Spørgsmål til jer med kroniske smerter? {{forumTopicSubject}}
Hej kære HG'er!
Jeg håber, I alle har en super dejlig lørdag aften 
Jeg har i flere år døjet med seneskedehindebetændelse. Det har i nogle perioder været værre end andre, men er med tiden blevet værre og værre.
Min idé til, hvordan det er opstået er, at det er en overbelastning - selvfølgelig - efter jeg var syg med kyssesyge, da jeg var 17. Jeg mistede alle mine kræfter i løbet af meget kort tid, og havde derefter rigtig svært ved at acceptere, at jeg altså ikke havde de samme kræfter som før. Der har været en hel del 2 skridt frem og 3 tilbage, dog med få og meget langsomme fremskridt, men de var der.
Efter ca 3 år lærte jeg endelig at acceptere tingene, som de nu engang var og så tage den derfra.
Jeg havde 1½ år efter min sygdom et arbejde på en gård, som jeg elskede, men det var alt, alt for hårdt for mig. Jeg skulle bl.a. malke for på køerne, hvilket indebar at min højre hånd blev overbelastet voldsomt meget.
Her i oktober måned vågende jeg så op en morgen med en seneknude, som ikke er gået væk af sig selv. Den gør så, at når jeg belaster mit håndled, så gør det ondt i musklerne på selve håndryggen. Min tidligere læge sagde nej til spørgsmålet om at få fat i en skinde, fordi det åbenbart ikke ville hjælpe.
Jeg var ved min nye læge sagde så, at en operation ville være en mulighed for at slippe med smerterne, så det vil jeg få gjort, når jeg har en periode på 3 uger, hvor jeg ikke er tvunget til at skulle bruge min højre hånd, eksempelvis i sommerferien.
I torsdags købte jeg så en skinde, og det er rigtig rart at have den på, men den kan jeg jo ikke bruge ved den mindste brug af vand...
Jeg kan jo dårligt bruge min hånd til at lave mad eller gøre rent eller noget som helst. Bare det at jeg sidder her og skriver og holder min hånd løftet i lidt længere tid, kan jeg mærke, at det skal jeg snart stoppe med....
Mit spørgsmål til jer med kroniske smerter er, hvad i alverden gør I, for at få jeres hverdag til at fungere????
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397
Lyder virkelig ubehageligt
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1421 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.442
Jeg har også en skinne, som jeg bruger, når jeg har ondt i mit håndled. Heldigvis arbejder jeg ikke med vand.
jun 2008
Følger: 29 Følgere: 36 Hunde: 4 Emner: 46 Svar: 2.931
Derudover får jeg akupunktur som smertedæmpende og når det går helt galt, så har jeg noget morfinholdig gigtmedicin jeg kan tage. Det undgår jeg dog så længe som muligt, for jeg må ikke køre bil på det + det føles lidt som om man render rundt inde i en bobbel...
feb 2012
Følger: 39 Følgere: 32 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 862
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Susanne - Jeg kan jo selvfølgelig sagtens tage smertestillende og smøre med bedøvende gel, men det hjælper jo ingenting. Det gør det jo bare værre.
Anna - Det lyder rigtig, rigtig slemt!
Jeg bor ikke alene, og min kæreste og jeg hjælpes jo ad, men jeg synes bare ikke, han er lige så grundig til f.eks. rengøring eller andre ting, som jeg gerne ville have.
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 55 Hunde: 2 Annoncer: 9 Emner: 224 Svar: 10.286
Håber du finder en løsning.
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1421 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.442
Nu kan jeg da som regel sove 3 timer hver nat, hvor jeg før ikke kunne sove. Piller er ikke optimalt, men det kan give en tålelig hverdag.
jan 2013
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 22 Svar: 165
Men jeg lader det ikke stå i vejen
Jeg cykler til og fra min hest hver dag (21 km. hver vej)
Også rider jeg hver 2 dag.
