{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.400 visninger | Oprettet:

dårlig mor? overhovedet mor? {{forumTopicSubject}}

For mig er "Mor" en kvinde der passer, plejer, fodre, nusser, elsker, krammer, kysser, hjælper, beskytter sine børn...
For mig er en "mor" en der vil gøre ALT for sine børn, også selvom det kræver at gå fra sin mand, som er rocker relateret og sælger og tager stoffer i hjemmet.
For mig er en "mor" en der køber nyt tøj til ungerne istedet for smøger, øl, vin, stoffer og nyt tøj til sig selv....
For mig er en "mor" en der soinere sine børn og sender dem i rent tøj i skole og børnehave. I sko de kan passe og regntøj der passer.
For mig er en mor en der engang imellem læser, synger, leger med deres børn.

Mit hjerte bløder for de børn der ingen kærlighed får af den type Der kalder sig mødre, men ikke er det.
For mig skal der mere til, end bAre at føde barnet.

Hvad er en mor for dig? Må man kalde sig mor hvis man er det modsatte af de ting jeg synes er en mor?


Hårdt hårdt emne, men skriv pænt smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  dårlig mor? overhovedet mor?
  • #1   24. nov 2013 For mig er en Mor en der elsker, beskytter, tager sig af og giver sin børn selvtillid og tillid, men som også kan sige stop og give skæld ud, når det er på sin plads.
    Heldigvis har jeg verdens bedste mor, der vil gøre alt for sine unger og vi vil gøre alt for hende smiley

    Men forstår alt det du skriver.. Vi kommer alle fra forskellige baggrunde og nogen af os har været super heldige med vores forældre, men desværre ikke alle.


  • #3   24. nov 2013 En god mor er en, der gør alt, hvad hun overhovedet kan med de ressourcer hun har.

    Det betyder ikke altid, at hun er god nok - og det ved hun.

    En mor er et menneske, der er kvinde i en forældreposition.


  • #5   24. nov 2013 Min mor var min mor.
    På godt og ondt var hun med til at forme lige præsis mig.
    Hvis jeg ikke må kalde hende mor hvad skal jeg så kalde hende?

    Isabelle: Det er nu ikke altid årsagen.
    Min mor havde en streng men kærlig far, en kærlig mor.
    Min mor var i stand til at give kærlighed til en vis grad, blot ikke til mig.
    Hvorfor hun begyndte at drikke, og aldrig stoppede længere end en 2 års periode ved jeg ikke. Det startede før min tid. Måske var det selv medicinering, måske bare kedsomhed.
    Men jeg tror det var drikkeriget som var årsag ti min mors short commings.


  • #7   24. nov 2013 Jeg har cuttet kontakten til min 'mor' for halvandet år siden.

    Hun har valgt hvordan hun vil leve sit liv. Med afhængige mænd som enten drikker, er voldelige, tager stoffer, eller en blanding. og hendes rolle, er den underdanige og medafhængige, hvor hun ikke kan finde ud af at være alene.

    Og nu er jeg blevet stor nok til at kunne vælge til og fra mht hvad jeg vil have i mit liv.
    DET kunne jeg ikke da jeg var lille, for der skulle jeg jo bruge en til at passe på mig, påtrods at alt det skidte..

    Men mine børn (og mand) skal ihvertfald ikke opleve noget i nærheden af hvad jeg voksede op i..
    så -jeg- prøver at blive en god mor, for de børn jeg ikke har endnu smiley


  • #8   24. nov 2013 Ej Gurli minder mig om Tante Gurli. Hende vil jeg ikke fornærme.
    Men ja jeg kaldet min mor ved navn ind imellem.
    Men i mit hoved og hjerte var og blev hun nu min mor. To ord fyldt med smerte og mindreværd, men stadig min mor.


  • #9   24. nov 2013 Vores fortid har bragt os til hvor vi er - på godt og ondt.

    På vores skuldre ligger det ansvar, at bruge det vi har fået fornuftigt - når først forældrene har sluppet taget i os, så kan vi vælge til og fra, hvilken betydning de skal have i vores liv.


  • #11   24. nov 2013 Isabelle - ingen kommer fra A-Å uden en god portion arbejde og bevidsthed smiley

    Vi har med os, hvad vi har med os. Det er det, vi som udgangspunkt har at arbejde med.
    Det handler om at få det bedste ud af den situation, man er i - og skue fremad og ikke tilbage.

    Og ja, det er lettere sagt end gjort, det er ikke ligetil at give slip på sin fortid og selv tage ansvaret for sin fremtid.
    Og det er da bestemt heller ikke alle, der har så meget med sig bagagen, at de kan gøre det alene... Om nogen kan gøre det alene, tror det ikke.


