Følelsen af at være stolt af sit kræ. {{forumTopicSubject}}

Godaften HG!

Den der følelse når man oplever noget, som bare gør en stolt.

Jeg har min super dejlige dreng på lidt over 1 år. Ind til han blev 9 mdr. har egt. mest af alt bare været hvalp. har øvet lidt sit/dæk/plads. Og selvfølgelig en masse indkald. Alt dette på bold drift. Og det er super godt.

Jeg har er så begyndt og træne NOGET mere intensiv lydighed og det går også ganske fint.

Jeg tager som mit damp barn med først i Tivoli til hundens dag og havde egt. forstillet mig at med så mange hunde samlet på et sted. Ja så var han i grunden ret ligeglad med mig. Men til min HELT fantastiske overraskelse. Så skulle jeg bare nærmere mig en udstråling af træning og kun sige "plads" til ham 1 gang. Så nærmest hoppede han ind hvor han skulle og nedstirrede mig, da arbejdet med mig, var/er sjovere end alle de andre hunde. Det varmede sgu mit træner hjerte. Og fik mig til at tænke. Okay, noget gør jeg i det mindste rigtig.

I går søndag, besøgte jeg så hans biologiske mor og hendes ejere, sammen med Krumme. De har begge trænet schæfferhund i små 40 år. Og selv der ude, med hans føde mor og hans hvalpe forældre på stedet. Så skulle jeg også bare sige plads 1 gang. Så røg han plads og afventede næste komando. Og som de begge sagde. Det er fandeme flot Jeppe. Keep up the good work. Skal du nok komme frem mod dine mål.

Jeg er godt klar over der er tonser meget arbejde endnu og der skal ske meget. Og jeg når sikkert at lave 40 fodfejl på vejen, da jeg ikke har 20 færdig udd. hunde bag mig.
Men jeg bliver sgu stolt af min hund og det arbejde jeg indtil nu har lavet med min super vaps

Ville blot lige dele en "se mig" status, samt en super positiv oplevelse

Nu vil jeg gå på jagt efter en ny kreds og træne i med min hund

/JK