er satme så ked af det ;O( {{forumTopicSubject}}

Jeg var til "jobsamtale", hos manpower som vikar, for at prøve dette........hun var simpelthen så sød og forstående, skal lige siges jeg har haft en svær depression og stress, så er først ved at komme ovenpå efter 2 års tid... Hun ville rigtig gerne hjælpe mig med at finde et stille og roligt vikar job, som jeg ikke skulle tumle med for meget, og hun har så hjulpet mig ind på et kontor og sidde og være piccoline.....Super dejligt for det kan jeg vældig godt lide, jeg havde nogle aftens timer på mit gamle arbejde med at være lidt i omstillingen så lidt kendskab havde jeg dog til det.


Men jeg får så et job igennem manpower med at være piccoline, og jeg glæder mig rigtigt meget til at starte, og jeg startede så idag...Det er fint de hilser mig pænt velkommen og hun forklarer og forklarer det er så fint nok....

Men da de fleste mennesker mødte ind, så siger den ene læs lige din mail og hende der oplærer mig griner og siger ja prøv lige at læs din mail.....og her tænker jeg om den evt. er bemyndet på mig...Ham der har sendt mailen sidder så lige bag mig så hvis jeg vender mig kan jeg jo se lige hvad han har skrevet, men fik kun set mit navn intet andet.

Når men jeg gider ikke spekulere så meget over det......Men til frokost er der så bare ingen der gider snakke med mig jeg sidder helt forenden af bordet og jeg sad ved siden af hende der oplæere mig og hun vendte mig ryggen ingen sagde noget som helst til mig .....Følte mig rimelig dum..

Men så fik jeg noget galt i halsen og begynder jo at hoste, så siger jeg til min chef puha der satte sig et eller andet fast og hun svarer vredt... JA DEt kunne jeg godt høre.....


Tænker bare her, her er jeg virkelig ved at bryde sammen......bare jeg skriver det her tudbrøler jeg...

Hvad mener i, er jeg for sart? eller er det bare fordi jeg er bange for at komme ud for det samme jeg gjorde før firmamobning i 3 år og altid ked af det når jeg kom hjem ....Kan virkelig ikke følge med i det her mere