Begravelse Begravelse
Jeg skal til begravelse her på fredag, en ven af vores famile er død af kræft.
Det er min gudmors mand, hendes datter på 19 vil være der, samt hele hendes familie vil være der.
Der kommer en masse af mine forældres gamle venner.
Dvs jeg vil på ingen måde være alene.
Men min mor og far er der ikke til at tage derhen sammen med mig, og jeg har det skrækkeligt med det.
Min gudmor og mand blev kærester da jeg var 8 år, inden der havde det været en af min mors bekendte fra endnu tidligere.
Jeg har haft en lorte barndom og fra dag 1 af har han bare åbnet sit hus for mig sammen med min gudmor, de fungerede som mit andet forældre par, og jeg har så mange gode ting at takke dem for.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem den her begravelse "alene" først har jeg ikke mistet nogen så tæt på, som voksen.
Den anden ting er jeg har angst og social angst, så det er super svært og ultra grænseoverskridende at skulle tage i kirken alene, sidde alene, og ja ikke ane hvem eller hvordan jeg skal/kan/bør agere..
Undskyld det lige er jer der må ligge øre til, men jeg ligger i min seng, men døjer med søvnproblemer så jeg er også lidt mental ude af balance, for alt for lidt søvn og når så sover, så vågner jeg 6-10 gange hver nat..
Jeg har bare en lorte nat!!
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 553 Svar: 30.945
I forhold til det med at møde de mange mennesker, så går jeg udfra din gudmor kender til din angst og fobi? I så fald burde det osse være ok for Hende, hvis du holder dig lidt i baggrunden eller måske endda ikke deltager i det hele hvis det viser sig at være for meget for dig. Det er jo hendes familie der er i fokus den dag, så jeg tror bare jeg ville lige så stille trække mig, hvis jeg mærkede angsten melde sig.
Og så til sidst en trøstekrammer -det er skrækkeligt at miste, særligt når det sker alt for tidligt.
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.482
Men ellers så lyder det rigtig fornuftigt det du foreslår, og det tror jeg lidt bliver min plan.
Han skal begraves i vor frelser kirke og der kommer mange mennesker så der burde være muligt at kunne liste ud hvis det hele bliver for meget
okt 2013
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 8 Svar: 173
Eller evt. spørge nogle af de deltagende du kender, om du kan følges med dem, så du ikke ankommer alene?
En begravelse er aldrig nem at komme igennem.
Jeg har selv været til min onkels og farmors mands begravelse indenfor et år, og har heller ikke som voksen mistet nogle og aldrig før været til begravelse.
Selvom jeg ikke var tæt med dem, så tudede jeg som pisket.
Min tanke når jeg var på vej afsted har været: "ØV, hvor har jeg ikke lyst!" Ikke fordi jeg kunne drømme om at blive væk, men fordi man jo hader årsagen til at man skal afsted ;-/
Selvfølgelig vil man gerne tage afsked med sine kære, men det er sgu aldrig en sjov dag at skulle igennem, og for mig har de bare skulle overståes.
Jeg ville heller aldrig bebrejde nogle for ikke at deltage. Det kan være meget hårdt at deltage, og jeg ville acceptere hvis det var nogle simpelthen var for vanskeligt pga. deres sorg.
Nogle har stort behov for at være der og tage afsked. Andre har det måske så svært med tabet, og har måske ikke indset at de har mistet deres kære, og kan måske ikke acceptere at de skal sige farvel.
Der er vi altså bare forskellige og håndtere sorg og tabet helt individuelt, og det må respekteres.
Nu har du angst og socialfobi hvilket også gør begravelsen vanskelig for dig. Så jeg synes du skal mærke efter i dig selv, hvordan du bedst kan håndtere det. Lad være at tænke på hvordan andre vil reagere, hvis du f.eks. ikke deltager eller lister ud af kirken.
Du skal håndtere det på en måde der er bedst for dig.
nov 2008
Følger: 15 Følgere: 37 Hunde: 5 Emner: 126 Svar: 1.716
Jeg har som præst holdt en del begravelser efterhånden, og hvis det kan hjælpe på din angst, så lægger folk altså ikke mærke til hinanden sådan en dag.. andre end dem, de sidder ved siden af. Så de ser ikke, om du nu går ud undervejs eller hvad du tænker, de vil opdage.. Det er helt normalt, at man bare har brug for at sidde alene, og mange synger heller ikke med på salmerne, men er blot alene med deres sorg.
Og så lige til sidst - mange tanker til dig, i den næste tid, det er hårdt når vi mister dem vi holder af, om det så er sygdom, alderdom eller ulykke. Begravelsen er hård at komme igennem, men for de fleste lysner det, når netop den er "krydset af" og overstået.
dec 2013
Følger: 83 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 199 Svar: 8.916
sep 2005
Følger: 4 Følgere: 46 Hunde: 3 Emner: 468 Svar: 4.482
Jeg har bestilt en båre buket fra min mor, far og jeg selv, og ved at den nok bliver stor, så den hjælper mig lidt ind i kirken tænker jeg, og derefter er det som i skriver, at finde en plads bagerst i kirken så jeg kan snige mig ud hvis det bliver for meget.
jan 2016
Følger: 8 Svar: 1
Faldt tilfældigt over denne tråd da jeg kiggede rundt herinde.
Det rører mig dybt at læse din historie og selvom alting er overstået nu, ville jeg lige lægge en hilsen og give mit besyv med.
Jeg har selv været i nogenlunde samme situation, selvom det dog er mange år siden..
Dengang kontaktede jeg http://www.begravelsesguiden.dk for at få anbefalet en bedemand og det var jeg virkelig glad for, at jeg gjorde!
Jeg vil selvfølgelig derfor anbefale alle andre, der sidder i samme eller lignende situation også at kontakte dem. Særligt hvis man ikke rigtig har "råd" til at få en dårlig oplevelse.
De bedste hilsner fra Birgitte
Begravelse