Vietnam vs Danmark (en hel roman) {{forumTopicSubject}}

Lidt betragtninger og tanker om hvad vi rejser fra og til Giz og mig
Vietnam:
Varmt, varmt, varmt, jeg går i sommerrtøj året rundt, det er bare at stikke i sandalerne når jeg skal ud og lufte hunden. Til gengæld er det faktisk tit for varmt at gå tur allerede 7.30 om morgenen, men vi bliver jo nødt til det.
Der findes regntid hvor det er varmt og vådt og så er der tørtid, hvor det bare er varmt. Her er meget fugtigt

Gåturen foregår i det samme område hele tiden, der er ikke rigtigt andre steder, medmindre vi vil ud og gå ved vejen. Dog har vi et rimeligt område og gå tur i.
Der render løse hunde rundt over det hele, men vi ved hvem vi skal holde os fra og hvem der kan leges med. De løbske tæver render også løse rundt, så det er et værre gedemarkede.

Dyrlægekonsultation = ca 25 kr, medicin er billig, men har ikke den store tiltro til disse dyrlæger hvis det skulle komme til noget større. Vaccinationer osv er gået helt fint, og de har været til stor hjælp med hans hjemrejsepairer. Man kan altid bare troppe op, ingen aftale nødvendig. Måske man skal vente lidt, men ikke meget.
Det hele foregår på engelsk, som jo hverken er mit eller deres modersmål, så der kan ske misforståelser. Men vi har klaret det

Ingen smarte barfbutikker, hans mad bliver købt i supermarkedet. Det lokale kødmarkede ligger lige ud til stærkt trafikkeret vej og kødet er ikke på køl. Ad, det skal hverken jeg eller min hund have noget af.
Af tørfoder fåes Royal Canin og Pedigree, så han fik Royal Canin da han var på tørkost.
Liner, halsbånd, guffere osv fåes enten hos dyrlægen eller den ene vestligt orienterede dyrehandel der findes. Og slet ikke i samme varietet der fåes derhjemme

Folk er enten bange for min hund (mange vietnamesere er faktisk bange for hunde), synes han er sød og bliver så bange når han vil hilse på dem, nogle få har en ide om hvordan man skal hilse på ham og ikke bare klapper ham på hovedet, hvilket han ikke byder sig om.
Og så er der dem der giver sig til at mærke på ham, som havde de tænkt sig og putte ham i suppegryden. Jojo, de spiser skam hunde her i Vietnam.
Han kan få børn til at græde bare ved at kigge på dem når vi går forbi, det siger lidt om hvordan de lærer at omgåes hunde her.

Hundetræning findes der ikke rigtigt noget af, det eneste jeg har hørt om er politiets/hærens hundeskole. Man sender sin hund afsted i 4 mdr og så kan den 8 komandoer når den kommer hjem??? Det var i hvert fald hvad jeg fik fortalt af Luckys ejer (Lucky er en Schæfer). Jeg tør slet kke tænke på de metoder der nok bliver trænet efter, men ved jo reelt ike hvordan det foregår. Ved bare at Gizmo efter 4 mdr kunne væsentligt flere komandoer end 8, altsammen indlært med godbidder og leg.
Socialisering er noget svært at foretage sig her, altså finde de rigtige hunde til ham og lege med. Han har kun haft en rigtig legekammerat fra da han var hvalp, så det der med at hilse på andre hunde og hundesprog skal læres.

De største racerene hunde der findes her er Schæfer og Rottweiler, begge brugt som vagthunde. Ellers er det mest de små asienhunde, Lhasa, shitzu og den slags.
Og ellers gadens mangfoldighed af kryds.
Gizmo er specielt importeret fra Thailand, da Jack russells ikke finds i Vietnam. Dyrlægen troede han var en Beagle ;), måtte pænt vise hvad han for en på deres store plakat med hunderacer på hehe.

Har ingen familie her og ikke forfærdeligt mange venner. Har ikke noget job og ingen egne penge, skal bede kæresten om penge, hvilket jeg ikke synes er det fedeste når man er vant til at have sit eget

Danmark:
4 årstider og vi kommer jo så hjem lige i den koldeste tid, men so be it, jeg vil ikke være i Vietnam mere. Foeskel på dagslængden, det er ikke bare lyst fra kl 6 - 18.
Vi kan gå tur på det tidspunkt af dagen det passer os, skal ikke tænke over om det er for varmt (ret meget af året i hvert fald), måske kunne det godt gå hen og blive for koldt for ham, men så må han have dækken på.
Mor her skal stoppes i sko og overtøj før hun kan gå ud og hunden muligvis i et dækken.

Vi kan gå tur lige hvorhen vi har lyst, det er nemt at komme til både strand og skov. Er der løbske tæver i et område, kan vi gå et andet sted hen, så den lille mand ikke taber hovedet hehe.
Og vi har en ordentlig have, hvor der kan leges og tumles og laves forskellige ting.

Dyrlægekonsultationen bliver en hel del dyrere, men de taler dansk og kan jeg ike lide den ene, kan jeg skifte til en anden og de ved hvad en Jack Russell er forhåbentlig ;).
Jeg kan få sygeforsikring på min hund

Der er smarte Barfbutikker og ellers et kæmpe udvalg af foder, alt hvad hjertet kan begære af guffere osv.
Jeg kan købe mig fattig i ting til hunden, halsbånd, liner, seler, legetøj og jeg skal gi dig ska jeg. Har han brug for alt det? Nej sikkert ikke, men når man nu har muligheden hehe.

Vi kan komme til at gå til træning, lydighed, agility, spor og alt det der. Der er folk at spørge til råds, man kan møde nye venner, folk at træne sammen med.
Jeg glæder mig voldsomt til at kunne starte til noget træning med ham :), så kan han blive socialiseret lidt bedre og måske lære at hilse lidt mere hensigtsmæssigt på andre hunde.

Der vil være mange mange flere hunderacer og tage stilling til for ham og mig, han møde måske en GD hvilket han aldrig har prøvet. Hvad vil han mon sige til en såda kæme hehe.

Jeg kommer hjem til familie og venner og kan endeligt vise mit lille vidunder frem til dem. De har kun set billeder og video af ham. Og man er jo lidt stolt af sit vidunder og mener at lle bare må møde ham og holde af ham hehe.
Jeg kan få arbejde og tjene mine egne penge og igen føle at jeg er noget værd.
Jo det er lækkert at lave ingenting, men det kan også blive for meget. Nu skal der ske noget