{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.343 visninger | Oprettet:

Puha, gjorde helt ondt i hjertet :*( {{forumTopicSubject}}

Har idag været ved dyrlægen og hentet noget til Fredo, står og snakker med verdens sødeste sekretær Åse, da der ud af konsultationsrummet kommer en dame græder ud og hun så bare så ensom og ulykkelig ud, puhaa, hun gik hurtigt ud og lidt efter kom Dyrlægen med en hundesnor.. Det ramte mig lige i hjertet og skulle bare hjem og give Fredo det største kram og fældede også nogle tårer.

Håber ikke at jeg skal klare det alene, hvis den dag kommer... For damen lignede en der kunne bruge en skulder og et kæmpe kram...

Ved ikke hvad jeg vil med denne tråd, men blev bare så trist...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Puha, gjorde helt ondt i hjertet :*(
  • #1   5. aug 2013 Ej hvor sørgeligt:'(

  • #5   5. aug 2013 Jeg blev trist over at læse din gengivelse smiley Og ville garanteret være blevet lige så trist som dig, hvis jeg oplevede det.
    Gruer for den dag, hvor jeg må sige farvel til mine drenge.


  • #6   5. aug 2013 Det er så forfærdeligt den dag, man må sige farvel. Vi køber os en glæde, men ved også vi får en stor sorg en dag..

  • #7   5. aug 2013 Så rigtig, Bente. Men forhåbentlig masser af glæde og skønne stunde inden da.

    Tror bare det slog mig lidt hårdt, da Fredo er vores første hund, han er 2 år, så har ikke rigtig tænkt i de baner, heldigvis, men lige der tænker man, puha, det bliver os en dag smiley


  • #8   5. aug 2013 Charlotte: Ja, og det ER det hele værd - jeg har jo været i den situation nogle gange efterhånden i mit liv, og man føler verden braser sammen, men det gør den heldigvis ikke. Jeg har såmænd også svoret, da jeg måtte aflive min sidste schæferhund, at jeg ALDRIG skulle have hund igen. Der gik en måned, så kunne jeg ikke holde ud at leve uden hund længere. Jeg har været omgivet af hunde, siden jeg blev født og bliver 50 i år.

    Man skal være en sten, hvis man ikke bliver påvirket af den situation, du overværede..


  • #9   5. aug 2013 Ja, ved bare hvor tomt der er, når Fredo ikke er i lejligheden, samt når vi har været på ferie uden ham, sidder vi og ser på billeder af ham og familien opdatere dagligt på fb, fordi vi savner ham... Den ubetinget kærlighed<3

    Sender en masse varme tanker og kram til den stakkels dame, hvem end hun er.


  • #11   5. aug 2013 Da jeg arbejdede hos dyrlægen var det naturligvis svært, når folk var ulykkelige over deres kæledyrs aflivning. Men det at vide dyret var elsket og havde haft et godt liv hjalp.
    De værste aflivninger jeg har været med til, var dem hvor hunden ikke havde nogen der sørgede. I de tilfælde var det mig som græd efterfølgende.
    Eksempel: den blide 8 årige lænkehund med livmoder betændelse, som blot skulle aflives fordi det ikke var pengene værd at operere, når man kunne købe en ny lænkehund.


  • #12   5. aug 2013 Puha, Call og Belikas mor... :*(

  • #13   5. aug 2013 Minion, virker til at den dame bare havde brug for et kæmpe kram, så godt jeres tæve var med på den.

  • #14   5. aug 2013 Husker tydeligt den dag i april, jeg måtte sige farvel til min elskede Pletpølse smiley

    Da jeg kom ud i venteværelset totalt opløst med sele og snor i hånden var det bare sindssygt mange der smiley Måtte tilmed stå i kø for at betale. Har aldrig oplevet noget så forfærdeligt før smiley Det var dog mit eget valg, at betale med det samme, da jeg ikke viste om jeg kunne klare at køre derned en anden dag uden hund for at betale for en aflivning samt udredning/medicin i sygdomsforløbet smiley

    I eftermiddag skal jeg derned igen for første gang siden med min lille nye krudtugle, da han skal vaccineres, men jeg gruer faktisk at skulle gå ind af døren igen, selvom det ikke er et trist besøg i dag.


  • #15   5. aug 2013 Sidst jeg var hos dyrlægen med Ginga kom der en dame ind mens vi stod og sku betale, hun græd så meget at man knap kunne forstå hende allerede før hun var kommet rigtig ind.

