{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.113 visninger | Oprettet:

Samvær med ungernes far!! {{forumTopicSubject}}

Hvad ville i gøre, hvis i var mig? Har problemer med mine børn's far som nu har søgt om samvær: Her er hvad jeg har skrevet til Amtet.:

Jeg ønsker ændring af mine børns samvær. Da mine børn altid har mærker eller sår, når de kommer hjem fra samvær hos deres far. Deres far har fået en samlever han nu har boet sammen med ca 8 md'er. Hendes børn er meget voldsomme over for mine børn.
Jeg er begyndt at skrive ned, hvordan børnene ser deres weekend er gået (spørger hvad de har lavet hos deres far).
Det starter altid med at børnene fortæller at Emil (far's samlevers søn på 7) har været onde og voldsomme ved mine børn. De har i weekenden (26-28 marts) været hos deres far. Emma fortæller at Emil har siddet og mast en pind ned i hendes hånd, så hun efterfølgende har blødt lidt og fået sår. 14 dage før havde jeg spurgt om jeg kunne låne ungerne et par timer om lørdagen. Det måtte jeg gerne, hvis jeg selv beholdte dem resten af weekenden... Altså så var samværet fra fredag eftermiddag til lørdag middag. Samtidig med at ungerne bare bliver sendt ned af trappen og så skal de gå alene over i den anden ende af boligområdet (over stor p-plads og igennem kvarteret). Emma har en taske om halsen, en taske på ryggen 2-3 poser i hånden med tårerne trillene ned af kinden, fordi hendes far bare har sendt dem afsted.. Frederik har en taske på ryggen, en taske i hånden og 1-2 poser i hånden.
Emil har blandt andet: før brækket kravebenet på Emma ( første gang han holdte ferie med ungerne). Kastet ting i hovedet på Frederik så han faldt ned i hjørnet af et bord. Han sidder og fanger ud efter dem under trappet + fægter ud efter ungernes ben med en pind så de er ved at falde ned af trappen. Skubber og spænder ben for Frederik og Emma. Cykler direkte ind i ungerne så de falder, og så er det Frederik og Emma som får skylden. Hans samlevers datter kaster ting i hovedet på Emma så hun får blå mærker i hovedet. Ungerne siger at hans samlever tager penge fra deres sparegris.
Ungerne tør/kan ikke lide at sige noget (hvis Emil gør dem noget) til deres far, fordi han giver dem skylden. Hvis de endelig siger det til deres far, så får de af vide at det er deres egen skyld, og at de laver ballade. Har på de 8 mdr deres far og samlever har været sammen har jeg aldrig hørt at det er Emil's skyld: ungerne er ikke selv for gode og laver selv masser af ballade. Ikke en gang har Emil fået skylden...
Ved ikke om han overhovedet ønsker at se sine børn, men jeg tror han er bange for at tabe ansigt... Har sagt, hvis han ikke ønsker at have kontakt med ungerne så må han afskrive dem.
Ungerne fortæller at de ikke kan lide at være der, fordi hans samlever og hendes børn er der. + at deres far skal have en ny unge. Endnu en som kan tage mere tid fra hans egne børn. Han deltager ikke i hverken møder, tandlæger, læger eller sammenkomster i børnehave, skole og sfo. Uanset hvor lang tid han får det af vide, melder han afbud. En af gangene var fordi Emil skulle i pleje familie fordi han har store sociale problemer. I den korte periode Emil var i pleje familie var der sådan set ingen problemer.
Emma siger at hun tit er ked af det, når hun er hos sin far. Jeg spørger Frederik om hun er ked af det, og det er hun tit, og vil have sin mor.
Mine børn trænger til ro i stedet for alt det uro, som er hos deres far.
Deres far nægter og ønsker ikke at komme til konfliktmægling.
Jeg er utrolig ked af det når børnene skal hjem til deres far, for jeg ved aldrig, hvilke "skader" de kommer hjem med.



Frederik er 6 år og Emma er 4 år.

Ville i udlevere dem? Vi har fælles forældremyndighed..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Samvær med ungernes far!!
  • #1   2. jun 2010 Hvis jeg var dig ville jeg nok ikke skrive ungerne men børnene. Det lyder lidt pænere også set med en socialrådgivers øjne.

  • #2   2. jun 2010 Jeg ville bede om at få undersøgt om de andre børn/ stedsøskende har nogle diagnoser som man skal være opmærksomme på. De lyder ret øhh aktive/agressive.

