{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
732 visninger | Oprettet:

Angst???? {{forumTopicSubject}}

For et par år siden startede det lige så småt med at jeg blev nervøs ved at færdes ude, når det blev mørkt, derefter turde jeg ikke gå over i kiosken som lå små 50-100 m fra hvor jeg bor, jeg var pludselig "bange" for lyskrydset - eller rettere bilerne vel ... derefter er det kun blevet værre, jeg bliver nervøs når jeg kører tog, bus osv hvis folk bliver højtråbende eller udviser aggresivt kropssprog hvis man kan sige det sådan ... for ikke så længe siden løb jeg hele vejen hjem gennem skov og græsplane fordi jeg blev nervøs for en ung mand i en bil, der havde opførst sig lidt mærkeligt .. jeg kunne have taget den lige vej, nemlig hovedvejen - men det turde jeg ikke .... derefter rendt jeg ind i nogle løse hunde, med begge mine hvoraf den ene knurrede - det har nu resulterede i at jeg IKKE går i DEN skov der mere, selvom det er første gang jeg har mødt nogle hunde der overhoved, ja jeg bryder mig slet ikke om at gå med hundene, jeg frygter at der kommer løse hunde overalt, jeg går slet ikke ud mere når det er mørkt og jeg kan ikke være alene hjemme om natten og sent aften ... der kommer hele tiden nye ting på "listen" over ting der gør mig nervøse og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre ved det ..... Jeg sidder med voldsomt hjertebanken hver gang, fugtige og klamme hænder og jeg ryster som en sindsyg udover det så kører min øjne rundt i hovedet på mig når først jeg oplever nogle ting der KUNNE have udviklet sig til noget negativt.

Jeg ved hvor meget det påvirker mig nu, og jeg er bange for at det bliver værre med tiden - jeg ved også at jeg burde gå til lægen med det og se både om jeg overhoved fejler noget og om jeg kan få noget hjælp til det MEN så kræver det at jeg skal vise en "svag" side af mig selv, og det har jeg utrolig svært ved ... jeg ved godt at man ikke ligefrem er svag når man vælger at gå til lægen med nogle problemer, men jeg føler mig svag....

Er der nogle der har nogle råd ?
Nogle der evt har været i samme situation som mig, og har en lille solstråle historie osv ?

Ud over at det påvirker mig, så påvirker det jo også mine hunde, at gå turen kan blive begrænset og de kan jo mærke på mig når jeg bliver nervøs osv og det er jo synd for dem også.

Jeg håber at folk vælger at tage dette indlæg seriøst og vil holde en pæn tone, ellers kan jeg ikke bruge det til noget smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Angst????
  • #1   1. jun 2009 Man er IKKE svag hvis man går til læge... Tværtimod viser det en super karaktér..
    Lægen er ikke til stede for at dømme dig, men hjælpe dig...

    Det første skridt på denne vej er at indse det, og det næste er at række hånden ud til den hjælp som findes i mange former..

    Synes du skal gå en tur til lægen i morgen smiley

    Du har jo ikke selv valgt angsten, men du kan vælge at modtage hjælpen smiley


    Ønsker dig det bedste..


  • #3   1. jun 2009 Først og fremmest synes jeg det er stort af dig at stå frem med det, og tør tale åbent om det - omend det "kun" er her hvor du er gemt bag en skærm smiley

    Det eneste råd jeg kan give dig er, at gå til din læge og få den hjælp som du har brug for.... Også selvom du vil føle dig svag og blottet... Ellers risikere du jo bare at få det værre....

    Jeg ved godt hvordan du har det mht at føle sig svag ved at bede om hjælp... I vores samfund er det desværre et tabu at have brug for proffesionel hjælp... I mine øjne er det dog værre at leve med problemerne - så hellere se dem i øjnene og få livet tilbage smiley

    Håber at du får det bedre smiley


  • #4   1. jun 2009 Kære Camilla:

    Du er NØDT til at gå til lægen. Dette kan ingen herinde hjælpe dig med. Du har massive problemer og du SKAL have hjælp til dem hurtigst muligt. Opsøg din læge og fortæl hvordan du har det...... Hellere imorgen end i overmorgen!!!!!


  • #5   1. jun 2009 *Miss* Jeg ved godt man ikke er svag smiley
    Jeg ville sågar opfodrer andre til læge osv og fortælle dem at de er stærke osv ... men lige så snart at det omhandler mig selv, så føler jeg mig svag og sårbar. ... jeg er ikke en type der fortæller andre om mine problemer, dem holder jeg gerne for mig selv.

    Jeg har også overvejet at ringe og få en tid i morgen smiley

    Gizmo @ - jeg føler nemlig at det ødelægger rigtig meget til hverdag efterhånden.


