Jeg har givet op! :( {{forumTopicSubject}}

Hej skønne HG'ere.. I har været SÅ søde at give råd til folk der har problemer, som ikke handler om hunde.. Og jeg står og aner slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Står i L*rt til halsen rent ud sagt...

Jeg mistede den 3. August min mor.. Og siden da, har ALT bare gået ned af bakke...
Vi havde før min mor døde, en nogenlunde fungerende hverdag(troede vi), med 4 hunde, 3 katte, 2 heste, 1 ilder og min mors høns..
Det viser sig så bare, at min mor har haft ufatteligt meget gæld, og har lånt penge ALLE steder det var muligt. Der er ingen af os der har vidst dette, og så giver det jo sig selv, at der ikke er nogle forsikrings/pensions penge til mig og min søster, og skifteretten tager gården.

Vi mister alle dyrene, udover 2 hunde og en kat, og så mister vi gården.
Katten tager min mormor, og hundene bliver fordelt mellem mig og min søster..

Min søster får så ny lejlighed, og hun tager Trofast med.. Her går han helt amok og kan slet ikke fungere, han bider folk, og hyler hele natten.. Af flere årsager, vælger min søster at give ham fred.. Det tog rigtig hårdt på min søster, for det var hendes bedste ven gennem 6 år.. Min søster vil nu ikke længere snakke med nogen af os i familien, hun har lukket sig selv inde, er droppet ud af skole og alt muligt, og sidder nu bare og har ondt af sig selv.. Hun vil ikke have hjælp eller noget som helst, og er bare sur på hele verden


Jeg er i mellemtiden startet i skole og har fået lejlighed og det går nogenlunde, trods min socialangst og min sorg.. Men jeg har en del fraværd...

Så bliver min kære Grand danois, Alvin, syg og det går meget hurtigere end forventet. Her falder min verden sammen, og jeg kan slet ikke overskue skolen eller noget andet. Jeg vil bare være ved Alvin, indtil det sidste... Jeg vælger så at få Alvin aflivet 6. November..

Jeg tager ned og bor ved min moster lidt, for ikke at skulle komme hjem til en tom lejlighed hverdag..
Jeg begynder at kigge efter ny hund, og det begynder at se lidt lysere ud...
Jeg starter i skole igen om Mandagen, og her skal jeg til møde med min mentor, uu vejleder og skolens coach.. Jeg regner stærkt med at vi kunne finde en løsning, men nej. Skolen vil ikke længere have mig derude, pga min sorg og mine psykiske problemer. De mener ikke jeg er uddannelses klar...

Nu sidder jeg og skal på kontanthjælp igen.
Jeg har ikke længere råd til at bo i min lejlighed og har ikke råd til at få ny hund..

Jeg har ærligt talt givet op.. Jeg kan ikke længere se en ende på det her mareridt, for hvergang jeg ser en lille smule lys, bliver det slukket...
Jeg kan ikk holde til mere af det her og er ved at gå amok inden i...

Hvad ville i have gjort, hvis i nu sad i en situation som min? for jeg er på bar bund...:(