    Der findes jo agrressiv ADHD.....

    Jeg kan sagtens forstå at du har det skidt over hele situationen, jeg tror nu nok at du kan være sikker på at deres far vil se Frederik og Emma.

    Du gør ret i at føre en logbog over hvad der sker, hvad der siges, skriv endelig ind når der er nogle officielle møder/begivenheder med jeres børn, og skriv ned når faderen melder fra...

    Det kan vel på sigt danne grundlag for at søge fuld forældremyndighed.

    Men måske det var bedre at få løst problemerne inden det når dertil. Samtaler hvor der er en mellemmand, Statsamtet må kunne hjælpe.

    Jeg har selv 2 børn jeg på delebasis 50/50 med deres far, jeg er ikke synderlig begejstret for ham som mand, men erkender alle hans kvaliteter som far - også selv om ungerne ligner sigøjner unger når han klæder dem på smiley


  • #3   2. jun 2010 Hold da op hvor må det være forfærdeligt at vente på at børnene kommer hjem og i mellemtiden spekulere over hvilke skader de kommer hjem med..Jeg synes at du skal have stor respekt for at du gør noget ved sagen og tænker på deres vel. smiley

    Jeg synes du skal snakke med faren til dine børn, hvis han ikke har tænkt sig at værdsætte sin børn og behandle dem som han bør som en far. så fortæl ham at du vil gå videre med det. For du er dine børns stemme..

    Havde det været mine børn skulle den far kæmpe for at se sine børn, det der er uacceptabelt at gøre som far hvis du spørger mig.
    Jeg mener heller ikke at det er sundt for børnene at være i sådan et miljø på nogen måde. Det skader mere end det gavner..


  • #4   2. jun 2010 Mosekonen; Ja det kunne være rigtig nok;o) Men nogle gange går det lidt stærkt i "kampens hede" ;o) De er mine et og alt og er mine guldklumper. Det kunne jeg jo skrive;o)

    Bonnie: Sidste gang de så deres far var i weekenden den 26-28 marts.
    Ja de er meget voldsomme/agresive.. Tror også der er noget, men moren er ikke den skarpeste kniv i skuffen, og tror vel at hendes børn er de mest problemfrie børn der findes.. ;o//. Moren kan/vil ikke acceptere det.. tror jeg, selvom jeg ikke ved det..

    Har tænkt på at søge fuld forældremyndighed, men har været sygemeldt pga skimmelvækst siden 2008.. Og er bange for at de vil kigge på det når de vurdere..

    Ved også godt at det ikke kommer sagen ved men: moren skal have et barn mere(med mine børns far) Emil har en far som ikke vil kendes ved ham og hendes datter har en 3. far. som hun bor fast ved.. og moren er kun 23-24 år.. Jeg kan slet ikke forstå at folk "bare" får børn i stedet for at tage sig af dem man har...;o/


  • #5   2. jun 2010 Må jeg foreslå at du tager billeder af dine børns skrammer, når de kommer hjem fra deres far? Jeg går ud fra at det er en utrolig god idé at kunne dokumentere sådanne!

  • #6   2. jun 2010 Line H. : Rigtig godt råd med billeder som dokumentation ja.

  • #7   2. jun 2010 S du kontant på dr1 i går ? Det omhandlede noget af det samme : Børn der ikke var glade for at komme hjem til deres far. "Sjovt" nok, er det jo desværre ikke barnets tav der bliver taget hensyn til. Det hedder sig, at et barn har RET til at se begge sine forældre, men hvis nu ikke barnet har lyst- hvad så ? Desværre mener statsamtet ofte at det er den forældre barnet bor fat hos, der gør sin indflydelse gældende så barenet ikke har lyst til at være sammen med den anden forældre.
    Jeg havde samme kamp med faren til mine børn- heldigvis var jeg stædig og det endte med at min søn fik lov til at komme ind i statsamtet og med en bisidder fortælle at han ikke ville se sin far hverken dengan, eller nogensinde. Alligevel stod der i slutpapirene, at det nok var noget jeg havde haft indflydelse på.


