Tilmeldt:
30. jan 2010 Følger: 36 Følgere: 34 Hunde: 3 Emner: 50 Svar: 746
En hård afgørelse.. (Familie) {{forumTopicSubject}}
Ganske få herinde ved jeg ikke snakker med min far..
Han har ydet både fysisk og psykisk vold mod min mor og mig siden jeg var barn..
Ved han har gjort helt det samme ved min storesøsters mor..
Idag blev jeg kontaktet på facebook af en dame på facebook som åbenbart dater min far nu..
Hun skrev han ønskede kontakt med mig og savnede mig.. Har ikke snakket med ham i snart 7 år..
Jeg valgte at skrive tilbage til hende at jeg ikke ønskede kontakt ned ham og at hun skulle passe på.. Fortalte hende kort hvorfor..
Vi skrev lidt frem og tilbage og jeg tog springet og gav hende mit nummer.. Vi har lige snakket sammen 45 minutter om alt hvad han har gjort, hvilke tegn hun skal passe på.. Men også om uddannelse, hendes børn og børnebørn og hund..
Hun virker som en utrolig sød dame og ønsker virkelig min far vil behandle hende godt!
Men jeg har alligevel en knude i maven fordi jeg jo ved hvordan han er og hvad han er i stand til..
Har sagt til hende at hun bare kan ringe eller skrive ved det mindste.. For ønsker hende virkelig det bedste..
Men har da en knude i maven, ikke pga min far.. Hun var helt forstående med jeg ikke ønskede kontakt med ham..
Men mon jeg egentlig faktisk har lyst til at konfrontere ham med hvordan han har behandlet min mig og mig..
Har jeg lyst til at se om han kan rode bod på årelang mishandling og måske endda give mig en forklaring på hvorfor..
På hvad der får en mand til at banke hans kone og barn.. På hvad der gjorde han følte det var i hans ret at udøve psykisk terror mod os..
Familien jeg snakker med endnu siger han benægter alt! At det er pga skilsmissen jeg ikke længere vil snakke med ham..
Det tog mig nogle år at komme frem til at jeg ønsker at tale åbent og ærligt om hvad jeg har været udsat for..
Måske en form for selvterapi.. Men syntes ikke det skal være et tabu, det har jo gjort mig til den person jeg er.. Både på godt og ondt..
Jeg har været ved psykolog.. Flere endda..
De har alle opgivet mig, de har ikke værktøjerne til at give mig værktøj til at kunne håndtere de næsten daglige mareridt, de pludselige angstanfald og min mistillid til folk ikke altid forventer noget til gengæld.. Jeg er afklaret med hvor jeg står og hvor jeg har været.. Men er jeg mon afklaret med fremtiden..
Undskyld et rodet indlæg uden for meget mening..
Ligger mig til at sove nu..
Men i skal være velkomne til at spørge om alt der falder jer ind.. Jeg skulle bare lige af med frustrationen..
apr 2013
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 2 Emner: 16 Svar: 272
jun 2013
Følger: 34 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.048
mht. Den nye kæreste, så var det rigtigt flot og modigt at du tog kontakt, og du har advaret hende mod hvad der måske venter, der kan du ikke gøre mere.
jul 2012
Følger: 8 Følgere: 8 Hunde: 3 Emner: 117 Svar: 2.602
Hans svar "Det er jo ikke fordi din mor selv er en engel"
WHAT !!!
Selv da min bror lå på sygehuset for 2 måneder siden, truede han min mor med tæsk. Han fik bare svaret "truer du mig? For det skal du fanme ikke komme godt fra en gang til" Det var inde MIDT i en opholdstue på sygehuset.
Så jeg har ikke erfaringen af at man får noget som helst ud af at konfrontere dem med sådan nogle gerninger.
Min far ved godt det han har gjort er noget lort. Min bror snakker tit med ham, og kommer de ind på emnet bliver han flov og vil ikke snakke om det.
Han er ikke engang mand nok til at indrømme, men han er "mand nok" til at banke alle hans kærester!