Jeg er også ved at hvalpesikre huset
Som de andre siger protering og stædighed
jan 2005
Følger: 161 Følgere: 154 Hunde: 3 Emner: 300 Svar: 30.883
Og ellers tager jeg piller, når det er slemt, men for det meste lever jeg bare med smerterne.
Har seneskedehindebetændelse i begge arme (håndled til albuer), tennis- og golfalbuer i begge albuer og rigtig dårlige knæ (og pt også ondt i ryggen efter fald).
jul 2010
Følger: 17 Følgere: 15 Hunde: 4 Emner: 74 Svar: 2.013
Du lærer at bruge den anden arm. Der er efterhånden ikke meget jeg ikke kan med venstre i stedet for højre. Tving dig selv til at holde den i ro, og lav lidt hver dag i stedet for mange ting på én dag. Accepter, at alt ikke bliver top tunet i denne periode.
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1421 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.442
Jeg har piskesmæld, en cyste i nakken der trykker på nerverne til højre arm, seneskedehindebetændelse, seneknude, golfalbue og slidgigt i lænden.
Plus det løse der ikke har noget med smerter at gøre
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 55 Hunde: 2 Annoncer: 9 Emner: 224 Svar: 10.286
mar 2009
Følger: 41 Følgere: 41 Hunde: 1 Emner: 114 Svar: 1.755
okt 2009
Følger: 4 Følgere: 4 Hunde: 1 Emner: 56 Svar: 2.128
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Og så den store udfordring - at respektere dem.
Med kroniske smerter er der kun en vej og det er at lære at leve med det. Om det er med smertestillende, uden smertestillende, med diverse øvelser eller uden det er noget man bliver nødt til at prøve sig frem med.
Men man kan godt leve med smerter hver dag. Mest fordi man bliver nødt til det.
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Forfatteren til Spoon Theory har lupus, som er en grim bindevævssygdom og hun har skrevet historien ud fra en samtale hun havde med en veninde.
De er ude at spise sammen og under middagen tager vores hovedperson, Christine, sin medicin. Veninden kigger på hende og ud af det blå spørger hun: “Hvordan føles det at have Lupus og være syg?”
Christine undrer sig lidt, for veninden HAR set hende tage medicin før. Hun har set hende være nede. Græde af smerter. Være træt. Melde afbud til aftaler. Være med til samtaler hos lægen. Osv osv osv. Så hvad mere er der at vide?
Christine mumler noget om piller, undersøgelser osv, men veninden bliver ved: “hvordan FØLES det – ikke fysisk og sådant, men hvordan føles det for DIG at være syg”. Så Christine kigger sig lidt omkring og ved ikke helt hvad hun skal svare. For efter års venskab kender veninden jo udmærket til den MEDICINSKE betegnelse for lupus. Men det er ikke det, hun vil vide noget om.
Christine kigger sig lidt rundt på bordet for at få hjælp til at svare på spørgsmålet, for hvordan kan man svare på et spørgsmål, som man reelt ikke selv kan svare på? Hvordan forklarer man en anden person om hele dagens aktiviteter og konsekvenser og de følelser som der kommer ud af dem? Ting som er normale kan i sygdomssituationer være som at bestige bjerge. I stedet for at give op dér og sige: “Tja, det ved jeg faktisk ikke”, fødes i det øjeblik “ske-teorien”.
Christine samler samtlige skeer omkring sig i hænderne, og giver dem til veninden. “Værsgo, du har Lupus”. Og så forklarer Christine at forskellen mellem at være syg og rask er det at skulle træffe valg eller hele tiden være sig bevidst om ting, mens den raske person ikke tænker så meget over dagens valg.
Den raske person lever sin daglige “luksus” uden at træffe valg for hver enkelt detalje – og det er en gave som de fleste tager for givet. De fleste mennesker har en dag foran sig med masser af muligheder, når de står op. Og de har energi til at gøre lige præcist hvad de har lyst til i lige præcist det øjeblik tanken kommer til dem.
