{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
805 visninger | Oprettet:

Om at slå sig {{forumTopicSubject}}

Nu her skulle jeg have en sovepose op oven på skabet og hopper op for at skubbe den samtidig, hvor jeg så støder indersiden af min hånd mod en "knage" og slår lidt hul. Det begynder at bløde og jeg tænker fuck, for det er af de hudafskrabninger hvor det er harmløst men bløder altså igennem plasteret.
Og jeg er så bange for at slå mig. Jeg tænker jo rationelt, tager dobbelt plaster på og lægger mig i seng, men min hjerne kører bare videre og jeg kan ikke lade være med at forestille mig at jeg slår hovedet på en spids kant, eller slår knæet (føler mig ekstra udsat der, da jeg før har slået knæet), kommer til at klemme min finger og lignende.
Jamen ja.. tror egentlig bare jeg havde lyst til at skrive det.. det går over igen, men det er bare så ubehageligt at jeg ikke kan lade være med at forestille mig at jeg slår min hage, slår mit hoved, vælter og slår hul på knæet og lignende.. for jeg føler næsten at det sker, selvom jeg fokuserer på at jeg ligger i min seng i god behold, og det er så ubehageligt smiley
Er der andre, der er bange for at slå sig? Er især rigtig bange for at slå mig når jeg er alene hjemme. Hvordan tackler i det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Om at slå sig
  • #1   6. jul 2015 Åh stakkels dig smiley
    Er du egentlig for tidligt født?


  • #2   6. jul 2015 Det er godt nok også ubehageligt.. og ja, det er jeg smiley

  • #3   6. jul 2015 Jeg er også bange - men det er mere fordi, at jeg ikke kan tåle at se mit eget blod - jeg besvimer simpelthen.. Jeg bor selv, oppe på arbejdet står jeg altid selv, så hver gang jeg får en skræmme, går jeg også lidt i panik.. Så træls!

  • #5   6. jul 2015 And: Jeg har også kæmpet meget med at se mit eget blod. Besvimede når jeg tabte mine tænder o.l. Små skrammer kan jeg godt håndtere, men går også lidt i panik hvis det bliver ved med at bløde. Hader især tandlægen. Det er bare så træls at have det sådan, og især hvis man netop som du siger er alene smiley

  • #6   6. jul 2015 Jeg er generelt også ret bange for smerte og for at komme til skade. Det har gjort mig til lidt af en kylling, fx i forhold til ridning.

    Hvis jeg først kommer til at tænke på det, kan jeg også forestille mig alle mulige grumme måder at komme til skade på, og kan virkelig se det meget detaljeret, næsten mærke det. Ret ubehageligt, ja. :o)

    Også bare sådan nogle 'almindelige' ting, som at skulle føde. Puha, bare tanken om hvor ondt det må gøre, og hvis man skal klippes og syes, og smerten ugerne efter. Det kan næsten få mig til at overveje, om jeg skal have børn - eller ihvertfald kraftigt overveje kejsersnit.


  • #7   6. jul 2015 Indica: lå faktisk også og tænkte på, at slår jeg mig skal det nok gå, jeg dør ikke af det. Det er bare mest den der med.. "hvad nu hvis jeg er alene og besvimer/ikke kan hente hjælp?"

    CTS: det er faktisk også grunden til, at jeg som udgangspunkt ikke tør at få børn. Kan simpelthen ikke få mig selv til at sætte mig VILLIGT i sådan en situation, hvor jeg påfører mig selv smerte og blod. Som du siger tænkte jeg også, jamen så bliver det kejsersnit, men det er jo lige så slemt..