Jeg håber alt godt for hans nye kæreste, men hvis han ikke har fået hjælp så tvivler jeg på noget har ændret sig
sep 2009
Følger: 6 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 43 Svar: 571
eg siger ikke din far er psykisk syg, det var den med de tre ting der kan ligge til grund for det, der kan altså også være andre
Hans andre kæreste ved jeg, at han også har behandlet meget grumt. At de så valgte at dele det med mig, et barn, fatter jeg ikke...
Jeg valgte som teenager at skære ham helt ud af mit liv, jeg nægtede at se ham og ville ikke snakke i telefon med ham. Den dag i dag kan det stadig påvirke mig, når jeg hører fra min søster at han spørger efter tlf. nummer osv., han har også haft fat i min mor for at få det på et tidspunkt, men jeg ønsker ikke kontakt og det ønsker jeg, at han skal respektere.
Hvis du har brug for en konfrontation for at komme videre skal du gøre det, det er kun dig der ved om det kan "give dig noget". Jeg har også flere gange overvejet det med min far, men eftersom han jo er syg, så ved jeg, at jeg intet vil få ud af det. Nogle døre skal man lukke efter sig, og lade det være ved det...
Jeg glæder mig over, at jeg havde en morfar der var mit forbillede da jeg var ung, desværre døde han af kræft da jeg var 16, men den der med at man søger en mage der minder om ens far -der har jeg virkelig ikke de samme problemer som min søster. Jeg nægter at spilde tiden på mænd der ikke behandler mig ordenligt, og er i dag i et fast forhold på femte år, med en mand der minder langt mere om min morfar end min far. Og gudskelov for det!
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 46.983
Vold i en familie er noget dynamisk noget og man kan sjældent sætte en finger og sige: DERFOR.
TS - mit råd til dig: Den dag du kan tilgive din far, den dag skal du opsøge ham. Du får ikke det, du har brug for fra ham og før du har lagt det helt bag dig, vil du udelukkende få smerter i sjælen.
Til gengæld synes jeg du aktivt skal arbejde på tilgivelse - det sætter dig fri. Ikke for hans skyld, men for din.
jun 2008
Følger: 8 Følgere: 9 Hunde: 3 Emner: 36 Svar: 497
Han har dog aldrig fysisk skadet mig, men døjer stadig med en del psykiske men fra barndommen.
Jeg valgte ham fra som 9 årig. Heldigvis blev det respekteret af min mor, jeg meldte selv fra via telefon.
Da vi flyttede til danmark, skrev han hver jul og føsdag. Senere begyndte han at ringe til jul og føsdag.
For 3 år siden kom han ned på besøg. Det var meget meget mærkeligt.
Jeg har aldrig spurgt ham direkte hvorfor. Mest fordi jeg ikke forventer han har et svar.
Men han er blevet ældre, drikker ikke mere og har fast bopæl på sit arbejde. Det vægter jeg højt.
Jeg ved han er ked af det han har gjort, mere behøver jeg ikke.
Så mit råd vil være at vente, vente til du fornemmer din far er ked af det han har gjort, eller evt direkte siger det.
For skal man lukke sin far ind i sit liv igen, så må man også være parat til at tilgive. Ikke med det samme, men hen af vejen.
Jeg forstår bestemt ikke min fars valg, men jeg har tilgivet det menneske der sider foran mig idag.
Måske er det nu du skal gøre det, måske skal du vente lidt endnu. Kun du kan afgøre det
jan 2010
Følger: 36 Følgere: 34 Hunde: 3 Emner: 50 Svar: 746
Da det hele startede i sin tid med min søsters mor var der alkohol indblandet.. Men han drak aldrig da det hele startede hjemme ved min mor og mig.. Dog kom alkoholen senere til, men han var aldrig fuld.. Han har dog lige så længe jeg husker taget STORE mængder af panodiler og andet medicin..
Han fik en arbejdsskade i ryggen og har efter dengang været afhængig af piller og hvad jeg vil kalde direkte hypokonder..
Er endnu ikke klar til at konfrontere ham og ved at hvis jeg siger hun allerede ved besked, så kan det netop være hammeren falder..
Helle B - Mange tak! Det har været en beslutning jeg har tænkt over længe inden jeg tog valget.. For når først katten er ude af sækken...........
MLA - Tak.. Ja må da nok indrømme jeg fik røget en del smøger i de 45 min vi snakkede sammen.. Var godt nok rystende nervøs..
