Fødselsdag og livsopssumering {{forumTopicSubject}}

Så blev Watson 3 år. Det er jo ufatteligt hvor hurtigt tiden iler afsted når man har det sjovt.

Det er dejligt at jeg nu har en "voksen" hund, at der kommer lidt mere ro på - han har som unghund altid haft meget at skulle sige og lave. Han har altid været en værre skiderik, hvilket har overrasket mig i kraft af at racen omtales som værende "født velopdragen", meeen det hedder jo som ejer som hund (eller er det omvendt) så vi tager det med et smil - ganske som vennerne gør når han optræder for dem. Jeg synes også at han er begyndt at lægge sig lidt ud nu hvor han ikke fiser frem og tilbage hele tiden, meeen for at være helt fair holder vi også ferie fra træning

Navnet Watson fik han i sin tid fordi det for mig var en følgesvend med hjerne (Sherlocks, hvis nogen skulle være i tvivl). Sir Arthur Conan Doyles karakter er for mig indbegrebet af hvad jeg ønsker mig af en ledsager - loyal, venlig og et geni på sin egen måde.
McFluff opstod også i en meget tidlig alder, hvor vi var på vennebesøg, og Watson stillede sig op og gik en nærmest råbende parade frem og tilbage som om vi var en hær der skulle opildnes til kamp. Så stærk var hans udstråling at han straks blev sammenlignet med Braveheart - passende da sheltien også kommer "deroppefra". Det blev besluttet at han skulle have et "klan-navn" der samtidig også afspejlede det bedragerisk nuttede udseende.
.. Nå, men alle store helte har jo mellemnavne, og "Danger" var jo meget passende for hvalpen-med-den-grænseløse-selvtillid, så den fik han hurtigt. Scenarier som da han på meget insisterende vis prøvede at få en 70kg napolitaner til at lege (han vejede selv omkring 5 kg på daværend tidspunkt), jagtede/hyrdede en flok æsler tværs over en mark, da han slap ud af halsbåndet og dansede midt på en meget befærdet vej i indre kbh, den gang han forsøgte at "redde" mig ud af et badekar ved at rive mig i håret og ellers stå og skabe sig til min mor kom ham til undsætning, der hvor han prøvede at gemme et stort saftigt kødben mellem mine balder, da han reagerede på "hvor er aben" ved at hoppe op på min ryg, det at han kun er til store sorte tæver og ikke mindst da han forsøgte at flå nederdelen af mig til en international udstilling er alt sammen toneangivende for mit liv med Watson indtil nu.

Og jeg ville ikke bytte det for noget som helst i hele verden.

Rigtig mange tillykke til mors tykke lille mand... sorry.. Watson "Danger" McFluff!

Og kan i allesammen have n dejlig dag