Frisk, men efterhånden lettere gangbesværet, what to do? {{forumTopicSubject}}

Der er her tale om en tamrotte, men i princippet er det ligemeget. Vi holder jo af dyr (hunde i hvert fald) og denne sammenhæng har typen af dyr ikke betydning, og tænker derfor at vende mine tanker herinde med jer.

Det er sådan at vi har en rottepige der bliver 2 år her d. 11. februar. Det er ret gammelt for en rotte. De bliver normalt omkring 2 år.

Hun har nogle store knuder/bylder (de er bløde men faste) under 3 af benene. Altså ligesom hvis vi havde dem i armhulerne. Den på bagbenet er så stor nu at hun løfter sig op på tær når hun går rundt for bedst muligt at løfte bylden fra underlaget.

Hun klatrer i tremmerne uden problemer og hopper ned derfra og kommer uden problemer rundt overalt i buret. Hun er alfa i gruppen og den plads er på ingen måde truet. Hun er fint ren, er glad og med god appetit. Kort sagt hun er frisk som en havørn på trods af de bylder hun slæber rundt på. Ikke engang når vi trykker på dem har hun ondt.

Synes godt nok det er svært at stå og se på en så glad, livlig og frisk gammel tøs, men så småt begynder at være gangbesværet grundet bylderne.

Vi har ikke haft hende til dyrlægen af den grund at jeg ikke ønsker at skære i så gammel en rotte, og så skal hun rende rundt med 3 sår med infektionsrisiko og ubehag under heling og nok tilmed isoleres fra gruppen for at de ikke gør noget ved sårene.

Planen var da vi opdagede bylderne at hun ville få lov at leve til de generede hende. Dengang havde jeg faktisk forventet at hun også i takt med det ville få det værre og det er jo så slet ikke tilfældet.

Så nu står vi med en gammel glad rotte som altså nu så småt er generet af bylderne, og hvor ville det altså være trist at afvlive en pige der er så glad og frisk på livet.

Pointen her er at få vendt tankerne med nogen udenforstående som ikke har faktoren følelser med ind over.

På forhånd tak!