Skeerne i venindens hænder skal illustrere dagens handlinger. Hun skal holde dem således at Christine kan tage dem fra hende igen, fordi de fleste af os der rammes af sygdom oplever et “tab” af et liv de engang kendte. Så hvis Christine har kontrollen med at tage skeerne fra veninden, vil veninden vide hvordan det føles når noget andet, i dette tilfælde Lupus, har kontrollen over én.
Veninden forstår ikke helt hvad det går ud på. Det er sikkert bare et sjovt indslag af de mange, som de altid har, når de er sammen. Men Christine er meget alvorlig og beder veninden om at tælle skeerne. Hver ske skal illustrere en handling. Og alle skeerne illustrerer dagens energi-niveau. “Jamen jeg skal da bruge flere skeer – her er kun 12? “Nej, dét der er hvad du får!”, hvorefter veninden ser lidt skuffet ud, og så ved Christine at hun har fat i noget af det rigtige. “Vær bevidst om hvor mange skeer du har, og tab ikke nogen af dem – husk på at du har Lupus”.
Så bliver veninden bedt om at opremse alle de ting som hun foretager sig gennem dagen. De sjove ting kommer på bordet. Forfra! Husk på at hver ting koster en ske! Den første opgave bliver lavet om til “jeg gør mig klar til at gå på arbejde”, hvorefter Christine flår en ske ud af hånden på veninden. “NEJ! Du kæmper for at få dine øjne op og indser at du allerede er sen på den – du sov ikke særlig godt sidste nat. Du kravler nærmest ud af sengen, og tvinger dig til at spise morgenmad, for hvis du ikke får morgenmad kan du ikke tage din medicin. Og hvis du ikke tager din medicin kan du ligeså godt lægge resten af dagens skeer fra dig, og imorgens med!” Christine tager altså skeen, og det går op for veninden at hun ikke engang har fået tøj på endnu! At gå i bad koster en ske. At komme i tøjet endnu en ske, hvorefter Christine forklarer at det ikke altid er ligetil at komme i tøjet. Måske gør fingrene så ondt den morgen at det at bruge noget med knapper er udelukket. Måske skal udslet på armene skjules af lange trøjer. Måske skal der gøres ekstra ud af håret fordi det falder af. Og så er der hurtigt gået 2 timer. Og et par skeer.
Allerede før veninden kommer på arbejde er der røget 6 skeer. Christine forklarer hende derfor at nu skal hun nøje overveje hvordan resten af dagen skal gå. For der er kun 6 skeer. Og når de 6 skeer er brugt, er der ikke mere energi tilbage. Nogle gange kan man “låne” af imorgens skeer, men så skal man huske på at man har de skeer færre. Samtidig vil man hele tiden skulle have i baghovedet om imorgen bliver dagen hvor man vågner op forkølet, eller med en anden infektion, hvor leddene går i selvsving eller hvad kroppen nu kan finde på at præsentere én for. Det kan man ALDRIG spå om. Så det er en god ide at passe godt på skeerne.
Veninderne gennemgår resten af dagen og veninden finder ud af at det at springe frokost over kan koste en ske, at stå op hjem i bussen kan koste en ske, at sidde for længe ved computeren kan koste en ske. Christine tvinger sin veninde til at tænke anderledes over tingene, for det gælder om ikke at løbe for mange ærinder – der er jo også en middag til aften, der skal spises. De snakker videre om dagens begivenheder, som de forestiller sig til, og så er veninden sulten. “Ok”, siger Christine, “men du har kun 1 ske tilbage. Hvis du laver mad, har du ikke energi nok til at vaske gryderne op efter dig. Og hvis du tager ud på restaurant kan du være så træt at det ikke er sikkert for dig at køre hjem”. Christine forklarer også at på det tidspunkt er hun sikkert også så træt at hun ikke ORKER at lave mad.