  • #8   2. jun 2010 Miss andre: Synes mine børn skal se deres far, for de elsker ham selvfølgelig, men jeg vil gerne have at det kun er ham som er der, og ikke hende og hendes unger, da det er dem som er problemet.. Faren kunne aldrig finde på at gøre noget fysisk ved børnene, men jeg synes det er rigeligt at de bliver påvirket psykisk.. Frederik har været på rektor's kontor fordi han flippede totalt ud i klassen (0. klasse).. Han sparkede læreren i hovedet (et uheld, men pga et raseriudbrud)

    Kan slet ikke være i samme rum med deres far. Hvis jeg nævner noget om hvad børnene siger, eller siger noget om hans "nye" familie flejner han fuldstændig ud.. Vi har desværre oz været oppe og skændes foran ungerne fra starten af, men det sidste halve år, er det deres far som går i udbrud.. Jeg køre bare med børnene, og hører deres far lave hjulspind når han sætter i gang, i hans raseri anfald..


  • #9   2. jun 2010 Simpelthen bare wauv!

    Det var da godt nok en ensporet holdning til hans samlever. I det hele taget


  • #10   2. jun 2010 Det er svært spørgsmål.
    Sagen fra en side.
    Der skal 2 til en konflikt
    jeg vil prøve at skrive om 2 af dine problemer med samkvemmet.
    --Selvføgelig kan de ikke lide, at være der når den "nye" mor er der. Det er jo det du gerne vil hører dem sige.
    --Hvis børnene ikke bliver bragt tilbage til din hoveddør,og du ikke må hente dem ved fares dør, hvorfor har i så ikke en aftale om, at du stå og venter på dem f.eks. 50m fra deres fars hoveddør? Så må både du og børne have det bedre end at die skal udstyres med poser og tasker på hjemturen.
    -- kik på børnenes behov, og undlad dine føelser, at tage over. Dette er et par af tingene jeg jeg vil påpegen, når jeg ser det med "friske" øjne.

    --En anden ting jeg ville ikke have et billed herinde af børnene, HVIS der er noget om at den Nye mor ikke bryder sig om dig og dine, så kan det jo nok bruges imod dig, hvis,når hun ser det.


  • #11   2. jun 2010 Bonnie: hvis dine børn kom hjem og sagdr til dig hvad mine børn siger til mig, ville du måske også have det på samme måde som mig.... Hun siger ingenting til sine egne børn, men derimod til mine. Selvom det er hendes børn der skaber problemerne..


    Jema-spot: Det med at de ikke kan lide hverken hende eller hendes børn har ungerne selv sagt fra dag 1 af. Så det er ikke "det jeg vil have de siger".
    Jeg har før hentet børnene ved deres far. Også fra starten af hans "forhold". Lige så snart mine børn bliver bragt eller hentet, så er hendes søn der med det samme.farer rundt om benene på mine børns far, og råber konstant;far far far. Det synes jeg er synd for hans egne børn, at de tager alt opmærksomhed fra dem. Det var allerede første weekend efter han har lært hende at kende. Og hun står bare og glor. I stedet for at tage sin søn til side, og lade mine børns far modtage eller hente dem uforstyrret. Knægten har selv sagt til mig at han har 2 han kalder far, og ingen af dem er hans far. Men moren forklare ham ikke hvordan tingene hænger sammen...

    Sidste gang han havde sine børn havde vi den aftale at vi mødtes(på gåben) på halvvejen, men pludselig høre jeg Emma græde højt, fordi hendes far bare har sendt dem afsted selv.

    Han vil ikke være i rum Spurgte i Amtet om det var det rigtige jeg gjorde ved at sige at hans børn ikke vil hjem til ham. og om jeg måttte beholde dem hjemme. Det måtte jeg gerne, hvis jeg mente de var i "fare", og det mener jeg at de har været da de jo kom hjem med mærker og sår hver eneste gang...

    Jeg nægter ikke deres far i at se hans børn, men jeg vil gerne have at han ser dem, uden at de andre er der. Da jeg mener at det er dem, som mine børn er i "fare" for. han skal se dem på neutral grund, og så må han se dem alt det han vil.


  • #12   2. jun 2010 smiley Line H og Kennet S:
    hvis børnene SKAL være hos deres far sammen med de andre, så tager jeg billeder fra dag 1 af. Vil ikke sende dem afsted, men bliver jo desværre nødt til at følge amtet's afgørelse ind til videre... Men hvilken god mor vil godvilligt sende sende børn hen til et sted man ved de kommer til skade i....?


  • #13   2. jun 2010 1. Jeg kan godt forstå, at du som mor bekymrer dig for dine børn og vil dem det absolut bedste.