  • #8   6. jul 2015 Kan jeg godt forstå, du får lige et stort kram her fra smiley
    Okay det fordi alle børn slår sig, men blandt andet for fortidlig fødte kan det virke meget voldsommere, og skabe rigtig meget angst, netop for at slå sig. I sær sær hvis den angst ikke bliver forstået, og den angst tages så med ind i voksen livet.
    Ikke at det er sådan for alle, men ville bare ikke lade være at sige det, hvis du forstår.
    Forkæl dig selv rigtig meget det har du fortjent oven på den omgang smiley


  • #10   6. jul 2015 Jeg har stadig ikke lært at håndtere det,. Selv "på den tid af måneden", besvimer jeg ind i mellem -.- smiley .. Det er så træls. Min største frygt er også at jeg besvimer og ingen kan hjælpe mig..

  • #12   6. jul 2015 Hehe tak, Camilla smiley Jeg tror faktisk mine forældre har været fine til at "forstå" angsten da de var der, dengang jeg panikkede så meget at jeg fik et blackout, for derefter (fordi de satte mig på toilettet) at vælte og slå hagen ned i marmorgulvet så det skulle sys. Generelt den traumatiske oplevelse (vil jeg ærlig talt sige at det var) der ligger til grund for min angst.
    Men især med tandlægen (som jeg har det enormt skidt med) har jeg førhen mødt rigtig ringe forståelse, især fra selve tandlægen, og det har da i hvert fald ikke forbedret noget. Tak for din besked smiley

    Indica, det beroliger faktisk lidt at vide, at du klarede sådan en situation. Flot! smiley Hvis man kan sige det. Det er måske også godt at lære sig selv at slappe af, så man kan redde sig selv fra at panikke fuldkommen. Og så netop fordi man bare skal - man har ikke rigtig andre muligheder.

    Puha, And, jeg kan huske at jeg også frygtede, om det nu ville være det samme når jeg fik menstruation. Men det rør mig heldigvis ikke. Jeg prøvet at berolige mig med de muligheder jeg har, når jeg tænker på det - jeg bor i rækkehus og har som det første naboer på begge sider jeg lynhurtigt kan gå ind til, jeg har en mobil, jeg kan gå over til det nærmeste hus osv. At der altid er nogen tæt på.

    Uuh Bugsy jeg elsker at stå på ski, men er også begyndt at frygte lidt for at brække ben og arme. Landede også på et tidspunkt sådan at mit ben lå lidt "fordrejet" - ikke fordi, at der var noget galt, men jeg skulle have min far til at løfte min ski for jeg kunne ikke selv dreje mig/løfte det fordi mit ben lå lidt forkert. Der gik jo heldigvis ikke noget galt som sådan, men jeg er også lidt begyndt at frygte hvor "let" det måske er at brække benet mens man står på ski smiley


  • #13   6. jul 2015 Åh lyder heller ikke rart med hagen der skulle sys:-( og hele den oplevese.
    Åh ja de tandlæger, huske jeg fra min egen barndom, kun fordi jeg i dag har en super sød tandlæge og altid tager en med går det. Men jeg har det ekstreme skidt op til og til det er overstået, for så at være helt lettet:-)


  • #15   6. jul 2015 Jeg flyttede heldigvis også tandlæge da jeg blev 18, til én der tager sig tid og er god til at sige ALT hvad hun gør og om jeg er okay med det der sker. SÅ, SÅ dejligt. Har endda selv gået tandeftersyn hos hende et par gange (og er endda kommet så langt at jeg ved sidste eftersyn ikke engang græd, haha), hvor jeg hos den forrige altid, uanset hvad, havde en anden med. Har det på samme måde som dig, er helt lettet når det er overstået fordi jeg har haft det så skidt op til, men det kan vel kun gå fremad smiley

    Det var da rart at du slap med "mindre" skader, Bugsy. Kan godt forstå at du tager den lidt mere med ro smiley


  • #16   6. jul 2015 Fünke åh hvor lyder hun også bare rigtig god !! Og det bare så vigtigt. Vildt flot, at du er kommet så langt smiley

  • #17   6. jul 2015 Tak og ja, en rar og forstående tandlæge kan virkelig gøre en forskel, som du sikkert også selv ved smiley

  • #18   6. jul 2015 Præcis smiley

Kommentér på:
Om at slå sig

Annonce