Veninden beslutter sig for suppe – det er trods alt ikke vanskeligt. Igen pointerer Christine at hun kun har én ske tilbage – og hvad skal den bruges på? Ud at lave noget sjovt – mødes med veninder på cafe, gøre rent, vaske tøj… men du kan ikke gøre det hele. Du bliver nødt til at prioritere. Og nu forstår veninden hvordan det er for Christine, og hun sidder med tårer i øjnene og siger: “Christine, hvordan kan du gøre det? Hvordan kan du gøre det her hver evig eneste dag?” Christine forklarer at nogle dage er værre end andre dage, nogle dage har hun flere skeer end andre. Men hun ved at hun kan aldrig få det til at gå væk, hun kan aldrig glemme det, og hun er tvunget til altid at tænke over det.
Roligt tager Christine en ske op af lommen og giver den til veninden mens hun siger: ” Jeg har lært at leve mit liv med en ekstra ske i lommen, du er nødt til at være forberedt”. Og Christine fortsætter: “Det er hårdt og den hårdeste ting jeg skal lære er at geare ned. Selv den dag idag kæmper jeg mod det. Jeg hader at føle mig udenfor, hader at måtte vælge at blive hjemme eller undlade at lave ting som jeg gerne ville lave”. Alt hvad der er let for andre vil for en med diagnosen være 100 jobs i ét. Man skal holde øje med hvordan vejret er, holde sig varm, sætte en strategi som om man var på vej i krig. Og her er forskellen ml. syg og rask. Der skal planlægges ned til mindste detalje. “Det er den smukke mulighed bare at kunne GØRE uden at TÆNKE. Jeg savner den frihed. Jeg savner det ikke at skulle tælle skeer”, siger Christine.
Da de går ud fra restauranten og giver hinanden et knus siger Christine mens hun holder den ene ske i hånden: “Det er ok. Jeg betragter det egentlig som en form for velsignelse, fordi jeg er tvunget til at tænke over alt jeg foretager mig. Er du klar over, hvor mange skeer der går til spilde blandt mennesker? Jeg har ikke plads til spildt tid eller en tabt ske, og jeg har valgt at bruge min ske sammen med dig!”
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Det kunne være, jeg også skulle prøve det med Q10...
Black - Det har jeg lagt mærke til, at jeg allerede er begyndt på. Jeg aflaster en del allerede nu.
Tusind tak for jeres åbenhed alle sammen. Det giver mig virkelig nogle ting at se op til - Hvis I forstår
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Så den historie er en stor hjælp på mange måder. Og den rammer LIGE i plet.
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Jeg er ærlig talt noget mundlam lige nu...
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
mar 2008
Følger: 71 Følgere: 1048 Hunde: 2 Svar: 1.897
dec 2012
Følger: 27 Følgere: 20 Hunde: 8 Emner: 42 Svar: 301
Jeg har kroniske smerter i mine knæ, det eneste jeg gør, er at ignorere det, for smertestillende virker ikke på mig, så hellere undvære end at fylde kroppen med sådan noget..
Pas godt på dig selv, og tænk godt på hvad du laver..
aug 2012
Følger: 13 Følgere: 29 Hunde: 3 Emner: 112 Svar: 2.013
Jeg har siden jeg var 14 haft smerter i knæ - og fingerled. For at undgå mest mulige smerter belaster jeg mig væsentligt mindre end før. Alt hårdt, som løb, ridning(red meget før) osv er næsten bandlyst. Jeg får det også værre af at cykle desværre, så alt jeg ved gør det værre prøver jeg at lade være med. At holde mig selv fra det er svært men til, men at få folk til at acceptere at de skal tage hensyn er helt umuligt - desværre.
