{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.204 visninger | Oprettet:

Angst for kvælning - baby {{forumTopicSubject}}

Er også smidt på babygalleri, men tænker at aldersgruppen er lidt højere her, så jeg prøver også her smiley

Min niece på 4 år havde i sit første leveår rigtig mange problemer med at spise ordenligt, og fik op til flere gange mælken galt i halsen, det samme med lactolose og ja, alt hvad hun fik, der har sågar været ringet efter ambulance fordi lactotosen lukkede til i halsen så hun var blevet blå ....

Jeg HADEDE at passe hende, og det mindste tegn på at der var ved at ske noget, gik jeg i panik.

Nu har min søster så fået en søn, og jeg troede egentlig at jeg var kommet over det andet, men første gang jeg passer knægten alene gylper han, laver et underligt ansigt og jeg går fuldstændig i panik, da jeg får et billede af at han er ved at blive kvalt - ringer til søster som jo også går i panik da hun jo ikke er der ....det ender faktisk med at jeg aflevere knægten til en fremmede, i håb om at han kan hjælpe ( ikke engang en dansker, men en der talte engelsk) ....knægten trak selvfølgelig vejret, og jeg er SÅ flov over min reaktion!!!

Hver gang jeg holder ham er der en angst i mig, ligeså snart han laver almindelig børnelyde og laver ansigter osv, jeg holder konstant øje med ham og kan slet ikke slappe af.

Nu er problemet jo så at jeg selv gerne vil have børn, men tanken om ovenstående, så kan jeg næsten ikke overskue det, og trækker tiden meget ud - jeg kan jo ikke undgå at være alene med mit eget barn.

Det er KUN omkring det med at få noget galt i halsen at jeg panikker, hvad fanden gør jeg?

Jeg har i nogle år lidt meget af panikangst, og er ikke i tvivl om at det også er der her ..... men panikangsten er mere eller mindre forsvundet på alle andre punkter, bare ikke lige her åbenbart.

Jeg burde søge læge, men tænker at det virker tosset når jeg ikke engang er gravid og der går nogle år endnu, og hvad kan en læge egentlig gøre ved det??

Er der nogle af jer andre der kender til den angst??

Ps. jeg har førstehjælp i små børn, men sker der noget så glemmer jeg ALT, så det kan ikke engang hjælpe :S


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Angst for kvælning - baby
  • #1   2. jan 2012 Gå til en psykolog.
    Eller få en læge til at henvise dig.
    Min egen erfaring er dog at psyko terapi virker bedst, men forskellige behandlingsmetoder til forskellige mennesker smiley


  • #2   2. jan 2012 Har prøvet noget lignede, min mindste søster havde den vane da hun var baby og til hun var et par år, at når hun græd/skreg eller grinede holdte hun op med at trække vejret ! Det sidder stadig i mig når jeg høre andres børn stikke i et vræl smiley

    Gyys smiley

    Så kan følge dig fuldt ud.


  • #3   2. jan 2012 Line B - det koster penge, og penge er ikke det jeg har mest af desværre.

    Nu som medløber - det er forfærdeligt sådan noget ...men det er sgu så slemt her at jg mister lysten til at få børn fordi jeg er bange for at stå i situationen :s


  • #4   2. jan 2012 Meget forfærdeligt. Hjemme hos mine forældre var det altid min far der tog hende når hun lavede det nummer, jeg selv eller min mor kunne ikke magte at holde hende og trøste hende til hun trak vejret igen.

    Lægen sagde der var en del børn der gjorde og at de "højst" besvimer og så trækker vejret igen, det hjælper bare ikke noget når man står i det. Det er SÅ ubehagligt. Til sidst gjorde vi nærmest alt for ikke at få hende til at græde osv.

