{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.523 visninger | Oprettet:

Er TRÆT af babyer! {{forumTopicSubject}}

Så skete det for mig, jeg er simpelthen blevet snighalet indenom. Min søster, veninder osv osv, der er bare BABYER alle vegne!

Det er da smukt at opleve søster/veninder osv blive mødre, men jeg er SÅ træt af babyer pt.

Det hele kammede så lidt over i dag, da min mor ringede og spurgte, om min lillesøster måtte få vores legoklodser til min søsters baby.

Altså, jeg har ingen børn, og har bestemt ingen planer om at få det lige foreløbig -hvis det overhovedet skal være.

Alligevel bliver jeg da lidt ked af det, for på den ene side føler jeg jo, at jeg ikke kan tillade mig at sige nej, for min søster har vel på en måde førsteret når de nu har det her barn.
Og herreste gud, jeg gider ikke gøre mig til uvenner med hende over en kasse legoklodser, vores forhold er ikke vanvittigt godt i forvejen.

Samtidig er det som om, man bliver kørt lidt ud på et sidespor med alt det her baby-halløj, men nu er min lillesøster så også storslem, det er snart et år siden bebs kom, og hun er ikke kommet sig over ammehjernen endnu, det er simpelthen det eneste hun kan snakke om, baby baby baby, og når vi er samlet skal vi allesammen tage hensyn til "deres familie".

Selvom de kommer i vores hjem/ved mine forældre osv, og de VED der er hunde, 4 stk når de alle er samlet, så er det ligefør hundene ikke kan få lov til at være der, for BABY har jo selvfølgelig førsteret til at sidde i en skråstol -på gulvet!

Jeg er bare sindssygt træt af babyer, baby-snak osv osv, bevares, jeg har en skøn lille niece, men eftersom man aldrig ved om man er inde i varmen eller ude i kulden nede ved dem, så er det lidt svært.

Jeg er meget glad på vegne af diverse veninder, tag ikke fejl af det, men som "hende uden børn" er det lidt svært at forholde sig til.
Jeg er udmærket klar over, at det er en stor oplevelse osv osv, og jeg forventer ikke, at alting bare kan være som før, men jeg føler mig lidt skyldig, når man skal stå og dikke endnu en baby og sige "nej, hvor er han/hun yndig" og så samtidig praktisk talt sukke indvendigt over endnu en baby.

Aner ikke, hvad jeg vil med indlægget, højest sandsynligt bare lukke damp ud... smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er TRÆT af babyer!
  • #1   18. jul 2011 Hjalp det så at lukke damp ud?

  • #2   18. jul 2011 åhhh sådan havde jeg det også en periode hvor der var flere babyer i familien.

    Jeg har intet mod børn, men det kan til tider blive for meget....


  • #3   18. jul 2011 Hm på en måde er jeg helt enig, jeg kan sagtens se det fra din side af...
    Men jeg ved bare også selv når jeg bliver gravid at jeg da håber inderligt at alle andre vil "pusle" om mig og den nye bebs, det er jo en stor ting og tror at støtte fra familien betyder rigtig meget!

    Dog sad jeg engang i toget til nyborg (godt 1½ time) og der sad et ægtepar med børn og den ENESTE ting de snakkede om i hele den 1½ time var børn....
    Det kan også blive for meget og jeg vil da personligt gøre mit bedste for at hele mit liv ikke bliver så babyfikseret, men jeg må ærligt indrømme at jeg håber på den slags opmærksomhed selv når det engang bliver min tur smiley


  • #4   18. jul 2011 Det er et stort misk-mask af det hele, er jeg bange for smiley

    MEN hun har virkelig ammehjerne, det er så slemt, at jeg er overbevist om, at jeg ikke vil have børn foreløbig, hvis overhovedet. Bare tanken om, hvad jeg skulle lægge øre til fra hendes side, især hvis hun ikke snart bliver "helbredt". Det er sgu ikke småting smiley
    Det knap så gode forhold er da bestemt ikke noget, der ligefrem pynter på sagen, men de er nogle meget specielle mennesker i "deres familie", og jeg syntes samtidig også det er synd, at min mor ikke får lov til at være rigtig mormor, for farmor har fuldstændig overtaget alting...

    Men lad det nu ligge, jeg er TRÆT af babyer!!!
    (Var for nylig nede og dikke endnu en, og jeg kunne kun tænke på, hvornår jeg kunne tillade mig at smutte, så føler jeg mig som et hæsligt menneske, men jeg ER bare ikke det sted i mit liv der hedder baby og ble ;))


  • #5   18. jul 2011 Har selv 2 - men havde det som dig før jeg fik dem ....
    Min kusine fik også alt mit legetøj - og de passede ikk på det, så da jeg fik børn var det væk - har sku ikk tilgivet dem endnu smiley


  • #6   18. jul 2011 Det er ike opmærksomheden omkring det hele jeg er træt af. Det er mere princippet i, at man ikke kan snakke om andet i visse kredse, det er til at få kuller af...!