    Men hun fik fremstammet at hendes 11 år gamle hund skulle aflives fordi hun sku arbejde 2-3 mrd i udlandet og der var ingen der ville passe den.

    Nogle andre kunder/patienter begyndte at græde over situationen.

    De spurgte så om hun vil med ind og det ville hun ikke.
    Og de måtte 2 personer slæbe hunden ind mens hun bare gik sin vej!

    Lige der fældede jeg også en tåre! At se den stakkels hund stritte imod at 2 fremmede mennesker hiver den væk fra dens ejer der er helt græde færdig. Det eneste den vil er at være hos sin ejer som ikke forstår hvorfor denne er ked af det.

    Og så har hun ikke engang samvittighed til at følge hendes "ven" hele vejen.

    Ja det er hårdt men jeg SKAL være der når de får sprøjten!


  • #16   5. aug 2013 Minion, i hjalp hende i en svær situation og det er vigtigst.

    R.I.P Pletpølse, hvor skrækkeligt at skulle stå i kø i den situation smiley Og kigge på de andre dyr....

    Hold da op, Dragen, ville hellere aldrig overlade min hund til andre i den situation.


  • #17   5. aug 2013 Det er så hårdt sådan noget smiley

    Jeg sagde farvel til Jasmin sidste forår. 12½år sammen, hvor vi var uadskillige, legede sammen og lavede rav i huset hvor min mor knap vidste om hun skulle blive sur eller hyle af grin over os, hende hørte om alle mine håbløse teenagerproblemer og var der altid til at kravle op og give et slik på kinden når min mors sygdom blev for meget for mig.

    Det var en af de hårdeste dage af mit liv. Havde lovet mig selv at jeg ikke ville græde før hun var blevet bedøvet og ikke længere kunne opfatte det - det løfte havde jeg nær ikke kunne holde.

    Vi havde heldigvis jordens sødeste dyrlæge der gav hende begge sprøjter mens hun lå og puttede i mine arme og som bagefter kom med et tæppe så hun ikke skulle ligge på det kolde bord da vi ndelig tog os sammen til at slippe hende og gå ud af rummet. Selvom hun var død, hjalp det underligt rigtig meget at hun lå der på et tæppe og ikke bare på bordet.


  • #18   5. aug 2013 Altså Sappie :*( men rart at dyrlægen også tænkte på jer og hvad der var rigtigt at gøre.

    Det må være så svært også at efterlade dem, selvom de er døde... Puha, nu triller tårerne igen.


  • #19   5. aug 2013 Det sværeste var, at jeg viste min hund stadig lå død inde på stuen på det kolde gulv smiley Jeg havde egentlig mest lyst til bare at styrte derind igen, selvom den søde dyrlæge havde bedt mig om at tage den tid derinde med ham, jeg skulle bruge... Puha, dejligt at få lidt luft...

  • #20   5. aug 2013 Altså Pletpølse, kan mærke smerten:( Men som Bente også skrev er d heldigvis masse af dejlige og skønne stunde man skal huske på i sorgen smiley

  • #21   5. aug 2013 Hold op nogle sørgelige historier:(

  • #23   5. aug 2013 Puha...der har vi også prøvet...2 gange endda :-0 Svende skulle have sin hvalpe vaccine. Vi havde kun haft ham i få uger og han er vores første hund. Glade og stolte kommer vi ned til dyrlægen og han charmerer alle. Mens vi står ved skranken og venter på at blive "tjekket ind", kommer et ungt par og en ældre herre (formoder det er en af deres fædre) ud...opløste af gråd og med en tom hundesnor og halsbånd i hånden. Damen i skranken er åbenlyst berørt af situationen og siger lige så stille: "Vi sender regningen". Der stod jeg med lille Svende i favnen og kiggede bare på kæresten...vi sank begge en stor klump!

    Anden gang var det en ung pige og hendes far på stuen ved siden af os...der er vinduer ind til stuerne. På briksen lå en fin rød ara. Hun græd som pisket og faren prøvede at trøste. Vi kunne ikke lide at kigge, men kunne gætte os til, hvad der foregik. Mens vi sad og ventede på betaling, kom de begge ud...hende med en kurv i hånden med et lille tæppe over. Den blev båret meget forsigtigt. Åhh hvor jeg synes det var trist...

