{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
689 visninger | Oprettet:

Hvad ville I gøre? (lidt lang) {{forumTopicSubject}}

Jeg har brug for at komme af med lidt luft omkring en situation med en "veninde."
Jeg har kendt hende i et par år, og det har ikke været et helt nemt bekendtskab, men jeg har prøvet at være tålmodig med hende. Der sker det, at når hun bliver uenig med folk, eller hvis tingene ikke lige kan fungere på hendes måde, så kan hun finde på at sige: Jeg vil ikke mødes alligevel, eller bare glem det - og derefter ignorer hun folk. Jeg har været vandt til at give mig, og efterkomme hendes ønsker i meget lang tid, og jeg kan bare mærke, at nu er det altså ved at være nok. Det er heller ikke længe siden, at hun aflyste vores aftaler 5-6 gange i streg.

Jeg overvejer om det er et venskab der er værd at blive ved med at bygge på, for hun irriterer mig mere og mere, og det er jo ikke sådan det skal være. Hun vil gerne have at man skal tage hensyn til hende, men når det gælder os andre, så kan hun ikke finde ud af det. For 14 dage siden, blev vi lidt uenige om mødested ved en gåtur, og jeg har ikke hørt fra hende siden. Sidste gang jeg skulle ud at gå imødekom jeg hendes ønske, ligesom alle de andre gange, og denne gang valgt hun et sted hvor det var yderst besværligt at komme til pga. det var helligdag, og busserne kører sjældnere derud. Så det ville tage mig over en time frem og tilbage, hvilket er fjollet, når der er naturområder tættere på os. Men pga. det snakker hun ikke til mig, og jeg vil altså ikke give mig den her gang. Synes at hun skal lære at respektere andre mennesker også, så det ikke kun er os der skal respektere og tage hensyn til hende. Hvad mener I?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad ville I gøre? (lidt lang)
  • #1   30. apr 2013 Syntes du gør det rigtige...

    Du skal IKKE give dig... !!!


  • #3   30. apr 2013 Jeg synes du skal glemme hende. Så må hun jo tage kontakt til dig når/hvis hun vil. Og så skal du ikke bare føje dig og følge hendes mindste vink. Men sæt nogle rimelige grænser. Som f.eks det med den gåtur du nævner. Bare hold på at hvis i skal følges så må det blive i nærheden så du ikke skal bruge en halv dag på transport.

  • #4   30. apr 2013 Et sted kan jeg godt se, at det ikke er det værd. Jeg tror det også handler om, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre, hvis hun pludselig skriver til mig igen og spørger om vi skal ud at gå. Jeg har overvejet at give hende en opsang hvis hun skriver. Det skal siges at hun har ADHD - men synes ikke at det er en undskyldning for at behandle folk dårligt på den måde.

  • #5   30. apr 2013 Sådan en veninde har jeg også haft - indtil for ca. 15 år siden hvor jeg efter den sidste omgang med at blive ignoreret besluttede mig for at ville hun stadigvæk have kontakt med mig, så måtte hun tage det første skridt for jeg gad ikke længere hver gang at skulle række hånden ud og føle det som om jeg havde gjort noget galt - hvilket jeg jo absolut ikke havde.

    Jeg ved godt det lyder forfærdeligt, men jeg har faktisk ikke savnet hende overhovedet - og hun har garanteret heller ikke savnet mig, for ellers havde hun vel ringet? smiley


  • #6   30. apr 2013 Rotterne: Jo det har du ret i med den der: Hvad betyder lokation, når man bare er i godt selskab? Men det er åbenbart ikke altid selskabet der betyder noget for hende.

    M.I: Ja, jeg er lidt spændt på om jeg hører fra hende igen. Hvis ikke, så den pot ude.


  • #7   30. apr 2013 jeg sidder i præcis den situation. Har haft en veninde i 20 år.. og da jeg havde brug for hende brændte hun mig af big-time. Nu har jeg så siddet og lavet "regnskab" og kan se at det de sidste (ihvertfald 10 år) er mig der kommet til hende (hun har ikke besøgt mig overhovedet.) Her hvor jeg bor nu har jeg boet i 2½ år og hun har aldrig sat sine ben her. Heller ikke hvor jeg boede før i henholdsvis 1 år, 1½ år og 3 år. Hvorimod jeg har besøgt hende ofte, holdt røven oppe på hende gennem et par større livskriser osv.

    Så kan det ligesom være ligemeget.


  • #8   30. apr 2013 Sarah: Uf. Det er ikke en rar situation du er i. Det kan være svært at give slip og sige fra, for et sted vil man jo gerne give folk en chance, men både i dit tilfælde og i mit tilfælde, synes jeg at der er blevet givet nok chancer, og så "trøster" jeg mig lidt med sætningen: Når du giver slip på noget, giver du plads til at noget nyt kan træde ind i dit liv smiley

  • #9   30. apr 2013 Lige netop. Men jeg ser lidt sådan på det at det jo har været længe undervejs.. og jeg er nok også ved at nå et tidspunkt i mit liv hvor jeg "rydder lidt op" mellem hvem jeg kan bruge og hvem jeg ikke kan bruge.

  • #10   30. apr 2013 Samme her. Jeg er også i gang med en oprydning i mit liv, og der er pt. 2 veninder der frustrerer mig. Den anden aflyser også i flæng, og ufattelig impulsiv. F.eks. idag, ringer hun og spørger 5 min. før tid, om jeg kan mødes med hende inde i byen, for hun er på vej til Århus. Øøh... hvad forventer hun, at man smider alt hvad man har i hænderne og siger ja tak? Hun er så dårlig til at planlægge, og har altid 117 undskyldninger når man spørger til om vi skal finde en dag og mødes. Hun aflyste bl.a. også min fødselsdag, hvilket hende der er nævnt i denne tråd, også gjorde. Jeg er bare ikke altid god til at få sagt fra i de situationer smiley

  • #11   30. apr 2013 Alle forhold har to sider og to bidragere smiley

    Det går nemlig begge veje, og ja - synes også selv du har givet svaret smiley det er sindsygt svært men nogen gange for det bedste selvom man stadig holder af veninden smiley


  • #12   30. apr 2013 tja.. jeg har været totalt rådden veninde de sidste 8 mdr, men har så været syg . Men ja.. nogen gange er der jo en grund. Måske der er en grund..?

Kommentér på:
Hvad ville I gøre? (lidt lang)

Annonce