{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
713 visninger | Oprettet:

Ejerbog for begyndere {{forumTopicSubject}}

Jeg har kopieret fra denne side: (link fjernet) - syns teksten var lidt sjov (nok mest for tøserne *G*):

"Følgende er sakset fra en artikel af Nils Schou i Liv&Stil-sektionen i Politiken. Artiklens forfatter (af hankøn!) beretter om en kasse, som han fandt på loftet i sin kones gemmer. I kassen var en manual: "HUNDEBOG FOR BEGYNDERE". Hver gang ordet "hund" forekom, havde hans kone streget det ud og rettet det til "mand".

FØR DU FÅR MAND: Det er vigtigt, at du grundigt overvejer, hvilken slags mand du ønsker dig. Er det en vild og voldsom mand, du ønsker dig? En vagtmand? Eller er det en sød og føjelig mand, du nemt kan have på skødet og kæle for, mens du ser fjernsyn? (...).

LYDIGHED: Lige fra første sekund skal manden lære, hvem det er der bestemmer. Giv korte og klare ordrer. Mænd forstår ikke nuancer. Hvis manden ikke lystrer dine ordrer, er en kontant afstraffelse den bedste måde at opdrage ham på.

MAD: Manden skal lige fra starten lære at spise ordentligt. Intet er mere uappetitligt end en mand, der kaster sig over maden og ubehersket den i sig. Intet er mere ynkeligt og irriterende end en mand, der sidder ved bordet og tigger efter mad med en pibende lyd.

KØNSDRIFT: Mandens seksuelle behov skal respekteres, men kontrolleres. Ellers bliver tilværelsen i et normalt dansk hjem til det rene kaos. Mænd, der er i løbetid året rundt, er ikke til at holde ud. Hemmeligheden er, at de kun tror, at de er i løbetid for at imponere de andre mænd. Hvis din mand begynder at bide i stolebenene på grund af overdreven kønsdrift, bør du straffe ham med det samme, enten ved at hælde koldt vand i hovedet på ham, eller ved at komme sur lak på stolebenet.

RENLIGHED: En beskidt mand er der ingen, der kan holde ud. Sørg for at vaske din mand mindst et par gange om ugen. Har din mand en tendens til at kaste sig ned i alle vandpytter og vride og vende sig fornøjet, så vask ham hellere to gange om dagen med en hård børste.

IDENTITET: Mange mænd har en tendens til at stikke af hjemmefra. Mænd er ikke socale dyr. De følger deres impulser. Sørg derfor for, at han altid har tydelig identifikation på sig. Halsbåndet bør sidde stramt omkring mandens hals, således at det ikke falder af.

MANDEPSYKOLOGI: Du skal vide, at mandens intelligens er begrænset. Han er jo trods alt kun en mand. Men han tror selv, at han er verdens centrum, eller for nogles vedkommende, at han er almægtig. Bild ikke dig selv ind, at du kan pille disse fikse idéer ud af hovedet på ham. Du kan opdrage ham, men du kan ikke ændre ham. Sørg for, at han får nok at spise, og at han har et godt og lunt sted at sove om natten, så er du allerede kommet et langt stykke som mandeejer.

TILLYKKE med din mand. Sørg for, at han ved, hvem der bestemmer, og jeres liv sammen har alle muligheder for at blive lykkeligt."


smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ejerbog for begyndere
Kommentér på:
Ejerbog for begyndere

Annonce