For mig gælder det om at lade være med at presse mig selv derud hvor jeg har svært ved at komme tilbage fra
Jeg tog tidligere gigtmedicin men fik begyndende mavesår af det så nu spiser jeg div smertestillende - men kun på slemme og semi slemme dage. Når jeg har en rigtig slem dag kan jeg desværre ikke fysisk komme ud af døren. Kan nærmest intet, og bliver båret af min kæreste og dopet meget. Så kan jeg kun ligge.
Jeg lider også af meget slem migræne, og dér er det også forbyggelse der er nøgleordet. Ligeså snart jeg mærker et snert af migræne stopper jeg det jeg har gang i. Jeg tager hjem med det samme, hvis jeg tror jeg får det, så jeg forhåbentlig kan nå hjem inden smerterne starter for alvor og jeg mister syn og førlighed. Når jeg har en periode hvor jeg kan mærke jeg har særligt let ved at få anfald skal jeg bare fravælge det der giver anfald helt eller delvist. Så ingen tv, pc, kun gå ud med solbriller, ingen musik, vin eller alkohol, ingen afbrudt søvn osv. Det er tit helt random hvornår jeg får et anfald og ligeså random hvor kraftigt det er, så udover at informere folk, have folk på kald der kan hente mig hvis jeg får et alvorligt anfald kan jeg kke gøre så meget.
Når jeg har et anfald kan det vare 30min-10 dage, og være alt fra kraftig hovedpine til ekstreme smerter, opkast, svimmelhed, blive blind, synsbesværet i over 10 dage, blive lam i den ene side, besvime, glemme hvem jeg er - hvad jeg laver og hvorfor jeg er hvor jeg er osv. Derfor er det meget vigtigt at jeg ringer til en(min kæreste for det meste), og siger jeg mener et anfald starter. Jeg siger hvilken rute jeg tager hjem helt præcist, så han kan finde mig hvis jeg ikke når hjem inden helvede bryder løs.
Jeg tager derudover ekstreme mængder medicin ved anfald.
Jeg synes med smerter, at det er meget vigtigt at tage hensyn til sig selv. Når smerten kommer, og kroppen siger stop så tag en pause.
Jeg håber for dig at lægen kan finde en god løsning så du kan bruge dit håndled noget mere, og slipper for smerterne. For det er sku ikke sjovt
God bedring og helende tanker herfra
jan 2011
Følger: 39 Følgere: 31 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 5.326
Bare ikke dagen efter jeg har lavet for meget, så bider det en i RØVEN med liggende stilling på sofaen og en datter jeg håber på holder sig nogenlunde i ro.
jan 2012
Følger: 6 Følgere: 5 Hunde: 1 Emner: 39 Svar: 308
Jeg er kun 17 og har snart i et år døjet med alvorlige smerter i min ryg, fået taget blodprøver og røntgen der ikke viser noget, går nu til fysioterapeut hvilket bare har gjort at jeg har fået endnu mere ondt. Nogen dage er det mig fysisk umuligt bare at gå en tur på 10 minutter, andre dage kan jeg lige klare 30-40 minutter og så er jeg altså også nød til at sidde -sommetider ligge.. Det er et rent helvede, især i min alder.. jeg havde planer om at uddanne mig og det hele men det er pt en tanke der er sat på standby for jeg kan absolut intet, piller virker ikke og lægerne tager mig ikke seriøst.. det er bare ikke sjovt
jul 2007
Følger: 21 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 283 Svar: 5.335
Jeg har kroniske smerter i mit ene knæ efter en arbejdsskade. Efter knap 3 år med dette har jeg også fået smerter i mit ryg og særlig i modsatte hofte og knæ. Jeg halter stadig!
Jeg laver det jeg kan - nogen dage er bedre end andre også har jeg lært at lytte til min krop.....
okt 2012
Følgere: 1 Hunde: 3 Svar: 225
Jeg håber du finder en løsning, som kan hjælpe dig lidt. God bedring.
feb 2008
Følger: 21 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 443 Svar: 2.853
Der er en hel del ting, jeg vil tage til mig. Specielt det med køkkenmaskinerne. Køkkenet er min lege/slappe af/hygge-plads, så der vil jeg helt bestemt til at anskaffe mig nogle flere maskiner. Jeg har en stavblender med minihakker, og den elsker jeg simpelthen
Og så som I siger - planlægning, ingen overbelastning, men holde mig i gang, så meget jeg nu kan...