  • #7   18. jul 2011 Hmmmm "de snakker kun om babyer". Gad vide hvad "hundefolk" snakker om?

  • #8   18. jul 2011 Betina: Det er det jeg er lidt bange for, samtidig tænker jeg "og hvad så? Jeg ved jo ikke engang, om jeg overhovedet nogensinde får børn, så lad dem da!"

    Men jeg har heller aldrig været en "pige-pige" med drøm om villa, volvo, vovse -og børneflok, jeg har aldrig planlagt mit bryllup i detaljer eller fundet på børnenes navne og den slags.
    Næh, har jeg kunnet få lov til at passe mine dyr, arbejde og blive beskidt er jeg egentlig godt tilfreds, og sådan har jeg altid haft det smiley


  • #9   18. jul 2011 margit N: Nu har jeg heldigvis MANGE hobbyer, ikke kun hunde... smiley Og jeg ser da Nyheder fra tid til anden og prøver at følge lidt med diverse steder... smiley

  • #10   18. jul 2011 Trine Nina J det var nu ikke ment som om at det var dig der kun snakkede om hunde. Mere generelt. Det man interesserer sig for er jo det man taler om. Om det så er hunde, børn, sejlskibe eller en dødsyg arbejdsplads. Jeg kan da godt huske da jeg fik min datter. Det var da KÆMPE stort. Og det fylder virkelig meget i ens liv. Når det så er sagt så kan jeg nu også godt forstå hvis du bliver træt af at høre på det. sådan har jeg det også. Bare med andre emner.

  • #11   18. jul 2011 Har ikke for vane at "brænde sikringer" -i hvert fald ikke særlig tit smiley

    Der er så også meget stor forskel på de forskellige nybagte mødre, og jeg må nok sande, at min lillesøster har været den slemme af slagsen.
    Desværre er min lillesøster sådan indrettet, at hvis man siger noget hun ikke bryder sig om, så tør hun ikke op lige foreløbig.
    Jeg holder lav profil i forhold til dem, jeg gider ikke deltage i alle deres intriger, for selvom hun selv syntes det, så er baby bare ikke nok for hende at gå op i...

    Jo jeg håber så sandelig hun bliver "helbredt" inden længe, det har stået på snart lige siden hun blev gravid (hvilket jeg fik at vide pr sms da hun var 4-5 mdr henne, det understreger lidt vores "vidunderlige" forhold... :/)

    Omvendt blev min svigerinde også mor kort tid før min søster, og der er bare aldrig noget bøvl. Desværre ser vi dem ikke så tit, da de bor helt ovre i Kbh...

    Nå, jeg må vel bare sluge en kamel og dikke den næste baby der gerne skulle komme i starten af august... Og så de efterfølgende barnedåber, halleluja...


  • #12   18. jul 2011 Selvfølgelig snakker man om sine hobbyer, det kan ikke undgås. Det jeg savner ved fx min søster, er at selvom hun har fået barn, kunne finde ud af at stoppe op og LYTTE til hvad der sker i andre menneskers liv/hendes omgivelser, i stedet for det der labyrint-syn, der kun peger i en retning. Det ville da være dejligt smiley

    Omvendt ville hun også få en større forståelse for mange ting, hvis hun lige gad høre efter hvad det er man siger, og ikke blive fornærmet over den mindste ting. Men sådan fungerer hun desværre ikke...


  • #13   18. jul 2011 Trine Nina, jeg vil godt give dig ret. Det kan blive for meget. Vi har valgt børn fra, men jeg vil gudhjælpemig ikke have prædikatet "børnehader" hæftet på mig. Der må være grænser for både baby og hundesnak. Men dem må man selv sætte, for der er ingen andre der gør det.

    Sig at du vil være frygtelig ked af at låne dem ud. Bliver det ikke forstået, så er det ikke dit problem. Du har lov til at mene det du gør. Det gør dig ikke til et ringere menneske. Folk er frygtelig til at sætte andre i bås, og det kan være svært at kæmpe imod. Men ved at vise hvad du mener, det giver mere respekt, end en vaklen og utilstrækkelig måde at sige mening på. Det bliver for udvandet, og så bliver du betegnet det, som du selv går og frygter at blive sat i bås som.

    Op med hovedet, du er som du skal være, og hvad andre tænker, det kan du ikke tage dig af. Det er deres mening og ikke din. Man har vel også lov til at være uenig.