    Jeg elsker livet med hund og ved han er en ven for livet...men for dælen hvor får jeg klamme fingre ved tanken om den dag smiley


  • #24   5. aug 2013 Det må også have været underligt, for andre at være været til stede i dyrlægeklinikken, da vores himmelhund blev aflivet...
    Vi kom ind akut, og dyrlægen spørger anden patient (eller ejer til en patient) om det var okay, han tog os først.. Ejerne kiggede over på os, min mor og jeg, med ansigter, der er fuldstændig stribede af tårer, og derefter ned på vores hund, der bare ligger som en kludedukke på gulvet, med et tomt blik...
    De nikkede helt forskrækkede, og vi gik ind med hende.. Hun havde en tæppe som vi holdte, under maven, så hun ikke behøvede at støtte på bagbenene, og så haltede hun ellers ind i undersøgelseslokalet... En halv time efter kommer jeg så ud med hovedet begravet i tæppet, og løber bare ud i bilen for at tude... Og lidt efter kom min mor så ud for at betale...

    Puha, det var ubehageligt bare at skrive om det... smiley


  • #25   5. aug 2013 Det er aldrig sjovt.

    Prøvede noget lignede for et par år siden. Skulle til dyrlægen med Zenta, husker ikke med hvad, men det har været noget harmløst. Zenta stresser op i klinikken, så derfor har jeg en fast aftale med min dyrlæge om at når det er Zentas tur bliver hun ført direkte fra bilen og ind i det rum hun skal være i. Ikke noget med at vente i venteværelset da hun stresser helt ekstremt.

    Men denne dag går jeg så uden for klinikken med Zenta, har fået af vide at når manden med gravhunden kommer ud på gaden kan jeg bare gå ind for vi skulle ind i det rum de var i nu.

    Der går så 10 min da en af dyrlægerne kommer ud og siger at jeg bare kan komme ind nu, for gravhunden kommer ikke ud igen...
    Da jeg så kommer ind så der en gammel mand, vil gætte på 75-80 år, med en hundesnor i hånden og er ved at betale regningen. Han er tom for ord, han græder ikke sådan hulkende, men tårerne løber ligeså stille ned af hans kinder.
    Dyrlægerne er lige så tomme for ord og siger lidt trøstende ord til ham. Manden tager sin hat på og går ud af døren.
    DET gjorde ondt i mit hjerte. Meningen har jo åbenbart ikke været en aflivning, men en anden grund, for 10 min tidligere fik jeg jo af vide at gravhunden ville komme ud om lidt.

    Her for nylig prøvede jeg så at sidde og vente i venteværelset med Laika. Igen noget harmløst.
    Der kommer så et ungt par ud, helt grådkvalte med en transportkasse og en lille hund der selv går ved siden af.
    Igen er dyrlægerne selvfølgelig medfølende og siger så til dem at det ikke var den slutning de havde regnet med. Parret betaler og går grædende ud af klinikken.
    Bagefter går en af dyrlægerne ind i rummet hvor det unge par kom ud fra og kommer så ud med den smukkeste langhårskat som er helt slap.
    Av smiley


  • #26   5. aug 2013 Ej puha.. sådan en tråd her er forfærdelig at komme igennem. Ligger bare og tårerne triller.

  • #27   5. aug 2013 Er lige kommet hjem fra et besøg hos min far på hans fødselsdag i dag. Snakken faldt på hunde (som altid) da min far har været politihundeføre i mange år men aflivede hans sidste politihund i 2008 da den var blevet 12 år. At se min far få tåre i øjnene når han fortæller hvordan sirenerne lød lige da hans hund sov ind. Fordi det var den dag på året hvor sirenerne bliver testet på slaget 12. Hunden sov ind til lyden af sirener som den elskede.
    At min "gamle" til tider lidt "kyniske" far stadig får tåre i øjnene af at snakke om hans elskede hund får virkelig også tårerne til at trænge sig på ved mig. Elskede jo også den skønne hund :')


  • #28   5. aug 2013 Ja, det er en tråd, der bringer tårerne frem, men det er også godt at komme af med de hårde ting ind imellem.

  • #29   5. aug 2013 Synes også den er en af de hårde...men samtidig også livsbekræftende og tanke vækkende smiley

Kommentér på:
Puha, gjorde helt ondt i hjertet :*(

Annonce