Hviiin! Skriiig og føj føj føj! {{forumTopicSubject}}

Har lige været på arbejde hvor jeg skulle gøre den lokale boldhal ren, og føj for en overraskelse der ventede mig!

Min kære far som plejer at hjælpe med at gøre hallen ren, kom lidt for sent så jeg begyndte at gå den sædvanlige runde igennem omklædningsrummene og ind i den ene hal for at se hvor beskidt der var.

Da jeg kommer ind i hallen ser jeg noget sort der ligger på gulvet, og går hen for at se hvad det er.
Det er så en KÆMPE stor edderkop, og til at starte med er jeg helt sikker på at den er kunstig da jeg aldrig har set en edderkop som var SÅ stor.
Tramper hårdt i gulvet mens jeg går hen mod den, men den bevæger sig ikke, og jeg er overbevist om at det er nogle af de unge fyre der har smidt den på gulvet for at drille mig.

Går så helt hen til den, bukker med ned for at tage den op, og pludselig bevæger bæstet sig sku!
Tror aldrig at jeg har skreget så højt før, og ikke nok med at den bevæger sig, det grimme bæst begynder sku også at følge efter mig mens jeg hvinende bakker væk fra den (turde selvfølgelig ikke at vende ryggen til den i tilfælde af at den kunne finde på at hoppe på mig)

Bakker over mod den eneste dør der er i hallen, men pludselig er det som om at fanden tager ved bæstet og pludselig løber den helt vil hurtigt, og ender selvfølgelig ovre ved døren!

jeg står stille og overvejer hvad jeg skal gøre nu hvor bæstet står ved den eneste udgang der er, og bliver enig med mig selv om at jeg bliver nødt til at ringe til min far og sige til ham at han altså skal komme med det samme og hjælpe hans datter i nød...

Men nej nej så nemt skulle det selvfølgelig ikke gå, for glemsom som jeg er har jeg glemt at tage min mobil med ind fra bilen....

Står og oversituationen lidt og kommer frem til at der kun er en ting at gøre og det er at råbe FAAAAAAAAAAAAAAAAAAR lige så højt jeg kan og blive ved med at kalde på ham til han endelig kommer så han kunne høre hvor jeg er henne.

Efter det der føles som en evighed kommer min far endelig og er ved at falde om af grin da han ser hvor møg bange jeg er for det modbydelige bæst!

Da jeg så prøver på at forklare ham at den prøvede at holde mig fanget inde i hallen knækker han sammen og kan slet ikke ´tage mig seriøst! Altså helt ærligt! Jeg var altså sikker på at den var ved at planlægge hvordan den skulle angribe mig så den kunne spise mig! Jeg mener, i skulle have set hvordan den kiggede på mig!

Da min far endelig er færdig med at grine får han sig en lille snak med bæstet, og det ender med at den går med til at frigive mig igen....

Puhhhh hvor var den altså bare modbydelig klam! Glæder mig slet ikke til at skulle gøre boldhallen ren igen, og jeg går ALDRIG ind i hallen uden en eller anden form for beskyttelse igen! *G*