  • #14   24. nov 2013 Man er mor i min verden hvis man har født et barn, så man nogens mor.

    En GOD mor er for mig det du nævner TS. Og det mange andre nævner.

    Men jeg mener så også at man kan være "mor", til noget man ikke er i familie med. Jeg ved at vores hunde har en mor, men jeg er også deres "mor". Fordi jeg sørger for dem hver dag, giver dem kærlighed, omsorg, og en tryg hverdag smiley


  • #15   24. nov 2013 For mig kan det der beskrives lige så vel være en far og helst noget man deler om hvis man stadig er sammen.......

  • #17   24. nov 2013 det starter vel med at være fuld af kærlighed, det bringer det uselvviske frem når man ser på noget så hjælpløst som et spædbarn
    Man forstår at det er et "blankt" lærred man får i armene og ens handlinger, væren, holdninger og fordomme er med til at forme det individ der skal begå sig i samfundet på godt og ondt


    Jeg blev ikke mor da jeg fødte selvom mine instikter var der, jeg græd ikke engang - synes det var dejligt han kom ud, men ja... jeg var ikke "åh du er mit livs lys" fra start

    Det kom iigeså stille, som jeg lærte at kende ham, og ham mig - og vi fik lært hinandens signaler at kende

    det er en gave at være mor. og hvis man ikke kan klare det skal man afvise den gave - det er selvvisk andet ( groft sagt.. )


  • #20   24. nov 2013 Altså min mor gør ikke særlig meget af det du skriver, hun gjorde da jeg var lille, men idag støtter hun mig, elsker mig og er der når jeg har brug for det og hun er altså stadig verdens bedste mor i mine øjne.

    Desuden er det jo meget individuelt og forskelligt, fra person til person.

    I mine øjne er man som Natascha siger, mor ligeså snart man har født et barn, uanset om man så kan finde ud af det eller ej.

    En god mor, er en der værner om sine børn. Men man behøver altså ikke købe nye ting til dem i tide og utide, for at være en god mor (:


  • #22   24. nov 2013 Ulla - arh det kan du have ret i. Så hvis man har født eller adopteret et barn (:

  • #23   24. nov 2013 "En god mor er en, der gør alt, hvad hun overhovedet kan med de ressourcer hun har."

    Jeg er meget enig

    Vi har alle forskellige grænser for hvad der er godt og skidt, så jeg synes det er svært at definere hvad en god mor er

    Er en god mor det samme som en ansvarlig? og hvor går grænsen?

    Min mor var alene med os 3 børn på kontanthjælp
    Hun havde angst
    Vi har forskellige fædre
    hun røg 10-15 cigraretter dagligt i hele lejligheden
    Vi havde aldrig rigtig råd til noget
    Vi fik ikke lommepenge
    Vi fik skæld ud når vi ikke hørte efter
    Og stuerest på værelset
    Vi fik sukker
    og lørdagskylling UDEN grøntsager
    Vi havde ikke cykelhjelm

    Men

    Hun var altid hjemme
    Hun kyssede os flere gange dagligt
    Hun sagde hun elskede os hverdag
    Vi spillede kortspil
    Vi lavede hjemmelavet julepynt
    Vi havde de mest magiske juleaftner med masser af gaver (jeg ved stadig ikke hvordan hun gjorde det, men hun siger hun sparede)
    Vi lavede hjemmelavet karamel når der ikke var penge til slik
    Hun inviterede vores venner ind og lavede frikadeller eller suppe til os alle sammen
    Hun beskyttede os med næb og klør
    Hun trøstede
    Hun sagde vi kunne LIGE hvad vi ville
    Vækkede os med kys og nus
    Smurte verdens bedste madpakker
    lavede sjov og lærte os humor

    Ja jeg kunne blive ved.... jeg forguder min mor, netop fordi jeg VED vi ikke har haft særlig meget, men hun ALTID smilede og gjorde hvad hun kunne med hvad hun havde til rådighed.






  • #24   24. nov 2013 Ulla M jeg har da også skrevet at man godt kan være mor, til nogen man ikke er i familie med smiley

  • #25   24. nov 2013 Med fare for at blive lagt for had, så vil jeg sige et par ting.

    For mig er en mor en person, der er der for sine børn - uanset hvad, hvor, hvornår og hvorfor. Og der tænker jeg ikke på at sige god/dårlig mor. For en mor er pr definition - i mine øjne - god.
    Det andet begreb er bare en kvinde, der desværre aldrig skulle have født et barn.

    Men hvorfor er der altid fokus på MOR delen for et barn??? Bare fordi kvinden føder barnet, så er det ikke ensbetydende med at hun magter at være mor. Der er en Far måske bedre for barnet....
    Nå, jeg vrøvler....


