ulvesprog vs girafsprog {{forumTopicSubject}}

IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG

Af certificeret girafsprogstræner Berit Mikkelsen,

lærer Kirstine Sort Jensen & forfatter Janne Hejgaard

ULVESPROG

Det karakteristiske ved ulvesprog er, at det bygger på den antagelse, at der er noget i vejen med nogen. Det kan være én selv, men i mange tilfælde synes man, at det er de andre, der er noget i vejen med. Det er et sprog, som er sammensat af vurderinger, domme, bebrejdelser, kritik, påføring af skyld, diagnoser mv. Ulvesprogets vurderinger er moralistiske og udtryk for absolutter: Han er ubegavet. Hun er en dårlig kammerat.– og for en enten/ eller-tankegang: Hvis man ikke laver sine lektier, er man doven. Noget er enten rigtigt eller forkert, enten godt eller skidt.


Ulvesproget spejler en bestemt menneskeforståelse. Opmærksomheden er rettet mod hvordan folk er – søde, dumme, dygtige, onde, ærlige osv – og deraf udspringer optagetheden af vurderinger, sammenligninger, diagnosticeringer. Man taler ulvesprog, fordi man er mere optaget af at få ret, end af at få kontakt, og så bliver magtkampe og konflikter af enhver slags ofte de naturlige slutprodukter.


På ulvesprog er det almindeligt at beskrive, hvordan man har det, ved at fortælle om andres fejl og mangler: "Det er simpelthen så irriterende, at han altid snakker om sig selv." Det er almindeligt at give andre øgenavne, når de ikke indfrier vores forventninger: Egoist, storsnudet, klam lærer. Det er almindeligt at give andre skylden for vores følelser: "Du kan tro, jeg er skuffet over, at du ikke afleverer til tiden, sådan som du havde lovet mig.

" Det er almindeligt at bede andre om at gøre noget indirekte og skjult: "Nu ville det være rart med en kop kaffe."

Det er almindeligt at forstå uenighed som anledning til en magtkamp, der handler om at få ret: "Jeg er fuldstændig ligeglad med din mening, du har bare at gøre, hvad jeg siger!" Det er almindeligt at give andre skylden for, hvordan man har det, i stedet for at tage ansvaret selv: "Jeg bliver fuldstændig udmattet, når du opfører dig på den måde." Det er almindeligt at være indirekte bebrejdende, når man fortæller, hvordan man har det: "Jeg føler mig trådt på og overset." Og det er ualmindeligt svært at lade være med at høre andres udsagn af ovenstående type som andet end kritik, bebrejdelser og anklager.

Men vi kender ikke til anden måde at bruge vores danske ord på, og derfor lærer vi vores børn ulvesprog og ved ikke, at vi derved lærer dem et syn på tilværelsen, og et sprogligt redskab at forholde sig til tilværelsen med, som både gør dem til medskabere af en verden fyldt med magtkampe, og ovenikøbet udstyrer dem med handleredskaber, som kun kan gøre ondt værre.



SPROGET SOM REDSKAB

Vi vil alle så gerne respekteres. Vi prøver af bedste evne at bruge vores sprog til at opnå alt dette, og selv om vi godt ved, når det ikke lykkes for os: Kontakten glipper, jeg bliver ikke mødt på mine følelser, jeg bliver ikke hørt for min hensigt – så kender vi ikke årsagen til, at det sker. Vi er ikke klar over, at selve vores sprogbrug på tragisk vis spænder ben for os, at vi selv står og skaber distance og lukker dialoger, alene i kraft af vores måde at udtrykke os på.


Konflikter, bebrejdelser og forviklinger er fremtrædelsesformer for vores manglende kendskab til, at vores ulve-forståelsesunivers (og dermed vores ulve-sprogbrug) faktisk modarbejder vores egne behov. Hvis vi vil ændre dette, må vi bevæge os baglæns mod en anden menneskeforståelse, og her kommer sproget ind og kan være et konkret, hjælpende redskab undervejs. Hvis vi vil arbejde hen imod et forståelsesunivers, hvor fx uenighed og forskellighed kan blive forvandlet til noget lærerigt og livgivende i stedet for noget destruktivt, har vi den mulighed at lære os at tale girafsprog i stedet for ulvesprog.