Tusind, tusind tak for alle jeres historier og jeres åbenhed. Jeg er virkelig imponeret over, hvordan mange af jer kan klare jer.
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Jeg selv to måder at koble af på - den ene af at bage, den anden er at læse. Men det med at bage holdt op, jeg kunne ikke holde til det. Og at læse har jeg ikke kunnet i nogle år uden det resulterer i et par dages migræne.
Men - med en tudsegammel køkkenmaskine kan jeg på gode dage alligevel bage brød, og DET er jeg så taknemmelig for. (Jeg ønsker mig en rigtig en af slagsen, det vil sætte mig i stand til at lave mere endnu), og lige nu er jeg ved at søge om at få gratis lydbøger, så jeg kan "læse" igen. Det er den bedste adspredelse, jeg kan komme på.
Men hele hovedårsagen til at jeg klarer mig igennem hverdagen er min mand. Uden ham skulle jeg bruge hjemmehjælp til at få det hele til at virke. Jeg er ekstremt taknemmelig for hans tålmodighed og det enorme arbejde det er, at være gift med en som mig
En anden vigtig ting er, at give sig selv pauser. Altså ikke hele døgnet rundt beskæftige sig med sygdomsrelaterede ting - man skal have et liv. Man skal gøre ting, man elsker så man glemmer tid og sted og man skal være sammen med folk, der løfter ens hverdag til noget bedre.
Og det kan godt være, det ikke er ofte det kan lade sig gøre, eller bare at gøre det spontant. Det kan også være det koster nogle dage i sengen, men det skal til - det er det, der giver mening.
Smertestillende - det er blevet min livspartner, desværre. Tramadol kan jeg ikke undvære, men holder forbruget på en måde, så det er rimeligt. Ud fra devisen: Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt.
Det vigtigste af alt - man skal huske alt det dejlige livet byder på, selvom man har smerter hver dag. Man kan hurtigt gå hen og blive bitter og negativ og føle sig uretfærdigt behandlet, men det gør kun livet mere surt.
Smil. Vær glad for det, du har.
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1421 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.442
Som de siger i Give, lær din krops begrænsninger, men træk guldkortet engang imellem og und dig selv noget godt, også selvom det koster på kontoen bagefter
Når jeg eks. gør rent, så tager det laaaaang tid. For jeg har brug for mange små pauser, men jeg får gjort rent
Støvsugningen har min mand dog helt overtaget, så jeg frygter lidt, når han nu skal opereres nu her, og han ikke må bruge sin venstre arm i 1 uge og sin højre arm i 2 uger. Men en løsning skal vi nok finde, om så vi skal leve i hybelkaniner for en periode
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 55 Hunde: 2 Annoncer: 9 Emner: 224 Svar: 10.286
Mit gæt er at Q10 på en eller anden måde er inflamations hæmmende... men det er mit gæt.
Jeg har to bekendte, som begge døjede med kronisk hovedpine, og de er begge begyndte på Q10, og ja det har også hjulpet dem.
Det vigtigste er antal mg.... det skal være 130 pr. dag... og ja hvis I bor i nærheden af kbh, så køber jeg gerne pillerne af jer, hvis det ikke virker for jer.
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 55 Hunde: 2 Annoncer: 9 Emner: 224 Svar: 10.286
Jeg synes det er værd at prøve... jeg har prøvet alt i de mange år, og ja der var intet der hjalp. Gik på Glostrup Hovedpine center, og de var uduelige i min verden.. bekalger... aldrig har jeg fået så dårlig og ligegyldig behandlingsmuligheder.
Spørgsmål til jer med kroniske smerter?