  • #26   24. nov 2013 Jeg vil tro, jeg til dels har brudt mønstret og så alligevel ikke.
    Mine unger har fået kærlighed i overmål. Men min egen usikkerhed og manglende selvværd har alt for ofte, forhindret mig i at stille krav og sætte min vilje igennem.
    Der er punkter hvor jeg har svigtet mine unger, det ved jeg, og det ved de. Det er noget vi ind imellem har talt om, og som jeg altid er åben om at tage op igen, hvis og når de måtte have behov.

    Jeg er ikke bleg for at sige undskyld. Men ikke alt kan undskyldes. Med nogen ting er undskyld bare ikke nok.

    Det eneste jeg kan bryste mig af, er at jeg har gjort mit bedste.

    Hvad er en mor?
    Jeg syndes ikke det blot er hende som fødte barnet. Hvad er så en addoptiv mor for en størrelse?
    En mor er den som fødte og den som opdrog.
    En god mor er den som gjorde en af delene med kærlighed og god vilje.


  • #27   24. nov 2013 Jeg tror i bund og grund de fleste af os - hvis ikke alle - er mønsterbrydere. Tænker at det modsatte er mere undtagelsen end reglen.

    Man går jo ofte i en anden retning - om ikke andet, så delvist - end sine forældre. Der, hvor det ikke lykkes er, hvor ressourcerne er så knappe, at der ikke er andet end handlingslammelse.

    Calle, jeg synes du har en pointe - du beskriver, at du har givet kærlighed i overmål og har forsøgt at give dem alt det, du selv manglede.
    Men alt har konsekvenser og de færreste er så bevidste om, hvordan de er påvirket af fortiden i den alder man er i, når man får børn, at man kan være upåvirket af det i forhold til sine børn.
    Der er de ting, man er bevidst om, og så er der de ting, man ikke er bevidst om. Så er der det, man har ressourcer til at forandre på, og det, man ikke har ressourcer til at forandre på.

    På den måde laver alle jo selv "fejl" og giver noget videre, man måske ikke har til hensigt.

    Man kan nemlig lige præcis kun gøre alt, man kan.


  • #32   25. nov 2013 ej hvor er jeg bare glad for i har svaret, og har været så åbne og ærlige. jeg har virkelig brugt mange mange mange terapi timer på at sidde og vende og dreje det her. jeg kommer selv fra en forhutlet familie, og har oplevet en masse grimme ting jeg aldrig helt har fået talt ud om, men er i rette behandling nu.
    min mor har drukket hæftigt siden hun var 12, og fik første barn da hun var 21, så 31 og igen 41. lyder mystisk. men ærligt, og rigtigt. min far var en gift mand , der intet ville have at gøre med mig, og den dag idag vil han stadigvæk ikke. må indrømme at det gør lidt ondt at blive valgt fra. jeg er jo trods alt "han barn" .... jeg er blevet smidt ud hjemmefra haft kommunen på besg, gået til skole psykolog, samtaler mig her og der.
    men har altid holdt fast i , det er min mor. uanset hvor mange forkerte ting hun har budt mig og mine søskende.. så er hun altså mor. for når hun var/er ædru er hun kærlig og gør alt for os. og støtter os i alt hun kan... men ligeså snart alkohollen slår ind, kører det af sporet, og så bliver det ubehageligt.

    jeg har ikke kun en mor. jeg er så heldig at have haft en erstatnings mor i min tante, som har opdraget mig, lært mig at ligge tøj sammen, lave mad, være kærlig, modtage ros, blive set og hørt, blive trøstet. og støttet uanset hvad tidspunkt på dagen jeg kommer eller ringer smiley

    er glad for at høre i andre også har oplevet lidt af hvert og alligevel er kommet videre. :')

    og min tante har hendes mand, som har lært mig at være ansvarlig, passe på min penge, ligge budget, osv osv .. så har lært det jeg skulle selvom det hele har været kaotisk.

    hele den der med at mangle en far i min barndom tror jeg har gjort at jeg er meget påpasselig med hvem jeg stoler på. jeg ville da ønske min far ville gide mig, og ville ha elsket mig, og rost mig, ville ønske han kunne se alle de ting jeg opnåede, da jeg gik ud af folkeskolen, gik ud af handelsskolen, min konfirmation, osv osv .. men har altid haft nogle til at hjælpe med det jeg skulle bruge.


  • #33   25. nov 2013 Mor kan alle blive, men at gøre sig fortjent til titlen er ikke alle forundt.



Kommentér på:
dårlig mor? overhovedet mor?

Annonce