HVORDAN JEG HAR DET & HVAD JEG ØNSKER


ULVESVAR

Krav, kritik, bebrejdelser

Navne & etiketter:
Hvordan folk er

Magthierarkier

Forsvar, angreb
& modstand
GIRAFSVAR

IVK-modellen

Følelser & behov:
Hvordan folk har det

Ligeværd

At skabe lydhørhed
& inspirere
til samarbejde



MARSHALL ROSENBERGs GIRAFSPROG

Det er den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg, der har givet vores dagligsprog navnet "ulvesprog" – "jackal" på amerikansk. Og som en modsætning til ulvesprog har han for mere end 30 år siden udviklet "girafsproget" med det formål at skabe et sprog og en kommunikationsmåde, der kan fungere som en støtte i vores bestræbelser på at skabe ligeværdig kontakt og gensidigt givende samspil. Girafsprog fokuserer på menneskers følelser og behov – hvordan vi har det, og hvad vi gerne vil have – og bygger på den antagelse, at mennesker dybest set gerne vil give til hinanden, og at det gør os glade at gøre det.


Girafsprog bygger på nogle andre menneskelige værdier og indebærer en anden måde at forstå mellem-menneskelig forhold på end ulvesproget. En af disse underliggende forståelser er, at kontakt opstår imellem mennesker, der åbner sig for hinanden, og at kontakt dybest set består i udveksling af følelser og behov. Girafsprog er et tilbud om nogle menneskelige værdier, en forståelse, en tænkemåde og en dertil hørende sprogbrug. At tale girafsprog er at have erhvervet sig en sproglig kompetence i at udtrykke sig om følelser og behov. At kunne tale girafsprog gør det lettere at leve på girafvis = ikke-voldeligt, fordi vi har lært, hvordan vi kan få det, vi har behov for, uden at det sker på andres bekostning.



FORMÅLET MED GIRAFSPROG

Formålet med girafsprog er at kunne tale sammen og være sammen på en måde, der i så vidt omfang som muligt tilgodeser alles behov, og hvor den udveksling, der sker imellem os, er helhjertet og ikke halvhjertet. Det betyder fx, at vi kun giver noget til andre, hvis vi virkelig ønsker at give det – og ikke, fordi vi synes, at vi ikke kan være andet bekendt, eller vi er bange for, hvad andre ellers siger og gør – eller lignede. Girafsprog er baseret på et ønske om, at vores kontakt med andre kan være kendetegnet af respekt og ligeværdighed, og at uenighed og forskellighed kan blive håndteret på en måde, der udvirker, at vi får mere forståelse for hinanden.

At tale girafsprog er i virkeligheden mere en proces, end det er et sprog. At vælge at tale girafsprog er nemlig at vælge at være i en vedvarende proces, der går ud på at fæstne sin opmærksomhed der, hvor det er mest sandsynligt, at man kan få det, man i virkeligheden har brug for – på en måde, som ikke skader andre.



SYMBOLIKKEN

Sproget er opkaldt efter giraffen, som er det af alle landdyr, der har det største hjerte, og som desuden har en lang hals, der giver mulighed for et godt overblik. Girafsprog kaldes også et sprog fra hjertet, fordi det er et sprog, der kan bruges til at give udtryk for det liv, der rører sig i os, for vores følelser og behov. Derved bliver det også et sprog, der reelt kan fungere som et redskab til at skabe kontakt imellem mennesker.



IVK-MODELLEN

Girafsprogets kommunikationsmodel hedder IVK-modellen – Ikke-Voldelig Kommunikation. Den består af fire komponenter, der har det fælles, at man hele tiden holder sig på sin egen banehalvdel og taler ud fra sig selv.



Første fase består i at man gengiver fakta – det man har set eller hørt, opfanget med sine sanser: "Jeg så, at ..." "Jeg hørte, at ..." "Jeg lagde mærke til, at ..."



Anden fase består i, at man informerer om sine følelser: "Jeg bliver glad/ ked af det/ vred, fordi ...."



Tredje fase består i, at man informerer om sine behov (venskab, tillid, aftaler, tryghed , tid, plads, vished, forsikring, ro, udvikling ol.):... fordi jeg har brug for ..." "... fordi jeg gerne vil have ..."



Fjerde fase består i, at man fremsætter en anmodning: "Vil du gøre (det eller det) for mig?"




EKSEMPLER

1. Lærer til lærer

Situation: Lone kan ikke finde stopurene til idræt. De har en fast plads i et skab i omklædningsrummet. Det er hændt for hende før. Hun forhører sig hos idræts-kollegaerne og finder ud af, at Ole har urene.

Ulve-Lone: "Det er for dårligt, at du aldrig lægger stopurene på plads. Det er umuligt at arbejde sammen med dig."