  • #14   18. jul 2011 Det er jo bare en helt naturlig del af livet, at ens familie og vennekreds begynder at få børn, og sådan er det - det fylder SELVFØLGELIGT meget for dem.

    Jeg synes det er naturligt og en selvfølgelighed, at når der kommer babyer i familien, ja så tager man hensyn til dem og så ryger hundene lidt i baggrunden. Vi har et lilel barnebarn på ½ år og når ham kommer så lukker vi hundene ud, så ham kan ligge på gulvet elelr sidde i en stol, evt får hunden lov til lige så forsigtigt at hilse på ham eller lægge sig ved ham, men han er stjernen nu og hundene får opmærksomheden når han er taget hjem igen.

    Ang lego så kan du jo foreslå, at jeres barndomslegesager forbliver ved dine forældre, så børnebørnene har noget at lege med, når de er der. Sådan gjorde vi hjemem ved mine forældre, og alle børnenebørnene har elsket at komem der og har leget med alt "det game" som er nyt fo dem. Får de det hjem på værelset gider de det ikke efter kort tid alligevel.

    Jeg håber du kan glæde dig med din søster over hendes barn, det er en stor ting at få et barn, og det vil du også sande, hvis du engang får et.... glæde dig og find dig i, at det fylder meget lige nu, senere bliver det knap så udtalt.


  • #15   18. jul 2011 Lena: Stor respekt for den opgave, i har taget på jer! Det må jeg sige, og nej, man bliver ikke en bedre forældre ved at alting skal være designer osv osv.

    Gitte: Jeg har ikke noget problem med at sige det til mine veninder, søster er et mere ømtåleligt minefelt, der ligger en lang historie bag, så det er desværre ikke så ligetil. Jeg er ikke i tvivl om, at mine veninder da nok vil være en smule stødte, men de vil respektere det, og jeg søger også mere at være sammen med dem uden børn, så det sker lidt "naturligt".

    Kennelmor: Jeg fik det ikke skrevet, men episoden med skråstolen var samme uge, som min mor havde fået ny hvalp i huset, og det var min søster ved at få et hysterisk anfald over, da den jo ville slikke hende i hovedet osv, og det skal den da ikek have lov til, men ligefrem at kyle den væk som hendes mand gjorde, det finder jeg uacceptabelt, så må de altså tage hende op, og gemalen observerede, at han var truende overfor vores Mille, og hende skal man bare sige nej til, så forstår hun det altså godt. Hun elsker bare babyer i modsætning til mig smiley
    Jeg forstår altså godt, at det er en stor ting med baby osv osv, men der må altså også være grænser.
    Min søster kan bare desværre ikke rigtig klare, når tingene ikke drejer sig om hende og baby, hun bliver direkte mopset hvis hun ikke kan deltage i samtalen, hvis vi fx diskuterer politik eller andre emner der lige er oppe, hun ved intet om det, da hun jo ikke skuer ret meget udad...
    Det syntes jeg er lidt en ond cirkel at havne i, og jeg tror sådan set også hun er lidt ensom, da hun efterhånden har brændt alle broer bag sig, da hun ikke kan tåle at folk siger deres ærlige mening eller ikke lige synes baby er fantastisk.
    Og jeg ER glad for min niece, men det er skisme svært at have et naturligt forhold, når man hele tiden skal veje sine ord. Jeg har prøvet at snakke lige ud af posen, hvilket resulterede i en sms storm, hvor jeg blev svinet til, derfor har jeg trukket mig lidt i baggrunden, det fører ingen vegne at snakke fornuft, ikke engang når jeg prøver at fortælle hende, at uanset hvad der er sket eller ikke sket, så har vi været to om det...

    Det er desværre mere kompliceret end som så, men det ændrer ikke på det faktum, at babyer hænger mig langt ud af halsen...!


  • #16   18. jul 2011 Men så er problemet ift din søster jo ikek babyen, det bunder da i noget helt andet tror jeg.

    Og PS jeg var heller ikke vild med børn, før jeg selv fik nogle stykker. Og jeg hader da også, hvis folk med babyer ikke kan snakke om andet, det er det samme som når hundefolk ikke kan snakke om andet end deres egen tæppetisser, eller hvis syge mennesker ikek kan snakke om andet end sygdom - jamen man gider jo ikke høre om dem og deres hele tiden, der må være grænser.


  • #17   18. jul 2011 Problemet lige nu er baby, men det er ikke det eneste problem nej.

    Jeg orker ikke at snakke med hende, for jeg ved, at vi skal snakke baby og hvad de ellers går og laver eller snarere ikke laver. Jeg orker ikke at høre om, at nu har baby gjort dit og gjort dat, kunne vi bare snakke om lidt andet så var det da hvad det var...


