{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
925 visninger | Oprettet:

Repressalier {{forumTopicSubject}}

Hundefejde: Familie bombes ud af byen


EB:

Politiet magtesløst over for chikane efter drab på muskelhund

For to måneder siden greb Tine Bak fra den lollandske landsby Stokkemarke en køkkenkniv og dræbte naboens muskelhund, da den var ved at flænse en skødehund ude på vejen.

Siden har mordtrusler, hærværk og senest overfald hørt til dagens orden. Politiet har ikke kunnet stoppe hetzen.

Nu er Tine Bak og hendes familie ved at blive drevet fra hus og hjem.

– Vi har fundet en, der måske vil købe vort hus, siger Tine Bak, mens stemmen knækker, og hun bryder ud i gråd.

Forsøger alt
Politiet i Nakskov erkender, at familien Bak er efterladt i en horribel situation.

– Vi forsøger med alle midler, men indtil nu har vi ikke haft de fornødne beviser til at kunne sætte en effektiv stopper for chikanen mod familien, siger politikommissær Søren Vægter.

Slog 63-årig ned
Chikanen nåede sit foreløbige højdepunkt lørdag aften, da Bak-familiens hjem blev bombarderet med kanonslag fra nabohuset, hvor ejeren af den dræbte muskelhund, Dennis Hansen Petersen, holdt julefrokost med sine venner. Børnene græd, og et tag over husets terrasse blev ødelagt, beretter Tine Bak.

Politiet blev alarmeret. Man fandt resterne af 20 detonerede kanonslag og 40 ubrugte. Dennis Hansen Petersen blev anholdt, sigtet for besiddelse af ulovligt fyrværkeri.

Samtidig blev han sigtet for et overfald ved landsbyens Brugs fredag, hvor en 63-årig mand, der havde hjulpet med at stoppe muskelhunden for to måneder siden, blev banket ned med adskillige knytnæveslag i ansigtet.

’Du skal ikke slå hunde ihjel’, blev der råbt, mens slagene haglede ned over manden.

– Nu er det for galt. Der er ingen proportioner i at overfalde en ældre mand på grund af en hund, siger Tine Bak.

Var i nærheden
I går opgav politiet imidlertid at gøre Dennis Hansen Petersen personligt ansvarlig for overfaldet.

– Vi har genafhørt den overfaldne mand. Det var ikke ejeren af den dræbte hund, der udførte overfaldet, siger vicepolitikommissær Bo von Würden.

Han var dog lige i nærheden. Brugsens videokamera filmede Dennis Hansen Petersen inde i butikken, mens overfaldet skete lige uden for.

Bak-familiens hjem blev lørdag bombarderet med kanonslag fra nabohuset


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Repressalier
  • #1   21. dec 2009 Sikke da noget svineri. Håber godt nok at man får samlet beviser nok til at det kan få konsekvenser for den/de der har gjort det.

    Tænk at man skal finde sig i den slags, blot fordi man forsøger at hjælpe en hund der bliver overfaldet:o(


  • #2   21. dec 2009 Ja det er vanvittigt!

  • #3   21. dec 2009 Det er så helt igennem en sørgelig sag, der desværre bekræfter ens værste fordomme smiley

  • #4   21. dec 2009 Den har været oppe i anden tråd herinde smiley
    Ganske simpelt forfærdeligt det Dennis og hans venner har gang i...


  • #5   21. dec 2009 han kan være glad for han ikke er min nabo.
    Michael


  • #6   21. dec 2009 Charlotte - måske.... eller også var hans røv lige pludselig kommet i klaphøjde *GG* han er ikke den lange straf værd, det ville give at han fik samme tur som hunden ;o)
    fandme synd for den familie...... smiley

    T


  • #7   21. dec 2009 *GG* Michael.

    Nej det er bestemt ikke iorden det han/de foretager sig!


  • #8   21. dec 2009 åhhh jeg synes det er en svær sag.... og jeg ved ikke hvad jeg skal tænke og føle om den.... for på den ene side er det grotesk at de kører hetz og ubehagligheder mod kvinden og hendes nærmeste.... men på den anden side er det også ret brutalt det hun har gjort, med at skære hunden`s hals over.... og igen hva havde man selv gjort hvis en´s lille hund blive bidt synder og sammen.... der er meget for og imod....alt efter hvilke øjne der ser...

