812 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 21 Svar

Kleopatra
Kleopatra
Tilmeldt:
14. jan 2014
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 23

Personlig klynketråd - skoletræt Personlig klynketråd - skoletræt

Hej Hundegalleri.

(Jeg prøvede at lave overskriften så sigende som muligt, så det er muligt at undgå tråden, hvis man ikke er interesseret. Undskyld mig, hvis det ikke er lykkedes)

Jeg synes bare, at jeg er inde i en lidt (meget) træls periode lige nu, så jeg håber på lidt kloge ord og tanker herindefra. Here goes:

Jeg er virkeligt skoletræt. Keder mig lidt for ofte i timerne og føler mig som en underdog socialt. Jeg synes ikke, at jeg rigtigt bliver taget seriøst, da jeg er sprunget en klasse op, og altså som 13-årig går i 8. klasse og alligevel har et karaktergennemsnit på ca. 10. Det lyder jo pænt alt sammen, men jeg er så utroligt træt af at blive sat i bås som "Klog" grundet mine høje karakterer og mit anderledes sprogbrug. Det kommer til at fylde så meget i andres opfattelse af mig, at JEG ender med at forsvinde helt.

Jeg kan ikke finde mig selv socialt. Min klasse er faktisk utroligt rar, og jeg har også en 3-4 gode veninder, men den ene er simpelthen decideret retarderet socialt, hvilket ender med at hæmme mig. Hun NÆGTER at snakke med nogen af de andre piger. Hvis jeg spørger, om vi ikke skal gå over til de andre ryster hun på hovedet og siger, at jeg bare kan gå, uden at værdige mig et blik. Hun har bare ikke andre i klassen end mig, så hvis jeg går, ender hun med at sidde helt alene, og jeg er fyldt til randen med dårlig samvittighed. Hun snerrer af mig hele tiden, og hvis jeg (uden at virke bebrejdende eller vred) påpeger det, kigger hun den anden vej og svarer mig ikke. Vi skal på hyttetur i uge 15, men jeg er bange for at ende med at sidde i et hjørne sammen med hende og kigge ned i min mobil. Jeg har faktisk glædet mig, for som sagt er det en utroligt rar klasse at være i, og inden mobber eller bliver holdt udenfor. Jeg føler mig faktisk lidt i klemme.

I gruppearbejde ender jeg altid i restgruppen. Vores to klasselærere er blevet opmærksomme på det tilbagevendende problem, og inddeler os nu i tilfældige grupper, men alle de andre lærere gør det ikke. Jeg savner virkeligt at være nogens førsteprioritet.

Jeg har ikke lyst til at stå op om morgenen. Er blevet meget mere "large" overfor mig selv i forhold til lektielavning og pjæk. Det hele virker bare ligegyldigt, og så er 1½ år i folkeskolen meget, særligt hvis det fortsætter på gymnasiet.

Det blev langt. Jeg håber, at der er bare en enkel eller to, der har klaret sig igennem og har lyst til at komme med råd eller erfaringer.

I øvrigt: Hvis det simpelthen bare er for latterligt, så må i lige prikke mig på skulderen. Jeg har det jo "fint". Ingen selvmordstanker, eller lign. Hverken cutter eller "opmærksomhedsridser". Hvis jeg bare skal til at tage mig lidt sammen, så sig det venligst til mig, så sletter jeg tråden igen. Jeg måtte bare lige have andres syn på sagen.

Nu vil jeg gå ud og få lidt luft til hjernen sammen med hunden.


 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rens Terrasse+ olie 7.000 kr.
  • Se på strøm til komfur - flytte ledning til ny gruppe? 2.000 kr.
  • Fejl på opvaskemaskine 870 kr.
  • Spørgsmål 400 kr.
  • Tømrer skotrende 2.599 kr.
  • Elektriker 850 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Personlig klynketråd - skoletræt
  • #1   13. mar 2014 Jeg tror at rigtig mange kommer igennem sådan en periode, hvis ikke flere. Det betyder ikke at det er mindre hårdt, for selvfølgelig skal du ikke bare tage sig sammen. Men du skal igennem det, og jeg kan fortælle at det meget ofte går over smiley

    Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre i forbindelse med din veninde. Jeg har selv stået i den situation, og til sidste begyndte jeg bare at opsøge de andre. Med tiden kom det helt af sig selv, at hun også fulgte med. Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittighed over det. Man bliver nød til at tage ansvar for sig selv, og hvis hun ikke vil sidde alene, så må hun lette bagdelen og gå med dig smiley

    Til sidst kan jeg måske trøste dig lidt med, at det ofte bliver anderledes på gymnasiet. Her er man ikke mærkelig eller outsider fordi man er klog - tværtimod. Sådan er min opfattelse ihvertfald af langt de fleste gymnasier.