Rotterne - Det er de samme tanker jeg går med.. Så det er rart at høre jeg ikke er den eneste der har det sådan..
Men må indrømme jeg inderligt håber han tager hul på bylden.. Jeg føler jeg mangler en afslutning.. En redegørelse for hvorfor..
Disse mænd er desværre så gode til at skyde skylden fra sig og over på ofrene.. Jeg VED jeg ikke har gjort noget galt, men kan alligevel sidde på de dage hvor det hele rigtigt hjemsøger mig og tænke "Havde jeg dog bare gjort anderledes, hvad gjorde jeg dog galt" Det er bare så pokkers svært når man i 12 år af hvad jeg husker tydeligt, har fået at vide dagligt det er en selv den er gal med..
Husker en episode (en af mange) men hvor han igen har haft tirret mig så jeg kom helt op i det røde felt.. Her snakker vi om han kunne gå uger og virkelig være nedladende og ubehagelig.. True med at ville sælge min hest (mit et og alt) osv.. Da jeg så endelig tændte af som han håbede på og begyndte at råbe igen.. Så ringede han til min søster som er 12 år ældre end mig og sagde flere gange i telefonen "Du kan jo høre hun er syg i hovedet, hun skal indlægges på den lukkede.. Det er det her jeg skal finde mig i hver dag.." Inden han ringede havde han endda slået mig flere gange for at være sikker på jeg var godt arrig..
Jeg endte ofte med at sidde på værelset og tænke at jeg måske fejlede det ene og det andet..
Fandt hurtigt ud af at mit eneste forsvar var mit temperament.. For tændte jeg af, så vidste jeg at det gik ud over mig og ikke min mor.. Det var det vigtigste for mig..
Stine V - Åh lyder ikke behageligt..
Min far havde intet sagt, blot holdt facaden.. Og først når de kom alene ville han have banket hende.. Ingen trusler eller ligende..
Jeg vil faktisk gå så vidt at betegne min far som psykopat.. Han besidder samtlige psykopatiske træk..
Trine Nina J - Jeg tror vi er helt i samme båd..
Jeg har lukket døren, låst den og smidt nøglen væk.. Men alligevel finder han konstant en lille sprække at kravle ind ad..
Jeg har smidt ALT der har med ham at gøre ud.. Ting han har givet mig som yngre, billeder, breve.. Ja alt!!
Desværre har jeg aldrig haft et mandligt forbillede i mit liv.. Jeg har kun haft ham at se op til.. Det bevirker bla at jeg ikke kan håndtere gaver.. Jeg går simpelthen i panik.. Jeg er opvokset med at fik man noget så skulle man sige tak mindst 15 gange om dagen de næste mange måneder.. Ellers var man utaknemmelig og så vankede der bank..
Jeg har nu valgt ikke at holde jul eller fødselsdag.. Jeg er rystende nervøs op til og får angstanfald..
Har valgt at leve mit liv uden en mand, jeg tror simpelthen ikke jeg kan få ro nok i sjælen til at jeg vil kunne håndtere at skulle være i fast forhold..
Jeg kommer aldrig til at stole nok på en mand og jeg har stadig et kæmpe stykke arbejde med mig selv for jeg vil kunne fungere normalt i et forhold..
CH - Jeg ved allerede med mig selv at jeg ikke vil kunne tilgive ham, jeg vil kunne lære at leve med det.. Jeg lever allerede okay med det, så længe han holder sig langt væk.. Det er når han finder de små sprækker at kravle ind af at det hele vælter i hovedet på mig igen..
Jeg vidste allerede som barn at den ro jeg mangler i sjælen får jeg først den dag jeg ved med sikkerhed han ligger i en kiste 2 meter under jorden..
Elin - Godt at høre du har genoprettet kontakten..
Jeg ønsker dog ALDRIG at min far bliver en del af mit liv igen.. Ønsker kun en afslutning.. Jeg har intet behov for ham i mit liv, har intet savn på nogen som helst måder.. Har ingen faderlige følelser for ham og han kunne lige så vel være en fremmed for mig..
Han forsøgte sig med gaver jul og fødselsdage via min søster.. De endte uåbnede i skraldespanden..
En hård afgørelse.. (Familie)