Hader hader hader at være alene hjemme om aftenen... {{forumTopicSubject}}

Ja jeg gør så med klynk og piv og vræl og det hele.

Huset knager og brager. Jeg kan høre noget der måske kan være en dør over hos naboen smække. En bil langt væk. Raslen fra vinden. Huset brager, knager og giver sig det gamle skrummel.

Snart begynder jeg har høre ting, som ikke er der.

Er sikker på at der står voldtægtsmænd og mordere og fifler med mine døre for at komme ind og de står ude i haven hvor der er mørkt og jeg ikke kan se dem

Hunden beder om at komme ud og tisse og hun lukkes med det samme ud i haven som det luksusdyr hun nu engang er et par minutter senere gør hun rasende ude i haven og kommer drønede ind af døren da jeg åbner den. Hun er bange og spæner rundt om mig. SÅ er mor her altså freaked out!!! o_O

Derefter vader hun rundt i nogle minutter og knurrer.

Så nu er jeg flyttet fra køkkenbordet med pc, bøger og hele gøjemøget og flygtet ind i stuen, skruet helt op for tvet og rullet gardinerne ned så de onde onde onde folk udenfor ikke kan se mig.

Hunden er endelig kommet op på mine ben og ligger og kigger sig lidt omkring - sikkert fornærmet over det lidt høje tv (voldtægtsmænd - har i hørt jeg er vågen og har hørt jer??!!)

Hvorfor hører jeg altid spøgelser når min kæreste ikke er hjemme? Om bilen er væk eller ej (den er væk i aften) så hører jeg alt muligt, som mine ører sikkert opfinder... -_-

Og øv hvor er det træls. Har aldrig haft det sådan da jeg boede i lejlighed. Synes altid det var hyggeligt når jeg var alene hjemme og da jeg flyttede hjemmefra synes jeg det var lidt kedeligt, men ellers ikke mere.

Men efter jeg er flyttet i hus med kæreste, så kan jeg godt nok ikke lide at være alene om aftenen

Så piv, hyl og klynk herfra! Vil ha min store stærke kæreste hjem igen så spøgelserne forsvinder igen