  • #2   13. mar 2014 Du skal da ikke slette tråden du søger efter nogle råd Men jeg tror der nogle som vil være meget bedre til det end mig
    Så bliv du kun der skal nok komme nogen forbi som kan give dig nogle gode råd smiley


  • #3   13. mar 2014 Jeg vil lige sige én ting! Hold ved at du er klog, hold ved dit rigtig flotte gennemsnit og lad være at lade dig gå på af at de andre kalder dig klog smiley
    Jeg går på HF og seriøst, jeg misunder de folk som er klogere end mig :-). Ændre ikke på din lektielæsning eller fremmøde, for det er fandme sejt at være god til fagene i skolen og du får brug for at være det på længere sigt!! smiley
    Krammer herfra og op med humøret smiley


  • #5   13. mar 2014 Når du bliver ældre, bliver du glad for, at du bare kløede på og tog dine skoleting seriøst. Det det med, at de intellektuelle bliver stemplet negativt, damper af efter folkeskolen.

    Hvad angår din veninde - det kan være, det lyder lidt hårdt, men jeg synes, du skal begynde at tænke på dig selv fremfor hende. Når din klasse ikke ligefrem mobber hende, og når hun ikke lader til, at værdsætte dit selskab særligt meget, kan jeg ikke se, hvorfor du skulle lade dig begrænse socialt på grund af hende.

    Din egen skolegang er vigtigst, og jeg tror, at du bliver meget gladere for at gå i skole, hvis du begynder at fokusere på dine egne behov frem for din venindes.


  • #7   13. mar 2014 Brug dit gode hoved, hold dig ikke tilbage på grund af andre. Det er meget usundt, har selv gjort mig dummere fordi jeg ikke passede ind.

    Du kan få noget ud af dig selv, udnyt det! smiley


  • #8   13. mar 2014 For at være ærlig, så lyder det som om, at hende din veninde er den, der trækker dig mest ned. Jeg mener... hvis du ikke giver dig selv lov til at være sammen med de andre, så bliver du aldrig deres førsteprioritet. Hvis du ser det fra deres perspektiv, så er du jo præcis lige så asocial som din veninde, fordi du ikke kommer hen til dem.

    Jeg ved godt, at du får rigtig dårlig samvittighed, men for fanden... (undskyld mit franske) du er simpelthen nødt til at være lidt egoistisk her. Du skal gå i den klasse 1½ år endnu, og du har ingen glæde ved det, fordi du netop ikke "får lov" eller.. giver dig selv lov, til at være en del af det hele.

    Hvis hun ikke vil med hen til de andre, så må hun få lov til at mukke alene i et hjørne, for det vælger hun jo selv.


  • Kleopatra
    Kleopatra Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 23
    #9   13. mar 2014 Tak for alle de gode råd - de er værdsat mere, end i måske lige tror.

    Det er bare slet ikke så enkelt med hende, min veninde. For når vi er alene, vender hun på en tallerken. Så bliver hun så sød og sjov, vi sidder ofte med latterkramper når vi er sammen. Jeg kan simpelthen ikke greje hende.


  • #10   13. mar 2014 Som nogle skriver så skal du ikke holde dig tilbage socialt fordi din "veninde" vælger at gøre det.

    En anden ting er om du ikke har overvejet at komme et år på efterskole hvor du virkelig kan blive fagligt udfordret og opkvalificere dig også på det personlige plan, jeg ved at der er nogle rundt om i landet som fokusere på det, blandet andet en i Varde som er en gymnasieforberedende efterskole, du kan evt. Google den.

    Derudover så er jeg sikker på at du på gymnasiet nok skal finde sammen med nogle som er lige så ihærdige omkring deres skolegang som du er.