    2. Hvad børnene fortæller om, hvem der får skyld for hvad osv. er altså kun deres side af sagen. Tro mig, jeg omgås dagligt 90 børn og hører jævnligt de res forklaringer til deres forældre, af episoder, som jeg selv har overværet. Og disse forklaringer er VOLDSOMT subjektive (for at sige det meget pænt.)

    3. Exens samlevers søn lyder da som lidt af en mundfuld (jeg tænker;, stakkels knægt) og det er selvfølgelig ikke rart, at éns børn skal udsættes for de ting, som dine børn bliver.

    4. MEN, jeg kan ikke se, hvordan det skal skade børnene, at han f.eks. kalder deres far for far. At begynde at blande sig i den slags fra sidelinjen, synes jeg er at gå langt over stregen. Jeg er overbevist om, at det ikke er nemt, men nu er i altså ikke sammen længere og jeg mener, det er din opgave at sluge en lang række kameler og blande dig så langt uden om hans nye privatliv som overhovedet muligt

    Hvordan skal det forstås, når du skriver, at han har søgt om samvær? Har han ikke haft det hidtil? Det lyder det som om, han har, for hvorfor har de ellers været der. Eller har han søgt om mere samvær eller hvordan?


  • #14   2. jun 2010 Jens og Marianne: Det med at kalde deres far for far midt i afhentning og levering synes jeg er mege forstyrrende for mine børn, når de kun ser/så ham hver 14 dag. Så synes jeg at tiden skal foregå på mine børn fremfor andres børn. Faren koncentrede sig slet ikke om sine egne børn, så ungerne de klare selv "velkomsten", for far bruger tiden på et andet barn... Jeg har selv fået anden kæreste, så jeg synes ikke jeg blander mig ved at sige at der ikke bliver taget vare på mine børn når de er hos deres far...
    De har haft samvær, dog ikke på papirer. Jeg har holdt mine børn hjemme siden slutningen af marts pga gentagne mærker på begge børn. Vi har været tilmeldt noget konfliktmægling, som han udeblev fra gordi jeg var der. Han har så søgt nu.


  • #15   2. jun 2010 Nu er der jo forskel på om noget er forstyrrende eller skadeligt. Vi kan da lynhurtigt blive enige om, at det ikke er den fedeste måde, at tage imod sine børn, hvis man overhovedet ikke er opmærksom på, at de er der, men stadig mener jeg, det er noget, der ligger langt fra, hvad du kan (og får noget som helst ud af at) blande dig i. Måske er det noget, man kan tale om i god ro og orden, når i forhåbentlig om en tid, har fået et mere afslappet forhold. Lige nu tror jeg bare, det er benzin på et bål, som hverken du eller din ex og da slet ikke jeres børn har noget ud af at holde gang i.

  • #16   2. jun 2010 Kære mor til 2
    hvor ville jeg ønske du lyttede og læste hvad jens/marianne skriver, du vil komme langt med dine børn,


  • #17   3. jun 2010 Jens og Marianne: Problemet er jo at de bliver skadet fysisk når de er der.. Det eneste jeg blander mig i, er at når mine børn er der, så skal mine børn være trygge. Det tror jeg hver mor ønsker;o)

    Jema-spot: Jeg læser skam til hvad folk skriver;o) De ting jeg gør er for mine børn's skyld. Kunne aldrig finde på at gøre noget ved mine børn, og heller ikke sende dem hjem til nogen som skader mine børn..
    Jeg har aldrig nævnt noget ondt om deres far til dem, og kommer heller aldrig til det. Deres far derimod har siddet og sagt til børnene at mor er dum.. Mener stadig at alt hvad jeg ønsker og gør for børnene er det rigtige for at beskytte dem.

    Har læst indlæggene her flere gange, og tænker over hvad folk de skriver;o)


  • #19   3. jun 2010 Geser: Problemet er jo så oz at knægten er for voldsom over for mine børn, og faderen siger ingenting. Man burde måske sige til knægten at nu slapper vi lidt af, men det gør han ikke Tværtigmod så er det hans egne børn som for skylden! Jeg beskytter mine børn fra at komme til skade pga af et barn som er agressiv og voldsom over for dem. Det er hvad forældre burde gøre. Min kæreste har oz et barn på 5, og når hun er her så gælder de samme regler for hende som for mine egne. På det punkt gør jeg ikke forskel. Det burde mine børns far måske også gøre.

