{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.645 visninger | Oprettet:

Update på lymfekræft.. {{forumTopicSubject}}

I må undskylde jeg ikke har givet Update tidligere og sikkert kommer til at svare alt for langsomt på ting.. Men er i min egen verden..

Som i den tidligere tråd har min mor fået konstateret lymfekræft..
Nu har de analyseret den lymfe de opererede ud.. Det er desværre fremskreden lungekræft der har spredt sig..
Hun var på hospitalet idag og fik ordnet de sidste ting inden hun skal have kemo for første gang fredag..
Vi har fået at vide det ikke kan helbredes.. Hun kan kun fo livsforlængende..
Og idag faldt de sidste svar..
Hun kommer på ingen måde til at opleve julen 2020..

Min elskede mor på kun 57 år.. Det eneste rigtige familie jeg har tilbage..
Jeg aner slet ikke hvordan jeg skal reagere.. For uanset hvad jeg gør, så kan jeg jo ikke ændre dommen..
Men må indrømme jeg faktisk er bange!
Bange for jeg glemmer at stille hende nogle spørgsmål, at der er ting jeg føler jeg mangler svar på den dag hun ikke længere er her..
Frygten for/tanken om hun aldrig kommer til at opleve børnebørn..
Frygten af at blive helt alene i verden..
Og så det skrækkelige billede af at skulle bære hendes kiste en dag..

Undskyld mit sprog, men forhelved hvor går vi en hård periode i møde!!!!!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Update på lymfekræft..
  • #1   27. mar 2014 at være bange er en helt naturlig situration.
    det er godt nog synd for din mor og dig, de største tanker her fra.

    jeg ville nok i den situration spørge på sygehuset om der er rådgivning for pårørende for patienter med det din mor har, de kan i såfald hjælpe dig.

    Jeg ønsker inderligt din mor det bedste og håber hun kommer igennem dette som en stærk kvinde som hun garenteret er smiley



  • #2   27. mar 2014 Tak Cooper!!
    Den rådgivning de har på det givende sted er ikke til nytte for mig da vi bor i hver sin ende af Danmark.. Dog er min mor i gang med at finde ud af nogle gældende ting..
    Tænk sig hun ringede endda til min bedste ven og bad ham være ved mig når hun ringede og fortalte mig det..

    Jeg frygter når jeg kommer til at se hende have ondt..


  • #3   27. mar 2014 det er bestemt aldrig rart at se sine nærmeste i smerte, men at din mor er i stand til at bede din ven være i dit nærværd viser overskud.

    håber at du finder en holdbar løsning som giver dig den støtte og vejledning som du har krav på


  • #4   27. mar 2014 Kræftens bekæmpelse er også gode til at kunne informere, og de har forskellige grupper rundt omkring, også for de pårørende.

    Der er intet at sige til du er bange, ked af det, og slet ikke ved hvad du skal gøre af dig selv. Og du skal tillade dig selv at være ked af det, hyl hvis du har brug for det, band og svovl hvis du har brug for det.

    Vigtigste af alt, sørg for at få en masse gode minder med din mor, sørg for at få fortalt hende alt det du vil. Det vil være noget som vil betyde meget for din mor, og bagefter vil det have en kæmpe betydning for dig, at kunne huske tilbage på alle jeres skønne minder, og vide at du fik sagt det du ville.

    Jeg mistede min morfar alt for tidligt for et par år siden, og jeg er SÅ glad for at jeg fik sagt alt jeg havde på hjertet, og jeg VED han også var meget glad for det. Han var ikke min biologiske morfar, men i mit hjerte vil han altid være min morfar, og det fik jeg sagt til ham, og han knugede min hånd og kneb et par tårer da jeg sagde det. Det er sådan noget jeg kan tænke tilbage på, og være lykkelig for det øjeblik vi havde lige der, og at jeg fik sat ord på mine følelser.



  • #8   27. mar 2014 Føler med dig Ja det er en hård tid du skal igennem Jeg mistede min mand for 12 år siden af lungecancer 52 år gammel Det jeg kan sige i det her forløb er at dig og din mor skal være så meget sammen som muligt og tal om alt sammen ja selv om døden det vil hjælpe jer begge Du ved at har du nogle spørgsmål og problemer med et eller andet er vi herinde for dig Du får et kæmpe kram herfra

  • #9   27. mar 2014 Det er en hård tid du kommer i møde.
    Vær der for din mor, vær så meget sammen med hende så muligt, nyd at hun er her endnu. Hvis hun er frisk nok, så lav en masse hyggelige aktiviteter sammen, få taget billeder sammen.

    Der er ikke noget der kan forberede en på, at se sine forældre lide, det er frygteligt, men jeg tror det er nemmere at vide, at man har nået det sammen man gerne ville, og ikke skal nå mere, bare kan være der.


  • #10   27. mar 2014 Jeg ville gøre alt for at få den sidste tid til at være så fantastisk som overhovedet mulig og være sammen med hende rigtig meget.
    Jeg ville personligt ærge mig, hvis jeg ikke gjorde den sidste tid så god som muligt.

    Det er super hårdt for jer, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor ondt det må gøre.. ):
    Du får et kæmpe kram fra mig, for jeg har ikke så meget mere at sige end det, jeg har sagt...


  • #11   27. mar 2014 Hvor er i søde alle sammen!!
    Sidder her i toget på vej til job med tårer ned af kinderne over jeres beskeder..
    Tak!!

    Jeg forsøger at gøre mit bedste for hende, men det er svært når hun er i Silkeborg og mig i København..