  • #11   13. mar 2014 Jamen.. Du er simpelthen nødt til at lade hende sejle i sin egen sø, når hun gør det der. Du er nødt til at tænke på dig selv, for det er altså noget, som gør dit folkeskole"liv" surt lige nu.

    Jeg tror, at hvis du går, så følger hun med før eller siden.


  • #12   13. mar 2014 Puuh, som værende den der HAR været den veninde du så grimt omtaler som retarderet, og som i andre bare siger må sejle i sin egen sø, gør det faktisk lidt ondt.

    Hvordan ved du at hun ikke bliver mobbet? Hvordan kan du bare kalde hende retarderet? - Det er ikke et særlig pænt ord om andre.
    - Måske der er noget i hendes familie der gør at hun er sådan?

    Jeg synes du skulle sætte dig ned og snakke med hende om det, fortælle hende hvordan du føler det er, når du nu mener at du SÅ klog og hvis det IKKE hjælper så må du dumpe hende hvis det er så slemt for dig.

    Med hensyn til skole og lektier, så tror jeg er meget normalt. Jeg har selv haft det sådan og får det stadig ind i mellem.


  • #14   13. mar 2014 Fru H - Tak jeg ved hvad det betyder, jeg er selv blevet mobbet med at jeg er det, og det gør afsindigt ondt. Jeg mangler selv nogle sociale kompetencer, men jeg synes godt nok at retarderet er et ondt ord at bruge.

    Kender du dem siden du kan sige det er misforstået medlidenhed?


  • #16   13. mar 2014 Fru H - Jo og nej, for TS vælger jo selv at blive hos veninden, og ikke rigtig sige noget. Derfor siger jeg at hun burde tale med hende først (:

    Jeg føler mig ikke generelt truffet, men det sårer lidt at folk vil bruge det ord om en anden person, bare fordi hun ikke er frembrusende, uden rigtig at kende grunden.


  • #17   13. mar 2014 Anya: Det siger jeg, fordi at det gør pigen her i forummet rigtig ked af det. Hvis hendes veninde har problemer, så må hun altså sige det til nogen, og jeg ved udmærket godt, hvordan det er, at være udenfor. Det er slet ikke det.

    Men hvis der er en grund til det, så må hun altså sige det. Det kan ikke være rigtigt, at TS her skal føle sig så udstødt af resten af klassen pga. en veninde, som ikke "vil" være med.
    Og det er jo her, at jeg, i hvert fald (måske lidt hårdt), siger, at hun må sige nej til den her veninde og så give sig selv lov til at være social med de andre.


  • Kleopatra
    Kleopatra Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 23
    #19   13. mar 2014 Anya: Jeg har IKKE kaldt hende retarderet som i spastiker eller mongol. Jeg har skrevet SOCIALT retarderet som i socialt inkompetent.

    "når du nu mener at du SÅ klog". Den er simpelthen under bæltestedet. Hvor VOVER du at skrive sådan til et indlæg, hvor jeg netop skriver, at jeg er KED af at blive sat i bås som klog? Til helvede med dine andre kommentarer, for dem har Fru H så fint besvaret, men at stemple mig som nedladende og arrogant grundet gode karakterer, DET er fandme ikke i orden! Simpelthen ikke i orden.

    Hvor i alverden læser du, at jeg opfatter mig selv som klog? Vask din mund med sæbe og kom tilbage når du er færdig.


  • #20   13. mar 2014 Alex - Så må TS altså åbne munden til sin veninde, på en konstruktiv måde i stedet for, ellers må hun komme clean og sige hun hellere vil være sammen med de andre i klassen. Det andet hjælper da ingen.

    Ida - Jeg tror bestemt heller ikke TS vil træde nogle over tæerne, jeg fortæller bare min mening omkring det, fordi jeg selv har oplevet det.


  • Kleopatra
    Kleopatra Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 23
    #21   13. mar 2014 Anya, vil du ikke lige være så venlig at svare på #19? Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide, hvordan du synes, at du kan tillade dig at skrive sådan.

  • #22   13. mar 2014 Ts - Jeg skrev sådan af 2 grunde. For det første understreger du ret kraftigt din intelligens i dit start indlæg, med alle de informationer du giver, derefter vender du om og bruger en så nedladende term om en du kalder din veninde for "socialt retarderet".

