{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
967 visninger | Oprettet:

Terapihund (inspireret af anden tråd) {{forumTopicSubject}}

Inspireret af min næst seneste tråd ("Veninde søges".. eller.. ja? ), tænkte jeg at tage det op. Har I erfaringer med at bruge en hund som "terapihund"? Ikke ment på den måde, at hunden er trænet til noget bestemt, men simpelthen bruge hunden til, at få motivation til at komme ud i den friske luft uanset vejr (gå ture), møde nogle nye mennesker (hundetræning) og generelt bare have en, som altid vil være der for en?

Hvordan gjorde I jer overvejelser om, om det ville være klogt og hunden ville give jer noget godt og brugbart - eller om det ville gå modsat og blive endnu en "belastning"?

Som skrevet i min tidligere tråd, har jeg i et stykke tid, været helt sikker på, at dét at få hund er en god idé (efter MANGE overvejelser) - indtil min familie begyndte at høvle mig ned. Det positive ville jo være alle de ting, hunden kan "give" mig og min kæreste. Nu er der et godt stykke tid til (det er tidligst til december), men jeg kunne godt tænke mig at høre jeres erfaringer. smiley

Denne tråd giver måske lidt bedre mening, hvis man har deltaget i eller læst den sidste tråd ("Veninde søges".. eller.. ja? )


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Terapihund (inspireret af anden tråd)
  • #2   9. apr 2015 Jeg har en terapi-hund, det er min Musashi. Han er IKKE trænet, men helt naturligt har han en adfærd som jeg sætter stor pris på. Han advare mig når det er tid for mig at tage noget medicin, som jeg har som PN medicin.

    Han giver mig ro, og velvære. For mig er han terapi-hund.


  • #3   9. apr 2015 Jeg har altid drømt om at få egen hund, men har i mange år udskudt det, fordi jeg tænkte det ikke var muligt økonomisk. Jeg er vokset op med hund og allerede der har det altid givet mig meget, så har aldrig været i tvivl.

    Jeg endte så i noget depression og angst og kom en dag til at vende ønsket om en hund med min psykolog, som bakkede ideen op og synes jeg skulle undersøge muligheden.
    Jeg endte ud med lidt hjælp fra mine forældre og fik altså købt mig en hund og jeg vil faktisk slet ikke tænke på hvor jeg ville være nu, hvis det ikke var blevet muligt.

    Jeg gik fra at kunne holde mig indendørs 14 dage i træk, til at komme ud minimum 3 gange dagligt med hunden. Fra at ligge i sengen dagen lang til at kunne stå op og foretage mig noget - med hunden.

    Jeg har haft hunden i lidt over 2 år nu og jeg er stadig i behandling for depression og angst, men aldrig i de 2 år har hunden nogensinde manglet noget. På mine hårde dage, kommer jeg stadig ud af døren med ham, det er ikke altid turene bliver vildt lange, men vi kommer afsted. For mig fungerer det ofte som en pause når vi går tur - jeg koncentrerer mig kun om hunden og får alt andet lidt på afstand.

    Jeg har altid i baghovedet at det er mig der har valgt at få mig et levende væsen. Han kan ikke tage sig af sig selv, jeg er NØDT til at have det ansvar og det har endnu aldrig været et problem for mig. Jeg har aldrig fortrudt mit valg smiley


  • #4   9. apr 2015 Mine to skønne tøser har hjulpet mig igennem 1 års depression/angst og nu genoptræning efter en blodprop i hjertet. Hvis jeg ikke havde haft dem, var jeg ikke kommet ud og gå hver evig eneste dag i 1 time. De er her. De lytter. De fordømmer ikke. MEN, når det er sagt, så er det jo ikke kun lykke at have hund. Det er også dyrt og det er hårdt arbejde.

    Her i huset er hundene klart "mit projekt". Det er mig der sørger for alt vedrørende dem. Min mand er meget glad for dem, men han har ikke (og får aldrig) det forhold til dem som jeg har. I den periode hvor jeg var indlagt til hjerteoperation, måtte han jo gå med dem. Det passede ham ikke, men han havde ligsom ikke noget valg.

    Så man skal vide at modsat "almindelig" terapi, så kan man ikke vælge til og fra. Har man købt hund, så skal den altså passes uanset hvordan man har det.


  • #5   9. apr 2015 Ja det er min hund, den får mig ud af sengen dagligt

  • #6   9. apr 2015 Det kan give rigtig meget at ha en hund, faste rutiner i hverdagen, frisk luft og en måde at komme ud og møde mennesker.

    Men det kræver også rigtig meget at tage sig af et levende væsen, når ens overskud er helt i bund. Man skal også overveje at hunden bliver påvirket af sin ejers sinds tilstand og nogle bliver meget påvirket.


  • #7   9. apr 2015 Altså. Jeg fik min første hund for snart fire år siden.
    Jeg fik ham på et tidspunkt hvor alt bare var noget rod for mig, og jeg var virkelig langt nede.
    Han hjalp mig op, og gav mig en styrke jeg ikke selv troede jeg havde. Han har været grunden til jeg er stået op om morgenen, grunden til jeg kom hjem om aftenen og grunden til jeg har holdt mig selv i live!

    Jeg mistede ham desværre for snart to uger siden, det største tab jeg nogensinde har lidt! Og jeg vidste at jeg blev nødt til at kigge efter en ny ven meget hurtigt efter, for ellers ville jeg havne i det samme hul som min første baby hund hjalp mig op af.

    For mig har det været den bedste terapi hvertfald! Og jeg ville nok ikke have været her i dag hvis det ikke havde været for min lille Amigo som sover så sødt nu.


  • #10   9. apr 2015 Jeg har ikke læst din tidligere tråd.
    En hund giver rigtig meget glæde, men der er også en del arbejde med det. Som Mette skriver, så er det ikke noget man kan vælge fra, hvis man først har anskaffet sig hunden. Jeg synes du skal være realistisk om hvad du magter på både gode og dårlige dage.


  • #11   9. apr 2015 Mocca - sikke glad katten ser ud smiley

  • #14   9. apr 2015 Elsker det smiley

Kommentér på:
Terapihund (inspireret af anden tråd)

Annonce