Giraf-Lone: "I sidste time, da jeg skulle jeg bruge stopurene, var de ikke i skabet. Jeg blev irriteret, for jeg havde lovet børnene, at de skulle have taget tid på 100-meteren, og jeg har brug for at kunne holde det, jeg lover. Jeg vil bede dig om at lægge stopurene på plads efter brug. Vil du det?


2. Lærer til lærer

Situation: Tine har selv lavet et materiale til elevernes historieskrivning. Materialet er iøjnefaldende og indbydende.

Ulvekollega: "Du er noget af en slider, at du orker det store arbejde."

Girafkollega: "Jeg har set det materiale, du har lavet til historieskrivning. Jeg er imponeret og ville ønske, jeg selv kunne gøre sådan noget. Må jeg bruge din idé?"


3. Lærer til elev

Situation: Hans kommer råbende og bandende ind i klassen 5 minutter efter, at timen er begyndt.

Ulvelærer: "Hvor er du flabet og hensynsløs. Nu sætter du dig ned og får fundet dine ting frem. Og så vil jeg ikke have mere vrøvl med dig!"

Giraflærer: "Hans, du kommer råbende ind her 5 minutter efter, at vi er begyndt. Jeg er interesseret i at høre, hvad årsagen er. Vil du fortælle mig det om lidt, når de andre er kommet i gang?"



AT LYTTE MED GIRAFØRER

Når man taler girafsprog, holder man sig "hjemme" hos sig selv, og udtaler sig om egne følelser og behov. Man formulerer sig efter følgende skabelon: "Jeg er ... (følelse) fordi jeg ... (behov)"

Eksempel: "Du kommer 20 minutter efter det tidspunkt, vi havde aftalt. Jeg er irriteret, fordi jeg gerne vil have, at vi alle er her, før vi begynder."


Den sædvanlige ulvemåde at formulere sig på bygger på skabelonen: "Jeg er (følelse) ... fordi du ... (handling eller vurdering)", og kunne lyde i retning af følgende:

Eksempel: "Jeg føler, at han er ligeglad med vores projekt, når han altid kommer for sent." eller: "Jeg er irriteret over, at han er så sløset og bilder sig ind, at hans tidsplan er den eneste i verden."


Da verden er fuld af mennesker, der taler ulvesprog, er det også nødvendigt at kunne se bag om ulveord og fokusere på de følelser og behov, som "ulven" kun kan finde ud af at formulere på én måde. Man skal kunne lytte med girafører.


At lytte med girafører er at have afgrænset kontakt. Det betyder, at man er i kontakt med den anden, at man er opmærksom på, hvad den anden mon har på hjerte, men at man holder sig afgrænset, hos sig selv. Man vil gerne udveksle med den anden, men man vil ikke fedtes ind i hans følelser og behov. Man holder sig på egen banehalvdel, og gør hvad man kan for at støtte den anden i at gøre det samme. Det betyder f.eks., at man ikke påtager sig den skyld, som den anden forsøger at give en. Jvf. eksemplet ovenfor:

Eksempel: Ulveudsagn: "Det er irriterende, at du kommer for sent. Din tidsplan er ikke den eneste i verden!"

Girafsvar: "Er du vred, fordi din tidsplan går i smadder nu?" – i stedet for ulvesvaret, der kan lyde som en af følgende variationer:

Eksempel på "at gå i gabet på ulven" og tage dennes følelser på sig: "Er du irriteret på mig?" eller: "Er du sur over, at jeg kommer for sent?"

Eller: "Åhr, du hænger dig også altid i bagateller." Det burde være unødvendigt at gøre opmærksom på, at denne sidste type bemærkning med stor sandsynlighed vil sætte gang i en konflikt!


Når man lytter med girafører, og svarer på girafsprog, fastholder man sin kontakt med det liv, der er i en given situation, følelserne og behovene hos begge parter, fordi man ved, at det er forudsætningen for at kunne skabe reelle forandringer i situationen. Når folk oplever sig set og hørt, og dermed har fået dette behov mødt, åbner de sig for nye muligheder.



EKSEMPEL

4. Lærer til lærer

Situation: Anne går til en kollega på lærerværelset og siger: "Antons mor er bare så krævende, hun tror simpelthen, at hendes barn er det eneste, der har brug for noget i klassen, der er altid noget, der hellere skulle være anderledes."