  • #6   1. jun 2009 Du skal ringe og få den tid *S*

    Jo længere du holder problemerne for dig elv, jo større bliver de.


  • #7   1. jun 2009 Prøv at skrive de ting du oplever i din hverdag ned på et stykke papir.
    Det kan du tage med til lægen smiley


  • #8   1. jun 2009 Christina NEJ til mundkurv JA til ansvar A - Jeg har selv tænk den tanke - det med ikke at gå ud om aftenen fik jeg lige overvundet en enkelt aften, lige indtil jeg på hjemvejen møder 2 fyre kom løbende ud af et hus lige imod mig med et baseballbat i hånden, så blev det ligesom afgjort at jeg ikke skulle mere ud - vil dog lige tilføje at deres bil var hvor jeg var, så det var derfor.

    Der er rigtig mange af tingene jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at prøve igen, jeg nægter at tage toget og bus efter kl 18.00.


    Og til mette og Michelle - skal nok få taget mig sammen til lægen, jeg tror bare at jeg samtidig havde brug for nogle der siger at det ikke er normalt og at jeg skal gå til lægen, sådan så jeg føler at der er noget i det og at det " ikke bare er mig" smiley


  • #9   1. jun 2009 *Miss* det har jeg også overvejet, men samtidig er jeg bange for at virke "hypokonderagtig" - jeg har før været hos lægen ( dog ikke min nuværende læge ) hvor der har været nogle ting, hvor der bare er blevet gjort grin med det.

    Jeg har før været hos lægen fordi min mens var udeblevet 3 mdr, og jeg var bange for at jeg var gravid eller andet var galt, han grinte bare lidt og fortalte at jeg jo ikke kunne være gravid på p-piller og jeg skulle komme igen om en månedstid hvis den stadig ikke var kommet ... og med en depression hvor den bare måtte gå over af sig selv ... så er lidt bange for at lægen bare mener det er pyller fra min side af :S


  • #11   1. jun 2009 Jeg kender det alt for godt.. Jeg har lidt af depressioner og angst siden jeg var 6 år gammel... Jeg skammede mig i mange år, og var bange for at blive set som en svag person..
    Men til sidst blev det så slemt, at jeg måtte se det i øjnene og gøre noget ved det... Jeg kan ikke passe skole eller arb i længden, for bliver panikslagen når jeg skal ud af døren, til en uplanlagt dag..
    Jeg sover ekstremt dårligt, når jeg endelig sover.. Mareridt osv..

    Og her i weekenden vågnede jeg så med angst anfald, for første gang i mit liv.. Jeg kunne ikke trække vejret uden slemme smerter, og troede jeg skulle dø.. Blev hentet af en ambulance, og de mente det var angst anfald, da alt så normalt ud.

    Jeg går til terapi 1 gang om ugen, og er sygemeldt... Det hjælper meget. Og jeg er ikke nær så stresset og angst, som da jeg gik i skole.. Men min hukommelse, koncentration, og mit stress niveau er stadig meget slemt. Især de dage jeg ikke kan sove, eller har mareridt på stribe..
    Det er udmattende..

    Søg hjælp, inden det blir værre... ville jeg selv ønske jeg havde gjort.


    Miss, lige præcis... Det er en super idé at bestille en dobbelt-tid hos din læge, og snakke om tingene.. Og evt skrive alt ned på et stykke papir, som du kan vise til din læge.. For det kan godt være svært at huske alle tingene, når man sidder og skal fortælle om dem, på 20 min :O)



  • #13   1. jun 2009 som de andre siger, kom til lægen, han kan hjælpe, evnt også med medicin, angst vises på mange måder...
    når jeg får mine grimem angstanfald, får jeg vejrtræknings problemer, rysten, sveden osv... har så pn medicin hjemme til at dempe det, får 20 mg alopam, og 30 min efter er der ro på kroppen til jeg kan sove...

    men har da en solstråle historie. jeg fik konstateret en svære depression for 4 år siden, og har været på alverdens mediciner, indtil vi fande efexor, dem fik jeg 300 mg af... og så alopam som pn medicin..

    for 1 år siden fik jeg endelig hjælp, fordi jeg flyttede kommune, og er i dag kommet rigtig godt vider, får kun 150 mg efexor nu, og er kommet i arbejde 2 gange i ugen... alt køre op af bakke for tiden...

    så søger man hjælp, så får man det, og i de fleste tilfælde får man det bedre.....


  • #14   1. jun 2009 Jamen jeg ringer i morgen så, og får en tid smiley

  • #15   2. jun 2009 Lyder som en god beslutning :O) Held og lykke med det.
    Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har behov for en snak, med en der ikke er tæt på smiley


Kommentér på:
Angst????

Annonce