    Jeg undskylder, hvis du synes min sætning var nedladende, den var ikke ment sådan, men jeg synes ærligt også at de to ord er ekstremt nedladende om en pige du kalder din veninde. - Hvordan ved du i øvrigt at hun ikke bliver holdt udenfor af de andre?

    ETA : Så tag forresten ikke fejl, der er absolut intet nedsættende i at være klog. Det er en skøn kompetence at besidde, og det er ikke et ord jeg ville være ked af at blive kaldt hvis man skal se sådan på det. Du burde være stolt af det i stedet.

    Jeg er den type pige du beskriver, "socialt retarderet". Jeg mangler nogle sociale kompetencer, og det ses også på måden jeg vælger at skrive på ind i mellem, og jeg er blevet mobbet for det hele mit liv, og jeg vil aldrig synes de ord er ok at kalde nogle som helst.

    Ærligt, du kalder pigen din veninde, og taler nedsættende om hende på nettet? Vær ærlig overfor hende, det er da det mindste hun fortjener. - Pas på med de nedsættende termer på den konto, det kan efterlade ar på sjælen hos nogle alt efter hvem man er/hvor følsom man er.


  • Kleopatra
    Kleopatra Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 23
    #23   13. mar 2014 Jeg tror, at du misforstår min mening med "Socialt retarderet" fuldstændigt. Jeg kunne lige så godt have skrevet "Underudviklet kommunikationsevne" eller noget helt tredje. Og det er bestemt ikke ment nedladende. Jeg er bare så frustreret, at det gør ondt helt ind i hjertet, for jeg vil rigtigt gerne hjælpe hende, men hvis hun ikke vil tage imod, kan jeg jo ikke tvinge hende. Jeg tænkte, at i blev nødt til at have den fulde historie, hvis i skulle være i stand til at give råd.

    Og nej, hun bliver IKKE holdt udenfor af de andre. Forleden dag satte jeg mig over til de andre for første gang, (med maven fyldt til randen med dårlig samvittighed) og der var straks en af de andre piger der spurgte hende, om ikke hun kom over. Det blev afvist totalt, og så var det ligesom sådan.

    Du nævner, at du var den pige i skolen. Hvad skulle man have gjort for at hjælpe dig?


  • Kleopatra
    Kleopatra Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 23
    #24   13. mar 2014 Og i øvrigt, så er der forskel på, at jeg fortæller, at jeg har et godt gennemsnit, og til, at du skriver, at jeg opfatter mig selv som SÅ klog, men lad os bare lade den ligge.

  • #25   13. mar 2014 Jamen, på mig ville det have hjulpet, hvis min veninde havde talt med mig om tingene, været ærlig og derefter at de piger jeg gik i klasse mig så ikke lukkede mig ude.

    Dog lyder det på dig som om det sidste ikke er et problem i jeres klasse.

    Jeg tænker bare, at dem jeg kender inkl. mig selv mangler jo ikke sociale kompetencer uden en grund.
    - Så måske det ville hjælpe hvis du gav det et forsøg med at sætte dig ned og være ærlig. Læg kortene på bordet og spørg ind til hvorfor hun ikke virker intresseret i at tale med de andre og sådan?

    Hvis det ikke hjælper at snakke med hende om tingene, så vil jeg nok sige at du er nød til at overveje hvad der er vigtigst for dig, også prioriterer det, men hav i mente at det ene ikke burde udelukke det andet smiley


  • #26   14. mar 2014 TS: jeg har faktisk selv været i din situation i 7. Klasse.. Jeg pjækkede, men holdte min snit sådan okay(i gym er den tilbage og endda højere end før). Min veninde og jeg kunne også have det super sjovt. To dage senere kunne hun være skide vred, skubbede og talte grimt. Jeg fik nok. I 8. Klasse var hun luft og jeg deltog socialt. Da ottende sluttede havde vi "kåringer", jeg blev "årets forandring", "klassens sjove", "årets kommentar"..

    Nogengange er man nødt til, at sætte sig selv i første række. Hvis du bliver en del af klassen, så LOVER jeg dig, at din lyst til skolen kommer tilbage!

    Du er klog, så vær stolt! Klø på, i gym vil der være plads til din kløgt. smiley


Kommentér på:
Personlig klynketråd - skoletræt

Annonce