Personlig klynketråd - skoletræt Personlig klynketråd - skoletræt

Hej Hundegalleri.

(Jeg prøvede at lave overskriften så sigende som muligt, så det er muligt at undgå tråden, hvis man ikke er interesseret. Undskyld mig, hvis det ikke er lykkedes)

Jeg synes bare, at jeg er inde i en lidt (meget) træls periode lige nu, så jeg håber på lidt kloge ord og tanker herindefra. Here goes:

Jeg er virkeligt skoletræt. Keder mig lidt for ofte i timerne og føler mig som en underdog socialt. Jeg synes ikke, at jeg rigtigt bliver taget seriøst, da jeg er sprunget en klasse op, og altså som 13-årig går i 8. klasse og alligevel har et karaktergennemsnit på ca. 10. Det lyder jo pænt alt sammen, men jeg er så utroligt træt af at blive sat i bås som "Klog" grundet mine høje karakterer og mit anderledes sprogbrug. Det kommer til at fylde så meget i andres opfattelse af mig, at JEG ender med at forsvinde helt.

Jeg kan ikke finde mig selv socialt. Min klasse er faktisk utroligt rar, og jeg har også en 3-4 gode veninder, men den ene er simpelthen decideret retarderet socialt, hvilket ender med at hæmme mig. Hun NÆGTER at snakke med nogen af de andre piger. Hvis jeg spørger, om vi ikke skal gå over til de andre ryster hun på hovedet og siger, at jeg bare kan gå, uden at værdige mig et blik. Hun har bare ikke andre i klassen end mig, så hvis jeg går, ender hun med at sidde helt alene, og jeg er fyldt til randen med dårlig samvittighed. Hun snerrer af mig hele tiden, og hvis jeg (uden at virke bebrejdende eller vred) påpeger det, kigger hun den anden vej og svarer mig ikke. Vi skal på hyttetur i uge 15, men jeg er bange for at ende med at sidde i et hjørne sammen med hende og kigge ned i min mobil. Jeg har faktisk glædet mig, for som sagt er det en utroligt rar klasse at være i, og inden mobber eller bliver holdt udenfor. Jeg føler mig faktisk lidt i klemme.

I gruppearbejde ender jeg altid i restgruppen. Vores to klasselærere er blevet opmærksomme på det tilbagevendende problem, og inddeler os nu i tilfældige grupper, men alle de andre lærere gør det ikke. Jeg savner virkeligt at være nogens førsteprioritet.

Jeg har ikke lyst til at stå op om morgenen. Er blevet meget mere "large" overfor mig selv i forhold til lektielavning og pjæk. Det hele virker bare ligegyldigt, og så er 1½ år i folkeskolen meget, særligt hvis det fortsætter på gymnasiet.

Det blev langt. Jeg håber, at der er bare en enkel eller to, der har klaret sig igennem og har lyst til at komme med råd eller erfaringer.

I øvrigt: Hvis det simpelthen bare er for latterligt, så må i lige prikke mig på skulderen. Jeg har det jo "fint". Ingen selvmordstanker, eller lign. Hverken cutter eller "opmærksomhedsridser". Hvis jeg bare skal til at tage mig lidt sammen, så sig det venligst til mig, så sletter jeg tråden igen. Jeg måtte bare lige have andres syn på sagen.

Nu vil jeg gå ud og få lidt luft til hjernen sammen med hunden.