  • #18   18. jul 2011 Altså, selve babyen er jo ikke problemet, hun er en dejlig unge, problemet er mere min søsters måde at håndtere det med at være blevet mor på, og at hun simpelthen ikke kan snakke om andet... smiley

  • #19   18. jul 2011 Ja det må da give lidt "luft" at lægge det fra sig lidt. Jeg ved også, at en af mine veninder der har født for ikke så frygteligt længe siden, at de har forsøgt længe, så jeg blev da virkelig glad på hendes vegne da det lykkedes. Hun var også ved at nå dertil, at de måske bare ikke skulle være forældre, behandling havde de dog ikke forsøgt, men det lykkedes dem jo så langt om længe alligevel.

    Men det kan ikke være nemt, hvis man gerne vil men ikke kan få det barn man ønsker sig.


  • #20   19. jul 2011 Winnine N: Jeg forstår dig udemærket, og det er sådan jeg har det. Jeg GIDER ikke skændes om en, undskyld mig, fucking kasse legoklodser.

    Men kommer de på besøg her igen, så er det altså med den besked, at ja de er velkomne, men hundene bor her altså. De gør sgu da ungen helt forrykt og bange for hunde ved at opføre sig sådan, sidst satte hendes mand sig ned med baby foran sig lige overfor Mille, han havde ikke engang selv hilst på hunden først. Og hvad gør en beagle når den ikke lige ved, hvordan den skal reagere? Den gør da selvfølgelig.
    Med logrende hale og alting, ja den er godt nok farlig... Er bare glad for, jeg var der til at gribe ind...
    Jeg kan forstå det, når det er min mors gamle hund, den tolererer ikke ret godt småfolk og andet kravl, men når man nu ved det, så er der jo ingen grund til at sætte baby ned på fx gulvet, hvis hunden er inde i samme rum og så hævde, at baby har førsteret til at være der. Endnu mere forrykt når der er en ny lille hvalp i huset, og så bagefter blive sur over, at den slikkede hende i hovedet, altså hvad havde de forventet???

    Alt i alt er det noget rod, de går begge hjemme og har den der "se mig, jeg har det værst og så og så mange problemer"- attitude, og nu bruger de også ungen i det der spil.
    Jeg bliver frustereret, men jeg orker bare ikke at blive ved med at være en lige aktiv del af deres liv, og det forstår min søster heller ikke, men de FYLDER sindssygt meget når de er et sted, ex når famililen er samlet, og det er jeg da heldigvis ikke den eneste der synes.
    De er jo gift og har barn, så de er en "familie", derfor har de mere og flere rettigheder end mig og Søren, der jo "kun" har boet sammen i snart to år.
    (De var ved at gå fra hinanden, tre uger senere var de forlovet, min lillesøster blev mopset over, at han ingen julegaver fik det år, men hun havde selv sagt, at der ikke skulle købes nogen, da de jo nærmest var ved at slå op. (Igen igen igen). Og så dukkede de op derhjemme og var forlovet, jeg læste det på facebook, hvor jeg endnu engang blev hængt ud i offentligheden med navns nævnelse, da jeg spurgte til det, og så fik jeg lige en sviner... Kort efter var hun så gravid, hvilket jeg jo så måtte sande pr sms, da hun var 4-5 mdr henne. Et par mdr før hun skulle føde flyttede de så endelig sammen, og da de så holdt barnedåb valgte de også at blive gift, selvom det knirkede så meget, at min søster ugen forinden sad og snakkede om, at hun måske bare skulle finde noget at flytte i med baby. Og så er rutschebaneturen med baby ellers bare startet derfra... Plus at hun til festen valgte at takke hendes nye mands familie for alt hvad de har gjort, de satte sig på ALT den dag, og sidder stadgivæk på dem, min mor har flere gange stået på pinde for min søster, kørt flere timer for at komme hende til hjælp når hun havde brug for det osv osv, men der er kun svigerfamilien der duer nu. Og så alligevel ikke, for nu er vi kommet ind i en sand storm, hvor hun skriver og ringer konstant, modsat da hun var yngre, der kunne vi aldrig få fat i hende, men det var jo os den var gal med. Jeg håber virkelig, hun en dag vågner op og bliver lidt mere refleksiv og kan se nogle ting i et lidt andet lys, det kunne hun virkelig godt have brug for, men der er desværre intet der tyder på det...)

    Men jeg har det virkelig sådan lige nu, at babyer bare er lig med et dybt suk, jeg gider ikke høre om det ene og det andet, baby er sikkert fantastisk uanset hvis det er, om det er søster/veninders, men jeg gider ikke høre om ALT hvad lille blyb har gjort de sidste 24 timer.
    SUK!


Kommentér på:
Er TRÆT af babyer!

Annonce