    I dag er hun 8 år gammel og vokset fra det smiley


  • #5   2. jan 2012 C K H
    Ja, det rigtig at det koster penge, men det er svært at arbejde sig ud af en angst uden at bruge en øre, fordi man sjælendt selv har redskaberne til det. Men jeg ved at der rundt omkring er frivillige psykolog huse, derudover tilbyder lægen ofte nogle samtaler (som er gratis). Men hvis du er kommet ud af panikangst før så kan du også komme af med det her, men det er ikke alt man som person vokser fra, nogle ting skal man bare have hjælp til.


  • #6   2. jan 2012 Jeg er ikke direkte angst, jo da jeg stod i det for år tilbage, men ikke nu. Dog fare mit hjerte lige op i halsen når jeg høre folks børn begyndte at græde.

  • #7   2. jan 2012 Tror næsten alle har et eller andet mararidt som man har oplevet og reagere på.
    Jeg kan fks ikke gå ind på et sygehus uden at føle jeg skal besvime,,min elskede mor var indlagt mange gange og døde der så det forbinder jeg med det.......men jeg tror helt det kommer an på hvad det er og hvor meget det indvirker på hverdagen
    Jeg mener helt bestemt at du vil kunne få henvisning via din læge i det øjeblilk du selv venter barn og jeg kunne forstille mig angsten ikke bliver mindre,,,,man er jo i forvejen nervøs for noget sker når man bliver mor


  • #8   2. jan 2012 Stinne - Ja, men gennem en henvisning kommer jeg stadig til at betale :s og har virkelig ikke de penge forløbig.

    Men er medlem af danmark, i den basispakke - Til Oktober kan jeg flytte rundt mellem deres pakker, og der er noget med noget tilskud til en psykolog, det kunne være at jeg skulle undersøge det - selvom jeg er skeptisk omkring om det overhoved hjælper.


  • #9   2. jan 2012 Kan ikke helt sætte mig ind i den pågældene situation med kvælning. Men kan fortælle at jeg går i gulvet hvis ungerne slår hul og der kommer blod, småskrammer, næseblod, what ever, det går lige i hovedet på mig, så jeg besvimer, og det er kun når det er mine børn det sker. Og pga. flere oplevelser er jeg blevet smækhysterisk bare de kommer med den mindste skramme som der kan risikere at komme blod ud af:( Jeg panikker fuldstændig, så her i hjemmet er det manden der står for det med at komme plaster på, og sådan har det været siden den ældste var lille. MEEN, selvfølgelig kan det ikke undgåes at ungerne kommer til skade når manden ikke er hjemme, og så kan mor her altså sagtens mande sig op og tørre blodet op uden at besvime;o) Man kan hvad man skal, især når det gælder ens aller kæreste i verdenen. Så du skal endelig ikke lade frygten påvirke dig fra at få børn selv:O)

  • #10   2. jan 2012 Bertz - jeg har kun passet ham en gang i 10 min. det var der jeg gik i panik - de andre gange er hjemme hos dem, eller når de er her smiley og han mærker bestemt ikke noget på mig der smiley

    Jeg vil heller ikke passe ham når han ikke er ældre, min niece på 4 kan jeg sagtens passe - det er i den alder hvor de får mælk, grød og gylper meget der er problemet smiley


  • #11   2. jan 2012 Stinne - det får man jo ikke bare smiley Der skal man have oplevet noget slemt osv, og det har jeg ikke.

    Charlies Moar - Jeg vil overhoved ikke have børn så længe at jeg reagere som jeg gør, HVIS der sker noget, så reagere jeg slet ikke som jeg burde, og er der ingen i nærheden ...tja.

    Jeg er heller ikke god til hvis børn kommer til skade, men jeg kan slet ikke sammenligne det med den frygt jeg har for kvælning, og jeg synes faktisk at det ville være uansvarligt at mig at sætte børn til verden i "min tilstand" for sker der noget på det punkt, så er jeg ikke i stand til at hjælpe - og jeg går i panik langt tid før at det rent faktisk sker, det gavner jo heller ikke et barn.

    Jeg håber at jeg kan få løst til, inden jeg får børn, hvis jeg får nogle.


