Jeg er faktisk børnetam :-P {{forumTopicSubject}}

Ja flere herinde har måske et indtryk af at jeg er total børnehader, men det har jeg nu altid vidst jeg ikke er, men at det derimod er forældres opdragelse eller manglende opdragelse der giver børn jeg bare ikke kan udstå

I dag blev det igen bekræftet, jeg har været på udflugt hele dagen med min veninde og hendes lille familie. Det er første gang jeg møder børnene , da min veninde og jeg først er begyndt at snakke sammen igen i år, efter flere år hver for sig.

Nå men jeg bliver placeret i bilen ved siden af det ene barn, og han starter med det samme med at charme. Det andet barn sidder foran, og da jeg spørger om han så også vil være min ven, udbryder han et højt "JA" mens han har jordens største smil. Og så var grobunden ligesom lagt.
I løber af dagen holder begge børn mig i hånden, den ene "kræver" at de finder mig da jeg har forladt butikken for han vil altså have Rikke , den anden lader mig tage ham op og trøste ham uden at kræve mor eller far, vi har leget, sunget sange, begge børn hyler da jeg bliver sat af, ja og mange flere ting. Og efter de er kommet hjem har den store sagt " Mor, når der er gået 2 dage, så skal vi besøge Pille !! ( mit kælenavn) .

Så er kommer den, jeg indrømmer det gerne, i dag er mit hjerte blevet smeltet af ikke bare et med TO børn Sikke en tillid de ar udvist fra nærmest første øjekast og minut.

Men det bedste ved børn er nu stadig at man kan aflevere dem tilbage, haha