Eksempler på ulvesvar: "Ja, hun er bare så hysterisk og besværlig." Eller: "Tog du dig nu nok tid til at høre på hendes kritik , det kunne jo være, at der ... ?" Eller: "Ja sidste år havde vi det samme problem med Lones forældre, ved du hvad de gjorde ... ?" Eller: "Nå, så galt er det vel ikke, du får mere hård hud med årene."

Men sympati, enighed, gode råd og trøst er ikke det samme som at blive lyttet til og at få åbnet for det liv, der rører sig lige nu. "Giraffen" lytter for at vise, at "jeg er optaget af, hvad jeg forstår, at du har på hjerte, og jeg afventer, om der er mere, du vil sige, før jeg giver mig selv til kende med meninger og råd, eller egne følelser og behov".

Eksempel: Girafreaktion: "Så da Antons mor sagde: ‘I tager jer ikke tid, og stikker ham bare lommeregneren’, blev du rasende, fordi du gerne ville have været spurgt om, hvorfor du gjorde det?"

Muligt svar: "Ja, hun tror bare, vi tilsidesætter ham, men vi stå altså på hovedet, for at han skal få lyst til at være med igen."

Girafreaktion: "Så blev du ked af det, fordi du har brug for anerkendelse af dine forsøg på at ændre noget?"

Muligt svar: "Ja, vi vil jo det samme, men det var lettere, hvis hun ikke var så meget på nakken af mig og mistolkede mine forsøg som ligegyldighed."


Det er enklere at være i dialog, når man både kan bevare kontakten til sine egne følelser og behov og åbne for, at den anden kan det samme. Der er plads til, at den anden kan udtrykke f.eks. sine frustrationer, sin vrede, sorg eller glæde – som desuden er det, sagen drejer sig om i dette tilfælde. Når man lytter med girafører fastholder man fokus på det sagforhold, man lige nu er sammen om – i stedet for at give sig til at beskæftige sig med personplanet og f.eks. sætte etiketter på hinanden.



BÅDE SPROG OG FORSTÅELSE

Sproget alene gør det ikke. Man kan tale det smukkeste girafsprog uden at mene noget med det, hvilket vi for sjov kalder at være "ulv i girafklæder". Jeg kan f.eks. fortælle om mine følelser og behov og bede dig pænt og oprigtig om at gøre noget, men tager jeg dit oprigtige nej som en personlig afvisning i stedet for en invitation til fortsat dialog, har jeg typisk gang i en af flere mulige ulvestrategier. Jeg bebrejder dig måske din ærlighed, jeg bliver vred og prøver at få dig til at gøre det, jeg vil have dig til, om du så kan lide det eller ej – eller jeg lader dit nej få konsekvenser for dig senere, måske fordi jeg har gang i en slags byttehandel: "Det skal du få betalt!" Min intention er en ulve-intention, og det forandrer ikke noget, at den er maskeret som giraf-ordlyd.


– OG ØVELSE

Hvis man virkelig ønsker at lære at bruge girafsprog, kræver det øvelse – måske mest øvelse i at aflægge sig det vante ulvesprog. Men det kræver også, at man kender den fine forskel mellem værdien af at få folk til at gøre det, man vil have, at de skal gøre – og værdien af en kontakt og et samspil, hvor alle kan blive hørt og hvor der er mulighed for, at alles behov bliver mødt. Det er utroligt at opleve, hvilken betydning et sådant fokusskifte har. Tilsyneladende uløselige konflikter forvandles til givende møder mellem mennesker.


Denne form for kommunikation er anderledes end den, hvor vi på baggrund af vores autoritet stiller krav, trækker grænser og træffer beslutninger. Det kræver en bevidst indsats at skifte fra at vurdere børn moralsk som rigtige/ forkerte/ gode eller dårlige til at se på dem som ligeværdige væsner med behov og følelser og ret til at handle på baggrund af disse. Girafuniversets vurderinger drejer sig om handlestrategier – hvorvidt de er hensigtsmæssige i forhold til det behov, de sigter på indfri – uden at det sker på andres bekostning .



GIRAFSPROG VIDERE ...

Et er at forstå det hensigtsmæssige ved girafsprog, noget andet er at tilegne sig sproget. Der er brug for øvelse. Der er følgende muligheder for at hente mere om girafsprog:



BØGER

Ikkevoldelig kommunikation, Marshall B. Rosenberg, Borgen 1999

Raising Children Compassionately, Marshall Rosenberg, Center for Nonviolent Communication, 2000

Goddag giraf, Janne Hejgaard, red. Berit Mikkelsen, Landtryk 2000.