  • #12   2. jan 2012 Bertz - Jeg ved godt hvad jeg skal gøre smiley problemet er jo bare at NÅR det sker, så ved jeg absolut ingenting :o)

    Jeg har også tænkt mig at snakke med jordemoder når den tid kommer, jeg vil i hvert fald gøre ALT hvad jeg kan får ikke at stå i den situation, men jeg ville meget gerne have "ordnet" det inden.


  • #13   2. jan 2012 Det er super du er klar over hvor galt du har det med det;) Udfra hvad du skriver virker det til at det mest er frygten for frygten, der plager og lammer dig, og det kan der gøres noget ved. Har en veninde der har haft det på samme måde, med kvælning og småbørn, men uden at hun overhovedet havde haft nogle dårlige oplevelser, hun er dog kommet over det ved egen hjælp/tro på sig selv. Og selvfølgelig skal man ikke få børn man hvis man på forhånd er bange, min pointe var blot at psyken kan meget når det gælder dem man holder mest af.

  • #14   2. jan 2012 Bertz - Nej, det kan jeg ikke, som skrevet har min niece gjort det rigtig mange gange, så det med at det sker sjældent passer ikke helt der .... nu er det min søster der har oplevet det mest, og hun har jo været rolig i situationen, hun reagere som hun skal, så derfor er der ikke sket noget.

    Charlies Mor - Ja, men jeg holder jo også meget af min niece og nevø smiley
    Jeg reagere værst på dem jeg har tæt på mig, min reaktion er meget rolig lige så snart det er nogle jeg ikke kender - der kan jeg nærmest blive irriteret hvis nogle reagere som jeg gør over for tætte smiley


  • #15   2. jan 2012 Bertz - Ja, det gjorde hun nok dengang ... men det gør hun ikke mere, det var kun da hun var på flasken.
    Nej, hun er ikke blevet undersøgt, men er jo heller ikke nødvendigt mere.

    Muligvis at det ikke sker for mange, men det er ikke lige mine tanker i den situation smiley


  • #16   2. jan 2012 Jeg tror at nå du få dine egne så er du selv sammen med dem fra starten og lærer dem og kende og kender deres ansgiter og lyde så du hvad hvorfor de gør de forskellige ting så tror ikk det vil være det samme selvfølgleig vil det nok altid sidde lidt i en..

  • #17   2. jan 2012 Melander - måske, men jeg har ikke lyst til at tage chancen og så stadig reagere som jeg gør nu - det ville være direkte dumt smiley
    Jeg VED at jeg reagere stærkt når det er nogle tætte på mig, derfor er jeg også sikker på at jeg ville reagere sådan ved mine egne, måske endda værre.


  • #18   2. jan 2012 Bertz - som det først lød til? hvad mener du?

  • #19   2. jan 2012 Bertz - Nårh jamen sådan skulle det ikke lyde, hun har ingen problemer nu, og jeg er bestemt heller ikke bange for at passe hende mere, har jeg gjort en million gange - nu er det hendes søn som er 5-6 mdr nu som jeg ikke tør passe.

  • #20   2. jan 2012 Bertz - igen så er det jo ikke det jeg tænker i situationen smiley
    Alle de positive tanker har jeg FØR det sker, og jeg kan også tænke at det er fjollet at jeg reagere sådan når der alligevel intet sker - men ligeså snart der så er noget, så glemmer jeg ALLE de tanker.


  • #21   2. jan 2012 Nu som...det gør min datter også det med at stoppe med at trække vejret når hun bliver hysterisk..Har dog lært at man skal puste dem hårdt i hovedet for så begynder de at trække vejret igen. Kan sagtens være man skal puste et par gange men det virker.. Det bruger de i hendes børnehave hvis hun får et flip men det er heldigvis kun sket en gang fordi der var en dum dreng der bed hende og hun blev ked af det...

  • #22   2. jan 2012 Bertz - jeg ved godt det er panik angst - jeg har haft det før, hvor jeg slet ikke turde gå med mine hunde i en lang periode.

    Men ja, lægen ...


Kommentér på:
Angst for kvælning - baby

Annonce