Uanset jeg gerne havde set dem fra hinanden for mange år siden, så synes jeg det er helt hen i vejret, der har aldrig været hjælp i hjemmet til ham, eller aflastning, han fik Polio i starten af 50´erne, og en bristet Aneurisme i 2011 gav ham en hjerneskade, derudover har han selvfølgelig alkohol skader, og en angst udviklet af forskellige årsager ... nu ved vi ikke om han kan tildeles en beskyttet bolig, og hun kan ikke mere, og beder om hjælp, hun kan nok komme i en bolig, men en del af det for hende er selvfølgelig at han også bliver taget sig af .... og det kan vi ikke regne med ...

Alt dette og undskyld for længden, kræver så meget overskud, overblik og kontakt til myndigheder ..... jeg kæmper .... men så var det jeg tænkte, hvad gør de der ikke har nogen der kan tage sig af alle de ting .....