    Selvfølgelig elsker han sine børn, men han synes bare ikke det er interessant at have dem. Jo kortere tid han har dem jo bedre (set fra hans side).
    Det sjove er jo også bare lige at alle i omgangskredsen siger det samme som mig. Ex'ens brødre, mor, far svigeinder ALLE omkring har oplevet at knægten er ondskabsfuld over for andre, og ikke kun mine børn.
    Jeg må gerne blande mig når det handler om mine børns sikkerhed. Og har Atets ord for at jeg må beholde dem hjemme.



  • #20   3. jun 2010 Det kan jo diskuteres om børnene ligefrem er i fare. Det lyder som om, den anden dreng er voldsom, ja, og det er ikke rart, at være sammen med sådan en dreng, men mht skaderne synes jeg ikke, det lyder som noget der er meget værre, end hvad børn ellers kommer ud for. Uanset hvad, hvis de fysiske skader bekymrer dig, skal du selvfølgelig lade nogen vurdere dem og du er også i din gode ret til at ytre din bekymring f.eks. overfor Statsamtet.

    Men prøv så lige, at læs igen, hvad du har skrevet gennem tråden. Du skriver her til sidst, at det eneste, du blander dig i er, at børnene skal være trygge, men der snyder du altså dig selv. Det er ikke det, du har skrevet hidtil. Du blander dig f.eks. i hvad børnenes fars kærestes søn må kalde ham og hvem, han må være sammen med, når han har børnene og du mener at vide, hvordan tingene foregår selvom du ikke selv er til stede, bl.a. at det altid er dine børn, der får skylden.

    Det kan også godt være, du ikke tror, du påvirker børnene, men bare det, at du spørger en dreng på 6 år, om hans lillesøster har været meget ked af det, mens de var hos far sender et rigtig tydeligt signal til din søn om, at der er nok ikke rart at være. Hvordan skal han desuden kunne vurdere, om hun har været meget eller lidt ked?

    For igen at bruge et eksempel fra min dagligdag, er det ikke så unormalt, at et barn i den alder kan rende rundt og lege fint i 4 timer med en ven. Vennen bliver så hentet - barnet synes selvfølgelig, det er kedeligt og ved ikke, hvad han nu skal lave. 5 minutter senere, når han selv bliver hentet og spurgt om, hvordan han har haft det, kan svaret sagtens være, at "iiih, det har bare været SÅ kedeligt hele dagen", fordi det er sådan, det er lige nu.


  • #22   3. jun 2010 Mortil2

    Jeg vil lige tilføje, at følelsesmæssigt forstår jeg dig 100% - det er jeg ikke sikker på, fremgår af det, jeg skriver. Det må være helt urimelig hårdt at se andre mennesker behandle ens børn på en måde, som man selv synes er forkert og vildt frustrerende, at en mand, man forhåbentlig engang har holdt af længe nok til at få to børn med, bare ikke "vil" fatte noget som helst. Men du spørger, hvad vi ville gøre og derfor svarer jeg, som jeg gør.

    Sørg for at få brokket dig til veninderne, skriv nogle breve til ex'en (som du for guds skyld ikke sender) om hvor stor en kraftidiot, han er og alt mulig andet, du kan finde på for at afreagere, som hverken involverer ham, hans nye familie eller jeres børn.


  • #23   4. jun 2010 Jens og Marianne: Jeg er glad for at folk skriver hvad de ville gøre;o) har selv spurgt;o) Intet ondt i det;o)
    Mener bare stadig at faren skal bruge tiden på sine egne børn, end andres børn han ser daglig... Og det med at kalde mine børns far for far, jeg kan se på mine børn at de bliver lidt "trist/underlig" når en anden farer om benene på deres far og råber far hele tiden..
    Min datter er meget "mor"glad (heldigvis;o))) og hun bliver meget hurtig ked af det, hvis hun ikke er hos mig i et par timer.. På nær når hun er i børnehave her er der ingen problemer..
    Hvis et andet barn er voldsom og det kan ses at der er et "problem", så synes jeg det skal undersøges før det går galt. For eks at det går mere ud over mine børn.
    Har siddet og bandet "idioten" langt væk, at han ikke bare kan se sine børns behov, når de er der.. Men han har desværre fået skyklapper på...;o/
    Og ja jeg har holdt af ham og elsket ham før;o) Selv efter vi er gået fra hinanden. Men det er overstået for længst.

    Selvom han er en røv så vil han altid have en plads i mit hjerte, for han har givet jordens dejligste børn;o)


Kommentér på:
Samvær med ungernes far!!

Annonce