    Igår da jeg fik beskeden på job reagerede jeg slet ikke..
    Det er først ved at gå op for mig i nat og imorges..

    Pludselig stod jeg og tudede på badeværelset ved tanken om at jeg ikke nemt vil kunne give hende blomster på gravstedet, den dag hun ikke er her mere..
    Tænk hvis hun kommer til at ligge uden blomster og alle de andre omkring hende har.. smiley

    Jeg har hadet min mor, jeg har elsket hende.. Vi har grint, grædt og skældt ud på hinanden..
    Jeg er ikke det store familiemenneske, men tanken om den eneste jeg har tilbage (og så lige det er min mor!) kommer til at forlade verden alt for tidligt er helt igennem forfærdelig!!!!!


  • #12   27. mar 2014 På min fars gravsted har hans kone betalt for at det bliver holdt pænt, så det ikke står helt og groer til smiley

    Det er en forfærdelig tanke, og en forfærdelig sygdom!!


  • #14   27. mar 2014 Jeg føler med dig og kan kun opfordre til at snakke uendelig meget om tingene og få afklaret ALT.

    Mistede min egen mor til kræft da jeg var 24, det blev opdaget sent (da hun ikke gik til læge eller fortalte nogen om symptomerne) og der gik under 2 måneder fra hun var til lægen første gang og til hendes krop måtte give op.
    Jeg fortryder så meget at vi aldrig snakkede om døden og alle de følelser omkring det. Min mor var meget privat, og følelser var ikke noget man talte om. Hun må have været utroligt bange for at dø, og delte det ikke med nogen. Så sørg for at tale om det hele, det er mit bedste råd.


  • #15   27. mar 2014 Kæmpe kram her fra! smiley <3

  • #16   27. mar 2014 Åh,for pokker smiley

    Du får lige en kæmpe krammer smiley


  • #17   27. mar 2014 Som kræft patient er jeg nødt til at sige, det værste du kan gøre er at tale om hvor svært du har det til dinmor;( det er skrækkelig at føle at man forvolder sine børn smerte;( noget af det jeg har mest brug for er nærvær og lov til at komme af med min angst;(
    Det er jeg sikker på at du som datter også har brug for, men lad være med at dele din angst med din mor, find nogle andre at læse af på;)
    Jeg føler med jer


  • #20   27. mar 2014 Mistede min gode veninde og svigerinde til småcellet lungecancer for knapt 2 år siden, fra hun kom på hospitalet til hun døde gik der 30 dage, og den tid var meget problematisk og præget af en dårligt indlæggelses forløb.

    Hun var gift med min storbror, han har lige i Januar fået konstateret en sjælden Leukæmi som der også kun kan gives livsforlængende kemo til, halvdelen af de der får diagnosen er væk indenfor 2 år, resten ofte i løbet af det 3. år...

    Men man får trods alt muligheden for at få nogle gode oplevelser, for at få sagt farvel og for at få talt nogle ting igennem..

    Men for pokker det er så svært at leve med en man ved lever på lånt tid, med en dom over hovedet, så jeg kan godt forstå du har det svært...

    Kram herfra ... vi må desværre lære at leve med det og forholde os til det, vi kan jo intet gøre, hvilket er det virkelig svære, at vi "kun" kan støtte men intet reelt stille op.


  • #22   28. mar 2014 Hvor er i søde alle sammen!
    Og hvor er det skrækkeligt så mange har oplevet noget ligende!!!!

    Jeg har heldigvis en masse skønne kolleger jeg kan tude ud ved..
    Kan ikke fortælle min mor om de ting jeg frygter og alligevel kommer der ting jeg bliver nød til at vende med hende..

    Kemo'en starter idag.. smiley


  • #23   28. mar 2014 Gør mig meget ondt Nadja, har været igennem det selv med min far og du ved hvor jeg er hvis du har brug for at snakke. Kram.

  • #24   28. mar 2014 Tak søde Sarah..
    Ked af du også har været igennem det.. smiley


  • #25   25. maj 2014 Noget nyt om din mor? smiley

  • #26   25. maj 2014 Lige pt får hun blot kemobehandlinger, men ingen ved endnu hvordan det går med det..
    Hun siger hun bliver mere og mere træt hver gang hun får behandlingen..
    Så nu er de taget ud i campingvognen for at slappe af..

    Det allermest fantastiske er dig at hendes arbejde har ansat en vikar til at varetage hendes arbejde når ikke selv hun kan.. Og hun er altså selv vikar..
    Men af med hende vil de på ingen måde! Min mor græd af lykke da de fortalte hende at uanset hvad så beholder hun hendes job..


  • #27   25. maj 2014 Tak for bekymringen forresten.. smiley

  • #28   25. maj 2014 Det var så lidt smiley

    Det gør mig ondt med din mor, jeg håber virkelig at behandlingen kan hjælpe hende så godt som muligt. Virkelig en dejlig arbejdsplads hun har smiley
    Må være dejligt at nyde det gode vejr i campingvognen.

    Jeg krydser alt for din mor smiley


  • #29   25. maj 2014 Tak skal du ha!

    Ja vi går og venter på at vi kan få svar på hvordan hun reagerer på kemoen.. Om det overhovedet holder kræften nede, eller om det er nyttesløs..
    Det giver en lidt bedre tidshorisont ang hvad der er i vente..


  • #30   25. maj 2014 Jeg håber hun reagere som forventet og at du har din mor i mange år endnu smiley

  • #31   25. maj 2014 Håber jeg virkelig også..
    Og ved hvor meget hun kæmper for det..


  • #32   25. maj 2014 smiley

Kommentér på:
Update på lymfekræft..

Annonce