    Lykke


  • #9   21. dec 2009 Elsker medierne smiley
    Det er satme ikke iorden det der sker! det er helt sikkert.

    Sjovt at man bare kun vil skrive dele af historien.
    Beretter ikke om alt den falske post der bliver sendt i hans navn.
    Ting der bliver bestilt i hans navn, så han får div. regninger.
    Trusler dagligt på sin tlf osv.

    Håber virkelig at folk tager sig sammen og dropper alt det lort om så det er den ene eller anden. smiley utroligt.


  • #10   21. dec 2009 MARK BLOM .
    Det er sgu da også noget mærkeligt noget at gøre.
    men at overfalde en 63 årige, der hopper kæden sgu helt af,så er man da en svans hvis man kan finde på det.
    M


  • #11   21. dec 2009 Tjaa, den 63 årig og hans datter, (datteren) havde ingen problemer med at sparke til en folkepensionist da det skete ? (dennis mor ) det er jo fint nok at være den som er voldsmanden, Så længe det ikke går ud over en selv. virkelig sørgeligt..
    Går ikke ind for vold og psykisk terror.

    Og alt i alt en sørgelig sag. som de fleste er ret spilttet over.
    Netop for dig. Var MIN hund ved at dø, og jeg virkelig frygtede for dens liv havde jeg slået den anden hund ihjel. Var der en der slog min hund ihjel, og jeg fik flere beviser for det ikke var sidste udvej, Tjaaa. Så var jeg indehaveren af dobbelmorale.dk


  • #12   21. dec 2009 Virkelig en træls situation det hele smiley

  • #13   21. dec 2009 Jeg syntes fandme det er noget svineri, Ham Dennis har udtalt sig med trussler i ekstrabladet har jeg set desuden så siger han at det ikke var hans skyld at hunden var hoppet ud for han var ikke hjemme.
    Han prøver at fralægge sig ethvert ansvar men man kan jo høre at det ikke er første gang den hund som blev dræbt havde lavet lort


  • #14   21. dec 2009 hvis nogen valgte at stikke en kniv i min hund skal de forvente en hilsen den anden vej.

    jeg er mod chikane og vold!

    Jeg er endnu mere mod at stikke en hund for mit vedkommende det samme som et familie medlem ihjel med en kniv!


  • #15   21. dec 2009 Det har du ret i. Hvis nogen valgte at stikke mine hunde med en kniv ville alle mine ellers gode intentioner blive udskiftet med alt det jeg ellers er i mod.

    Jeg mener ikke bare man skal vende den anden kind til når nogen gør noget så åbentlyst forkert som den dame har gjort.


  • #16   21. dec 2009 Nu kan jeg kun forholde mig til, hvad jeg har læst om denne sag.

    JEG ville blive DYBT taknemmelig, hvis mine hunde blev overfaldet og man ikke kunne se anden udvej til at redde dem end at en eller anden skar halsen over på den angribende hund, og der så reelt var en, der reddede mine hunde ved at gøre det!!


  • #17   21. dec 2009 Men det er aldrig den eneste udvej at stikke den ihjel!
    Man kan godt stoppe en hund der angriber uden våben.


  • #18   21. dec 2009 Du skulle ta og tale ordentligt Charlotte ellers er der ingen grund til et bruge energi på dine spørgsmål og holdninger.

  • #19   21. dec 2009 *Men det er aldrig den eneste udvej at stikke den ihjel!
    Man kan godt stoppe en hund der angriber uden våben.*

    Måske....... Men jeg skriver at hvis der ikke var anden mulighed!! Hvem ved om folk, i denne situation, har kunnet se andre muligheder?

    Handler det ikke ligeså meget om at tage ansvar for hvad ens hund gør? Jeg fatter ganske simpelt ikke at den springer ud af et vindue for at overfalde en hund på vejen? DET er sq da ikke en sund adfærd??


  • #20   21. dec 2009 Skal lige starte med at jeg på ingen måde er tilhænger af at man tyr til vold og chikane, men... jeg syns det er meget tydeligt at man kun får en halv historie i EB. Mit indtryk af sagen er at beboerne i byen længe har frygtet denne hund pga. aggresiv adfærd også kan man jo fantaserer over om damen her greb en chance for at få hunden af vejen?

    Jeg syns Dennis reagerer meget forkert på situationen, men mit indtryk af ham er at han måske ikke har de store midler (på øverste) og vi kender alle eksempler på folk det flipper når de ikke længere kan argumenterer... Jeg tror bestemt han er trængt op i en krog som følge af modvilje fra et helt samfund der heller ikke kan finde ud af at tackle hans "type"


  • #21   21. dec 2009 Underlig og grim situation det hele..

    Jeg synes det er meget underligt, og en ekstrem voldsom og brutal handling at stikke en hund ihjel.
    Samtidig synes jeg det er morbidt at man ikke evner at holde sin hund på egen grund, især når den er farlig. Endvidere forstår jeg godt at hans naboer har frygtet hans hunde. Jo mere man hører om ham, jo mere broget bliver det indtryk jeg har.
    Jeg synes dog stadig ikke det er i orden at slå en hund ihjel, HVIS andet er muligt.

    At overfalde en gammel mand, kaste med skyts og andre former for chikane er helt forkert og fuldstændig uacceptabelt. At drive folk fra hus og hjem over en hund, synes jeg er en ekstrem sitaution..

    Men vi kender alle sammen Ekstra Bladet, og vi VED hvordan de vinkler deres artikler. At de er de eneste der stadig skriver om hele episoden, får mig altså til at tro at vi slet, slet ikke får alt at vide. Hvilket vi ikke gør..

    Alt i alt synes jeg det er en underlig og makaber sitaution, og jeg ved stadig ikke hvad min holdning er til hele. Det finder jeg nok aldrig ud af.

    Een ting er dog sikker: Hvis en (muskel)hund angriber min, slår jeg den også ihjel.. Så må jeg bare flytte..


  • #22   21. dec 2009 Charlotte: det tror jeg bestemt heller ikke jeg kunne smiley Men vi kender jo heller ikke den dame... Men man er da egentlig temmelig kold hvis man dræber en hund og efterlader den i en trillebør i ejerens indkørsel? hva har man forventet? at han straks han kommer hjem løber fra hus til hus for at undskylde hundens opførsel, især hvis man kender hans optræden iøvrigt?

  • #23   21. dec 2009 Helt enig mette......

    Det må være målet for alle hundeejere at have styr på deres hunde og tage ansvar for deres dyr sådan at hverken den ene eller den anden hund behøver at betale med livet.

    Men vi må nok se i øjene at det aldrig helt vil lykkedes og så må vi håbe at dem der modigt træder til vil tænke lidt mere klart end damen gjorde. sådan at begge hunde vil komme der fra med livet i behold.

    Derefter ville man så kunne ta hånd om den pågældende hundeejer som ikke havde sin hund under kontrol.


  • #24   21. dec 2009 Det er faktisk osse lidt underligt for mig, for her hvor jeg bor er der en ung pige og hendes kæreste der har to amstaff, amr. bulldog blandinger... Jeg venter bare på de går amok på nogle af de små hunde her... Jeg har tænkt meget over hvad jeg vil stille op i den situation at det går ud over min (de er tit løs, min er altid i snor pga. hidsigt temp). Nå men jeg er altså kommet frem til at blande noget vand og peber i en forstøver også får de altså et sprøjt hvis det ske... Hvis det osse går ud over min er der ikke noget at gøre ved det smiley tror det virker for så kan de jo ikke se?

  • #25   21. dec 2009 Charlotte: hun skulle kontakte politiet som måtte tage sagen derfra...

  • #26   21. dec 2009 Min nabo har 2 hunde, hvis største glæde ville være at bryde gennem hegnet og komme ind i min have og æde mine 3 hunde. Den ene kaster sig flere gange dagligt ind i hegnet for at bryde det ned. Vi er snart barrikaderet i vores egen have.
    Jeg ANER ikke hvordan jeg vil reagere, hvis det skulle lykkes for dem en dag. Jeg tror at jeg vil gå totalt amok på dem!! Det indrømmer jeg blankt. Disse hunde vejer på den pæne side af 50 kg. stykket!!


  • #27   21. dec 2009 Charlotte: 100 % enig, jeg sympatises ikke med hans handlinger! Men heller ikke med damens!

    Jeg kan heller ikke helt forstå at situationen var så voldsom når hun kunne nå at løbe hjem efter en kniv (efter alt andet var prøvet?) og at der så ikke er sket noget med den lille hund (sådan jeg husker at have læst det). Jeg har set en amstaff ta en kat, og han havde den kun i ganske få sekunder, enkelte til så var den død... Men det er rene spekulationer.


Kommentér på:
Repressalier

Annonce